Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1164 (MOF alm. del) stillet den 20.
september efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 1164
”Kan
ministeren garantere, at Danmark også i praksis overholder bestemmelserne om beskyttelse af
vokse-/levesteder for de arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV?”
Svar
Denne og tidligere regeringer har gennem en årrække sikret implementeringen af habitatdirektivet i
dansk lovgivning på en måde, så der også i praksis er en høj grad af sikkerhed for, at direktivet
overholdes. Det sker bl.a. ved at have regler for, at relevante myndigheder inddrager hensynet til bilag
IV-arterne i deres administration af lovgivningen. Reglerne indebærer, at myndighederne har pligt til
at tage de nødvendige hensyn til arterne, så skade på yngle- eller rasteområder og voksesteder undgås,
når der f. eks. træffes afgørelser efter natur- og miljølovgivningen. Ved siden af denne pligt gælder et
generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder samt voksesteder, jf.
naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens § 6 a. Disse forpligtelser skal,
kombineret med vejledning til myndigheder og borgere, sikre overholdelse af bilag IV-beskyttelsen.
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk