NOTAT
Dyresundhed
J.nr. 2016-14-169-01772
Ref. sibiw
Den 16. november 2016
Notat vedr. etablering af skovgræsning i form af hold af
vildsvin under hegn i skove
Ad Hegning
Ved etablering af skovgræsning i form af hold af vildsvin under hegn skal reglerne i bekendtgørelse om
hold af svin på friland nr. 915 af 12. august 2014 overholdes. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til
hegning, samt type af hegn, af områder, hvor der holdes svin på friland. Bekendtgørelsen giver
mulighed for, at offentligheden kan få adgang til området, såfremt specifikke krav til bl.a. færiste og
klaplåger er overholdt. Fødevarestyrelsen godkender ikke denne type besætninger. Ejeren eller
brugeren af besætningen skal sørge for at leve op til bekendtgørelsens krav.
Efter skovlovens § 9, nr. 1 er skovgræsning på fredskovspligtige arealer tilladt på op til 10 % af arealet
uden dispensation. Det er muligt at søge dispensation for skovgræsning på mere end de 10 % af
arealet. Hegning til skovgræsning må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel og ophold.
Ved skovgræsning forstås græsning med husdyr på skovbevoksede arealer, hvor græsningen
understøtter:
Den biologiske mangfoldighed
Hensynet til landskab og kulturhistorie og
Sker under hensyn til skovens dyrkning og pleje.
Græsning som udelukkende har til formål at opdrætte dyr, regnes ikke som skovgræsning.
Efter naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 2 , er der forbud mod at opsætte usædvanlig hegning omkring
skove. Om en hegning er usædvanlig beror på et skøn, hvor mange forskellige omstændigheder spiller
ind. Levende hegn, lette trådhegn mv. betragtes som sædvanlige, hvorfor sådanne hegn gerne må
opsættes.
2
1
Ad Hold af dyr
Krav i bekendtgørelse om tekniske krav og godkendelse m.m. til øremærker, elektroniske øremærker
3
og chip til kvæg, svin, får og geder er rettet mod de øremærkeproducenter, der er godkendt til at
producere officielle øremærker til brug for kvæg, svin, får og geder.
De gældende regler i bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller
geder for identifikation af svin giver mulighed for, at mærkning af afkom først skal ske ved flytning af
dyr væk fra ejendommen. For de udsatte dyr (0. generation) er der mulighed for at indgå i
leveringserklæringer (jf. bekendtgørelse nr 1383 af 15/12/2014, § 26, stk. 2) – også imellem
besætninger (græsningsarealer), hvis der er korrekt registrering af besætningerne. Det betyder, at der
1
2
LBK nr 1577 af 08/12/2015
LBK nr 1217 af 28/09/2016
3
Bekendtgørelse nr 303 af 27/03/2015
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk