Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1692818_0001.png
National Kvælstofmodel
Kvælstofpåvirkning af grundvand
Lars Troldborg, Christen Duus Børgesen,
Hans Thodsen og Peter van der Keur
.........
........
Mark
Oxid
Redu
eret
ceret
Drænrør
Vandløb
Våd
område
Fjord
DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND
ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTERIET
AARHUS UNIVERSITET
DCE — NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DCA — NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
......
......
....
.........
...
........
....
...
...
.
..
..
.
..
.
...
...
.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0002.png
ISBN : 978-87-7871-457-2 (print)
ISBN : 978-87-7871-458-9 (online)
Tilgængelig via:
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 20 00. Fax: 38 14 20 50
E-mail:
[email protected]
Web:
www.geus.dk
Denne rapport er også tilgængelig online via:
http://www.geus.dk/DK/water-soil/water-cycle/Sider/national_kvaelstofmodel-dk.aspx
© De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, 2016
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
Indholdsfortegnelse
1. 
2. 
3. 
4. 
Forord ........................................................................................................................................................ 3 
Sammenfatning ......................................................................................................................................... 4 
Indledning .................................................................................................................................................. 7 
Model udvikling ......................................................................................................................................... 8 
N‐Udvaskning fra rodzonen ......................................................................................................................... 11 
Magasiner og grundvandsforekomster ....................................................................................................... 16 
Beregning af kvælstoftransport og omsætning i grundvandet ................................................................... 18 
5. 
Scenarie data ........................................................................................................................................... 22 
Udvasknings scenarie data .......................................................................................................................... 22 
Inddragelse af baseline og Fødevare og Landbrugspakke effekter ............................................................. 25 
Modelscenarier for fremtidig N udvaskning fra rodzonen .......................................................................... 26 
6. 
Metodik for belastningsopgørelser ......................................................................................................... 29 
Opgørelse af magasinkompensationsbehov ............................................................................................... 29 
Opgørelse af magasinkompensationsbehov ift. differencebetragtninger .............................................. 29 
Opgørelse af magasinkompensationsbehov ift. grænseværdibetragtninger ......................................... 29 
Opgørelse af magasinkompensationsbehov ift. difference over grænseværdi ...................................... 30 
Volumen betragtninger ........................................................................................................................... 31 
Kobling af magasin kompensationsbehov med ID15 indsatsbehov ............................................................ 32 
Summeret indsatsbehov  ......................................................................................................................... 32 
.
Lige fordelt indsatsbehov ........................................................................................................................ 33 
Loft over lige fordelte indsats opgørelser ............................................................................................... 34 
7. 
8. 
9. 
10. 
Præsentation af resultater ...................................................................................................................... 35 
Model usikkerheder ................................................................................................................................ 45 
Referencer ............................................................................................................................................... 47 
Bilag ..................................................................................................................................................... 48 
Bilag 1: Database udvikling til data udtræk og analyse ............................................................................... 48 
Bilag 2: Indholdsbeskrivelse af rapportens datafil ...................................................................................... 51 
Bilag 3: Beskrivelse af delelementer i korttids scenarier ............................................................................ 65 
Bilag 4: Figurer med fordeling af baseline‐ og Fødevare og Landbrugspakke elementer ........................... 70 
Bilag 5: Partikel information ........................................................................................................................ 75 
 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1. Forord
I denne rapport afrapporteres resultaterne af et projekt igangsat af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for Vand‐ 
og Naturforvaltning) for at levere et fagligt grundlag til belysning af konsekvenser af Aftale om Fødevare‐ og 
landbrugspakken  (Miljø‐  og  Fødevareministeriet  2016)  på  udviklingen  i  grundvandskvaliteten  i  forhold  til 
nitrat opgjort på både på kort og langt sigt. Rapporten er således udarbejdet på baggrund af de rammer, som 
blev  politisk  fastlagt  med  Fødevare‐  og  landbrugspakken.  Rapporten  er  en  teknisk  rapport,  der  giver  et 
datagrundlag for videre studier af ændrede dyrkningsbetingelses betydning for påvirkningen af grundvandet. 
Ændringerne  i  grundvandskvaliteten  skal  bl.a.  ses  i  relation  til  Danmarks  forpligtelse  i  forhold  til  EU’s 
Vandrammedirektiv (Europa‐Parlamentet og Rådets direktiv 2000/60/EØF).  
Metoden til vurderingen af ændringerne i nitratindholdet i grundvandet bygger på scenarieberegninger med 
forskellig udvikling i kvælstofgødskning, udvikling i det dyrkede areal, effekter af baselineelementer, der er 
relevante  for  grundvandet  (effekter  af  udtagning  af  landbrugsareal,  øgede  udbytter,  øget  brug  af 
energiafgrøder,  miljøgodkendelser,  øget  bioforgasning  af  husdyrgødning,  øgede  økologiske  arealer, 
reduceret  kvælstofdeposition,  øgede  arealer  med  slæt  frem  for  afgræsning)  jvf.  revurdering  af  baseline 
(Jensen et al., 2016), samt indførelse af nye planlagte virkemidler og lempelser med FLP. De nye virkemidler 
omfatter i forhold til grundvand dels ophævelse af muligheden for at anvende MFO‐brak, MFO‐lavskov og 
MFO‐randzoner  til  opfyldelse  af  det  nationale  efterafgrødekrav,  dels  øget  tilskud  til  privat  skovrejsning. 
Lempelserne omfatter i forhold til grundvand den gradvise udfasning af de reducerede gødningsnormer samt 
justeringer af forbud mod jordbearbejdning. 
Projektet er organiseret med en styregruppe og en projektgruppe. 
Styregruppe: 
Styrelsen for Vand‐ og Naturforvaltning (SVANA): Mads Leth‐Petersen (styregruppeformand), Sara W. 
Guldagger og Rasmus Moes 
Miljø‐ og Fødevareministeriets departement: Christian Vind og Emil Skøtt Dalsgaard 
GEUS: Bjørn Kaare Jensen og Heidi Barlebo Christiansen  
 
Projektgruppe:  
GEUS: Lars Troldborg (projektleder), Lærke Thorling, Birgitte Hansen & Peter van der Keur 
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus universitet: Hans Thodsen 
DCA ‐ Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet: Christen Duus Børgesen 
Styrelsen for Vand‐ og Naturforvaltning: Nicolai Stenbæk Bentsen, Rasmus Moes, Lisbeth Wiggers, Dirk‐
Ingmar Müller‐Wohlfeil og Philip Grinder Pedersen 
Miljøstyrelsen: Klaus Schiøtt Kristensen 
NaturErhvervstyrelsen: Charlotte Bruun Petersen 
Rapporten og modelberegningerne er alene udarbejdet af medarbejdere fra GEUS, DCE og DCA. 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
2. Sammenfatning
GEUS  og  Aarhus  Universitet  (DCE  og  DCA)  har  udviklet  en  metode  til  at  opgøre  effekten  af  Fødevare  og 
landbrugspakken  og  baselineelementer  for  nitratbelastningen  af  grundvandet  for  hver  af  de  402 
grundvandsforekomster og 2711 grundvandsmagasiner. Forekomster er afgrænset i forbindelse med seneste 
opdatering  af  grundvandsforekomsterne  (Troldborg  et  al.  2014).  En  forekomst  består  af  et  eller  flere 
grundvandsmagasiner. Den Nationale Kvælstofmodel (Højberg et al., 2015) er i projektet videreudviklet fra, 
at  fokuserer  på  at  simulere  og  kvatitativt  opgøre  vandtransport  og  kvælstoftransport  til  primært 
overfladevand  (vandløb,  søer  og  have),  til  også  at  fokusere  og  kvantitativt  opgøre  vandtransport  og 
kvælstoftransport til alle kortlagte grundvandsmagasiner og grundvandsforekomster.  
Den Nationale Kvælstofmodel er opbygget af tre eksisterende modelsystemer (1) NLES4, der er en empirisk 
baseret model til beregning af årlig N‐udvaskning fra rodzonen for dyrkede arealer; (2) DK‐modellen, der er 
den  Nationale  Vandressource  Model,  som  beskriver  vandstrømninger  og  kvælstofomsætning  i 
grundvandszonen;  (3)  Overfladevandsmodeller,  der  er  statistiske  modeller  til  beregning  af 
kvælstofretentionen i hhv. vandløb, søer og etablerede vådområder. I nærværende beregninger anvendes 
kun modelkomponenterne: (1) og (2) da kvælstofomsætning i overfladevandssystemet (3) ikke forventes at 
have feedback til grundvandsbelastningen.  
Effekten  for  grundvandet  af  Fødevare‐  og  landbrugspakken  (FLP)  og  de  grundvandsrelevante 
baselineelementer er beregnet gennem opstilling af en række scenarier for udviklinger i fremtidig gødskning 
med  handelsgødning  til  landbrugsarealer.  I  alt  er  der  opstillet  8  scenarier,  som  indeholder  forskellige 
kombinationer  af  dels  tiltag  i  FLP,  som  øger  kvælstoftilførslen  til  landbrugsarealer,  dels  kompenserende 
virkemidler  i  FLP,  som  begrænser  kvælstoftilførslen  til  jordoverfladen,  og  endelig  grundvandsrelevante 
baselineelementer, som ligeledes betyder ændringer i udvaskningen fra landbrugsarealer og andre arealer 
(byer, skove, naturarealer). 
De  tiltag  i  FLP,  som  øger  kvælstoftilførslen  til  landbrugsarealer,  er  dels  ophævelsen  af  de  reducerede 
gødskningsnormer  og  dels  justering  af  forbud  mod  jordbearbejdning.  Det  er  politisk  besluttet  gradvist  at 
indfase ophævelsen af de reducerede N‐gødskningsnormer med 2/3 i 2016 og med 100 pct. fra og med 2017. 
De kompenserende virkemidler i FLP, som har effekt på grundvandet, er dels ophævelse af mulighed for at 
anvende MiljøFokusOmråder (MFO)‐virkemidler til opfyldelse af de generelle kollektive efterafgrødekrav og 
dels tilskud til privat skovrejsning. De baselineelementer anvendt i FLP, som har effekt på  grundvand, er: 
teknisk  justering/udtagning  af  landbrugsareal,  øgede  udbytter,  øget  brug  af  energiafgrøder, 
miljøgodkendelser,  øget  bioforgasning  af  husdyrgødning,  øgede  økologiske  arealer,  reduceret 
kvælstofdeposition samt større andel af græsmarker med høst ved slæt fremfor ved afgræsning.  
Effekten af FLP og grundvandsrelevante baselineelementer for nitratpåvirkningen af grundvandet, beregnes 
ud  fra  differencen  i  kvælstoftilførslen  til  grundvandet  mellem  et  valgt  udviklingsscenarie  og  et  valgt 
referencescenarie. 
 
I  alt  er  der  opstillet  to  referencescenarier  (scenarie  0  og  scenarie  1)  og  seks 
udviklingsscenarier  (scenarie  2‐7).  Der  er  gennemført  beregninger  af  alle  kombinationer  af  de  to 
referencescenarier og de seks udviklingsscenarier, som fremgår af det til rapporten tilhørende datamateriale. 
I rapporten præsenteres dog alene resultaterne af henholdsvis differencen mellem scenarie 4 og scenarie 0 
samt  differencen  mellem  scenarie  4  og  scenarie  1.  Scenarie  0  er  et  referencescenarie,  hvor 
gødningsanvendelsen i 2011 og arealanvendelsen i 2012 fastholdes i årene fremover. Scenarie 1 indregner 
desuden en gradvis indfasning af baselineelementerne herunder reduktion i det dyrkede areal, mens scenarie 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
4  indregner  en  gradvis  indfasning  af  baselineelementerne  såvel  som  alle  tiltag  i  FLP  med  stigning  i  N 
gødskning. Scenarierne er nærmere beskrevet i kapitel 5. 
Beregning af kompensationsbehov og indsatsbehov
Der er opgjort tidslig udvikling i nitratbelastning til ‐ og kompensationsbehov for alle 2711 magasiner og 402 
grundvandsforekomster. Kompensationsbehov afspejler, hvor meget nitratbelastningen skal reduceres nede 
i  undergrunden,  f.eks.  for  at  kompensere  for  en  evt.  merudvaskning  fra  rodzonen.  For  de 
grundvandsmagasiner/‐forekomster, hvor der er beregnet et kompensationsbehov, er der også beregnet et 
indsatsbehov. Dette indsatsbehov angiver, hvor meget udvaskningen skal reduceres fra markernes rodzone 
for at imødegå kompensationsbehovet i undergrunden. Indsatsbehov er opgjort på ID15 oplandsniveau, hvor 
ID15‐oplandene er topografisk afgrænsede oplande med et gennemsnits areal på omkring 1500 ha. Der er i 
alt ca. 3200 ID15‐oplande i Danmark. 
Kompensationsbehovet for magasiner og grundvandsforekomster er opgjort efter tre forskellige metoder: 
(A) differensbetragtning, som er den langsigtede forskel i belastning mellem referencescenariet og de enkelte 
udviklingsscenarier; (B) grænseværdibetragtning, som er den langsigtede forskel mellem et scenarie og en 
given grænseværdi for grundvandet; (C) differens over grænseværdi, som er den kortsigtede forskel mellem 
et referencescenarie og et udviklingsscenarie, hvor kun den del af scenariepåvirkningerne, som ligger over 
en given grænseværdi, indgår i kompensationsbehov for på kortsigt at undgå en merforringelse i forhold til 
både  situationen  uden  FLP  samt  denne  grænseværdi.  Herudover  gennemføres  en  række 
volumenbetragtninger. Her korrigeres kompensationsbehovet afhængigt af om volumen af den oxiderede 
del  af  magasinet/forekomsten,  udgør  en  større  andel  af  volumen  af  det  samlede  magasin/forekomst.  I 
volumenbetragtningerne  er  der  anvendt  tærskelværdier  for  andelen  af  oxideret  volumen  på  0  %  (ingen 
volumenafskæring), 10 % og 20 %.  
ID15  indsatsbehovet  (hvor  meget  rodzoneudvaskningen  på  ID15  niveau  skal  reduceres  for  at  nå  et  givet 
kompensationsbehov) opgøres som (I) et summeret indsatsbehov, hvor der for hvert ID15 opland adderes 
kompensationsbehovsandele  for  alle  magasiner/forekomster,  der  modtager  belastning  herfra,  dvs. 
kompensationsbehovet beregnes baglæns op til landbrugsarealerne der bidrager med udvaskningen; (II) et 
indsatsbehov der er lige fordelt på alle marker indenfor et ID15 opland, og hvor indsatsbehovet er justeret, 
efter  hvor  stor  en  andel  af  udvaskningen  der  når  et  magasin/forekomst  og  derved  medfører  et 
kompensationsbehov.  
Opgørelsen af det lige fordelte indsatsbehov (II) kan i visse tilfælde føre til, at indsatsbehovet bliver større 
end den modellerede merudvaskning opgjort for ID15‐oplandet. Derfor gennemføres der også beregninger 
af det lige fordelte indsatsbehov, hvor der lægges et loft ind i beregningerne, så indsatsbehovet i et ID15‐
opland  maksimalt  kan  svare  til  merudvaskningen  fra  rodzonen  beregnet  ud  fra  de  valgte  reference‐  og 
udviklingsscenarier. Metodikken for beregning af kompensations‐ og indsatsbehov er nærmere beskrevet i 
kapitel 6. 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
Resultater
I  det  følgende  præsenteres  resultater  for  merudvaskningen  i  2016,  2017  og  2018  og  de  dertil  hørende 
kortsigtede indsatsbehov og kompensationsbehov. Resultaterne bygger på opgørelsesmetode ”C”‐ differens 
over  grænseværdi,  hvor  der  anvendes  en  grænseværdi  på  50  mg  nitrat  per  liter  og  desuden  et 
afskæringskriterium  på  20  pct.  af  forekomstens  volumen.  Afskæringskriteriet  følger  af  EU‐vejledning.
 
Indsatsbehovet er beregnet med anvendelse af lige fordeling af indsats indenfor ID15‐oplandet både med og 
uden  anvendelse  af  loft.  Der  præsenteres  resultater  for  henholdsvis  differencen  mellem  scenarie  4  og 
scenarie 0 og mellem scenarie 4 og scenarie 1. 
Scenarieanalyserne  har  vist,  at  for  fuld  implementering  af  FLP  med  de  grundvandsrelevante 
baselineelementer (scenarie 4) sammenlignet med scenarie 0, hvor udvaskningen for året 2012 fastholdes i 
alle årene, øges udvaskningen ud af rodzonen med ca. 2 tusind ton N i 2016 stigende til ca. 4 tusind ton N i 
2018.  Anvendes  et  afskæringskriterium  på  20  pct.  af  volumen  viser  modelberegningerne  et  samlet 
kompensationsbehov til undgåelse af merforringelse på grundvandsforekomstniveau i 2016, 2017 og 2018 
på hhv. 0,3 tusind ton N, 0,8 tusind ton N og 0,6 tusind ton N. Det tilsvarende lige fordelte indsatsbehov 
indenfor ID15‐oplandet i forhold til reduktionen af udvaskning ud af rodzonen er opgjort til hhv. 1,3 tusind 
ton N, 3,1 tusind ton N og 2,5 tusind ton N for de tre år. Indsatsbehovet er større end kompensationsbehovet, 
da der i ID15‐oplandene ikke sker en målretning mod de områder, der bidrager mest til merbelastningen. Der 
er i opgørelsen også gennemført opgørelser med ”loft”, hvor kompensationsbehovet er reduceret, hvis det 
overstiger merbelastningen i oplandet. Disse beregninger viser indsatsbehov i 2016, 2017 og 2018 på hhv. 
0,8 tusind ton N, 2,1 tusind ton N og 1,6 tusind ton N.  
Sammenligning af en udvikling i årene 2016 til 2018 med og uden FLP viser en modelberegnet merudvaskning 
fra  rodzonen  på  ca.  7  tusind  ton  i  2016  stigende  til  ca.  12  tusind  ton  i  2018.  Det  tilsvarende 
kompensationsbehov  for  grundvandsforekomster  er  ca.  1,2  tusind  ton  i  2016  stigende  til  1,9  tusind  ton  i 
2018.  Det opgjorte indsatsbehov for 2016, 2017 og 2018 udgør hhv. 4,4 tusind ton, 7,0 tusind ton og 7,2 
tusind ton i henholdsvis 2016, 2017 og 2018. Opgjort ”med loft” reduceres dette til hhv. 3,2 tusind ton N, 5,2 
tusind ton N og 5,3 tusind ton N for de samme tre år. 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
3. Indledning
I  denne  rapport  opgøres  den  geografiske  og  tidslige  udvikling  i  N‐belastning  til  hver  af  de  402 
grundvandsforekomster og til hvert af de 2711 grundvandsmagasiner, som er afgrænset i forbindelse med 
den  seneste  revision  af  grundvandsforekomster.  Nitratkoncentrationen  i  vandet,  der  udvaskes  fra 
jordoverfladen til grundvandet, er beregnet for en række scenarier for kvælstoftilførslen til jordoverfladen. 
Effekten  af  Aftale  om  Fødevare‐  og  Landbrugspakken  (FLP)  med  en  gradvis  udfasning  af  de  reducerede 
kvælstofnormer  og  justering  af  forbud  mod  jordbearbejdning  i  efteråret,  ændringer  i  det  dyrkede  areal 
(teknisk justering) og en forventet udvikling i baselineelementerne (udvikling i det økologiske areal, reduceret 
kvælstofdeposition,  udvikling  i  udlæg  af  energiafgrøder,  slæt  i  stedet  for  afgræsning,  stigning  i 
afgrødeudbytter,  effekt  af  bioforgasning  af  husdyrgødning,  flere  miljøgodkendelser  af  husdyrbrug), 
kompenserende virkemidler (ophævelse af mulighed for at anvende MiljøFokusOmråder (MFO) virkemidler 
til  opfyldelse  af  nationale  efterafgrødekrav  og  tilskud  til  privat  skovrejsning)  indgår  i  de  gennemførte 
scenarieberegninger. Scenarierne anvendes både til at se konsekvenser af de enkelte ændringer og se de 
summerede effekter af forskellige antagelser om udviklingen. Som en del af denne opgave er den Nationale 
Kvælstofmodel (Højberg et al., 2015) videreudviklet, således at modellen er i stand til at foretage beregninger 
af kvælstoftransport og omsætning fra rodzonen til grundvandsmagasiner og ‐forekomster. 
Rapporten  beskriver  udviklingen  af  modelkomplekset  og  datagrundlaget,  der  er  anvendt  i  vurdering  af 
påvirkningen  af  grundvandsforekomster,  og  viser  beregninger  af  kompensations‐  og  indsatsbehov  for  en 
række forskellige scenarier for udvikling i kvælstofbelastning. Det ligger uden for denne opgave at vurdere 
validiteten af de enkelte scenarier og scenarie sammenstillinger. Vedlagt rapporten er en datafil med alle 
hovedresultaterne  af  scenarieberegningerne,  mens  selve  rapporten  primært  indeholder  resultater  fra 
sammenligning af et scenarie med fuld implementering af FLP, mod et scenarie hvor udvaskningsniveauet fra 
2012  fastholdes  i  årene  fremover.  Valget  af  de  præsenterede  scenarier  afspejler  hovedformålet  med 
opgavens opdrag, nemlig at bidrage til rumlig og tidslig kvantificering dels af belastningen af grundvandet 
siden 2012 ved indførelse af Fødevare og Landbrugspakken og dels af det kortsigtede ekstra indsatsbehov 
for at undgå merforringelse af grundvandet i forhold til status for året 2012. 
Der  har  i  opgaveløsningen  været  en  betydelig  arbejdsindsats  i  forbindelse  med  at  omsætte 
scenariebeskrivelser  til  korrektion  af  vand  og  udvasknings  data.  Vi  betragter  rapporten  som  en  teknisk 
rapport hvor vi har stræbt mod at t være præcise med beskrivelse, specielt af hvad de enkelte scenarier og 
scenarie sammenligninger indeholder, men anerkender, at dette går noget ud over læsevenligheden. 
 
 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
4. Model udvikling
Vurderingen af kvælstofpåvirkningen af grundvandsforekomster og magasiner bygger på en videreudvikling 
af  den  nylig  udviklede  kvælstofmodel  (Højberg  et  al.,  2015),  der  beskriver  kvælstof  (N)  udvaskningen  fra 
rodzonen samt transport og omsætning frem til de marine områder. Kvælstofmodellen er opbygget på basis 
af tre eksisterende modelsystemer (1) NLES4, der er en statistisk/empirisk baseret model til beregning af årlig 
N‐udvaskningen for rodzonen for dyrkede arealer; (2) DK‐model, der er den nationale vandressourcemodel, 
som  beskriver  vandstrømningerne  i  grundvandszonen;  (3)  Overfladevandsmodeller,  der  er  statistiske 
modeller til beregning af kvælstofretentionen i hhv. vandløb, søer og etablerede vådområder. Modellen er 
beskrevet  i  Højberg  et  al.  (2015),  og  kun  centrale  dele  relevante  for  nærværende  rapport  bliver  kort 
beskrevet. Dette inkluderer det samlede (koblede) model system samt udvaskningsdelen (udviklet af DCA) 
og grundvands / DK‐model (udviklet af GEUS).  
Kvælstofmodel
Oprindeligt blev kvælstofmodellen udviklet i et samarbejde mellem GEUS og Aarhus Universitet (DCE, DCA), 
og etableret ved kobling af eksisterende og nyudviklede delmodeller, der beskriver transport og omsætning 
af kvælstof i hhv. rodzonen, grundvandet og overfladevandet (Højberg et al. 2015). Modeludviklingen samt 
den  efterfølgende  kalibrering  og  test  af  modellen  var  baseret  på  målinger  af  vandføringer  og 
kvælstofkoncentrationer  ved  vandløbsmålestationer,  der  tilsammen  gav  den  samlede  kvælstoftransport  i 
vandløbene. I projektet var der anvendt data for kvælstoftransport i vandløb fra 344 målestationer fra det 
nationale  overvågningsprogram  for  vandmiljø  og  natur  (NOVANA),  suppleret  med  data  indsamlet  af  de 
tidligere amter for at opnå en bedre rumlig dækning. Modellen var udviklet til at kunne beregne månedlige 
kvælstofbelastninger  til  kystoplande  for  perioden  1990  –  2010.  Foruden  beregning  af  belastninger  skulle 
modellen anvendes til beregning af retentionen for hhv. grundvand, overfladevand og den samlede retention 
fra rodzonen til kysten. 
Kvælstofmodellens rumlige opløsning er på ID15‐niveau (hydrologiske oplande med en middelstørrelse på 
ca.  15  km
2
),  som  den  mindste  skala,  hvorfra  der  eksisterer  data  af  god  kvalitet  for  kvælstoftransporten  i 
vandløb fra dyrkede oplande. Samlet set er der afgrænset 3135 ID15 oplande (Figur 1). 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0010.png
 
Figur 1 Geografiske fordeling af ID15 oplande (Højberg et al., 2015) 
 
Transporten af kvælstof i grundvandszonen beregnes med DK‐modellen vha. partikelbanesimulering. Denne 
metode giver mulighed for at beskrive vandets, og dermed kvælstoffets, transportvej gennem undergrunden 
fra rodzonen til overfladevandet og registrere, om kvælstoffet når under redoxgrænsen under transporten 
og derved fjernes. I overfladevandet sker der både en ekstra tilførsel af kvælstof fra punktkilder, atmosfærisk 
deposition og tilførsel af organiske kvælstofforbindelser, samt en retention af kvælstof ved sedimentering 
eller omsætning ved denitrifikation. Retentionen i overfladevandet beregnes med statistiske modeller for 
hhv.  vandløb,  søer  og  etablerede  vådområder.  En  grafisk  fremstilling  af  de  dominerende  processer 
repræsenteret i kvælstofmodellen vises i Figur 2. 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0011.png
 
Figur  2 
Illustration  af  sammenhæng  mellem  de  tre  modelsystemer,  der  indgår  i  den  samlede  Nationale 
Kvælstofmodel (modificeret fra Thorling et al., 2015) 
 
Den oprindelige kvælstofmodel var udviklet til at belyse den samlede omsætning af kvælstof fra udbringning 
til kyst, men det var ikke muligt at opgøre omsætningen fra overflade til de enkelte magasiner. Samtidigt var 
den oprindelige kvælstofmodel ikke udviklet til at kunne afvikle kørsler med klimanormaliseret N‐udvaskning, 
hvilket  vanskeliggjorde  afvikling  af  scenarier  for  udvikling  i  kvælstofbelastning.  Derfor  har  det  været 
nødvendigt at videreudvikle kvælstofmodellen. Videreudviklingen har dels bestået i at indarbejde viden om 
3D  magasinafgrænsning  fra  den  seneste  revision  af  grundvandsforekomster,  dels  at  udvikle 
klimanormaliserede  scenarier  for  tidslig  udvikling  af  kvælstofudvaskning  fra  rodzonen  samt  at  udvikle  en 
metodik  for  magasinbelastningsopgørelse  og  ID15  indsatsopgørelse  (metode  udvikling/data  behandling). 
Figur  3  belyser  skematisk  kilder  (N  source)  og  fjernelse  (N  sink)  af  nitrat  i  det  oprindelige  kvælstofmodel 
kompleks, og markeret med rød boks er de elementer, som er omfattet af motorudviklingen, dvs. ’Reduction 
Groundwater’ som omfatter transport og omsætning af kvælstof i grundvandet med fokus på belastning til 
magasinerne  og  grundvandsforekomster  og  ’Root  zone’  som  omfatter  udvaskning  fra  rodzonen.  I  det 
følgende  beskrives  kort  principperne  for  beregning  af  N‐udvaskning  fra  rodzonen,  magasiner  og  redox 
forhold, samt kvælstoftransport og ‐omsætning. Beskrivelse af metodik for opgørelser af magasinbelastning 
og ID15 indsatsopgørelser er beskrevet i kapitel 6. For en nærmere beskrivelse af kvælstofmodellen henvises 
til Højberg et al. (2015). 
 
10 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0012.png
 
 
Figur 3 Kilder og sinks i N‐model komplekset. I nærværende rapport (rød boks) fokuseres på udvaskningen 
fra rodzonen (Root zone boksen) til grundvandsmagasiner og ‐forekomster (Reduction groundwater boksen) 
på ID15 skala. 
 
N‐Udvaskning fra rodzonen
N‐udvaskningen  beregnes  med  den  empiriske  udvaskningsmodel  NLES4,  der  er  en  statistisk  empirisk 
udvaskningsmodel  baseret  på  målte  udvaskninger  fra  marker.  Udvaskningen  er  overvejende  målt  med 
sugeceller placeret i  nedre del af rodzonen, som repræsenterer  kvælstofudvaskningen fra  den  umættede 
rodzone. Modellen beregner en årlig N‐udvaskning ud fra en række inputvariable, der omfatter tilførsel af 
handelsgødning og husdyrgødning, N fiksering, perkolation, jordtype samt jordens indhold af humus og ler. 
Desuden  indgår  en  beskrivelse  af  sædskiftet  i  forhold  til  forfrugt,  høstet  afgrøde  og  afgrødedække  om 
efteråret  og  vinteren.  NLES4‐modellen  er  baseret  på  1467  observationer  af  udvaskningen  for  forskellige 
afgrøder, jordtyper, klimaforhold og N‐gødskningsniveauer. 
NLES4‐modellen (Kristensen et al., 2008) er kalibreret til at beregne kvælstofudvaskning ud fra de inputdata 
modellen er opstillet på og er derfor velegnet til at estimere udvaskningen for den landbrugspraksis, der er 
gengivet  i  inputdataene.  Hvis  der  sker  ændringer  i  landbrugspraksis,  der  ikke  er  beskrevet  i  modellens 
inputdata, vil modellen ikke være i stand til at gengive disse elementer. Udvaskningsmodellen er derfor blevet 
opdateret  løbende  for  at  afspejle  den  aktuelle  landbrugspraksis,  typisk  i  forbindelse  med  evalueringer  af 
vandmiljøplaner.  
Modellen  anvender  inputdata  for  N‐gødskning,  sædskifte  og  jordtypefordeling  samt  en  modelberegnet 
vandbalance  (månedlig  afstrømning  fra  rodzonen).  Vandbalanceberegningerne  er  baseret  på  klimadata 
(nedbør, temperatur og globalstråling) målt i perioden 1989‐2012. Afstrømningen er modelberegnet med 
Daisy‐modellen,  som  beskrevet  i  Børgesen  et  al.  (2013).  Afstrømningen  i  Daisy  er  kalibreret  mod 
totalafstrømninger  målt  i  vandløb  ved  justering  af  fordampningsparametre  fra  bar  jord  og  for  afgrøder. 
11 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0013.png
Herved er der beregnet en sammenhæng mellem den modelberegnede afstrømning af vand fra rodzonen og 
en  aktuel  målt  afstrømning  korrigeret  for  vandindvinding  i  otte  oplande.  Resultaterne  af  kalibreringen  af 
fordampning/afstrømning for de otte oplande er vist i Børgesen et al. (2013) (i Bilag BN4‐1). De anvendte 
jordbundsdata,  der  indgår  i  vandbalance‐modelberegningerne  og  NLES4  beregningerne  er  ligeledes 
beskrevet i Børgesen et al. (2013).  
I Figur 4 er vist et diagram over den række af trin (A‐E) der er anvendt i modelberegningen af udvaskningen 
fra rodzonen.  
 
Figur 4 Principskitse for udvaskningsberegninger anvendt som input i grundvandsmodellen (modificeret fra 
Højberg et al., 2015) 
 
Udvaskningsberegningerne benytter data fra landbrugsarealer for 2011. Disse er baseret på landsdækkende 
databaser  og  kortmateriale. 
 
Modelberegninger  anvender  to  modeltyper:  sædskifte/gødningsmodeller  og 
NLES4  modelberegninger.  Resultaterne  fra  marken  er  aggregeret  til  udvaskningsresultater  på  25  ha  grid 
størrelse for Danmark undtagen mindre øer. 
I trin A (Figur 4) opstilles sædskifter og gødningsplaner som grundlag for udvaskningsberegningerne. Data 
omfatter  året  2011  på  markblokniveau  (Figur  5),  der  er  indhentet  fra  nationale  landbrugsregistre.  For 
scenarierne 2012‐2021 anvendes 2011 data som ekstrapolationsgrundlag. Korrektioner af sædskifter, arealer 
og N gødskning for de enkelte scenarieberegninger er særskilt beskrevet i kapitel 5. 
12 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0014.png
 
Figur  5 
Eksempel  på  kortdata  anvendt  i  modelberegningerne  fra  markblokke  (grå),  byer  (gule),  natur 
(lysegrøn), skove (mørkegrøn), veje/bebyggelse (mørkerød), ferskvand (lyseblå) og havet (mørkeblå) 
 
Modelberegningerne  er  baseret  på  data  fra  de  landsdækkende  landbrugsregistre:  det  Generelle 
LandbrugsRegister  (GLR)  og  gødningsregnskaber  fra  NaturErhversstyrelsen  (NAER).  Sædskifter  og 
gødningsplaner er opstillet ud fra metoden beskrevet i Børgesen et al. (2009). De årlige totale N tilførsler 
med  gødning  til  det  dyrkede  areal  for  2011,  er  baseret  på  opgørelser  fra  Danmarks  statistik,  fra 
gødningsindberetningerne til Naturerhvervsstyrelsen. Husdyrgødningsmængderne udbragt på markerne er 
afstemt med landsopgørelsen af husdyrgødningsmængder produceret og udbragt på markerne jf. Børgesen 
et al., 2013. N‐fiksering er modelberegnet ud fra årlige arealanvendelser og udbytter efter principperne givet 
i Børgesen et al. (2009).  
 
Figur 6 Handelsgødningsforbrug i 2011 opgjort på ID15 skala. [kg N/ha] (Højberg et al., 2015) 
 
13 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0015.png
 
Figur 7 Udbragt husdyrgødnings N i 2011 opgjort på ID15 skala. [kg N/ha] (Højberg et al., 2015) 
 
Fordeling  af  husdyrgødning  og  handelsgødning  mellem  afgrøder  og  marker  for  bedrifterne  er  i 
modelberegningerne baseret på gennemsnitsbetragtninger for data fra Landovervågningsoplandene (LOOP). 
Den resulterende fordeling af husdyr og handelsgødning for 2011 er vist i Figur 6 og Figur 7. 
Efterafgrøder har stor betydning for kvælstofudvaskningen og efterafgrødearealet var i 2011 på ca. 211.000 
ha. Markerne hvor efterafgrøder udlægges, er ikke registreret på markniveau, men registreres sammen med 
gødningsregnskabet på bedriftsniveau. Det er antaget, at efterafgrøder er udlagt på marker, hvor der dyrkes 
korn  /frøgræs,  og  hvor  der  er  frøgræs/vårafgrøder  i  det  efterfølgende  år.  For  kvægbrug  anvendes 
majsmarken til udlægning af efterafgrøder. 
I trin B (Figur 4) for ikke‐landbrugsarealer (bebyggelse, natur, veje m.m.) er anvendt typetal for udvaskningen 
jf.  Tabel  1.  Tabelværdierne  er  baseret  på  data  fra  litteraturen  og  antagelser  anvendt  i  kvælstofmodellen. 
Bebyggelse og befæstede arealer indgår som punktkilder i kvælstofmodellen og skal derfor ikke indregnes 
som bidrag fra markerne. Den årlige kvælstofudvaskning fra tør og våd natur er generelt forholdsvis lav, ca.2 
kg N/ha (Christensen et al., 1990; Nielsen et al., 1999).  På baggrund af N‐min målinger fra kvadratnettet er 
middeludvaskningen fra eksisterende skov vurderet til ca. 5 kg N/ha per år (Blicher‐Mathisen et al., 2007). 
For ny skov rejst på landbrugsjord kan udvaskningen være betydelig større, og er på langt sigt opgjort som 
gennemsnit til 12 kg N/ha per år (samme værdi som antaget for ikke‐dyrkede landbrugsarealer). Denne større 
udvaskning kan skyldes at, det organiske kvælstofindhold i landbrugsjord er højere end i jorden med skov i 
en lang årrække. Dog kan der for lokale forhold forekomme en væsentlig højere kvælstofudvaskning på 15‐
40 kg N/ha i områder med høje husdyrtætheder og dermed høje kvælstofdepositioner. Vurderingen er dog, 
at 5 kg N/ha er det bedste gennemsnitlige estimat for etableret skov som antaget i Blicher‐Mathisen et al. 
(2007). 
 
14 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0016.png
 
Tabel 1 Standard værdier (typetal) for årlig udvaskningen fra ikke landbrugsarealer 
Beskrivelse
Udvasknings standard værdier kg N/ha
Bebyggelse, befæstede areal veje.
Tør natur
Våd natur
Skov
Vand (søer, åer, fjorde)
Hav
0
2
2
5
0
0
 
I trin C (Figur 4) er der for hver delmark (jordtype opdelt) gennemført udvaskningsberegninger med NLES4. 
Der er anvendt data for typejorde i Danmark, som er typiske kombinationer af over‐ og underjordstyper. Der 
er i hver af fem geologiske regioner i  Danmark opstillet 11‐12  typejorde, som beskrevet  i Børgesen et al. 
(2013).  Skalaen  for  jordtypekortet  er  ca.  1:25.000.  Skalaen  af  markblokke  og  marker  er  opgjort  på  en 
betydelig  mindre  skala.  Anvendelse  af  jordtypekortet  i  modelberegningerne  på  både  markkortet  og 
markblokkortet  er  således  i  udgangspunktet  forbundet  med  en  væsentlig  usikkerhed,  da  der  er  betydelig 
usikkerhed af jordtypefordelingen inden for marken. Aggregeres til støre skala (grid skala (25 ha) eller ID15 
(gennemsnitlig ca. 1500 ha) er usikkerheden, der kan henføres til jordtypefordelingen, aftagende. 
trin  D 
(Figur  4)  aggregeres  alle  resultaterne  for  både  landbrugsarealer  og  ikke‐landbrugsarealer  til  et 
gennemsnitlig års resultat for 500x500 m² gridceller svarende til 25 ha. Resultaterne på markblokniveau og 
ikke landbrugsarealer er aggregeret i forhold til arealandelen indenfor det enkelte grid. Der gennemføres 
desuden en korrektion for udvaskning fra marker, der ikke kan henføres til markblokke. Denne korrektion 
kan  henføres  til  markblokke  med  forkert  eller  ingen  angivelse  af  dets  geografiske  placering.  Desuden 
korrigeres for baseline elementer og planlagte virkemidler med landbrugspakken. Disse korrektioner er vist i 
kapitel 5. 
trin  E 
(Figur  4)  er  de  aggregerede  årlige  gennemsnitlige  resultater  for  gridcellerne  overført  til 
grundvandsmodellen og disse anvendes således i den videre transport til vandløb og grundvandsmagasiner. 
 
 
15 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0017.png
Magasiner og grundvandsforekomster
Troldborg  et  al.  (2014)  foretog  en  analyse  for  at  afgrænse  magasiner  og  grundvandsforekomster  med 
udgangspunkt i hydrogeologien som anvendt i DK‐modellen (DKM‐geologi). Magasinerne blev afgrænset i 
fire  niveauer  for  de  Kvartære  geologiske  lag  og  fem  niveauer  for  de  PræKvartære  geologiske  lag  for  hele 
Danmark  på  nær  Bornholm  hvor  opdelingen  følger  DK‐modellens  beregningslag.  Således  blev  i  alt  2711 
magasiner  afgrænset.  Mere  end  80  %  af  magasinerne  ligger  i  de  øverste  Kvartære  sandlag  (ks),  og  de  10 
største  enkelte  grundvandsmagasiner  ligger  alle  i  Jylland. 
 
Tabel  2  opsummerer  antal  og  størrelser  af 
afgrænsede  magasiner.  Tabellens  ”DKMlag”  med  angivelserne  blag1‐6  ligger  alle  på  Bornholm,  hvor 
magasinerne ofte ligger i forkastede blokke af prækvartær oprindelse. Magasinerne ”DKMlag”et ks1‐ks2‐ks3 
stammer fra en magasintilføjelse fra en af øerne, som DKM‐geologien (Kvælstofmodellen) arealmæssigt ikke 
dækker. Figur 8 viser den geografiske fordeling af magasin bjergarterne ks, ps og kalk (dk1). 
 
Tabel 2 Magasin afgrænsninger pr. DK‐modellens hydrostratigrafisk lag (Troldborg et al., 2014) 
DKMlag
blag1
blag2
blag3
blag4
blag5
blag6
ks1
ks1-ks2-ks3
ks2
ks3
ks4
ps1
ps2
ps3
ps4
dk1
antal magasiner
31
36
27
13
10
10
955
2
645
558
77
88
36
11
38
174
Gennemsnit areal [ha]
138
1.245
279
1.023
1.493
1.327
1.065
1.746
3.298
1.662
1.643
7.954
17.689
15.342
3.268
8.388
samlet areal [ha]
4.266
44.820
7.533
13.302
14.928
13.266
1.016.631
3.491
2.127.334
927.346
126.540
699.953
636.815
168.764
124.177
1.459.597
Std.afv. Areal [ha]
179
6.147
614
2.839
4.055
3.433
8.546
602
18.153
6.420
6.575
28.604
101.674
37.570
15.204
27.882
Blag1‐6 = lagenheder på Bornholm; ks1‐4= Kvartære sandlag; ps1‐4= PræKvartære sandlag; dk1= kalk/kridt 
 
16 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0018.png
 
Figur 8 Udbredelse af øverste klassificerede grundvandsmagasiner (Troldborg et al., 2014). Den på figuren 
anvendte kategorisering (dkm_gvf) er magasin bjergarten for DK model grundvandsforekomsterne; ks, ps er 
hhv. Kvartære sandlag og PræKvartære sandlag. Det bemærkes at udbredelsen af grundvandsforekomster 
(jordlag) og ID15 oplands (topografiske) afgrænsninger ikke følges ad. 
 
På  baggrund  af  disse  2711  magasiner  blev  der  i  Troldborg  et  al.  (2014)  afgrænset  i  alt  402 
grundvandsforekomster,  af  disse  strækker  166  sig  over  mere  end  et  hydrostratigrafisk  lag. 
Grundvandsforekomsterne består typisk af mere end et magasin, 282 af grundvandsforekomsterne består af 
fem  eller  færre  magasiner,  mens  70  af  grundvandsforekomsterne  består  af  mere  end  10  magasiner. 
Grundvandsforekomsten med flest magasiner er sammensat af 100 små Kvartære sandmagasiner beliggende 
i det øverste hydrostratigrafiske lag på Sjælland. Samlet set dækker de afgrænsede grundvandsforekomster 
det meste af landet (Figur 9). I områderne øst for hovedopholdslinjen, dækkende Østjylland, Fyn, Sjælland 
og  øerne,  har  mange  grundvandsforekomster  ikke  sammenhængende  magasiner  i  Kvartære  jordlag.  Det 
meste  af  Sjælland,  Djursland  og  området  omkring  Limfjorden  er  domineret  af  store  sammenhængende 
forekomster  i  PræKvartære  magasiner,  hvorfor  specielt  det  østjyske  område  af  figuren  fremstår  lidt 
anderledes end den resterende del af landet, med flere områder, hvor der ikke er afgrænset magasiner. For 
en nærmere beskrivelse af magasiner og grundvandsforekomster henvises til Troldborg et al. (2014). 
17 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0019.png
 
 
Figur 9 Områder hvor der er afgrænset (blå), hhv. ikke‐afgrænsede (gul) grundvandsforekomster 
 
Beregning af kvælstoftransport og omsætning i grundvandet
Udvaskningen, som beskrevet i forrige afsnit, er input til kvælstofmodellens grundvandsmodul, DK‐modellen 
(Højberg  et  al,  2015),  hvor  grundvandets  transportveje  og  hastigheder  simuleres  med  MIKE  SHE’s 
partikelbane modul. Partikler flyttes advektivt med grundvandets bevægelse fra grundvandspejlet gennem 
DK‐modellen til grundvandsmagasiner og ‐forekomster.  
Kvælstofmodellen  anvender  grænsefladen  mellem  oxiderede  (iltrige)  og  reducerede  (iltfrie)  forhold  i 
grundvandet  som  betingelse  for  omdannelsen  af  nitrat.  Grænsen  mellem  de  oxiderende  og  reducerende 
forhold benævnes redoxgrænsen (Figur 10). Modellens redoxgrænse er fastlagt som den øverste beliggende 
redoxgrænse med baggrund i farvebeskrivelser af jordlagene i boringer i et 500 m × 500 m grid (Ernstsen & 
von Platen, 2014). Denne grænseflade (redoxgrænsen) vil anvendes til opdeling af grundvandsforekomster 
og magasiner i oxiderede og reducerede dele (Figur 11). Antagelsen er, at der ikke finder nitratreduktion sted 
i  den  oxiderede  zone,  mens  alt  nitrat  reduceres  og  derved  omsættes/fjernes  ved  grænsefladen. 
Beregningerne foretages, således at nitrattilførsel til det oxiderede grundvand og i grundvandet som helhed 
beregnes  og  opgøres  på  både  magasin‐  såvel  som  grundvandsforekomstniveau  på  baggrund  af  en  række 
scenarier (kapitel 5).  
18 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0020.png
 
Figur 10 Dybden til redoxgrænsen (Ernstsen og von Platen, 2014) 
 
Der  er  gennemført  volumen  beregninger  for  de  enkelte  magasiner  og  grundvandsforekomster.  For  hvert 
magasin er der opgjort et volumen, dels for den andel af magasinet, som ligger over redoxgrænsen og dels 
for hele magasinet. Volumen data anvendes i resultatbearbejdningen ift. afgrænsning af andele af magasiner, 
som indeholder nitratfrit vand (magasinvolumen, der ligger under redoxgrænsen), og er tilsvarende opgjort 
for grundvandsforekomster (flere magasiners volumen). 
 
19 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0021.png
 
Figur 11 Fordeling af oxiderede og reducerede magasiner set oppefra og ned samt ID15 oplande 
 
Volumen  data  er  sammen  med  grundvandsdannelses  beregnet  med  DK‐modellen  og  anvendt  til  simple 
betragtninger  af  opholdstid  i  magasinerne.  Volumen  data  multipliceres  med  magasin  porøsiteten  for  at 
opgøre vandvolumen for de enkelte magasiner. Ved at dividere vandvolumenet med grundvandsdannelsen 
kan opholdstiden beregnes under forudsætning af jævne vandstrømningsforhold (stempel strømning).  
Enkelte øer er ikke dækket af DK‐modellen (Sejerø, Læsø, Anholt, Samsø, Endelave og Tunø). For disse øer er 
der ikke beregnet grundvandsdannelse. Som erstatning for en modelbaseret vurdering af vandbalancen er 
anvendt et groft estimat for nettonedbøren (400 mm for Læsø og Anholt og 250 mm for øvrige).  
For  hvert  magasin  er  der  desuden  opgjort  antallet  af  tilknyttede  boringsfiltre.  Ikke  alle  filtre  anvendes  til 
oppumpning, men der kan være placerede filtre med andre formål som potentiale målinger, overvågning 
eller lignende. Desuden er der for hvert magasin angivet en samlet middel indvinding når der ikke medregnes 
markvanding  (årlig  middel  af  Jupiter  indberetninger  for  perioden  2004‐2010)  og  en  middel  indvinding  af 
estimeret  markvanding  for  samme  periode.  Alle  grunddata  for  magasiner  er  gemt  i  datafilen 
(magasin_grunddata) til denne rapport og indholdet af datafilen er kort beskrevet i Bilag 2. 
20 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0022.png
Ud fra simuleringer af transportveje, transporthastigheder og placering af redoxgrænsen, kan der for hver 
celle  beregnes  en  transporttidsfordeling  fra  rodzonen  til  magasiner  for  reducerede 
‐ 
og  ikke  reducerede 
partikler (partikler som ikke har været under redoxgrænsen før de når et magasin). På baggrund af denne 
transporttidsfordeling  og  scenarie  data  for  udvaskning  fra  rodzonen  kan  den  tidslige  udvikling  i  masse 
belastning til magasiner simuleres. 
Et eksempel på hvorledes udvaskningen fra ID15‐ oplande bliver fordelt til flere grundvandsmagasiner (MAG) 
og grundvandsforekomster (GVF) er skitseret i Figur 12. Fra ID15 oplande kan der ske en udvaskning til et 
eller flere magasinersom en del af en grundvandforekomst. F.eks. som vist i nedenstående figur kan magasin 
1  (MAG  1  som  del  af  grundvandsforekomst  1  GVF  1)  modtage  nitratmasse  fra  ID15‐1  og  ID15‐2  med  en 
fordeling som er modelberegnet med kvælstofmodellen, vist i boksene til højre. Transporttiden af partikler i 
partikelbanesimuleringer fra bunden af rodzonen til registrering i oxiderede dele af magasinet opgøres. Når 
partiklerne  når  det  reducerede  magasin  reduceres  nitrat  øjeblikkeligt  og  opgøres  som  denitrificeret  og 
forsvinder som frit kvælstof N
2
 fra magasinet. Transporttidsfordelingen kan være multi‐modal (vist i figur 12 
som to pulser fra ID15‐1 og ID15‐2) når der er flere foretrukne transportveje fra rodzonen til magasinet, dette 
er nærmere beskrevet i Troldborg et al. (2007). 
 
Figur  12 
Skematisk  oversigt  af  nitrat  transportveje  fra  ID15  oplande  til  grundvandsmagasiner  (MAG)  og 
grundvandsmagasiner (GVF) 
 
Information lagres fra hver enkel partikel for start koordinater, registreringskode og koordinater, tilknyttet 
f.eks. et magasin eller redoxzonen og transporttid. Denne information bruges til at danne tidslig og rumlig 
nitratbelastning af magasinerne. Dette gøres ved, at der til hver enkelt partikel knyttes en årlig N udvaskning 
fra  rodzonen  således  at  der  kan  beregnes  en  tidslig  udvikling  i  N‐transport  til  magasinerne  (for  de  ikke 
reducerede  partikler).  Når  den  tidslige  udvikling  i  N‐transporten  [kg  N  /år]  til  magasinerne  divideres  med 
grundvandsdannelsen [m
3
/år] til det specifikke magasin kan der beregnes en tidslig udvikling i gennemsnits 
N‐koncentration [mg/l] i det tilstrømmende vand. Grundvandsdannelsen beregnes som middeltilstrømning 
til  magasinet  for  perioden  1991‐2010  (samme  periode  som  anvendes  til  partikeltransporten  og 
klimanormaliseringen). Grundvandsdannelsen er for alle magasiner opgjort til de oxiderede dele såvel som 
til hele magasinet. 
21 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
5. Scenarie data
Udvasknings scenarie data
Der  er  gennemført  klimanormaliserede  udvaskningsberegninger  for  perioden  2011‐2021,  jf.  nedenfor. 
Perioden 2012 – 2021 er fremskrevet baseret på aktuelt indberettede landbrugsdata for 2011. Således er der 
i  hver  af  de  landsdækkende  modelberegninger  (LMB  i  Tabel  3)  gennemført  beregninger  under  forskellige 
antagelser  omkring  N  gødskning  med  handelsgødning.  Udbragte  mængder  af  husdyrgødning  og 
afgrødefordeling fastholdes på 2011 niveauet for alle scenarierne. Det landsdækkende N gødningsforbrug 
ligger lavere end hvis alle landmænd udnyttede deres på det tidspunkt fulde N kvote, dvs. den reducerede 
kvote.  Det  er  ikke  ligetil  at  beregne,  hvor  stor  undergødskningen  er  som  følge  af  uudnyttet  N  kvote.  På 
landsplan er det samlede N behov opgjort til ca. 386 tusind ton N i 2011 (regneark fra NAER). Antages der en 
gennemsnitlig  udnyttelse  på  70 %  af  alt  husdyrgødning  (Opgjort  til  i  alt  235  tusind  ton  N)  og  et 
handelsgødningsforbrug på 204 tusind tons i 2011, fås en undergødskning på 3,5 % svarende til ca. 13 tusind 
ton N. Antages en gennemsnitlig udnyttelse på 65 % fås en undergødskning på 6,5 % svarende til ca. 25 tusind 
ton N. Uanset beregningsmetode er denne undergødskning i 2011 ført videre frem til 2021 i beregningerne 
af  udvaskningen  (kapitel  5),  hvor  der  ikke  er  indarbejdet  en  norm  N  stigning  som  følge  af  Fødevare  og 
Landbrugspakken.  
For beregninger med norm N stigning som følge af Fødevare og Landbrugspakken er N gødskning fastlagt ud 
fra principperne beskrevet i Jensen et al. (2016).  Her er fremskrivningen af gødningsnormerne baseret på 
højere udbytter som medfører højere N gødningsnormer, hvilket i sig selv er noget usikkert jf. Børgesen et 
al. (2015). Der er antaget, at alle bedrifter, der tildeles ekstra kvælstof kvote (undtaget er kun økologiske 
landbrug), udnytter den samlede ekstra bedrifts N‐kvote. Fremskrivningerne af N gødskning baseres på 2011 
arealanvendelsen  og  N  gødskning.  Mellem  årene  sker  der  forskydninger  i  landmændenes  udbringning  af 
handelsgødning  alene  som  følge  af  ændringen  i  arealanvendelsen.  Denne  effekt  er  ikke  inddraget,  da 
arealanvendelsen er fastlåst til 2011 arealanvendelsen. 
Scenarierne  indeholder  også  to  forskellige  antagelser  omkring  udvikling  i  det  dyrkede  areal,  dels  med 
baselineeffekten teknisk justering (årlig nedgang i det dyrkede areal) og dels uden baselineeffekten teknisk 
justering (dyrket areal i 2012 fastholdes i alle årene). Scenarierne er opstillet ud fra de samme antagelser 
som  i  ”Revurdering  af  Baseline  2021”  (Jensen  et  al.  2016).  Foruden  klimanormaliserede 
udvaskningsberegningerne  er  der  gennemført  årlige  udvaskningsberegninger  for  alle  årene  2012‐2021.  I 
Jensen et al. 2016 var der kun beregnet for 2012 og 2021. I modelberegningerne, vist i Tabel 4 til Tabel 6, er 
der antaget en fast årlig fremskrivning af arealudtagningen og N gødskningen med handelsgødning for årene 
2012 til 2021, idet der ikke er fagligt grundlag for en mere specifik opdeling på enkelt år. Der er fulgt de 
samme beregningsprincipper som beskrevet i Jensen et al. 2016. Dog indeholder Tabel 7 og Tabel 8 også 
modelberegninger (LMB6 og LMB7) ud fra hvor meget N‐gødning der reelt forventes anvendt i 2016, i forhold 
til fuld udnyttelse af den øgede kvælstofnorm. 
Klimanormaliseringen blev gennemført ved at modelberegne årsudvaskning med nedbørsdata for hvert af 
klimaårene 1990‐2010 og herefter anvende gennemsnittet som resultat. Der er anvendt lokale vejrdata (10 
km  gridnedbørsdata)  til  at  beregne  en  afstrømning  af  vand  ud  af  rodzonen,  som  så  er  anvendt  i  NLES4 
udvaskningsberegningerne.  De  enkelte  landsdækkende  modelberegninger  LMB)  er  nærmere  beskrevet  i 
Tabel  3.  I  tabellen  er  også  beskrevet  Baseline  elementerne  (BL)  og  de  virkemidler  der  er  planlagt  med 
Fødevare og Landbrugspakken 2016. 
22 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0024.png
Tabel 3 Landsdækkende modelberegninger (LMB), baseline elementer (BL) og virkemidler (LP) planlagt med 
Fødevare og Landbrugspakken 2016 
LMB, BL & FLP 
LMB_0 
LMB_1 
LMB_2 
LMB_3 
LMB_4 
LMB_5 
LMB_6 
LMB_7 
 
BL_1 
BL_2 
 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
Beskrivelse 
2011 udvaskning, normalårsklima, ingen teknisk justering (konstant areal fra 2012)
Udvaskning for enkelte år, normalårsklima, med 100 % norm tilbage rulning og teknisk justering 
indregnet (reduceret areal)
Udvaskning for enkelte år, fuldt tilpasset norm, ingen teknisk justering (konstant areal fra 2012)
Udvaskning for enkelte år, fuldt tilpasset norm, med teknisk justering (reduceret areal) 
indregnet
Udvaskning for 2016, 2/3 tilpasset norm, med teknisk justering (reduceret areal) indregnet
Udvaskning for 2016, 2/3 tilpasset norm, ingen teknisk justering (konstant areal fra 2012)
Udvaskning for 2016, 60 % af 2/3 tilpasset norm, med teknisk justering (reduceret areal) 
indregnet
Udvaskning for 2016, 60 % af 2/3 tilpasset norm, ingen teknisk justering (konstant areal fra 
2012)
Effekt af grundvandsrelaterede baselineelementer: energiafgrøder, økologi, miljøgodkendelser,
biogas, slæt, udbyttestigning.  Ingen teknisk justering. Fordeles på markblok arealet
Effekt af fald i N deposition. Fordeles på hele arealet
Skovrejsning (virkemiddel) og fordeles jævnt på markblok arealet. 
MFO, Efterafgrøder (virkemiddel). Data leveret på markblok niveau med angivelse i [kg N].
Effekt af delvis ophør med forbud mod jordbearbejdning (lempelse)
 
Tabel  4 
Landsdækkende  modelberegninger  (LMB_0  og  LMB_1)  med  landstal  for  N  tilført  med 
handelsgødning, husdyrgødning, fiksering og udvaskning [tusind ton N], samt landbrugsarealet [ha]. Ingen 
norm tilbagerulning. Nedgang i det dyrkede areal (med teknisk justering) for LMB_1 og ingen teknisk justering 
for LMB_0 
År 
Handelsgød Husdyrgødn Fiksering 
Scenarie 
Udvaskning  Areal 
ing 
 
 
ning 
 
LMB_0 
2011 
205
235
43
166 
2691130
LMB_0 
2012 
204
235
42
165 
2677139
LMB_1 
2013 
203
235
42
165 
2667146
LMB_1 
2014 
202
235
42
164 
2657153
LMB_1 
2015 
201
235
42
164 
2647160
LMB_1 
2016 
200
235
42
163 
2634169
LMB_1 
2017 
199
235
41
163 
2622178
LMB_1 
2018 
198
235
41
163 
2609187
LMB_1 
2019 
197
235
41
162 
2597195
LMB_1 
2020 
196
235
41
162 
2584204
LMB_1 
2021 
195
235
40
161 
2571213
 
 
 
23 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0025.png
Tabel  5 
Landsdækkende  modelberegninger  (LMB_2  og  3)  med  landstal  for  N  tilført  med  handelsgødning, 
husdyrgødning,  fiksering  og  udvaskning  [tusind  ton  N],  samt  landbrugsarealet  [ha].  100  %  norm 
tilbagerulning. Nedgang i det dyrkede areal (med teknisk justering) for LMB_3 og ingen teknisk justering for 
LMB_2 fra 2012) 
Udvaskning  Areal 
Handelsgød Husdyrgødn Fiksering 
Scenarie 
År 
ing 
ning 
 
 
 
LMB_2 
2011 
274
235
37
179 
2691130
LMB_2 
2012 
274
235
37
178 
2677139
LMB_3 
2013 
275
235
37
178 
2667146
LMB_3 
2014 
276
235
36
178 
2657153
LMB_3 
2015 
276
235
36
178 
2647160
LMB_3 
2016 
276
235
36
177 
2634169
LMB_3 
2017 
277
235
35
177 
2622178
LMB_3 
2018 
277
235
35
177 
2609187
LMB_3 
2019 
277
235
35
177 
2597195
LMB_3 
2020 
277
235
34
176 
2584204
LMB_3 
2021 
277
235
34
176 
2571213
 
Tabel  6 
Landsdækkende  modelberegninger  (LMB_2)  med  landstal  for  N  tilført  med  handelsgødning, 
husdyrgødning,  fiksering  og  udvaskning  [tusind  ton  N],  samt  landbrugsarealet  [ha].  100  %  norm 
tilbagerulning. Uden nedgang i det dyrkede areal efter 2012 (uden teknisk justering) 
Scenarie 
År 
Handelsgødning  Husdyrgødning  Fiksering 
Udvaskning  Areal 
 
 
 
LMB_2 
2011 
274 
235
37
179 
2691130
LMB_2 
2012 
274 
235
37
178 
2677139
LMB_2
2013 
276 
235
37
178 
2677139
LMB_2
2014 
279 
235
37
179 
2677139
LMB_2
2015 
281 
235
36
179 
2677139
LMB_2
2016 
284 
235
36
180 
2677139
LMB_2
2017 
286 
235
36
180 
2677139
LMB_2
2018 
289 
235
36
181 
2677139
LMB_2
2019 
291 
235
36
181 
2677139
LMB_2
2020 
294 
235
35
182 
2677139
LMB_2
2021 
296 
235
35
182 
2677139
 
 
Tabel  7 
Landsdækkende  modelberegninger  (LMB)  med  landstal  for  N  tilført  med  handelsgødning, 
husdyrgødning, fiksering og udvaskning [tusind ton N], samt landbrugsarealet [ha] for 2016. LMB_4 angiver 
2/3  norm  tilbagerulning  med  nedgang  i  det  dyrkede  areal  (med  teknisk  justering)  og  LMB_6  angiver  en 
beregning af en 60 % udnyttelse af de 2/3 norm tilbagerulning (med teknisk justering) baseret på foreløbige 
tal for udviklingen i handelsgødningsforbruget. 
Scenarie 
År 
Handelsgødning  Husdyrgødning  Fiksering 
Udvaskning  Areal 
 
 
 
LMB_4
2016 
253 
235
37
173 
2634169
LMB_6
2016 
231 
235
39
169 
2634169
24 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0026.png
 
Tabel  8 
Landsdækkende  modelberegninger  (LMB)  med  landstal  for  N  tilført  med  handelsgødning, 
husdyrgødning,  fiksering  og  udvaskning  [tusind  ton  N],  for  2016.  LMB_5  angiver  2/3  norm  tilbagerulning 
uden  nedgang  i  det  dyrkede  areal  (uden  teknisk  justering)  og  LMB_7  angiver  en  beregning  af  en  60  % 
udnyttelse af de 2/3 norm tilbagerulning (uden teknisk justering) baseret på foreløbige tal for udviklingen i 
handelsgødningsforbruget samt landbrugsarealet [ha]. 
Scenarie 
År 
Handelsgødning  Husdyrgødning  Fiksering 
Udvaskning  Areal 
 
 
 
LMB_5 
2016 
257 
235
38
175 
2677139
LMB_7 
2677139
2016 
236 
235
40
171 
 
Resultaterne  der  indgår  i  grundvandsmodelleringen  er  aggregeret  til  gridceller  på  500  meters  størrelse 
svarende  til  25  ha  jvf.  figur  4  trin  D.  I  hver  gridcelle  er  udvaskningen  fra  landbrugsarealerne  lagt  til 
udvaskningen fra ikke landbrug (natur, skove og byer jvf. trin C og D Figur 4). I de modelberegninger, hvor 
der  er  antaget  en  nedgang  i  det  dyrkede  areal  (teknisk  justering)  (Tabel  4,  Tabel  5  og  Tabel  6),  er  der 
antaget  at  udvaskningen  fra  det  udtagne  areal  (teknisk  justering)  udgør  12  kg  N/ha  svarende  til 
udvaskningen fra brakarealer. For markblok arealer, hvor der ikke kan henføres en afgrøde, er der antaget 
en  udvaskning  på  5  kg  N/ha  svarende  til  skov.  Den  samlede  udvaskning  fra  ikke  landbrug  summeres  for 
LMB1 – LMB7 til at udgøre ca. 3000 t N/år. 
Inddragelse af baseline og Fødevare og Landbrugspakke effekter
Kombinationen  af  LMB  udvaskningerne  og  baseline  effekter,  virkemidler  og  lempelser  sker  direkte  i 
kvælstofmodellen (Figur 4) ved at korrektion af LMB udvaskningen opgjort på 25 ha grid niveau (som er den 
mindste  beregningsskala  der  anvendes  af  kvælstofmodellen).  Det  fremgår  af  Tabel  11,  hvorledes  de 
landsdækkende  modelberegninger  (LMB_0  til  LMB_7)  er  kombineret  med  baseline  elementerne  (BL_1, 
BL_2 og BL_3) og de forskellige planlagte virkemidler (LP_1 og LP_2) og lempelser (LP_3) i FLP i scenarierne. 
For opgørelsen af korttidseffekten, dvs. med henblik på at identificere påvirkningen for årene 2016‐2018 er 
der desuden gennemført en række variationer af Tabel 11 kombinationerne (Bilag 3, Tabel 2 og 3). 
I  Tabel  9  er  beskrevet  en  række  scenarier  for  udviklingen  af  udvaskningen  for  perioden  2012  –  2021. 
Scenarierne er opstillet med sigte på at kunne identificere forskellen i udvaskningen som følge af forskellige 
antagelser for baselineelementer (BL1 og BL_2), med og uden teknisk justering af landbrugsarealet, effekt 
af  lempelsen  delvis  ophør  af  forbud  mod  jordbearbejdning  (LP_3)  samt  den  distribuerede 
udvaskningseffekt af virkemidlerne (LP_1 og LP_2). 
Effekterne  af  elementerne,  der  påvirker  udvaskningen  i  ”Revurdering  af  baseline”,  er  opgjort  på 
hovedvandoplandsniveau (23 oplande), idet der ikke var fagligt grundlag for at foretage en mere detaljeret 
neddeling (Jensen et al., 2016). Det derfor er usikkert, hvorledes effekten af baselineelementerne vil virke 
inden  for  et  hovedvandopland.  Effekten  af  baselineelementerne  er  i  ”Revurdering  af  baseline”  givet  som 
effekter for perioden 2012 til 2021, idet der ikke var fagligt grundlag for en mere specifik opdeling på enkelt 
år  (Jensen  et  al.,  2016).  Modelkørslerne,  som  denne  rapport  baserer  sig  på,  forudsætter,  at  baseline 
effekten  kan  fordeles  indenfor  hovedvandoplande  og  kan  opgøres  på  årsniveau.  Denne  indfasning  af 
baselineellementer i tid  og neddeling i rum skal ses som en teknisk nødvendighed for gennemførelsen af 
modelarbejdet,  og  det  afspejler  ikke  en  nyvurdering  af  baselineelementerne.  SVANA  har  forestået 
neddelingen  og  indfasningen  af  baselineelementerne:  BL_1,  BL_2  samt  FLP  elementerne:  LP_1,  LP_2  og 
LP_3 (neddelingen af disse baselineelementer er vist i bilag 4) 
25 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
BL_1:  Effekt  af  baselineelementer  inkluderer:  energiafgrøder,  økologi,  miljøgodkendelser,  biogas,  slæt  og 
udbyttestigning for perioden 2012‐2021. Der er antaget, at baselineelementerne (BL_1 og BL_2) fra 2012 
frem til 2021 har en årlig stigningstakst på ca. 11 pct. point = (1/9), og at effekten er jævnt fordelt på det 
dyrkede landbrugsareal inden for hovedvandoplandet. Effekten i 2021 er opgjort på landsplan til at udgøre 
en landsdækkende udvaskningsreduktion på ca. 5.700 tons N/år. 
BL_2:  effekt  af  fald  i  atmosfærisk  N  deposition  fordeles  jævnt  på  både  landbrugsarealet  og  ikke 
landbrugsarealer (Skov, natur bebyggelse m.m.). Opgørelsen i Jensen et al. (2015) er vist på både national og 
regional skala. Da der ikke er store forskelle imellem regionerne, og der er usikkerhed på estimaterne, er der 
anvendt en jævn fordeling af effekten inden for hovedvandoplandet.  Effekten indfases jævnt stigende for 
perioden  2012‐2021.  Effekten  i  2021  er  opgjort  på  landsplan  til  at  udgøre  en  landsdækkende 
udvaskningsreduktion på ca. 3.000 tons N/år. 
LP_1:  Privat  skovrejsning  forventes  at  blive  indfaset  trinvis  fra  2017  med  fuld  effekt  fra  2021. 
Landbrugspakken  tilsiger,  at  skovrejsningen  omfatter  i  alt  5000  ha  i  2021.  SVANA’s  forventninger  til 
fordelingen af privat skovrejsning på kystoplande er baseret på landbrugsarealet i oplande med indsatsbehov 
i forhold til kystvande og omkostningerne ved at gennemføre en alternativ N‐indsats. Da der ikke er kendskab 
til,  hvor  der  på  kystoplandsniveau  skal  ske  skovrejsning,  er  der  antaget  at  skovrejsningsarealet  er  fordelt 
jævnt på hele landbrugsarealet inden for et kystopland. Der bemærkes, at skovrejsning er et virkemiddel der 
har stor lokal effekt på nitrat udvaskningen og på vandbalancen. Men, da der ikke er kendskab til placeringen, 
er  en  jævnt  fordelt  effekt  anvendt.  Effekten  er  beregnet  til  at  udgøre  forskellen  mellem 
gennemsnitsudvaskningen det pågældende år og udvaskningen fra et braklagt areal (12 kg N/ha).  Effekten i 
2021 er opgjort på landsplan til at udgøre en landsdækkende udvaskningsreduktion på ca. 250 tons N/år. 
LP_2: MFO efterafgrøder er indfaset med fuld effekt fra 2016. MFO afgrøde arealet er fordelt jævnt på hele 
landbrugsarealet.  Der er i denne korrektion antaget at MFO efterafgrøder har en gennemsnitlig virkning på 
33 kg N/ha jf. gennemsnitsvirkninger fundet i Børgesen et al. (2015). Effekten i 2021 er opgjort på landsplan 
til at udgøre en landsdækkende udvaskningsreduktion på ca. 2.300 tons N/år. 
LP_3: Effekt af delvis ophør med forbud mod jordbearbejdning har virkning fra 2016. Denne effekt, der øger 
udvaskningen  fra  rodzonen,  antages  at  have  fuld  effekt  på  udvaskningen  fra  2016  og  fremad.  Effekten 
fordeles  jævnt  på  landbrugsarealet  indenfor  kystoplandet.  Effekten  i  2021  er  opgjort  på  landsplan  til  at 
udgøre en stigning i den landsdækkende udvaskning på ca. 100 tons N/år. 
Modelscenarier for fremtidig N udvaskning fra rodzonen
Udvaskningsscenariedata beskrevet i det forrige afsnit er grundlag for udvikling af i alt 8 scenarier til at belyse 
effekten  af  Fødevare  og  Landbrugspakken  (FLP)  på  grundvandskvaliteten.  I  det  følgende  er  der  således 
beskrevet  scenarier,  der  består  af  kombinationer  af  BL  og  FLP  og  med  forskellige  procentvise 
implementeringsgrader  for  at  belyse  langtids‐  og  korttids  effekter.  Scenarier  0  og  1  kan  betragtes  som 
reference  scenarier  (udvaskning  uden  FLP),  mens  scenarier  2‐7  kan  betragtes  som  forskellige 
udviklingsscenarier (udvaskning med FLP). 
 
