Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1799281_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. oktober 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1136 (MOF alm. del) stillet 12. september
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål nr. 1136
”Vil
ministeren redegøre for, hvornår regeringen påtænker at fremsætte det lovforslag, som skal gøre
det muligt at frasælge de 16 campingpladser under Naturstyrelsen, og herunder oplyse, hvordan den
videre salgsproces derefter forventes at forløbe?”
Svar
Naturstyrelsen sendte den 29. september 2017 forslag til lov om udstykning og salg af statslige arealer
med campingpladser i høring. Det bemærkes, at lovforslaget vil give staten mulighed for at udstykke
og frasælge 17 statslige arealer, hvorpå private forpagtere og kommuner driver campingpladser.
Jeg forventer at fremsætte lovforslaget i november 2017. Salget af pladserne vil ske under hensyntagen
til vilkårene i de kontrakter, der er indgået med forpagtere og lejere af arealerne
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk