MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1147: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke miljøaspekter der talte imod en etablering af Nord Stream 1, og udarbejde et kort sammendrag af miljøaspekter, der taler imod etableringen af Nord Stream 2, i de VVM-rapporter, som aktuelt er i høring, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10

MPU alm. del Svar på Spørgsmål 130

Offentligt

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. BLS-101-01123

Den 17. november 2009

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 4.november 2009

stillet følgende spørgsmål nr. 130. alm. del, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sten Gade (SF).

Spørgsmål nr. 130 (alm. del)

Vil miljøministeren give en detaljeret gennemgang af de miljøproblemer, der

kan være knyttet til Nord Stream projektet i dansk territorialfarvand og

Østersøen som helhed?

Svar

Indledningsvist skal jeg notere, at jeg er opmærksom på, at Nord Stream

projektet har været diskuteret i alle landene omkring Østersøen og interna-

tionalt.

Danmark har lagt vægt på, at miljøvurderingen afspejler de bekymringer,

der er kommet frem i såvel de danske som i de internationale høringer af

miljøspørgsmålene knyttet til projektet.

Rørledningsprojektet drejer sig om to parallelle 1220 km lange ledninger,

med en diameter på 48 tommer (1,2 m). Den skal udgå fra Vyborg i Rusland

og forløbe henover russisk, finsk, svensk, dansk og tysk havområde. Rør-

ledningen skal kunne transportere 55 mia. m3 naturgas om året.

I Danmark vil naturgasledningen gå i gennem dansk territorialfarvand, dvs.

indenfor 12 sømilegrænsen syd for Bornholm. I resten af det danske hav-

område løber den i gennem den såkaldte Økonomiske Zone, dvs. udenfor

12 sømilegrænsen. Det er FN's havretskonvention, der fastlægger græn-

serne for de økonomiske zoner, som Østersøen er delt op i. Der er foretaget

den samme miljøvurdering, hvad enten det gælder territorialfarvandet eller

den økonomiske zone.

I henhold til FN’s Espoo-konvention om grænseoverskridende miljøpåvirk-

ning skal de lande, hvorigennem rørledningen løber høre alle nabolande.

Det vil i dette tilfælde sige Estland, Letland, Litauen, Polen og også Rus-

land, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Alle lande er således blevet

hørt over de gennemførte miljøvurderinger.

Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1147: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke miljøaspekter der talte imod en etablering af Nord Stream 1, og udarbejde et kort sammendrag af miljøaspekter, der taler imod etableringen af Nord Stream 2, i de VVM-rapporter, som aktuelt er i høring, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Miljøvurderingen, som bygger på undersøgelser udført af både nationale og

internationale anerkendte institutter, viser, at der ikke er negative miljø-

mæssige konsekvenser ved projektet. Jeg vil i det følgende redegøre for

dette.

Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland, som har ansvaret for at

nabohøringerne bliver gennemført, har været enige om, at de følgende om-

råder skal være i særligt fokus:

1. Havbundsintervention

2. Maritim sikkerhed

3. Konventionel og kemisk ammunition samt forurenende stoffer

4. Fisk og fiskeri

5. Natura 2000

6. Maritim kulturarv

Dertil kommer – som et særligt krav fra Danmark – en analyse af rørlednin-

gernes mulige påvirkning af indstrømningen af saltvand til Østersøen. Det

vil sige spørgsmålet om hvorvidt ledningerne vil blokere for gennemstrøm-

ningen. Analysen viser, at rørledningen ikke vil blokere for gennemstrøm-

ningen.

Ad 1) Havbundsintervention

Ved havbundsintervention forstår man det arbejde, der skal udføres når

gasledningen lægges på bunden af havet.

Rørledning er udformet således, at den fortrinsvis bliver lagt direkte på hav-

bunden og gennem naturlige processer synker helt eller delvist ned i hav-

bunden.

I den danske del af projektet, som både omfatter 87,7 km i territorialfarvand

og 49,4 km i den økonomiske zone, vil der være tale om nedgravning af

rørledninger på en ca. 12 km lang strækning. Dette vil i sagens natur af-

stedkomme nogen ophvirvling af sedimenter fra havbunden. Undersøgelser

som ligger til grund for miljøvurderingen viser, at disse vil sedimentere in-

denfor et døgn og kun have lokal udbredelse. Efter anlægsarbejdets afslut-

ning vil der ikke være yderligere forstyrrelser af havbunden.

I forbindelse med ilandføringen i Rusland og Tyskland vil der være behov

for havbundsarbejder med fx nedgravning. På udvalgte strækninger med

lavere vanddybder, f.eks. mindre end 40 m, vil ledningen i den svenske del

skulle nedgraves eller stabiliseres med sten.

Ad 2) Maritim sikkerhed

I forhold til den maritime sikkerhed, der omfatter sikkerheden i forhold til

skibes sejlads, er der gennemført detaljerede undersøgelse af det nuvæ-

rende trafikmønster, sammenholdt med prognoser for den fremtidige skibs-

trafik. Dette har betydningen for vurderingen af den mest hensigtsmæssige

linjeføring.

I de danske farvande, som bærer hovedtrafikken ind og ud af Østersøen

ved Bornholm har dette været i særlig fokus og er derfor særlig grundig vur-

deret. Der er således undersøgt rørledningskorridorer nord og syd om

Bornholm, og de danske søfartsmyndigheder har – støttet af de svenske

søfartsmyndigheder – stillet krav om en ruteføring syd om Bornholm af

skibssikkerhedsmæssige grunde.

For Østersøen som helhed er passagen ved Bornholm sammen med den

Finske Gulf de to områder, hvor rørledningsprojektets linjeføring har været

grundigst vurderet med hensyn til skibstrafik.

Ad 3) Konventionel og kemisk ammunition samt forurenede stoffer

Den danske del af projektområdet omfatter nedlægning af rørene i en så-

kaldt risikozone, som er etableret uden om det tidligere dumpningsområde

for kemisk ammunition fra de to verdenskrige. Denne risikozone omfatter

alle farvande rundt om Bornholm. Rørledningskorridoren gennem risikozo-

nen er nøje undersøgt, og der er fundet 3 objekter, der er vurderet at stam-

me fra kemisk ammunition. Disse er beliggende i så stor afstand fra selve

rørledningen, at Forsvarsministeriet som kompetent myndighed har vurde-

ret, at disse ikke udgør en risiko og at de bedst efterlades, hvor de er fun-

det. Risiko ved dumpet ammunition gælder alene for rørlægningsfasen.

Med henblik på at undersøge om miljøfarlige stoffer, som både kan stamme

fra kemisk ammunition og anden forurening, som kan blive frigivet fra sedi-

menter i havbunden under anlægsarbejdet, er der tilsvarende foretaget om-

fattende prøvetagninger og analyser.

Prøver af havbunden er undersøgt af to uafhængige laboratorier, herunder

VERIFIN (Helsinki, Finland), der er akkrediteret som speciallaboratorium

under FN-konventionen om forbud mod udvikling og fremstilling, erhvervel-

se, oplagring og anvendelse af kemiske våben og sådanne våbens tilintet-

gørelse.

Danmarks Miljøundersøgelser (Århus Universitet) har tilsvarende analyseret

havbundsprøver, ligesom de har foretaget en økotoksikologisk vurdering af

risiko for forurening af vandmiljøet i forbindelse med projektet. Danmarks

Miljøundersøgelser konkluderer, at da der er meget meget lav forekomst af

forurening fra kemisk ammunition, er der ingen risiko for miljøet for nuvæ-

rende og at nedlægningen af rørledningen ikke vil ændre dette billede.

Jeg har noteret mig, at der ikke i de høringssvar, landene har afgivet er

kommet nye oplysninger frem om ammunition dumpet i de danske farvande.

Ad 4) Fisk og Fiskeri

Fiskebestandene i Østersøen udgør et væsentlig levegrundlag for fiskerier-

hvervet rundt om Østersøen. Bestandene er derfor nøje overvåget, ligesom

der er kontrol af fangster. Østersøen er et fælles fiskefarvand og alle lande

kan fiske i den økonomiske zone. Miljøvurderingen omfatter derfor både

vurderingen af projektets indvirkning på fiskebestanden, herunder især for-

styrrelser på kritiske tidspunkter i yngle- og opvækstområder, samt vurde-

ring af påvirkninger på fiskerierhvervets muligheder for at fiske i nærhed af

rørledningerne.

Projektets godkendte tidsplan betyder, at der i Danmark (og Sverige) ikke vil

være rørlægningsaktiviteter på tidspunkter, hvor torsken gyder. Der er et

gydeområde for torsk netop i grænseområdet mellem Danmark og Sverige.

Nord Stream AG har i Danmark indgået aftale med fiskerierhvervet om

kompensation for eventuelle begrænsninger i fiskeriet med bundtrawl og har

i den forbindelse i samarbejde med danske virksomheder udviklet nye trawl-

redskaber, som kan fiske hen over rørledningerne. Det kan i den forbindelse

tilføjes, at disse nye redskaber er mindre energikrævende (mindre brænd-

stofforbrug) og mere skånsomme end de traditionelle bundtrawl i Østersø-

en.

Ad 5) Natura 2000

Danmark har i Østersøen udpeget Ertholmene, Davids Banke, Bakkebrædt

og Bakkegrund, samt Hvideodde som Natura 2000-område. Danmark har

sendt forslag til EU-Kommissionen vedrørende supplerende udpegning af

Adler Grund og Rønne Banke i tilslutning til de tyske Natura 2000 områder.

Ingen af disse områder bliver berørt af rørledningen

Ad 6) Maritim kulturarv

Nord Stream har gennemført detaljerede undersøgelser af havbundsforhol-

dene i en 2 km bred korridor for alle de mulige linjeføringer gennem Øster-

søen. I Danmark er der således opmålt 4 forskellige ruter, hvor der er regi-

streret marin kulturarv. Der er for den nu godkendte linjeføring fundet for-

skellige dele af skibsvrag, hvoraf et vrag tæt på rørledningen er omfattet af

museumslovens beskyttelseskrav. Der er derfor indgået en særlig aftale

mellem Kulturarvsstyrelsen og Nord Stream om en detaljeret overvågning af

dette vrag.

For Østersøen som helhed, er der gennem Nord Streamprojektets under-

søgelser skaffet væsentlig ny viden om den maritime kulturarv. Den endeli-

ge linjeføring er også besluttet under hensyntagen til de mange fund.

Det er min opfattelse, at disse mange grundige undersøgelser og miljøvur-

deringer giver et tilstrækkeligt grundlag for at bedømme projektets indvirk-

ninger på Østersøens havmiljø både i de danske farvande og i Østersøen

generelt.

Jeg henholder mig derfor til, at de gennemførte undersøgelser ikke viser, at

der er miljømæssige problemer i forhold til den kommende rørledning.

/ Helle Pilsgaard