Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 13. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af MOF spørgsmål nr. 1192 stillet den 2 af Simon
Kollerup (S).
MOF-spørgsmål nr. 1192
”Hvordan
vil ministeren sikre, at lignende situationer med lange forsinkelser i udbetalingen af
Økologisk Arealtilskud ikke gentager sig i forhold til udbetaling af tilskud til græs- og naturpleje,
og hvad vil ministeren gøre, hvis man også kommer til at opleve forsinkelser på dette område?”
Svar
De forsinkede udbetalinger af Økologisk Arealtilskud skyldes primært EU-krav om meget præcise
indtegninger af arealerne. Dette er en stor udfordring for 5-årige tilsagn, hvor der ofte sker
ændringer i løbet af de 5 år. Disse regler er endnu ikke indført i samme omfang på ordningen
Pleje af græs- og naturarealer. Udbetaling af plejegræs-tilskud for 2016 var færdiggjort inden 30.
juni 2017 bortset fra få problemsager.
Ordningen Pleje af græs- og naturarealer bliver på sigt også omfattet af EU-krav om præcise
indtegninger. Landbrugsstyrelsen arbejder på et projekt, der inkluderer både Pleje af græs- og
naturarealer samt Økologisk Arealtilskud. Projektet skal understøtte mulighederne for præcise
indtegninger og skal samtidigt sikre en hurtigere udbetaling af tilskud. Landbrugsstyrelsen er i
den forbindelse i tæt kontakt med EU-Kommissionen for at sikre den mest korrekte og hurtigste
implementering.
Jeg vil følge udviklingen på området tæt og sikre, at styrelsen fortsat har fokus på, at
landmændene, der søger om tilskud under Pleje af græs- og naturarealer, får deres udbetaling
hurtigst muligt.
Esben Lunde Larsen
/
Jacob Nielsen
Landbrugs- og
Fiskeristyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00