Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017-8960
Den 03. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1144 (MOF alm. del) stillet den 13.
september 2017 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 1144
”Vil
ministeren kommentere problemstillingen omkring gamle husdyrracer, som blandt andet
præsenteres i artiklen i Folketidende.dk den 7. juli 2017: ”Knuthenlund har sendt køer til slagteriet”,
og herunder redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at forhindre, at gamle husdyrracer aflives og
vigtigt arvemateriale går tabt?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for henholdsvis Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, der oplyser
følgende:
"Indledningsvis vil Landbrugsstyrelsen oplyse, at Rød Dansk Malkerace (RDM) anno 1970 er
anerkendt som en gammel dansk husdyrrace. Miljø- og Fødevareministeriet understøtter derfor
bevaringsarbejdet for RDM anno 1970 via dyretilskud til avlere af renracede RDM anno 1970. Det er
dog en forudsætning, at avlerne registrerer afkomsafstamningen, idet vurderingen af hvorvidt RDM-
køer anses som bevaringsværdige, primært foretages ud fra registreringer af afstemning. Ved opslag i
det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) kan styrelsen konstatere, at Knuthenlund i perioden februar
til medio september 2017 har sendt to renracede ældre RDM-køer med registreret afstamning til
slagtning. Endvidere skal styrelsen bemærke, at styrelsen ikke går ind i Knuthenlund driftsmæssige
dispositioner herunder slagtninger. Det kan dog bemærkes, at det er en erfaring fra andre
kvægbedrifter, at vil man bevare køer i besætningen med højt celletal, kan disse anvendes som
ammekøer.
Fødevarestyrelsen oplyser, at celletal angiver, hvor mange celler der kan påvises i den rå mælk. Celler
kan være hvide blodlegemer og celler fra mælkegangenes slimhinde. Et højt celletal kan være tegn på
begyndende eller tilstedeværende yverbetændelse.
Ifølge Fødevarestyrelsen er der ikke noget i fødevarelovgivningen, som pålægger Knuthenlund eller
andre mælkeproducenter at få slagtet køer, som har et forhøjet celletal. Mælkeproducenten skal blot
undlade at anvende mælken til menneskeføde. Mælken kan i stedet fx bruges til fodring af
mælkeproducentens kalve, hvis mælken i øvrigt er egnet til det.
Fødevarestyrelsen påpeger, at regler for celletal i rå komælk fremgår af fælles EU-regler, og der er ikke
mulighed for generel dispensation fra de fastsatte grænser. Der er mulighed for nationalt at tillade
brug af mælk, der overskrider kriteriet for celletal. Sådan mælk må kun anvendes til fremstilling af
oste med en modningstid på mindst 60 dage og til mejeriprodukter, der fremstilles i forbindelse med
fremstillingen af ostene. Fødevarestyrelsen overvejer at gøre brug af denne mulighed. En eventuel
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk