Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1793099_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1105 (MOF alm. del) stillet den 7. september
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1105
”Vil
ministeren oversende en opdateret liste over, hvor mange forurenede grunde de enkelte regioner
mangler at rense (gerne opdelt på privat og erhverv), samt hvor mange penge hver region har til
arbejdet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”Det er regionerne, der har ansvaret for den offentlige indsats mod jordforurening.
Danske Regioner
har til brug for besvarelse af spørgsmål fra Folketinget i 2016 oplyst Miljøstyrelsen, at der er ca. 4.500
forurenede grunde (privat- og erhvervsgrunde), som kræver oprensning. Danske Regioner har til
Miljøstyrelsen oplyst, at de først i 2018 planlægger at udarbejde et nyt estimat af det forventede
omfang af den fremtidige offentlige indsats over for jordforurening.
Regionernes samlede udgifter til jordforurening i 2016 var 424 mio. kr., hvoraf 222 mio. kr. gik til
oprensning af 113 grunde. Af det resterende beløb bruges 116 mio. kr. til kortlægning af forurenede
grunde, 30 mio. kr. til borgerrettede opgaver og 56 mio. kr. til IT, ledelse og planlægning.
På baggrund af oplysninger fra Danske Regioner om det forventede antal af forureningskortlagte
grunde har Miljøstyrelsen i nedenstående tabel lavet et skøn over den regionsvise fordeling af antallet
af grunde, som kræver oprensning (der foreligger ikke opgørelser fordelt på privat- og
erhvervsgrunde). Af tabellen fremgår ligeledes, hvor mange ressourcer hver region brugte på
oprensning af jordforurening i 2016, udregnet på baggrund af regionernes indberetninger til
Miljøstyrelsen. Forskellene i udgifter regionerne imellem skyldes forskelle i befolkningstæthed,
industri med potentielle forureningskilder, drikkevandsområder etc.
Region
Udgifter til oprensning af
jordforurening i 2016
(mio. kr.)
Skønnet antal grunde, der kræver
oprensning
500
1100
1100
600
1200
4.500
.
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden
I alt:
10
33
36
23
120
222
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1105: Spm. om opdateret liste over, hvor mange forurenede grunde de enkelte regioner mangler at rense, til miljø- og fødevareministeren
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
2