Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1823564_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 27-11-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPISH
Sagsnr.: 1706967
Dok. nr.: 456733
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1208 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S), Maria Reumert Gjerding
(EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål nr. 1208:
”Vil
ministeren fremsende et overblik over, hvilke ministerier der i dag vurderer ma-
terialer og kemikaliers sundhedseffekter, samt i hvilke styrelser og eventuelt eksternt
denne vurdering foretages? Ministeren bedes samtidig oplyse, hvordan den relevante
lovgivning er fordelt blandt ministerierne m.v.
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet og Beskæftigelsesministeriet, som jeg henholder mig til. Miljø- og Fødevare-
ministeriet oplyser følgende:
”Miljøstyrelse har ressortansvaret
for de overordnede kemikaliereguleringer (REACH
og CLP), den overordnede regulering af anvendelsen af biocider og pesticider samt
regulering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, drikkevand, grundvand, overflade-
vand, jord og affald. Fødevarestyrelsen har ressortansvaret for kemiske stoffer i føde-
varer, dvs. miljøforureninger, produktionshjælpemidler (pesticidrester, rester af des-
infektionsmidler, tilsætningsstoffer mm), stoffer dannet ved forarbejdning af maden,
naturlige giftstoffer og afsmitning fra emballage og andre fødevarekontaktmaterialer.
Der er variationer mellem de forskellige relevante kemikalielovgivninger i forhold til,
hvordan sundhedseffekter af kemikalier vurderes. De fleste kemikalielovgivninger er
EU-harmoniserede, og Miljø- og Fødevareministeriet bidrager derfor til det fælles EU-
arbejde ifm. vurdering af specifikke kemiske stoffer. Dette arbejde foretages af med-
arbejdere i styrelserne eller af eksternt tilknyttede eksperter, fx under ministeriets
rammeaftaler med Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet, Videncen-
ter for Allergi, Center for Hormonforstyrrende Stoffer eller på ad hoc basis ved brug
af ko sule tvirkso heder og forsk i gsi stitutio er via særskilte ko trakter.”
Beskæftigelsesministeriet oplyser følgende:
”Beskæftigelses i isteriet forholder sig til
ter i arbejdsmiljøet på flere måder.
aterialers og ke ikaliers su dhedseffek-
Arbejdstilsynet
forvalter arbejdsmiljøloven og offshore-sikkerhedsloven. Arbejdstilsy-
net har hverken efter arbejdsmiljølovgivningen eller offshoresikkerhedslovgivningen
ansvar for at vurdere kemiske stoffers og materialers iboende egenskaber, herunder
deres sundhedseffekter.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1208: Spm. om, hvilke ministerier der i dag vurderer materialer og kemikaliers sundhedseffekter m.v., til sundhedsministeren
Arbejdstilsynets har bl.a. til opgave at fastlægge beskyttelsesniveauet i forbindelse
med arbejde med stoffer og materialer samt stille krav om foranstaltninger til at fore-
bygge risikoen ved arbejde med stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i
øvrigt forringe sikkerhed og sundhed for de ansatte.
Hvis det vurderes relevant, vil Arbejdstilsynet typisk anmode Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) om at foretage en vurdering af sundhedseffekter
forbundet med kemiske stoffer og materialer. Arbejdstilsynet har fx i forhold til de så-
kaldt frie kulstofnanorør bedt NFA om at komme med et bud på en national grænse-
værdi.
NFA,
som er en sektorforskningsinstitution under Beskæftigelsesministeriet, forsker i
udvalgte materialers og kemikaliers arbejdsmiljømæssige sundhedseffekter. NFA stil-
ler sin viden til rådighed for myndighederne eller indhenter om nødvendigt viden
derom fra andre danske og udenlandske kilder, når Arbejdstilsynet beder om det.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(tidl. Arbejdsskadestyrelsen, men i dag en selv-
ejende institution under ATP) træffer afgørelse om, hvorvidt en anmeldt arbejdsulykke
eller erhvervssygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. Under Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring er der nedsat et Erhvervssygdomsudvalg, som på grundlag af eksterne,
medicinske udredninger bl.a. tager stilling til, om der er tilstrækkelig lægefaglig forsk-
ning, som viser, at en sygdom skyldes en konkret arbejdsmæssig påvirkning, herunder
fx i forbindelse med udsættelse for kemikalier. Såfremt der er medicinsk dokumenta-
tion for årsagssammenhæng, kan Erhvervssygdomsudvalget anerkende sygdommen
som en erhvervssygdom. Reglerne herom er fastsat i lov om arbejdsskadesikring, som
hører u der Beskæftigelses i isteriet.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Ida Stube Holst
Side 2