Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Koncern Jura
Ref. CARP
Den 18. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 118 (MOF alm. del) stillet 31. oktober 2016
efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 118
”Set i lyset af den lange sagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet, som bl.a. berører
digeprojektet ved Jyllinge Nordmark, hvor 494 helårsbeboelser i byzone afventer afgørelse, vil
ministeren så oplyse, om det er muligt indenfor lovgivningens rammer at etablere et ”fast track” i
sagsbehandlingen, så de sager, hvor der er væsentlige samfundsmæssige interesser på spil, vil kunne få
forrang, og vil ministeren i bekræftende fald etablere en sådan differentieret sagsbehandling efter et
væsentlighedskriterie? ”
Svar
Da der har været udfordringer med sagsbehandlingstiderne i nævnet, har regeringen iværksat en
ekstraordinær indsats, hvor der afsættes 23 mio. kr. i alt til en midlertidig taskforce med henblik på at
nedbringe den opståede sagspukkel. Indsatsen vil bestå af tre elementer. For det første etableres
midlertidigt et korps af 20 tidligere og nye medarbejdere i København, der foruden at nedbringe
sagsbehandlingstiderne skal bidrage til kompetenceudviklingen af den fremtidige medarbejderstab i
Nævnenes Hus. For det andet ansættes der midlertidigt 10 nye medarbejdere i Viborg, som ligeledes
skal bridrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden. For det tredje skal en del af de afsatte midler
benyttes til øget bistand fra Kammeradvokaten, der har stor ekspertise inden for området.
Ambitionen med den ekstraordinære indsats er at afvikle sagspuklen på ca. 740 sager inden udgangen
af 2017. Inden for rammerne af loven skal der foretages en prioritering blandt de eksisterende sager,
således at gamle og samfundsøkonomisk tunge sager prioriteres. Det gælder bl.a. klagesager inden for
kystsikringsområdet, som har ligget i lang tid. Det er ambitionen, at den ekstraordinære indsats kan
betyde, at der inden sommeren 2017 kan træffes afgørelser i kystsikringssagerne, samt sager
vedrørende investeringer af væsentlig størrelse.
Indenfor nævnslovens rammer er opstillet mål for sagsbehandlingstiderne. Nævnet anvender således
differentieret sagsbehandling for at sikre den rette afstemning mellem ressourceforbrug og sagens
sværhedsgrad, og sporsætter sagerne i 3 behandlingsspor (”fast tracks”) alt afhængigt af sagernes art,
kompleksitet og indhold. Derudover bemærkes mere generelt, at det allerede ligger indenfor nævnets
opdrag om at yde god og serviceorienteret information om sager og praksis, at give en hurtig
behandling af klagesager af særlig samfundsmæssig betydning. Nævnet kan inden for lovens rammer
konkret vælge at fremme en principiel sag af væsentlig samfundsmæssig betydning, herunder sager,
der angår anvendelsen af ny lovgivning. Nævnet arbejder ud fra sin resultatkontrakt med en fast
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk