Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1805930_0001.png
Den 21. oktober 2017
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1178 (MOF alm. del) stillet den 25.
september 2017 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Aslan Rasmussen
(S).
Spørgsmål 1178
Er der i løbet af de seneste 10 år tale om en stigning i antallet af dødstal som følge
af partikelforurening?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Den
samlede luftforurening i Danmark er faldet løbende
siden midten af 1980’erne, hvor de første
målinger af luftkvaliteten blev foretaget. Danmarks Nationale Center for Miljø og Energi (DCE) på
Aarhus Universitet har beregnet, at antallet af for tidlige dødsfald som følge af luftforurening, hvoraf
hovedparten skyldes partikelforurening, tilsvarende har været faldende de seneste ca. 20 år fra
omkring 5.800 i 1990 til ca. 3.600 i dag.
Der foreligger ikke beregninger af antal for tidlige dødsfald specifikt i København for alle årene. DCE
har dog foretaget beregninger af antal for tidlige dødsfald som følge af den samlede luftforurening,
hvoraf hovedparten skyldes partikelforurening, i København i 2013 og i 2017. Af rapporterne fremgår,
at det beregnede antal for tidlige dødsfald i København og på Frederiksberg var 540 i 2013, mens det i
2017 var beregnet til 550, jf. MOF alm. del
svar på spm. 1177.
DCE fremhæver i rapporten, at den mindre stigning i antal beregnede for tidlige dødsfald ikke skyldes
en reel stigning i luftforureningen, men derimod en kombination af en række faktorer, herunder en
større og lidt ændret alderssammensætning af befolkningen og ændringer i de beregningstekniske
forudsætninger som f.eks. en bedre beregningsmodel for brændefyring.”
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk