Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 13. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af MOF-spørgsmål nr. 1190 stillet den 26. september
2017 af Simon Kollerup (S).
MOF-spørgsmål nr. 1190
”Ministeren
bedes redegøre for Landbrugsstyrelsens resultatmål for udbetaling af Økologisk
Arealtilskud og vurdere, om det er behov for en opstramning, således at ingen landmænd skal
vente mere end 4 måneder på udbetaling af 2017-tilskuddet, der udbetales fra 1. december 2017
”
Svar
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens resultatmål for 2017 angiver i forhold til Økologisk Arealtilskud,
at alle ansøgninger om udbetaling modtaget i 2016 skal være udbetalt senest 1. september 2017.
Styrelsen har oplyst mig om, at dette mål ikke opfyldes, da styrelsen forventer at have færdiggjort
udbetalingerne ultimo oktober 2017 på nær enkelte problemsager.
Der er ikke fastsat et mål for, hvornår alle 2017-udbetalinger skal være afsluttet, men jeg
forventer naturligvis, at styrelsen arbejder hårdt for, at 2017-udbetalingerne færdiggøres så
hurtigt som muligt, og at de økologiske landmænd i 2018 ikke skal vente til slutningen af oktober
før alle midlerne er udbetalt.
Det er dog Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vurdering, at det ikke er realistisk, at alle 2017-
udbetalinger vil kunne være færdiggjort i 1. kvartal 2018. Det er således vigtigt for alle parter, at
der ikke udmeldes mål for udbetalingen af tilskud, som det efterfølgende viser sig ikke kan
overholdes.
Esben Lunde Larsen
/
Jacob Nielsen
Landbrugs-
og Fiskeristyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780 København V
Tlf. 33 95 80 00