 
26 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0028.png
Tabel  9. 
Beskrivelsen  af  udvasknings  scenarier.  Se  Tabel  11  for  detaljer  angående  kombinationer  af 
landsdækkende model beregninger (LMB), baselineelementer (BL) og planlagte virkemidler og lempelser (LP) 
samt Tabel 10 for beregnet scenarie udvaskning fra rodzonen opgjort i tusind ton N 
Scenarie nr. 
Scenarie 0 
Beskrivelse 
Effekten af fastholdt udvaskningsniveau fra 2011 i årene 2012 – 2021 
(normalårsklima) anvendes for at belyse status quo uden Fødevare‐ og 
Landbrugspakken og uden baselineeffekter 
Udvikling i udvaskning uden FLP lempelser og med gradvis indfasning af 
baselineeffekter herunder teknisk justering af landbrugs areal 
Udvikling i udvaskning med FLP lempelser (ophør af reducerede gødskningsnormer 
der indfases med 2/3 i 2016 og 1/1 herefter, samt fra og med 2016 delvis ophør med 
forbud mod jordbearbejdning). Gradvis indfasning af baselineeffekter herunder 
teknisk justering af landbrugs areal  
Som scenarie 2, men uden baseline effekten teknisk justering af landbrugs areal
Som scenarie 2 men inkl. FLP kompenserende virkemidler (gradvis indførelsen af 
skovrejsning fra og med 2017 og fuld effekt af MFO efterafgrøder fra og med 2016). 
Som scenarie 4 men uden baseline effekten teknisk justering 
Som scenarie 4 men med udvaskning i 2016 beregnet med 60 % udnyttelse af 2/3 af 
tilpasset norm for 2016 (i stedet for 100 %)  
Som scenarie 5 men med udvaskning i 2016 beregnet med 60 % udnyttelser af 2/3 
del af tilpasset norm for 2016 (i stedet for 100 %) 
Scenarie 1 
(med teknisk justering) 
Scenarie 2 
(med teknisk justering) 
 
Scenarie 3 
(uden teknisk justering) 
Scenarie 4 
(med teknisk justering) 
 
Scenarie 5 
(uden teknisk justering) 
Scenarie 6 
(med teknisk justering) 
Scenarie 7 
(uden teknisk justering) 
 
Den totale årlige udvaskning for både langtids‐ og korttids scenarier er gengivet i Tabel 10, se evt. Tabel 9 
for beskrivelse af scenarier. I rapportens resultat afsnit (Kapitel 7) er der gengivet resultater på baggrund af 
beregninger med to reference scenarier: scenarie 0 (2012 status quo) og scenarie 1 (udvikling i udvaskning 
uden FLP lempelser og – tiltag, men med inddragelse af baselineelementer herunder teknisk justering) og 
et udviklingsscenarie: scenarie 4 (udvikling i udvaskning med FLP lempelser og – tiltag, og med inddragelse 
af baselineelementer herunder teknisk justering). 
Tabel 10. Samlet årlig udvaskning for hele landet fra rodzonen for samtlige scenarier i tusind ton N 
2011 
169 
169 
169 
169 
169 
169 
169 
169 
2012
168 
168 
168 
168 
168 
168 
168 
168 
2013 
168 
167 
167 
167 
167 
167 
167 
167 
2014
168
166
166
166
166
166
166
166
2015
168
164
164
165
164
165
164
165
2016
168
163
172
174
170
172
166
168
2017
168
161
175
178
173
176
173
176
2018
168
160
174
178
172
176
172
176
2019 
168 
158 
173 
178 
171 
175 
171 
175 
2020 
168 
157 
172 
177 
169 
175 
169 
175 
2021
168
155
171
177
168
174
168
174
Scenarie 0 
Scenarie 1 
Scenarie 2 
Scenarie 3 
Scenarie 4 
Scenarie 5 
Scenarie 6 
Scenarie 7 
 
Scenarierne består af kombinationer af de landsdækkende modelberegninger (LMB_0 – LMB_7), 
grundvandsrelevante baseline elementer (BL) fra FLP som beskrevet i Jensen et al. (2016) og specifikke FLP 
lempelser og ‐ tiltag (LP). Endvidere fokuseres på såvel korttids‐ som langtidseffekter. Korttidseffekterne 
beskriver merbelastningen som følge af indfasningen af FLP i 2016, 2017 og 2018, mens langtidseffekter ser 
på den samlede effekt af FLP og BL i det længere løb (efter 2021) med både negative og positive 
belastningseffekter og den samlede virkning. Disse scenarier er defineret med og uden nedgang i det 
dyrkede areal (teknisk justering) og ved at angive en procentvis implementeringsgrad af baselineelementer 
og Fødevare‐ og Landbrugspakke tiltag. 
 
27 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0029.png
Tabel 11 Beskrivelse af de forskellige scenarier med og uden teknisk korrektion. Hvert scenarie er defineret 
med  forskellige  kombinationer  af  baselineelementerne  (Forkortet  BL,  beregnet  i  Jensen  et  al.  (2016)  og 
fordelt på årene fra 2012‐2100) samt planlagte virkemidler og lempelser (Forkortet LP). Alle elementerne er 
fastholdt  fra  2021  frem  til  2100  i  kvælstofmodellen  for  at  vurdere  den  langsigtede  effekt  på 
grundvandsmagasinerne. Den procentvise implementering af de enkelte elementer er angivet i tabellen 
 
Scenarie 0 
(uden teknisk justering) 
 
Scenarie 1  
(med teknisk justering)  
 
Scenarie 2 
(med teknisk justering) 
  
  
Element  2012  2013 
LMB_0 
100  100
a
 
LMB_1 
BL_1 
BL_2 
LMB_1 
LMB_3 
LMB_4 
BL_1 
BL_2 
LP_3 
 
2014 
100
a
 
100 
22 
22 
2015  2016  2017  2018  2019  2020  2021  2100 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
 a
 
100
 a
 
100
 a
 
100
a
 
 
100 
33 
33 
100 
33 
33 
100 
44 
44 
100 
44 
44 
100 
100 
44 
44 
100 
100 
44 
44 
100 
100 
100 
44 
44 
100 
100 
100 
44 
44 
100 
100 
100 
44 
44 
100 
100 
100 
56 
56 
100 
56 
56 
100 
100 
56 
56 
100 
100 
56 
56 
20 
100 
100 
100 
56 
56 
20 
100 
100 
100 
56 
56 
20 
100 
100 
100 
56 
56 
20 
100 
100 
100 
67 
67 
100 
67 
67 
100 
100 
67 
67 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
 
100 
100 
100 
100  100  100 
78 
89  100 
78 
 
89 
 
100 
100  100  100 
78 
89  100 
78 
89  100 
100  100  100 
 
 
 
100
 
 
100 
11 
 
 
11 
100
 
 
100 
11 
11 
 
 
100 
22 
22 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
 
Scenarie 3 
(uden teknisk justering) 
LMB_0 
LMB_2 
LMB_5 
BL_1 
BL_2 
LP_3 
 
100 
 
100a  100 a  100 a 
11 
22 
33 
11 
22 
33 
100 
11 
11 
100
a
 
11 
11 
100 
11 
11 
a
100 
78 
78 
100 
 
100 
89 
89 
100 
 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
 
Scenarie 4 
(med teknisk justering)  
  
  
  
LMB_1 
LMB_3 
LMB_4 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_0 
LMB_2 
LMB_5 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_1 
LMB_3 
LMB_6 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
100
 
100
 a
 
100
 
100
 a
100 
22 
22 
100
a
 
22 
22 
100 
22 
22 
a
100 
33 
33 
100
a
 
33 
33 
100 
33 
33 
100
 
33 
33 
a
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
Scenarie 5 
(uden teknisk justering)  
  
  
 
 
 
 
 
 
Scenarie 6 
(med teknisk justering) 
  
  
  
  
 
 
 
 
 
 
LMB_0 
 
100
 
100
 
LMB_2 
LMB_7 
BL_1 
11 
22 
BL_2 
11 
22 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
Udvaskningen beregnet for 2012 er fastholdt for alle årene. 
Scenarie 7 
(uden teknisk justering) 
  
  
  
  
28 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0030.png
6. Metodik for belastningsopgørelser
I dette kapitel beskrives hvordan nitratbelastning til magasiner og dermed grundvandsforekomster beregnes, 
og  hvordan  kompensationsbehov  bliver  opgjort  og  koblet  tilbage  til  indsatsbehov  på  ID15  skala  på 
overfladen,  som  tidligere  beskrevet  under  modeludvikling.  I  modsætning  til  opgørelsen  af  belastning  fra 
rodzonen  til  overfladevandet  (vandløb  og  søer)  og  kysten  opgøres  i  denne  redegørelse  belastningen  af 
grundvandsmagasiner, både overfladenære magasiner og dybere beliggende magasiner.  
Opgørelse af magasinkompensationsbehov
Modellen  beregner  udviklingen  i  magasinbelastningen  som  følge  af  scenarier  for  udvaskning  af  nitrat  fra 
rodzonen.  Hvorvidt  merbelastning  af  et  magasin  medfører  et  kompensationsbehov,  baseres  på  en  række 
betingelser.  Naturstyrelsen  har  i  opdrag  til  projektgruppen  beskrevet  fire  forskellige  kriterier  for  et 
kompensationsbehov: 
1. Differens  betragtning:  Den  langsigtede  forskel  i  belastning  mellem  nul‐scenariet  og  de  enkelte 
scenarier  
2. Grænseværdibetragtning:  Den  langsigtede  difference  mellem  de  enkelte  scenarier  og 
grænseværdien (andelen af nitrat der medfører overskridelsen af en grænseværdi, f.eks. 50 mg/l, i 
det tilstrømmende vand) 
3. Differens  over  grænseværdibetragtning:  Forskel  mellem  to  scenariers  magasinbelastning  over 
grænseværdien,  dvs.  et  kompensationsbehov  svarende  til  at  undgå  en  forringelse  over 
grænseværdien ift. udgangssituationen (svarende til den mindste af opgørelserne i pkt. 1. og pkt. 2.). 
4. Volumen betragtning: Andel af det totale volumen, der er sikret god tilstand ift. nitrat (god tilstand 
forstået som enten reduceret eller med tilstrømmende vand under en grænseværdi). 
Opgørelse af magasinkompensationsbehov ift. differencebetragtninger
Differens  betragtningen  opgøres  som  forskellen  mellem  steady‐state  massebelastninger  til  et  magasin 
opgjort for to udvaskningsscenarier (kg N) defineret i tabel 11. Belastningen under ligevægt (steady state, 
dvs.  at  størrelsen  og  retning  af  grundvandstrømme  er  konstant  og  ikke  ændres  over  tid).  Scenarie  nul 
anvendes som reference scenarie, som fratrækkes steady‐state belastningen for scenarierne, og på den måde 
opgøres kompensationsbehov for magasiner dvs. som merbelastningen af magasinet set på langt sigt.  
Steady‐state
1
 
for  nul  scenariet  svarer  i  princippet  til  at  al  magasinbelastning  kan  henføres  til  en 
klimanormaliseret  udvaskning  fra  rodzonen  i  2012.  Kompensationsbehovet  opgøres  for  hvert  magasin.  Et 
positivt  kompensationsbehov  betyder  at  den  langsigtede  belastning  til  magasinet  er  større  ved  det  givne 
scenarie end for scenarie 0, mens et (hypotetisk) negativt kompensationsbehov betyder at belastningen er 
mindre. 
Opgørelse af magasinkompensationsbehov ift. grænseværdibetragtninger
Der anvendes en grænseværdi svarende til grænseværdien for nitrat (NO3) i drikkevand på 50 mg/liter og en 
grænseværdi  på  75  %  af  denne  (37,5  mg/liter).  Da  modellen  simulerer  massetransport  og  ikke 
koncentrationer,  er  grænseværdierne  omregnet  til  en  grænseværdi  for  massebelastning  til  de  enkelte 
                                                            
1
 
Steady‐state situationen udregnes ved at alle partikler tildeles en masse svarende til scenarieudvaskningen fra rodzonen 
(500x500m grid) for år 2021, derefter summeres dette til en given masse tilstrømning pr år pr magasin (blandt de partikler der er 
registreret i magasinet uden først at være registreret i redox) 
29 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0031.png
magasiner, dvs. den massetilførsel, som et magasin med en given grundvandsdannelse kan tåle, før det iltede 
infiltrerende vand har en nitratkoncentration, der overskrider grænseværdien
2
Grænseværdien  for  massetilførsel  er  opgjort  for  tilstrømning  til  de  oxiderede  dele  af  magasinerne. 
Massetilførslen til de reducerede dele af magasinerne er i modellen antaget at være nul. 
Opgørelse af magasinkompensationsbehov ift. difference over grænseværdi
For alle kortsigtede belastninger udregnes differencen (i belastning til et magasin) mellem to scenarier, men 
kun  den  del  af  belastningen  som  ligger  over  grænseværdien  medtages  i  opgørelsen  til  beregning  af 
magasinkompensationsbehovet.  
Beregningen foretages på den tidslige udvikling i belastning til magasinerne og kan relateres til forskelle i 
udvaskningsscenarier.  For  at  kunne  relatere  forskellen  direkte  til  et  enkelt  infiltrationsår  er  det  således 
nødvendigt at udvikle ens scenarier på nær det enkelte infiltrationsår. Da kun den del af forskellen mellem 
scenarier, der overstiger grænseværdien, medtages, tages både perioden op til det konkrete år og perioden 
efter  det  konkrete  år  med  i  opgørelsen  for  kompensationsbehovet.  Vand  og  dermed  også  nitrat 
tilstrømningen fra et opland til et magasin spredes ofte over flere år, hvilket betyder at merbelastningen også 
skal opgøres over flere år.  
Figur 13 viser et eksempel på, hvordan forskelle mellem to scenarier udvikler sig som følge af, at der er forskel 
i udvaskning fra rodzonen for årene 2016‐2018. De grønne kasser afgrænser den del af forskellen, som ligger 
over en given grænseværdi, her omregnet til en grænsebelastning for det givne magasin på 7400 kg N/år. 
Det grønne område summerer til ca. 1075 kg N for hele perioden, dvs. i gennemsnit ca. 358 kg N/år eller godt 
4 % af den årlige belastning til magasinet. Bemærk, at påvirkningen fra forskellen årene 2016‐2018 påvirker 
forskellen i belastning til magasinet frem til og med 2020 som følge af spredning i transporttider til magasinet.  
                                                            
2
 
Grænseværdi for magasin massetilførsel [kgN/år] = arealet hvor grundvandsdannelse foregår til den oxiderede del af magasinet 
(m2) x grundvandsdannelsen til den oxiderede del af magasinet (mm/år) x en omregningsfaktor [1/1000.000 kg pr mg] x mol 
fraktionen N/NO3 [14/(14+3*16)] x grænseværdien [50 hhv 37,5 mg/l]. 
 
 
30 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0032.png
 
Figur 13 Eksempel på opgørelse af kompensationsbehov ift. difference over grænseværdi (dvs. undgå 
forringelsen). Kompensationsbehov opgjort ved denne metode er angivet med grønne kasser, bemærk kun 
den del af differencen, som ligger over grænseværdien (fed linje), medregnes. 
 
Volumen betragtninger
I vandrammedirektivet er det accepteret, at mindre dele af den enkelte grundvandsforekomst kan overskride 
grænseværdier, uden at det nødvendigvis medfører et skift af tilstandsklasse og dermed en forringelse af 
grundvandsforekomsten. For at inddrage dette er der lavet en vurdering af hvor stor en andel af magasiner 
og grundvandsforekomster, som modtager en kvælstofmængde, som afstedkommer en koncentration over 
grænseværdien. 
For  hvert  magasin  er  der  opgjort  hvor  stor  en  andel  af  magasinvolumenet,  som  er  oxideret 
(”magasin_grunddata” i datafilen til denne rapport, se evt. Bilag 2). Ved anvendelse af volumenbetragtninger 
indgår belastningen til et givet magasin kun i kompensationsbehovsopgørelsen, såfremt den oxiderede del 
af  magasinet  er  større  end  en  given  andel  af  total  volumen.  Der  er  opgjort  kompensationsjusteringer  for 
volumen andele på 10 % og 20 %.  
For  hver  grundvandsforekomst  er  der  desuden  opgjort,  hvorvidt  de  enkelte  magasiner  i  forekomsten 
modtager  oxideret  vand  med  indhold  over  grænseværdien.  Kun  hvis  volumen  af  de  oxiderede  dele  af 
magasinerne, der modtager vand med en belastning over en grænseværdi, overstiger en given volumen andel 
(10 % hhv. 20 %) af en forekomsts total volumen, opgøres der et forekomst kompensationsbehov. Figur 16 
viser  de  kortsigtede  kompensationsbehov  for  grundvandsforekomster  for  scenarie  4  ift.  scenarie  0  ved 
31 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
anvendelse  af  afskæringskriterier  0,  10  og  20  %.  Ved  volumenbetragtning  på  0  %  opgøres  således  et 
kompensationsbehov, uanset at det belastede volumen er uendelig lille ift. det samlede magasin volumen, 
mens en volumenbetragtning på 20 % betyder, at mindst 80 % af magasinets total volumen har koncentration 
i det tilstrømmende vand, der er mindre end eller lig med en given grænseværdi. 
Kobling af magasin kompensationsbehov med ID15 indsatsbehov
De enkelte magasiners kompensationsbehov skal oversættes til et indsatsbehov ift. reduktion af udvaskning 
af kvælstof fra rodzonen. Dette kan opgøres efter en række forskellige principper, hvor der i resultaterne er 
præsenteret tre forskellige: (I) et summeret indsatsbehov på ID15 niveau, (II) et indsatsbehov ligeligt fordelt 
på  markblokke  indenfor  et  ID15  opland  og  (III)  et  indsatsbehov  opgjort  som  ligeligt  fordelt,  men  hvor 
indsatsen  ikke  kan  overstige  merudvaskningen  fra  rodzonen.  I  det  efterfølgende  redegøres  kort  for 
metodikken bag de tre forskellige principper. Fælles for metoderne er, at kompensationsbehovet fordeles 
efter  belastningsandele  fra  de  bidragende  ID15oplande,  men  hvor  under  (I)  indsatsen  summeres  på  ID15 
niveau og for (II) og (III) justeres ift. hvor stor en andel af den samlede N udvaskning fra ID15, der ender i 
magasinet  (magasin  specifik  N‐retention  parallelt  til  kystopland  specifik  N‐retention  der  kendes  fra 
retentionskortet, jf. Højberg et al. 2015). 
Massebelastningen  til de  enkelte magasiner opgøres i andele, som stammer fra forskellige ID15 oplande. 
Magasinernes kompensationsbehov fordeles herefter proportionalt ift. disse andele (som altid summerer til 
100  %  for  et  magasin)  til  kompensationsbehovsandele.  I  eksemplet  fra  Figur  12  fremgår  det,  at  50  %  af 
belastningen  til  magasin  1  stammer  fra  ID15‐1  og  50  %  fra  ID15‐2.  I  dette  tilfælde  fordeles 
kompensationsbehovet for magasin 1 på 50 % til ID15‐1 og 50 % til ID15‐2.  
Summeret indsatsbehov
Det summerede indsatsbehov opgøres ved at addere magasin kompensationsbehovsandele for hvert ID15, 
fra magasiner, der modtager belastning fra dette ID15. Ved en målrettet indsats til kun de områder indenfor 
ID15, som bidrager med belastning til magasinerne, ville det summerede indsatsbehov være dækkende for 
magasinernes kompensationsbehov. Den summerede indsats dækker over en detaljeringsgrad svarende til 
mindste beregningsenhed (1 ha), mens modellen er kalibreret og testet på ID15 niveau (ID15 niveau svarer 
til ca. 1500 ha). Der er således et stort misforhold mellem beregningsskala og kalibreringsskala, og der er i 
dette  projekt  ikke  gennemført  vurderinger  af  hvad  dette  misforhold  betyder  for  opgørelsen.  En  eventuel 
indsats svarende til den summerede indsats skulle i givet fald målrettes på ha skala indenfor det givne ID15, 
men  da  modellen  hverken  er  testet  eller  kalibreret  til  denne  skala  vil  resultaterne  være  forbundet  med 
uacceptabel  stor  usikkerhed.  De  primære  usikkerhedsfaktorer  er  formodentligt  knyttet  til  den 
hydrogeologiske model (behov for hydrogeologisk model med meget større opløsning) og redox zoneringen, 
samt at udvaskningen indgår i modellen på 25 ha (500m x 500m) grid niveau. Udvaskningsberegninger på 
denne  skala  (100  x  100  meter)  vil  kræve  et  bedre  datagrundlag  for  jordtyper  i  rodzonen  og 
dyrkningsoplysninger, hertil kommer  et betydelige  behov for flere vand‐ og kvælstof observationer for  at 
kunne påbegynde en egentlig model kalibrering/validering til denne skala. 
32 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0034.png
 
Figur 14 Eksempel på før (venstre) og efter (højre) belastnings fordeling indenfor et ID15 med påvirkning af 
et magasin 
 
Som  eksempel  på  opgørelsen  af  det  summerede  indsatsbehov  tages  udgangspunkt  i  ovenstående 
simplificerede udvaskning (Figur 14). I dette tænkte eksempel af før og efter tilstand ses, at kun et lille areal 
indenfor ID15 oplandet bidrager med belastning til magasinet, og at belastningen til magasinet slår direkte 
igennem (ingen reduktion i jordlag for transporten frem til magasinet) fra dette areal. En indsats i dette ID15 
opland ville derfor kun have effekt såfremt det blev målrettet dette areal, mens indsatser i andre dele af ID15 
oplandet  ingen  effekt  ville  have  på  magasinet  (f.eks.  gennemstrømmer  jordlag  hvor  nitraten  fjernes  ved 
reduktion). Opgøres magasin kompensationsbehovet til 50 kg N (merbelastnings betragtning), så ville det 
summerede indsatsbehov tilsvarende kunne opgøres til 50 kg N, da alt belastning til magasinet stammer fra 
dette ID15 (100 % af magasin kompensationsbehovet). 
Lige fordelt indsatsbehov
For hvert ID15 opgøres der, hvor stor en andel af den samlede udvaskning fra markblokke som havner i et 
givent magasin (som i modsætning til summeret indsatsbehov normalt ikke summer op til 100 %, dels fordi 
noget  af  kvælstofudvaskning  vil  fjernes  ved  reduktion  før  magasinerne,  og  dels  fordi  noget  af 
kvælstofudvaskningen strømmer til overfladevandssystemet uden at ramme et magasin undervejs). Denne 
andel er efterfølgende normaliseret til at ligge mellem 1‐100 %. Dette er sket, dels for at sikre at meget små 
andele  ikke  vil  forrykke  den  samlede  indsats  urealistisk  (ikke  andele  under  1  %),  og  dels  for  at  sikre  at 
ID15’ere, hvor markblokkene udgør meget små arealer ift. det totale ID15 areal, også får et indsatsbehov, 
der kan modsvare magasinkompensationsbehovet (ikke andele over 100 %). Selvom det er udvaskningen fra 
markblokkene,  som  bruges  til  at  udregne  denne  andel,  må  indsatsen  ift.  grundvand  forventes  at  blive 
målrettet  velbeskrevne  områder  indenfor  ID15  og  ikke  på  markblok  niveau  da  ID15  oplands  skala  er  N 
modellens rumlige opløsning. 
For at udregne indsatsbehovet relativt til udvaskningen fra markblokkene, herefter kaldet ”relativt magasin‐
kompensationsbehov”, korrigeres et givent magasins kompensationsandel for retention mellem rodzone og 
magasin,  dvs  magasinets  ID15  kompensationsandel  divideres  med  andelen  af  den  samlede  ID15 
rodzoneudvaskning fra markblokke der havner i det givne magasin. Det lige fordelte indsatsbehov på ID15 
niveau  opgøres  herefter  som  det  største  relative  magasinkompensationsbehov  blandt  magasiner  der 
modtager vand herfra.  
33 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0035.png
 
Figur 15 Eksempel på før 
og nu belastnings fra et ID15 med påvirkning af  et  magasin Den tilsyneladende 
forskel i retention skyldes, at retentionen varierer for alle grid og ét udvaskningsmønster vil give én samlet 
ID15  retention,  mens  en  anden  fordeling  af  udvaskningen  vil  resultere  i  en  anden  samlet  retention,  jf. 
strømning og belastning er identisk med Figur 14, men nu opgjort på ID15 skala. 
 
Med udgangspunkt i regneeksemplet fra opgørelsen af det summerede indsatsbehov modificeres Figur 14 
svarende til at vi ikke kender variationerne i udvaskning indenfor ID15, men kun resultatet af før og efter 
udvaskningen i Figur 15 på ID15 skala, hvilket svarer til det skala niveau som kvælstofmodellen er kalibreret 
til. Fra før situationen ved vi, at for hver 200 kg N, der udvaskes fra rodzonen, havner de 50 kg N i magasinet 
(den magasin specifikke retention er 1‐50/200 = 75 %), dvs. for hver gang vi skal justere tilstrømningen til 
magasinet med ét kg N skal vi reducere udvaskning fra rodzonen med 4 kg (kun en kompensationseffekt på 
25 %). Tilsvarende i opgørelsen af det summerede indsatsbehov, hvis kompensations behovet opgøres til 50 
kg  N  betyder  det,  at  det  lige  fordelte  indsatsbehov  kan  opgøres  til  50  kg  N  /  (50/200)  =  200  kg  N 
(kompensationsbehov / kompensationseffekt). 
Loft over lige fordelte indsats opgørelser
Som det kan ses af regneeksemplet ovenfor har en opgørelse af lige fordelt indsatsbehov på ID15‐niveau 
det paradoks, at det i nogle tilfælde medføre et højere indsatsbehov end merudvaskningen (200 kg N ift. en 
stigning i udvaskning fra 200 til 300 kg N). Det skyldes primært variationen i udvaskning indenfor ID15‐
oplandet. Der vil være nogle delområder inden for ID15‐oplandet, som bidrager med væsentlig større 
magasinbelastning end andre dels som følge af forskelle i N‐reduktion indenfor oplandet og dels som følge 
af forskelle i rodzone merudvaskning inden for oplandet. Det, at modellen beregner i totalbelastninger og 
ikke kun merbelastninger, fordi det ellers ikke er muligt at afskære ift. en grænseværdi (50 mg NO3/l), 
medfører, at der ikke er nogen direkte kobling til merudvaskningen.  
Beregninger med loft sikrer, at den opgjorte indsats på ID15 niveau maksimalt svarer til merudvaskningen 
fra rodzonen (dvs. loft indsatsen er den mindste af enten den lige fordelte indsats eller forskellen mellem 
scenarie udvaskninger begge opgjort på ID15 niveau). Med udgangspunkt i regneeksemplet ovenfor, hvor 
det lige fordelte indsatsbehov er opgjort til 200 kg N, vil anvendelse af loft betragtningen reducere 
indsatsopgørelsen til 100kg N, svarende til forskellen i rodzone udvaskning fra de to scenarier.  
34 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
7. Præsentation af resultater
Der er for alle scenarier beskrevet i Kapitel 5 dels beregnet kompensationsbehov på hhv. magasinniveau og 
grundvandsforekomstniveau, og dels beregnet et resulterende ID15 indsatsbehov som hhv. summeret og lige 
fordelt med og uden anvendelse af loft.  Som beskrevet i kapitel 6 betyder et summeret indsatsbehov, at 
indsatsen placeres målrettet på de områder, der direkte i modelberegningerne bidrager til merbelastningen, 
mens  det  lige  fordelte  indsatsbehov  ikke  målrettes  under  ID15  oplands  niveau  (lige  fordelt  indsats  på 
landbrugsarealer). De fleste scenarier skal sammenlignes parvis for at kunne vurdere forskellige effekter af 
baseline og Fødevare og Landbrugspakke (FLP) lempelser og tiltag, f.eks. kan effekten af at medtage teknisk 
justering af landbrugsareal opgøres ved parvis sammenligning af scenarie 4 og 5, scenarie 2 og 3 eller scenarie 
6 og 7, og effekten af virkemidlerne skovrejsning og MFO‐efterafgrøder opgøres ved parvis sammenligning 
af  scenarie  2  og  4  eller  scenarie  3  og  5.  Tabel  12,  Tabel  13  og  Tabel  14  viser  summerede  landstal  for 
indsatsbehov for 2016, 2017 og 2018 med henblik på at undgå merforringelse af grundvandet som følge af 
fuld implementering af FLP lempelser og tiltag i forhold til reference året 2012 (scenarie 4 ift. scenarie 0). 
Tabel  15,  Tabel  16  og  Tabel  17  viser  summerede  landstal  for  indsatsbehov  for  2016,  2017  og  2018  med 
henblik på at undgå merforringelse af grundvandet som følge af fuld implementering af FLP lempelser og 
tiltag ift. en situation hvor FLP ikke er implementeret (scenarie 4 ift. scenarie 1).  
For alle scenarier er der beregnet kortsigtede indsatsbehov opgjort for årene 2016, 2017 og 2018 med og 
uden  anvendelse  af  loft  jf.  kap  6.  Det  langsigtede  indsatsbehov  opgøres  for  en  ligevægtssituation  med 
scenarieudvaskninger fra 2021. For en nærmere beskrivelse af begreber og metodik henvises til kapitel 6. 
Alle  hovedresultater  ligger  samlet  i  en  datafil  vedhæftet  denne  rapport.  Datafilen  indeholder  dels 
udvaskningen fra rodzonen de enkelte år for de forskellige scenarier, dels belastningsudvikling til og med 
2030 for de enkelte magasiner, dels kompensationsbehov beregnet for de tre volumen betragtninger (jvf. 
Kapitel 6) og dels ID15 indsatsbehov som beregnet som (I) summeret, (II) lige fordelt og (III) lige fordelt ved 
anvendelse af loft betragtning. Indholdet i datafilen er kort beskrevet i Bilag 2.  
I det følgende afsnit præsenteres en række kort baseret på beregninger af den kortsigtede forskel mellem 
scenarie  4  (udvaskning  med  FLP  lempelser  og  tiltag,  samt  baselineelementer,  inkl.  teknisk  justering)  og 
scenarie  0  (2012  status  quo,  dvs.  rodzone  udvaskning  for  2012  er  gentaget  for  alle  år),  da  der  fra 
projektrekvirentens (SVANA) side har været fokus på hvorvidt miljøpåvirkningen i årene 2016‐2018 af FLP 
medfører en forringelse i forhold til situationen i 2012.  Kortformaterne er fremstillet i GIS ved visualisering 
af data fra den vedhæftede datafil, hvorfra der kan fremstilles tilsvarende kortmateriale for sammenligningen 
mellem  scenarie  4  og  1,  samt  andre  relevante  sammenligninger.  For  nærmere  beskrivelse  af  de  enkelte 
scenarier henvises til Kapitel 5. De præsenterede kort er udvalgt primært for at vise betydningen af nogle af 
de  valg  der  er  gjort  undervejs  i  modelprocessen  og  sekundært  for  at  vise  variationer  og  ligheder  i 
indsatsbehov/kompensationsbehov  på  tværs  af  landet.  Beregningerne  af  magasin  og 
grundvandsforekomsters  kortsigtede  kompensationsbehov  for  at  undgå  merforringelse  udgør  forskellen 
mellem  den  tidslige  udvikling  af  to  scenarier,  men  kun  den  del  af  differensen,  som  ligger  over  en  given 
grænseværdi er medregnet, jvf. Figur 13.  
Kompensationsbehovet er opgjort for de enkelte magasiner, i det omfang at det oxiderede volumen (den del 
af  magasinet  som  er  påvirket  af  kvælstof  belastning)  overstiger  en  volumenandel  af  det  samlede 
magasinvolumen svarende til 0, 10 % eller 20 %, herefter benævnt volumen afskæringskriterie. Principielt 
laves  vurderingen  først  på  magasinniveau  og  herefter  på  grundvandsforekomstniveau.  For  at  illustrere 
forskelle som følge af anvendelse af volumen afskæringskriterierne er der på Figur 16 A‐C vist de kortsigtede 
35 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0037.png
kompensationsbehov for 2017, hvor der accepteres en merbelastning over grænseværdien for henholdsvis 
0 % (A), 10 % (B) og 20 % (C) af grundvandsforekomst volumen for scenarie 4 ift. scenarie 0 (omfanget af 
merbelastning til magasiner over grænseværdien ift. en situation med status quo siden 2012).  
 
 
36 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0038.png
C
 
Figur 16 Opgjort kompensationsbehov (ikke forringelse) i 2017 for grundvandsforekomster for scenarie 4 ift. 
scenarie 0 (benævnt sce24_2017Gvf i Bilag 2) ved anvendelse af volumen afskæringskriterier på 0 % (Figur 
16 A), 10 % (Figur 16 B) og 20 % (Figur 16 C)). Alle tal er gjort relative til grundvandsdannelsen [m³] til de 
oxiderede dele af magasinerne (benævnt GvdVolOx i Bilag 2) og omregnet til mg NO3/l.  
 
De beregnede magasinkompensationsbehov, opgjort i Figur 16 nederst (20 % volumen afskæringskriterie), 
omregnes i modellen dels til et summeret indsatsbehov og dels til et lige fordelt indsatsbehov på ID15‐
niveau. Forskellene i indsatsbehov er illustreret på Figur 17. Sammenstilling af placeringen af magasiner 
med kompensationsbehov vist på Figur 16C og ID15’ere med summeret indsatsbehov på Figur 17 A viser, at 
de store magasinkomplekser i det vest‐ og nordjyske giver nogle relativt store summerede indsatsbehov på 
ID15 skala, mens de noget mindre magasiner i det fynske og sjællandske betyder, at de summerede ID15 
indsatsbehov er noget mindre. For de lige fordelte indsatsbehov er det de små magasiner med stort 
kompensationsbehov, der slår igennem på opgørelsen af ID15 indsatsbehovet. Forholdet mellem de to 
opgjorte indsatsbehov, kan bruges til at vurdere betydningen af placering af en indsats indenfor de enkelte 
ID15’ere. Forudsættes det, at modellen kan reproducere fordeling af udvaskning/transport indenfor ID15, 
betyder det, at jo’ større forskel der er mellem lige fordelt og summeret indsats opgørelser, des større 
betydning har den rumlige fordeling af indsatser.  
Alle figurer om indsatsbehov er normaliseret efter det dyrkede markblok areal (2011). Enkelte ID15 oplande 
har et meget lille markblokareal (<100 ha), hvilket kan give nogle urealistiske store indsatsbehov opgjort ift. 
dyrket areal. Det skyldes, at den summerede belastning fra markblok arealet er meget lille ift. udvaskningen 
fra skovarealer (5 k gN/ha) og naturarealer (2 kg N/ha). Disse ID15 oplande er ikke medtaget på Figur 17. Det 
på figuren udeladte indsatsbehov udgør mindre end 4 ‰ af det samlede indsatsbehov (opgjort ift. summeret 
indsats for 2017 fra Tabel 12). 
 
37 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0039.png
A
 
B
 
Figur 17 Opgjort indsatsbehov i 2017 for scenarie 4 ift. scenarie 0 ved 20 % volumenafskæringskriterie 
(Sce24_2017Gvf) angivet i kg N/ha markblok areal (mbha_active). Indsatsbehovet vises som hhv. det 
summerede (SUM) indsatsbehov (A) og det lige fordelte (MAX) indsatsbehov på ID15‐niveau (B). 
Indsatsbehovet er beregnet på basis af de grundvandsforekomst kompensationsbehovet der er angivet på 
Figur 16 C. 
 
38 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0040.png
Som det ses af Figur 17 og af tabellerne Tabel 12 (summeret indsats), og Tabel 13 (lige fordelt indsats) kan 
der  være  betydelig  forskel  på  om  indsatsen  opgøres  summeret  eller  lige  fordelt  (der  er  anvendt  samme 
farveskala på figuren). For en nærmere beskrivelse se beskrivelserne: summeret indsatsbehov og lige fordelt 
indsatsbehov kap 6.  
Det kortsigtede indsatsbehov er opgjort som den del af forskellen i belastning fra rodzonen for årene 2016‐
18, der bidrager til merforringelse af tilstanden i grundvandsforekomsterne, jvf. kapitel 6. I det efterfølgende 
præsenteres kortsigtede indsatsbehov for 2016, 2017 og 2018 for scenarie 4 ift. scenarie 0 (benævnt sce24 i 
Bilag 2 og 3). Resultater er opgjort på følgende vis: der er for hvert scenarie og hver grundvandsforekomst 
beregnet  kompensationsbehov  med  anvendelse  af  20  %  volumen  betragtning.  Herefter  er 
kompensationsbehovet omregnet til et lige fordelt indsatsbehov på ID15 opland skala med anvendelse af loft 
svarende til merbelastningen for det pågældende år.  
 
 
Figur 18 Forskel i udvaskningen mellem scenarie 4 for 2017 og scenarie 0 for 2012 (merb_sce24_2017) gjort 
relativ ift. ha markblok areal indenfor det enkelte ID15 (mbha_active) 
 
Anvendelse af loft i indsatsopgørelsen betyder, at indsatsen i en række ID15’ere ikke opgøres højere end 
merudvaskningen fra rodzonen det pågældende år ift. referencescenarie året. Figur 18 viser 
merudvaskningen for året 2017 for scenarie 4 (udvaskning med FLP lempelser og tiltag samt baseline 
elementer inkl. teknisk justering) sammenlignet med scenarie 0 (udvaskningen i 2012). Den samlede 
merudvaskning for de enkelte år kan i afrundede tal aflæses af Tabel 10, for scenarie 4 år 2017 ift. scenarie 
0 år 2012 udgør denne merudvaskning godt 5000 ton N (173‐168). Anvendes merudvaskning fra Figur 18 
som loft for indsatsopgørelsen opgjort på Figur 17B, fås resultatet som vist på Figur 20 (alle for året 2017). 
Det skal bemærkes at det tilsvarende loft for beregningen af den aktuelle situation med og uden FLP 
39 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0041.png
lempelser og tiltag, dvs. scenarie 4 ift. scenarie 1 (benævnt Sce4 i Bilag 2 og 3) fra Tabel 10 kan opgøres til 
godt 12.000 ton N (173 ‐ 161) for 2017. 
For øerne: Sejerø, Læsø, Anholt, Samsø, Endelave og Tunø, som ikke er dækket af modelberegningerne, er 
omsætning af N i undergrunden ikke beregnet direkte i modellen. Det kortsigtede indsatsbehovet for disse 
områder  er  opgjort  ud  fra  en  betragtning  om,  at  det  nydannende  grundvand  som  gennemsnit  ikke  må 
forringes  ift.  overskridelse  af  grænseværdien  for  nitrat  i  drikkevand  (50  mg  NO3/l).  Når  denne  metodik 
anvendes direkte på udvaskningen fra rodzonen, så er det kun på Samsø, at der identificeres områder, hvor 
scenarie 0 udvaskning fra rodzonen gennemsnitligt ligger over grænseværdien, og kun for 2017 at scenarie 4 
udvaskningen fra rodzonen ligger højere end scenarie 0. Indsatsbehovet (som svarer til merudvaskningen) 
opgjort efter denne metodik er beregnet til ca. 1.400 kg N (svarende til ca. 0,25 kg N/ha), hvilket udgør mindre 
end 1 promille af det landsdækkende summerede kortsigtede indsatsbehov opgjort i Tabel 14.   
 
Figur 19 Opgjort indsatsbehov fordelt på ID15 niveau i 2016 for scenarie 4 ift. scenarie 0 (Sce24_2016Gvf) 
ved 20 % volumenafskæringskriterie angivet i kg N/ha markblok areal (mbha_active). Indsatsen er beregnet 
som  lige  fordelt  under  forudsætning  af  indsatsen  på  ID15  niveau  ikke  kan  overskride  merudvaskningen 
(LOFT).  
40 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0042.png
 
Figur 20 Opgjort indsatsbehov fordelt på ID15 niveau i 2017 for scenarie 4 ift. scenarie 0 (Sce24_2017Gvf) 
ved 20 % volumenafskæringskriterie angivet i kg N/ha markblok areal (mbha_active). Indsatsen er beregnet 
som lige fordelt under forudsætning af indsatsen på ID15 niveau ikke kan overskride merudvaskningen. 
 
 
Figur 21 Opgjort indsatsbehov fordelt på ID15 niveau i 2018 for scenarie 4 ift. scenarie 0 (Sce24_2018Gvf) 
ved 20 % volumenafskæringskriterie angivet i kg N/ha markblok areal (mbha_active). Indsatsen er beregnet 
som lige fordelt under forudsætning af indsatsen på ID15 niveau ikke kan overskride merudvaskningen. 
 
41 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
Da nitratbelastning vurderes både på magasin‐ og grundvandsforekomst niveau, og der er store forskelle i 
(den  oxiderede  del  af)  volumen  blandt  magasiner  og  forekomster,  bliver  nitrat  tilført  fra  ID15  oplande 
opblandet i meget forskellige vand volumener og dermed til forskellige koncentrationer. Derfor kan der være 
magasiner, hvis oxiderede del har nitratkoncentrationer, der er over grænseværdien, men hvor magasinet er 
en  del  af  en  grundvandsforekomst  med  andre  magasiner,  hvorved  den  samlede  koncentration  for  hele 
forekomsten  kan  være  lavere  end  grænseværdien.  Således  er  det  vigtigt  at  skelne  mellem  opgørelser  på 
magasin og forekomstniveau.  
Det  samlede  indsatsbehov  på  landsplan  er  i  nedenstående  tabeller  opsummeret  for  så  vidt  angår 
indsatsbehovet opgjort både summeret og lige fordelt, samt lige fordelt med anvendelse af loft. Opgørelsen 
af  lige  fordelt  indsatsbehov  på  ID15‐niveau  medfører  (som  beskrevet  i  kapitel  6)  lidt  paradoksalt  i  nogle 
tilfælde et større opgjort indsatsbehov end beregnet merudvaskning. Anvendelsen af loft betyder, at det lige 
fordelte  indsatsbehov  er  justeret,  så  det  opgjorte  indsatsbehov  maksimalt  svarer  til  forskellen  i 
rodzoneudvaskning mellem de to scenarier.  
Tabellerne indeholder kortsigtede indsatsbehov opsummeret for to scenarie sammenligninger, dels scenarie 
4 relativt til scenarie 0 (Tabel 12, Tabel 13 og Tabel 14), dvs. forskel mellem forventet tilstand efter FLP og 
tilstand ved 2012 status quo (navngivet sce24 i Bilag 2 og 3), og dels for scenarie 4 ift. scenarie 1 (Tabel 15, 
Tabel 16 og Tabel 17), dvs. forskellen mellem forventet tilstand med og uden FLP opgjort for de aktuelle år 
(også navngivet sce4 i Bilag 2 og 3). 
Det  summerede  indsatsbehov  er  ens  med  magasinkompensationsbehov,  men  beregnet  baglæns  fra 
magasinet og op til landbrugsarealet på ID15 oplandsskala (1500 ha). En forudsætning for pålideligheden af 
det summerede indsatsbehov beror på muligheden for at skelne mellem klynger af markblokke indenfor ID15 
områder  ift.  udvaskning  fra  rodzonen  der  belaster  de  oxiderede  andele  af  magasinerne.  Som  beskrevet  i 
kapitel  6,  så  dækker  det  summerede  indsatsbehov  over  en  detaljeringsgrad  svarende  til  mindste 
beregningsenhed (1 ha), men det har samtidigt den udfordring at datagrundlaget ikke tillader en tilsvarende 
præcision i beregningerne. Modellen er kalibreret og testet på ID15 niveau (ID15 niveau svarer til ca. 1500 
ha),  hvilket  medfører  at  usikkerheden  ved  udpegning  (klynger  af)  markblokke  indenfor  ID15  skala  vha. 
kvælstofmodellen ikke er kvantificeret (Højberg et al. 2015), men at den forventeligt vil være stor (Hansen et 
al.,  2014). 
 
Forholdet  mellem  det  summerede  og  lige  fordelte  indsatsbehov  afspejler  primært,  at  det 
mangelfulde  vidensniveau  på  skalaen  mindre  end  ID15  niveau  gør  det  urealistisk  at  afgrænse  netop  de 
områder, hvor udvaskning fra rodzonen belaster de oxiderede andele af magasinerne. 
En lige fordelt indsats betyder, at det største magasinkompensationsbehov korrigeret for retention mellem 
rodzone og magasin, kommer til at være bestemmende for indsatsbehovet for hele ID15 oplandet. Denne 
indsats fordeles jævnt indenfor ID15 oplandet. Dette medfører samtidigt, at der kan være områder, der bliver 
tildelt et indsatsbehov, som ikke påvirker kvaliteten  af vandet i  magasinet. Forskellen mellem lige fordelt 
indsatsbehov og magasinkompensationsbehov (=summeret indsatsbehov) er ca. en faktor 4 i gennemsnit, 
men dette varierer meget mellem oplandene. Anvendelse af loft betragtningen (dvs. at indsatsbehovet ikke 
må  overgå  merbelastningen  ved  FLP)  reducerer  dette  til  en  faktor  3  (dvs.  300  %  af  det  beregnede 
magasinkompensationsbehov). Det bemærkes, at anvendelse af dette loft medfører en større usikkerhed og 
reelt betyder, at man antager, at indsatsen placeres samme steder indenfor ID15, som lempelsen påvirker 
rodzoneudvaskningen. 
42 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0044.png
Tabel 12 Summeret indsatsbehov [1000 ton N pr år] for scenarie 4 ift. scenarie 0 (2012) 
År 
2016 
2017 
2018 
Magasin og forekomst 
uden volumenafskæring 
Magasiner med 20 %
volumenafskæring 
Forekomster med 10 %
volumenafskæring 
Forekomster med 20 %
volumenafskæring 
 0,6 
 
 1,6 
 
 1,2 
 
 0,4 
 1,0 
 0,7 
 0,4 
 1,0 
 0,8 
 0,3 
 0,8 
 0,6 
 
Tabel 13 Lige fordelt indsatsbehov [1000 ton N pr år] for scenarie 4 ift. scenarie 0 (2012) uden loft 
År 
2016 
2017 
2018 
Magasin og forekomst 
uden volumenafskæring 
Magasiner med 20 %
volumenafskæring 
Forekomster med 10 %
volumenafskæring 
Forekomster med 20 %
volumenafskæring 
 2,5 
 
 5,9 
 
 4,6 
 
 1,7 
 3,9 
 3,1 
 1,7 
 4,0 
 3,2 
 1,3 
 3,1 
 2,5 
 
Tabel 14 Lige fordelt indsatsbehov [1000 ton N pr år] for scenarie 4 ift. scenarie 0 (2012) med loft 
År 
2016 
2017 
2018 
Magasin og forekomst 
uden volumenafskæring 
Magasiner med 20 %
volumenafskæring 
Forekomster med 10 %
volumenafskæring 
Forekomster med 20 %
volumenafskæring 
 1,6 
 
 4,0 
 
 3,0 
 
 1,0 
 2,6 
 2,0 
 1,1 
 2,7 
 2,0 
 0,8 
 2,1 
 1,6 
 
Tabel 15 Summeret indsatsbehov [1000 ton N pr år] for scenarie 4 ift. scenarie 1 
År 
2016 
2017 
2018 
Magasin og forekomst 
uden volumenafskæring 
Magasiner med 20 %
volumenafskæring 
Forekomster med 10 %
volumenafskæring 
Forekomster med 20 %
volumenafskæring 
 2,4 
 
 3,9 
 
 3,9 
 
 1,4 
 2,2 
 2,3 
 1,5 
 2,4 
 2,4 
 1,2 
 1,9 
 1,9 
 
Tabel 16 Lige fordelt indsatsbehov [1000 ton N pr år] for scenarie 4 ift. scenarie 1 uden loft 
År 
2016 
2017 
2018 
Magasin og forekomst 
uden volumenafskæring 
Magasiner med 20 %
volumenafskæring 
Forekomster med 10 %
volumenafskæring 
Forekomster med 20 %
volumenafskæring 
 8,4 
 
 13,5 
 
 13,7 
 
 5,4 
 8,6 
 8,8 
 5,6 
 9,1 
 9,2 
 4,4 
 7,0 
 7,2 
 
Tabel 17 Lige fordelt indsatsbehov [1000 ton N pr år] for scenarie 4 ift. scenarie 1 med loft 
År 
2016 
2017 
2018 
Magasin og forekomst 
uden volumenafskæring 
Magasiner med 20 %
volumenafskæring 
Forekomster med 10 %
volumenafskæring 
Forekomster med 20 %
volumenafskæring 
 6,1 
 
 9,8 
 
 10,0 
 
 3,9 
 6,3 
 6,4 
 4,1 
 6,6 
 6,7 
 3,2 
 5,2 
 5,3 
 
43 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
Den relative store forskel på om indsatsbehovet opgøres scenarie 4 ift. scenarie 0 eller ift. scenarie 1 afspejler, 
at valget af reference år har betydning for hvordan effekten af baseline elementer, herunder hvorvidt teknisk 
justering af landbrugsarealer, inddrages i beregningerne. Det større opgjorte kortsigtede indsatsbehov for 
scenarie 4 ift.1 end for scenarie 4 ift. 0 skyldes ikke, at den samlede belastning af magasinerne er større, men 
at  valget  af  referenceperiode  og  dermed  niveauet  for  referenceudvaskningen/belastningen  er  forskelligt. 
Effekten af baselineelementerne på scenarie 1 (udvikling i udvaskning uden FLP lempelser og tiltag, men med 
baseline elementer inkl. teknisk justering) fører til et fald i belastningen for de enkelte år der sammenlignes 
med, mens udvaskningen er konstant for scenarie 0 (2012 udvaskningen fastholdt alle årene 2012‐2021). 
 
