Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1806380_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1179 (MOF alm. del) stillet 25. september 2017 efter
ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
”Vil
ministeren oplyse, om pesticidstrategiens mål om at stramme kontrollen med forhandlere og forbrugere af
pesticider også vil indbefatte en øget kontrol medkemikalier, der gang på gang findes i døde rovfugle, idet der
henvises til sagen om de forgiftede røde glenter, der blev dræbt med den ulovlige sprøjtegift parathion, jf. ligeledes
artiklen: ”S kræver oprydning i landbrugets giftlagre efter glentedrab” bragt i Jyllands-Posten
den 21. september
2017?”
Spørgsmål nr. 1179
Svar
Der er fokus på både ulovlige pesticider og giftige stoffer som f.eks. parathion i den styrkede kontrol med
pesticider, og Miljøstyrelsen har i øvrigt et tæt samarbejde med SKAT, som kan overvåge importen fra tredje lande
af bl.a. ulovlige pesticider og konkrete giftige stoffer.
I denne sag, som handler om forsætlig forgiftning af glenter, er jeg dog overbevist om, at lagre af gifte som
parathion ikke skal findes hos de almindelige forhandlere og professionelle brugere af pesticider. Parathion har
nemlig været forbudt som pesticid i Danmark siden 1990 og i EU siden 2001. Der må derfor være tale om, at
nogen besidder ulovligt importeret parathion eller har gamle giftoplag liggende.
Sagen om de forgiftede glenter er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. I 2017 har der været fire kendte tilfælde,
hvor rovfugle, som glenter og havørne, er blevet forgiftet, eller man har udlagt gift eller brugt en ulovlig
rovfuglefælde. Jeg har derfor indbudt Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Landbrug og
Fødevarer og Dansk Skovforening til møde med henblik på at drøfte, hvordan man kan stoppe den ulovlige
efterstræbelse af rovfugle.
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk