Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1805124_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1162 (MOF alm. del) stillet den 20.
september 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål nr. 1162
”Vil ministeren oplyse, hvordan det i praksis sikres, at vokse-/levesteder
for plante- og dyrearter, som
er omfattede af habitatdirektivets bilag IV, jf. § 10 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og
plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, ikke ødelægges ved opdyrkning eller på anden vis? ”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende, som jeg vil henholde mig til.
”Genopdyrkning
af arealer, hvor der er indvandret bilag IV-arter, må ikke beskadige eller ødelægge
den økologiske funktionalitet af arternes yngle- eller rasteområder i arternes naturlige
udbredelsesområder eller ødelægge bilag IV-planter, jf. naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt- og
vildtforvaltningslovens § 6 a. En genopdyrkning må heller ikke påvirke bestande af nationalt fredede
arter, omfattet af artsfredningsbekendtgørelsens § 14.
Det er lodsejers opgave at vurdere, om en eventuel genopdyrkning kan gennemføres uden at påvirke
bestandene af de pågældende arter negativt. Ændringen af lov om drift af landbrugsjorder med
ophævelse af den tidsmæssige begrænsning for genopdyrkning ændrer ikke ved disse begrænsninger i
retten til at genopdyrke.
Til støtte for en lodsejers vurdering, når denne f.eks. skal genopdyrke et areal, har Miljø- og
Fødevareministeriet udgivet vejledningsmateriale målrettet landbrugsdrift og beskyttelse af særlige
arters yngle- og rasteområder, ligesom ministeriet rådgiver om reglerne ved konkrete henvendelser.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
kan endvidere oplyse, at der i vejledning om ”Jordressourcens
anvendelse til dyrkning og natur” informeres om, hvordan
lodsejer skal forholde sig ved eventuel
udnyttelse af genopdyrkningsretten. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen udsender desuden brev til
indehavere af tilsagn om Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger om, hvilke muligheder og
begrænsninger der gælder, når aftalen udløber. Brevet findes på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens
hjemmeside.
Naturstyrelsen er tilsynsmyndighed i forhold til artsbeskyttelsen og reagerer på konkrete henvendelser
om mulige overtrædelser. Miljøstyrelsen håndhæver eventuelle overtrædelser.”
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1162: Spm. om sikring af, at vokse-/levesteder for plante- og dyrearter, som er omfattede af habitatdirektivets bilag IV, jf. § 10 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, ikke ødelægges ved opdyrkning m.v., til miljø- og fødevareministeren
2