MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1205: Spm. om kendskab til kort- og langtidsvirkninger af indtagelse af plast ned til polymerstørrelse gennem lunger og mavesæk samt gennem huden, til sundhedsministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Dato: 27-11-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPISH

Sagsnr.: 1706967

Dok. nr.: 456699

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 1205 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S), Maria Reumert Gjerding

(EL), Christian Poll (ALT), Ida Auken (RV) og Pia Olsen Dyhr (SF).

Spørgsmål nr. 1205:

”

Hvilket kendskab har ministeriet til kort- og langtidsvirkninger af indtagelse af plast

ned til polymerstørrelse gennem lunger og mavesæk samt gennem huden?

”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag Miljø- og Fødevaremini-

steriet og Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser følgende:

”Plast,

og dermed også mikroplast, består af plast-polymerer som fx lavdensitets-po-

lyethylen (LD-PE), højdensitets-polyethylen (HD-PE), polypropylen (PP), polystyren

(PS), nylon, polyester, polyvinylklorid (PVC), polycarbonat (PC), celluloseacetat og te-

flon. Syntetisk gummi, som bruges til produktion af bildæk, består i stor udstrækning

af styren-butadien co-polymer (SBR). Derudover kan plast og syntetisk gummi inde-

holde en række tilsætningsstoffer fx ftalatblødgørere og bromerede flammehæm-

mere. Visse miljøforureninger kan desuden binde sig til mikroplastpartiklerne.

DTU Fødevareinstituttet har deltaget i EFSAs arbejdsgruppe vedrørende tilstedevæ-

relse af mikroplast og nanoplast i fødevarer, med speciel fokus på marine produkter

(EFSA 2016). De kom frem til, at de største mængder af mikroplast findes i fordøjel-

sessystemet (dvs. mave og tarm) i marine organismer, og bliver derfor som oftest

kasseret, inden man spiser fx fisk, mens de spises med skaldyr.

DTU og EFSA kom frem til, at menneskers indtag og optag af forureninger og tilsæt-

ningsstoffer fra den mikroplast, der spises sammen med fx muslinger, er lavt. Kun

mikroplast, der er mindre end 150 mikrometer, kan passere over menneskers fordø-

jelseskanal. Derfor er menneskers optagelse af mikroplast begrænset. DTU Fødevare-

instituttet konkluderer, ud fra EFSAs rapport, at der ikke umiddelbart er sundheds-

mæssige problemer forbundet med fødevareindtaget af mikroplast og de forurenin-

ger, der kan bindes herpå.

Nanoplast vil derimod potentielt kunne udgøre et sundhedsproblem, da partiklerne

her er så små, at de kan trænge ind i organer. Miljøstyrelsens indsats "bedre styr på

nano", som afsluttedes i 2015 har undersøgt muligheden for effekter ved optag af

partikler i nanostørrelse. I forhold til hudoptag, fandt man, at nanomaterialer ikke, el-

ler kun i meget ringe omfang, giver skader på eller optages gennem huden. Indta-

gelse igennem mavesæk kan ikke udelukkes, men anses dog ikke som en væsentlig

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1205: Spm. om kendskab til kort- og langtidsvirkninger af indtagelse af plast ned til polymerstørrelse gennem lunger og mavesæk samt gennem huden, til sundhedsministeren

kilde, selvom en risiko på den anden siden ikke kunne udelukkes, for visse nanomate-

rialer. Der er indikationer på, at indånding af nanopartikler i store mængder kan give

effekter i form af irritation og inflammation af luftvejene.

Der mangler dog fortsat viden om nanoplast, men DTU Fødevareinstituttet og andre

u dersøger u evt. foreko ster af a oplastpartikler i fødevarer.”

Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Til brug for besvarelse har styrelse foretaget e litteraturgennemgang,

der viser,

at den videnskabelige litteratur er beskeden. Der er ikke fundet epidemiologiske un-

dersøgelser, og der mangler viden om eksponering og toksikologiske undersøgelser

for både mikro- og nanoplast.

Helbredseffekter af mikroplast og nanoplast

Flock worker's lung er en erhvervssygdom, der blev beskrevet i 1998. Den skyldes ind-

ånding af mikrofibre af nylon, der udløser en lokal reaktion i lungerne, som medfører

hoste, kortåndethed og nedsat lungefunktion. Sygdommen er konstateret hos 4 % af

arbejderne på fabrikker i USA og Canada, der fremstiller mikrofibre af nylon. Hos ny-

lonarbejdere er det endvidere fundet, at nylonfibre kan medføre en allergisk reaktion,

der kan føre til erhvervsbetinget astma. Undersøgelser fra arbejdsmiljøet tyder ikke på

en øget risiko for cancer ved arbejde med mikrofibre af nylon.

Fund af plastfibre, f.eks. polyester, i humant lungevæv tyder på, at nogle fibre kan

omgå luftvejenes forsvarssystem, hvor indåndede partikler fanges i slimlaget og ved

hjælp af fimrehår transporteres ud af luftvejene og fjernes ved hoste eller synkes. Den

helbredsmæssige betydning for mennesker kendes ikke. Der findes ingen studier af

potentielle humane effekter ved indtag af mikroplast i føden. En kilde til eksponering

for mikroplastperler via hud er kosmetik, som f. eks. skrubbecreme og shower gel, men

størrelsen af partiklerne gør, at absorption gennem huden ikke forventes at fore-

komme. En særlig bekymring er, hvorvidt nanoplast kan optages over cellerne i lunger

og tarm og medføre systemisk toksicitet, som det ses i eksperimentelle studier af in-

dustrielt fremstillede nanopartikler. De fleste studier vedr. hudkontakt med industrielt

fremstillede nanomaterialer i produkter har vist, at disse ikke, eller kun i meget be-

grænset omfang, optages gennem huden.

Eksperimentelle studier

Der er mangel på viden om skæbnen af mikro- og nanoplast i tarmen. Undersøgelser i

dyr har påvist mikropartikler på op til 150µm i lymfen, og der er påvist PVCpartikler på

110µm i den store levervene. Det er derfor sandsynligt, at mikroplast på > 150 µm ikke

absorberes over tarmen, og at kun lokale effekter i tarmen vil kunne forventes, men

der mangler viden herom. Optag af partikler < 150 µm vil kunne føre til systemisk ek-

sponering, men tilgængelige data viser,

at absorptio e er begræ set til ≤0,3 %. Ku

den mindste fraktion <1,5 µm vil kunne trænge dybt ind i organer. Der findes ikke til-

svarende viden for luftvejene.

Eksperimentelle studier i gnavere med inhalation og indgift i bughulen af mikroplast-

og nanoplastperler har vist, at de aktiverer T-celler (T-celler er en type hvide blodlege-

mer, der spiller en vigtig rolle i celleudløst immunitet) og optages i makrofager (æde-

celler). Det må derfor forventes, at mikro- og nanoplast kan interagere med immunsy-

Side 2

stemet, hvilket kunne medføre en toksisk påvirkning af immunsystemet, som potenti-

elt kan være forbundet med negative effekter som følge af en aktivering eller under-

trykkelse af immunsystemet. Der er dog ikke rapporteret sådanne effekter.

Under fremstillingen af plastik inkorporeres kemiske tilsætningsstoffer (additiver) for

at tilføre polymeren specifikke egenskaber. Da additiverne ikke er kemisk bundet til

plastikken er de tilbøjelige til at lække til det omgivende miljø. Hvis mikroplast er i stand

til at akkumulere, vil additiverne udgøre en kilde til eksponering i vævene. På nuvæ-

rende tidspunkt vides det ikke, om additiver overføres fra plast til humane væv.

Konklusion

Udover de helbredseffekter, der er beskrevet hos nylonarbejdere, er der ikke beskre-

vet humane helbredseffekter ved indtag af mikroplast. Den potentielle indvirkning på

menneskers helbred af mikro- og nanoplast kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt,

fordi der a gler vide o ekspo eri g og toksikologiske data.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Ida Stube Holst

Side 3