Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1732835_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. marts 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 120 (MOF alm. del) stillet 31. oktober 2016
efter ønske fra Jakob Ellemann-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 120
Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske konsekvenser af det danske mål om en reduktion
af ammoniakudledningen på 24 procent i 2020?
Svar
Nyeste ammoniakemissionsfremskrivning fra marts 2017 indikerer, at Danmark med stor
sandsynlighed kun når en reduktion af ammoniakemissionerne på 20 procent i 2020, hvilket klart
indikerer et alt for urealistisk scenarium under SRSF-regeringen. Skal der iværksættes tiltag med
henblik på at nå målet om en reduktion på 24 procent, vil det selvsagt ud fra nyeste fremskrivning
indebære yderligere samfundsøkonomiske omkostninger end de tidligere estimerede for at nedbringe
ammoniakemissionerne.
Jeg ser med stor bekymring på de samfundsøkonomiske omkostninger, der måtte følge af, at
landbruget underlægges et reduktionskrav, som har været urealistisk højt. Potentielle
samfundsøkonomiske omkostninger, som den daværende SRSF-regering tilsyneladende ikke tog
hensyn til, da 24 %-reduktionsmålet blev fastsat, hvilket betyder, at vi som samfund risikerer at hænge
på en meget stor regning, hvis ikke kravet om 24 %-reduktion af ammoniakudledningen leveres.
Esben Lunde Larsen
/
Christian Vind
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 120: MFU spm. om de samfundsøkonomiske konsekvenser af det danske mål om en reduktion af ammoniakudledningen på 24 procent i 2020, til miljø- og fødevareministeren
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk