Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1691206_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 117 (MOF alm. del) stillet 28. oktober.
Spørgsmål nr. 117
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Agrifarm, jf. MOF alm. del – bilag 37 og i den
forbindelse oplyse følgende:
– Hvilke barrierer er der for at tage ny teknologi i brug hurtigere, end det sker i dag?
– Er der lovgivningsmæssige barrierer for at kunne forenkle test og ibrugtagning af nye anlæg til
landbruget?
– Anvendes der i dag de mest moderne testmetoder til godkendelsen af ny teknologi, og vil et skift i
testmetode kunne give en hurtigere behandling?
– Hvordan er mulighederne for at godkende, at et produkt sælges inden de offentlige test er fuldt
gennemført for producentens eget ansvar – f.eks. i stil med de hollandske regler som eftersigende
tillader op til fire nye anlæg med de oplyste emissionsreduktioner og herefter med en mindre faktor
indregnet til emissionsreduktion?
– Kan godkendelsesperioden forkortes ved at bruge producentens egne tests, hvis de er valideret af
uvildige eksperter?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som nedenfor besvarer de enkelte spørgsmål.
Ad. 1: Hvilke barrierer er der for at tage ny teknologi i brug hurtigere, end det sker i
dag?
”Miljøstyrelsen arbejder for at sikre, at teknologiproducenter har så gode vilkår som muligt for at
bringe ny miljøeffektiv landbrugsteknologi ud på markedet. Miljøeffektiv teknologi er med til at sikre
balancen mellem en effektiv husdyrproduktion, der samtidig tager hensyn til miljø, natur og naboer til
husdyrbrug. Det er i den forbindelse afgørende, at miljøeffekten og driftsstabiliteten af teknologierne
er tilstrækkeligt dokumenteret. Dette er både en fordel for teknologiproducenterne, så de kan fremvise
valid dokumentation over for landmændene, men også for at lette kommunernes sagsbehandling og
give landmændene sikkerhed i deres valg af ny teknologi.
Miljøstyrelsen administrerer til dette formål en ”teknologiliste”, som lister miljøteknologier til
landbrugsproduktion, som har en dokumenteret effekt mht. reduktion af ammoniak- og/eller
lugtemissioner. Listen dækker over følgende teknologiområder: Staldsystemer, opbevaring af
husdyrgødning, luftrensning og udbringningsteknologi. De teknologier, der er optaget på
teknologilisten, har alle gennemgået et dokumentationsforløb i overensstemmelse med retningslinjer
opstillet af Miljøstyrelsen i samarbejde med førende nationale og internationale eksperter fra
universiteter og i dialog med erhvervet. Miljøstyrelsen arbejder løbende på at smidiggøre
dokumentationskravene under hensynstagen til, at validiteten og dokumentation for driftsstabilitet
ikke sættes over styr.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Agrifarm, jf. MOF alm. del - bilag 37 m.m., til miljø- og fødevareministeren
Før Miljøstyrelsen indførte ”teknologilisten”, skulle kommunen foretage en konkret vurdering af, om
miljøeffekten af en teknologi var tilstrækkeligt dokumenteret. Dette var vanskeligt for kommunerne,
da dokumentationen ikke fulgte ensartede standarder og derfor var svær at vurdere. Dette
vurderingsarbejde var en medvirkende faktor til lange sagsbehandlingstider. Teknologilisten er
vejledende men i praksis vidt udbredt, og dermed vælger landmanden oftest en teknologi fra listen ved
ansøgning om husdyrgodkendelse. At vælge fra listen skaber sikkerhed for landmandens investering.
Hvis landmanden vælger en teknologi, der ikke er på listen, skal kommunen fortsat foretage en
konkret vurdering.
Dokumentationsniveauet for teknologier på teknologilisten følger fem testprotokoller, som er udviklet
af danske og internationale eksperter i VERA samarbejdet, som består af Nederlandene, Tyskland og
Danmark. Teknologiproducenter, der kun har ønske om markedsføring på det danske marked, kan
blive optaget på teknologilisten på flere forskellige måder, der ikke nødvendigvis stringent følger de
fem testprotokoller. Det er resultatet af Miljøstyrelsens arbejde med at smidiggøre
dokumentationskravene til optagelse på teknologilisten. Den afgørende parameter er, at teknologiens
miljøeffekt er dokumenteret tilstrækkeligt og testresultaterne er pålidelige. Nye teknologier, der ikke
har været anvendt tidligere, vil som udgangspunkt udløse krav om test i driftsstalde. I en situation,
hvor en teknologiproducent kan fremvise dokumentation fra egne test i driftsstalde, klimakamre eller
ved beregning, kan denne dokumentation under særlige omstændigheder indgå som en del af
testgrundlaget, så der kun er brug for supplerende test eller evt. en rapport, der beskriver den
eksisterende dokumentation.
Teknologiproducentens egne testresultater anvendes endvidere til at fastsætte det foreløbige grundlag,
som kan anvendes forud for test i driftsstalde som typisk kræver en miljøgodkendelse. Miljøstyrelsen
kan efter teknologiproducentens anmodning udarbejde en såkaldt ”vejledende udtalelse” om den
forventede effekt af teknologien på baggrund af det foreløbige grundlag. En vejledende udtalelse bliver
typisk udstedt til det antal stalde, som er nødvendige for at gennemføre testen (mellem 2-4 stalde). I
Agrifarms tilfælde har Miljøstyrelsen helt ekstraordinært givet mulighed for at opføre op til 6 stalde på
baggrund af en vejledende udtalelse.
Miljøstyrelsen er optaget af, at der ikke bliver opført et større antal stalde end de, der er nødvendige
for at kunne gennemføre en test. Dette er først og fremmest for at sikre landmændene mod at investere
i teknologier, der ikke har en dokumenteret effekt. Hvis det f.eks. viser sig, at en teknologi kun kan
reducere 50 % ammoniak mod forventede 60 %, har kommunen en forpligtigelse til at påbyde
landmanden at anvende alternative virkemidler eller i værste tilfælde reducere bestanden for at kunne
overholde vilkår i miljøgodkendelsen. Hvis det ligeledes viser sig, at teknologien ikke er driftssikker,
kan landmanden være tvunget til at anvende andre virkemidler, hvis dette er muligt.
Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at gennemføre et testforløb. Dette varierer typisk mellem
ca. 3 måneder for en udbringningsteknologi til ca. 2 år for en staldteknologi som i Agrifarms tilfælde.
Herudover må påregnes ca. 3 måneder til validering af resultaterne fra Miljøstyrelsens tilknyttede
uvildige eksperter.
Samlet set vurderer Miljøstyrelsen umiddelbart, at tiden der går, før en ny teknologi kan tages i brug,
vanskeligt kan nedbringes yderligere uden at gå på kompromis med validiteten af teknologiernes
miljøeffekt og driftsstabilitet. Miljøstyrelsen har dog ikke indsigt i evt. barrierer, som finder sted i
udviklingsforløbet, før teknologien er klar til at blive testet i forhold til optagelse på teknologilisten.
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Agrifarm, jf. MOF alm. del - bilag 37 m.m., til miljø- og fødevareministeren
Ad. 2: Er der lovgivningsmæssige barrierer for at kunne forenkle test og ibrugtagning af
nye anlæg til landbruget?
Med hjemmel i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens § 19 og 34 har landmænd mulighed for at opføre
stalde, som kan indgå i test af miljøteknologier til reduktion af ammoniak- og/eller lugtemissioner i
eksisterende og nye stalde. Hjemlen i § 19 giver mulighed for midlertidigt at dispensere for
overholdelse af de i bekendtgørelsen fastsatte emissionsgrænseværdier. Hjemlen i § 34 giver mulighed
for at afprøve miljøeffektive teknologier på eksisterende husdyrbrug på visse betingelser efter
anmeldelse til kommunen. Testen skal være afsluttet senest 3 år efter, der er truffet afgørelse om test
af teknologien med mulighed for forlængelse på op til et år. Herudover kan kommuner i
miljøgodkendelser give tilladelse til at teste ny teknologi, hvis der ikke gøres brug af
anmeldeordningen i § 34.
Testgrundlaget, der ligger til grund for Miljøstyrelsens teknologiliste, er ikke fastsat i en
bekendtgørelse. Teknologilisten er vejledende, og en landmand kan vælge en teknologi, som ikke er på
listen, hvorefter kommunen skal vurdere dokumentation om miljøeffekt. I praksis er dette dog
sjældent, da de fleste kommuner kun accepterer teknologier optaget på teknologilisten.
Miljøstyrelsen justerer løbende testgrundlaget, hvis teknologiproducenter eller Miljøstyrelsens
tilknyttede eksperter eller andre gør opmærksom på uhensigtsmæssigheder eller har ideer til
yderligere smidiggørelse, der ikke vil forringe validiteten. Der er således ikke lovgivningsmæssige
barrierer for at forenkle test. Dette har Miljøstyrelsen senest gjort i 2014, hvor Miljøstyrelsen, efter
input fra branchen, gjorde testgrundlaget mere smidigt på flere punkter, f.eks. at testvarighed kan
afkortes, at samme stald kan anvendes til både test- og kontrolmåling, at målinger i driftsstalde kan
kombineres med teststalde mv.
Der er ligeledes ikke lovgivningsmæssige barrierer for at udvide antallet af stalde, som kan opføres på
baggrund af en ”vejledende udtalelse”, som Miljøstyrelsen har valgt at gøre i Agrifarms tilfælde. Det er
dog Miljøstyrelsens vurdering, at der skal være helt særlige grunde for, at en sådan praksis anvendes,
da risikoen for manglende effekt vil blive bredt ud på et større antal landmænd.
Ad. 3: Anvendes der i dag de mest moderne testmetoder til godkendelsen af ny
teknologi, og vil et skift i testmetode kunne give en hurtigere behandling?
VERA Testprotokollerne repræsenterer en høj grad af validitet, som internationale eksperter har
udviklet. Indenfor hver testprotokol er der oplistet en række målemetoder og testmetoder, som disse
eksperter har anerkendt som valide til de formål, som de skal anvendes til. Testprotokollerne
opdateres løbende i internationalt regi. Ud over de målemetoder, som oplistes i testprotokollerne,
giver det danske dokumentationsgrundlag yderligere fleksibilitet til brug for dokumentation til den
danske teknologiliste.
Om en ny testmetode er hurtigere end de eksisterende vil afhænge af den enkelte metode. En ny
metode kan være udviklet, fordi den er mere præcis, billigere mv. Såfremt en teknologiproducent
ønsker at anvende en ny målemetode, vil Miljøstyrelsen forelægge teknologiproducentens ønskede
metode for Miljøstyrelsens tilknyttede eksperter, som herefter vil komme med en indstilling til
Miljøstyrelsen.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Agrifarm, jf. MOF alm. del - bilag 37 m.m., til miljø- og fødevareministeren
Ad. 4: Hvordan er mulighederne for at godkende, at et produkt sælges inden de
offentlige test er fuldt gennemført for producentens eget ansvar – f.eks. i stil med de
hollandske regler, som eftersigende tillader op til fire nye anlæg med de oplyste
emissionsreduktioner og herefter med en mindre faktor indregnet til
emissionsreduktion?
I forbindelse med test giver den hollandske "Proffstalle"-ordning mulighed for, at op til fem
landmænd, som tester den første version af en teknologi, kan beholde den midlertidige
emissionsfaktor i tilfælde af, at testen skulle vise et ringere reduktionspotentiale end forventet.
Det vil umiddelbart være muligt at udvide muligheden for at teste op til fem stalde i Danmark også,
men dette vil dog øge risikoen for både landmanden og teknologiproducenten. Ved at give mulighed
for at teste flere driftsstalde er der desuden risiko for, at testperioden bliver forlænget, før en
afrapportering finder sted og en teknologi kan erklæres dokumenteret og optages på teknologilisten.
Som reguleringen er i dag, vil det ikke være muligt at lade de landmænd, der stiller deres stalde til
rådighed for en test, beholde en evt. merudledning, hvis det viser sig, at der udledes mere end
forventet, da de i så fald vil overskride niveauerne for ammoniak- og/eller lugtemissioner, som skal
sikre beskyttelsen af omgivende natur og naboer. Fordi der ikke er emissionslofter for den enkelte
bedrift i Nederlandene, er det her muligt, at landmanden kan beholde en eventuel meremission fra en
ny miljøteknologi, uden at det er nødvendigt at regulere yderligere for at nedbringe
ammoniakemissionen. Den forøgede emission fra bedriften vil dog betyde, at der indenfor regionen er
andre landmænd, der må producere mindre, fordi den samlede emission indenfor regionen ikke må
stige (en såkaldt kvoteordning). En sådan ordning er der ikke i Danmark.
Ad. 5: Kan godkendelsesperioden forkortes ved at bruge producentens egne
tests, hvis de er valideret af uvildige eksperter?
Som beskrevet under punkt 2 har Miljøstyrelsen udarbejdet en række smidige optagelseskriterier, som
afviger fra VERA testprotokollerne og som er tilstrækkelige til dokumentation for at komme på den
danske teknologiliste. En af disse muligheder er, at op til halvdelen af målingerne kan foretages i
teststalde.
Teknologiproducenters egen dokumentation for effekterne af deres teknologi kan helt eller delvis
indgå som en del af dokumentationsgrundlaget på teknologilisten. Det er dog et krav, at
dokumentationen er på et tilstrækkeligt fagligt og struktureret niveau, som svarer til Miljøstyrelsens
dokumentationsgrundlag til teknologilisten. Miljøstyrelsens tilknyttede eksperter vil foretage en
konkret vurdering af, om dokumentationen er af en kvalitet, så den kan indgå i det samlede
dokumentationsgrundlag for optagelse på teknologilisten.
Eksempler på eksisterende dokumentation er allerede gennemførte test, som har fundet sted i andet
regi. Disse kunne f.eks. være gennemført i udlandet, i samarbejde med universiteter eller i
laboratorier. Der kan også være tale om beregninger, som kunne indgå i den samlede bedømmelse. På
den måde kan perioden før optagelse på teknologilisten afkortes, ligesom det vil medføre lavere
omkostninger for teknologiproducenten.”
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Agrifarm, jf. MOF alm. del - bilag 37 m.m., til miljø- og fødevareministeren
Esben Lunde Larsen
/
Claus Torp
5