 
44 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
8. Model usikkerheder
Den Nationale Kvælstofmodel er opbygget af tre eksisterende modelsystemer (1) NLES4, der er en empirisk 
baseret  model  til  beregning  af  årlig  N‐udvaskning  fra  rodzonen  for  dyrkede  arealer;  (2)  Den  Nationale 
Vandressource  Model  (DK‐model),  som  beskriver  vandstrømninger  og  kvælstofomsætning  i 
grundvandszonen;  (3)  Overfladevandsmodeller,  der  er  statistiske  modeller  til  beregning  af 
kvælstofretentionen i hhv. vandløb, søer og etablerede vådområder. I nærværende beregninger anvendes 
kun modelkomponenterne (1) og (2), da kvælstofomsætning i overfladevandssystemet (3) ikke forventes at 
have feedback til grundvandsbelastningen.  
Som beskrevet i Højberg et al. (2015) har transport og omsætning af kvælstof været undersøgt og modelleret 
i  adskillige  studier,  og  der  eksisterer  således  viden  om  de  betydende  processer,  der  også  indgår  som 
delmodeller,  i  den  Nationale  Kvælstofmodel.  Kvælstofmodellen  udgør  således  det  bedst  tilgængelige 
udgangspunkt  dels  for  kvantificering  af  rumlig  og  tidslig  udvikling  af  kvælstofbelastning  fra  rodzonen  til 
grundvandsmagasiner, og dels for udnyttelse af det eksisterende vidensgrundlag om landbrugets påvirkning 
via rodzoneudvaskningen på grundvandskvaliteten. I nærværende projekt er kvælstofmodellen anvendt til 
en  række  scenarieberegninger  af,  hvilken  effekt  ændrede  gødningsnormer  m.v.,  har  på  den  samlede  N‐
belastning  til  grundvandsmagasiner  og 
‐forekomster. 
Kvælstofmodellen  vurderes  at  være  det  bedst 
tilgængelige faglige grundlag for at kunne vurdere indsatsbehovet med henblik på at imødekomme risikoen 
for forringelser. 
Kvælstofmodellen er oprindeligt blevet udviklet, kalibreret og anvendt til bestemmelse af nitratretentionen 
fra  rodzonen  til  kysten.  I  denne  proces  var  det  muligt  at  kalibrere  modellen  til  at  simulere  vand‐  og 
nitrattransport  i  forhold  til  observerede  data  i  vandløbene.  For  detaljer  omkring  fremgangsmåden  for 
kalibrering og korrektioner henvises til Højberg et al. (2015). Det har imidlertid ikke været muligt yderligere 
at kalibrere nitrattransporten fra rodzonen til grundvandsmagasiner. Det skyldes, at der ikke på samme vis 
som  for  vandføringer  i  vandløb  findes  kontinuerlige  observationer  for  vand  og  kvælstof  transport  til 
grundvandsmagasiner. Det medfører, at opgørelserne formodentligt er mere usikre end ved anvendelse af 
modellen til overfladevandsbelastninger. Beregninger af absolutte påvirkningsniveauer må forventes at være 
mere  usikre  end  beregninger  af  differens  mellem  scenarier.  Dette  påvirker  specielt  de  langsigtede 
indsatsbehov, hvor der laves en opgørelse af differens i belastningen i forhold til en grænseværdi, hvorfor 
det må forventes at være behæftet med større usikkerhed end de kortsigtede indsatsbehov. Tilvejebringelse 
af  relevant  kvælstofobservationsgrundlag,  specielt  for  de  terrænnære  grundvandsmagasiner,  vil  være 
essentielt for muligheden for at justere eller kvalitetssikre kvælstofmodellens beregninger. Der henvises til 
Hansen et al. (2016) for en nærmere beskrivelse af denne problemstilling.  
Modellens  delkomponent  til  beskrivelse  af  transport  og  omsætning  i  grundvandszonen  anvender 
partikelbanesimuleringer  til  opgørelse  af  magasinbelastningen.  Denne  delkomponent  har  enkelte 
svaghedspunkter,  hvoraf  de  fleste  allerede  er  adresseret  i  Højberg  et  al.  (2015).  I  forhold  til 
behovsopgørelserne vil der være enkelte områder, hvor det summerede indsatsbehov overvurderes, fordi 
nogle  partikler  vil  dobbeltregistreres,  dvs.  de  kan  ramme  igennem  flere  oxiderede  magasiner  inden 
redoxgrænsen nås. Dobbelt registrering påvirker kun opgørelser af det summerede indsatsbehov, hvor de 
enkelte  magasiners  kompensationsbehov  summeres,  mens  hverken  det  lige  fordelte  indsatsbehov  eller 
magasin kompensationsbehovet er påvirket. Samlet set udgør partiklerne med dobbeltregistrering mindre 
end  4%  af  alle  magasinregistreringer  inden  redoxgrænsen  nås.  Se  Bilag  5  for  beskrivelse  af  denne 
problemstilling og afgrænsning af områder med dobbeltregistrering.  
45 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
Baselineelementerne,  der  modvirker  stigningen  i  udvaskningen  ved  større  N‐gødskning,  kan  både  være 
under‐ og overestimeret – da de er baseret på baseline rapportens opgørelser (Jensen et al., 2014), hvor 
udviklingen  i  landbrugsareal,  afgrøde  udbytter  og  ændringer  i  atmosfærisk  deposition  er  de  vigtigste 
elementer.  Baselineelementerne  var  i  Jensen  et  al  (2014)  opgjort  for  perioden  2012‐2021  og  neddelt  på 
hovedvandoplande. Modelkørslerne forudsætter, at effekten af baselineelementerne indfases på årsniveau 
og fordeles jævnt på landbrugsareal indenfor de 23 hovedvandoplande (atmosfærisk deposition dog på hele 
arealet). Opgørelser af indsatsbehov på ID15 skala kan således enten være over‐ eller underestimeret som 
følge af usikkerhederne på såvel neddelingen som den årlige indfasning af baselineelementerne.  
Modelresultater,  der  er  opgjort  som  et  årligt  indsatsbehov  med  henblik  på  at  sikre  ikke‐forringelse  af 
grundvandet foranlediget af den belastning, der finder sted de aktuelle år, vurderes at være behæftet med 
en større usikkerhed, end hvis der ses på indsatsbehovet for den samlede periode på 3 år (2016‐2018). Dette 
skyldes primært, at de klimatiske variationer kan have en betydelig påvirkning på transporttiden fra rodzonen 
til grundvandsmagasiner, hvilket igen kan have stor betydning for hvor stor en andel af den årlige udvaskning, 
der  medregnes  i  den  kortsigtede  udvikling  i  magasin  belastningen.  Dels  må  det  forventes  at  den  tidslige 
indfasning  af  baselineelementerne  er  behæftet  med  større  usikkerhed  end  den  samlede  effekt  for  hele 
perioden.  Hertil  kommer,  at  usikkerheden  i  modelberegnet  transporttidsfordeling  må  forventes  at  være 
behæftet  med  større  usikkerhed,  når  det  kommer  til  påvirkninger  fra  et  enkelt  år  til  et  magasin  end  for 
påvirkning set over en årrække.  
Der  er  knyttet  en  usikkerhed  til  modellens  delkomponent  til  beskrivelse  af  rodzoneudvaskningen  (NLES4 
modellen). For en tidligere NLES version (NLES3, Larsen og Kristensen 2007) blev denne opgjort til ca. 40% på 
enkeltprædiktion, og ca. 20% på bedriftsniveau (flere marker). Denne usikkerhed falder yderligere med større 
skala/flere  marker.  Usikkerheden  falder  også  med  hensyn  til  effekten  af  jordtyper  og  gødningsfordeling 
mellem  marker  på  større  skala  –  da  det  antages,  at  jordtypefordelingen  bliver  mere  sikker  og  at 
fordelingsproceduren for gødning bliver mere sikker på større skala. Således er usikkerheden på ID15 skala 
væsentlig  mindre  end  på  markniveau  og  bedriftsniveau,  da  usikkerheden  på  alle  de  indgående 
beregningsparametre reduceres jo flere marker/observationer der indgår i beregningen. 
Vedrørende  andre  indgangsdata  til  modellering  af  udvaskningen  ved  brug  af  NLES4  findes  usikkerheden 
overvejende på markskalaudvaskning, da disse baseres på en række generelle antagelser om den enkelte 
landmands gødningsanvendelse og om arealernes forhistorie. Den totale gødningsanvendelse på alle marker 
tilhørende en bedrift er balanceret til gødningsdata indsendt via de årlige obligatoriske gødningsregnskaber 
på bedriftsniveau. Fordelingen af gødningen mellem afgrøder og marker er gennemført efter faste rutiner 
for  fordeling  af  specielt  husdyrgødning  (se  bilag  i  Børgesen  et  al.,  2013).  Oplysninger  om  afgrødetyper, 
støttetype og økologi er knyttet til Markblokkortet og indberettes til det Generelle Landbrugsregister (GLR). 
Kortværket  er  en  opgørelse  over  potentielle  landbrugsområder  og  er  ikke  nødvendigvis  et  udtryk  for,  at 
jorden dyrkes. Desuden kan arealer udenfor blokkene også være dyrket og kommer derved ikke med som 
landbrugsareal. Omfanget af fejl i dette markdatasæt er dog ubetydeligt på ID15 oplands niveau, men kan 
være af større betydning på mere lokal skala.  
 
 
46 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
9. Referencer
Aisopou A, Binning PJ, Albrechtsen H‐J, Bjerg PL. Modeling the Factors Impacting Pesticide Concentrations in Groundwater Wells. 
Groundwater. 2015;53(5):722‐736. Available from, DOI:10.1111/gwat.12264 
Børgesen et al., 2015 
http://pure.au.dk/portal/files/95991713/Notat_om_tilbagerulning_af_tre_generelle_krav_Normreduktion_Obligatoriske_efterafgr
_der_og_Forbud_mod_jordbearbejdning_i_efter_ret_111115.pdf 
Børgesen, CD, Waagepetersen, J., Iversen, T.M., Grant, R., Jacobsen, B. & Elmholt, S. (2009). Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III 
– hoved og baggrundsnotater. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser. DJF rapport Markbrug 142. 
233 s. 
Børgesen, Christen Duus, Poul Nordemann Jensen, Gitte Blicher‐Mathiesen og Kirsten Schelde (editors) (2013). Udviklingen i 
kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden 2007‐2011. Evaluering af implementerede virkemidler 
til reduktion af kvælstofudvaskning samt en fremskrivning af planlagte virkemidlers effekt frem til 2015. DCA rapport nr. 31, 153 s. 
Aarhus Universitet 
Christensen, P.B., Nielsen, L.P., Revsbech, N.P. & Sørensen, J. (1990) Denitrification in nitrate‐rich streams: Diurnal and seasonal 
variation related to bentic oxygen metabolism. Limnol. Oceanogr. 35, 640‐651. 
Ernstsen, V. og von Platen, F. 2014. Opdatering af det nationale redoxkort fra 2006. Danmarks og Grønlands Geologiske 
Undersøgelse Rapport 2014/20. 
Hansen, B, Thorling, L, Troldborg, L & Nilsson, B. (2016) Kvælstofpåvirkning af grundvandsforekomster ‐ muligheder for validering af 
modelresultater med måledata. GEUS Rapport 2016/54 
Hansen, B. & Larsen, F. (2016). Faglig vurdering af nitratpåvirkningen i iltet grundvand ved udfasning af normreduktion for kvælstof 
i 2016‐18 
He X, Højberg AL, Jørgensen F, Refsgaard JC (2015) Assessing hydrological model predicting uncertainty using stochastically 
generated geological models. Hydrological Processes, 29(19), 4293‐4311. http://dx.doi.org/10.1002/hyp.10488 
 
Hansen AL, Gunderman D, He X, Refsgaard JC.(2014) Uncertainty assessment of spatially distributed nitrate reduction potential in 
groundwater using multiple geological realizations. Journal of Hydrology. 519, 225‐237. 
http://dx.doi.org/10.1016/j.jhydrol.2014.07.013 
 
Højberg AL, Windolf J, Børgesen CD, Troldborg L, Tornbjerg H, Blicher‐Mathiesen G, Kronvang B, Thodsen H og Ernstsen V (2015 ) 
National kvælstofmodel ‐ Oplandsmodel til belastning og virkemidler: Metode rapport ‐ Revideret udgave september 2015. De 
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. ISBN 978‐87‐7871‐417‐6 
Jensen, P.J. (red.), Blicher‐Mathiesen, G., Rasmusen, A., Vinther. F.V., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, 
J.E. & Knudsen, L. 2014. Fastsættelse af baseline 2021. Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for 
landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden 2013 ‐ 2021. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt 
Center for Miljø og Energi, 76 s. – Teknisk rapport fra DCE ‐ Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 43 
http://dce2.au.dk/pub/TR43.pdf 
Jensen, P.N., Blicher‐Mathiesen, G., Rolighed, J., Børgesen, C.B., Olesen, J.E., Thomsen, I.K., Kristensen, T., Sørensen, P. & Vinther, 
F.P. 2016. Revurdering af baseline. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 60 s. ‐ Teknisk rapport fra DCE ‐ 
Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 67 http://dce2.au.dk/pub/TR67.pdf 
Larsen, S., Kristensen, K. 2007. Udvaskningsmodellen N‐LES3 – usikkerhed og validering. Aarhus Universitet, DJF rapport, Markbrug 
132. 
Nielsen, K.E., Ladekarl, U.L. & Nørnberg, P. (1999). Dynamic soil processes on heathland due to changes in vegetation to oak and 
Sitka spuce. Forest Ecology and Management 114, 107‐116. 
Refsgaard JC, Hansen AL, He X (2015) Nitratreduktionskort på markskala – kan det lade sig gøre? Vand & Jord, 22(1), 23‐26. 
Thorling, L., Ernstsen, V., Hansen, B., Johnsen, A.R., Larsen, F., Mielby, S. og Troldborg, L. (2015). Grundvand Status og udvikling 
1989 – 2014. http://www.grundvandsovervaagning.dk 
Troldborg, L. & Jens Christian Refsgaard & Karsten Høgh Jensen & Peter Engesgaard (2007). The importance of alternative 
conceptual models for simulation of concentrations in a multi‐aquifer system. Hydrogeology Journal (2007) 15: 843–860 
Troldborg, L., Sørensen, B.L., Kristensen, M. & Mielby, S., 2014: Afgrænsning af grundvandsforekomster. Tredje revision af 
grundvandsforekomster i Danmark. GEUS rapport 2014/58. http://www.geus.dk/DK/water‐
soil/watermanagement/Documents/GEUS_Rapport_58_2014_Final_web.pdf (19.03.15)
47 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0049.png
10.
Bilag
Bilag 1: Database udvikling til data udtræk og analyse
Der er udviklet routiner til data udtræk fra N‐modellen til en database til brug i efterfølgende data 
behandling og analyse af model resultater som nærmere beskrevet i nærværende rapport. Denne sektion 
belyser den database tekniske del ifm indlæsning af forskellige datatyper, f.eks. udvaskning fra rodzonen 
(NLES) og hvordan nitrat belastning er knyttet til ID15 oplande.  
 
Figur A1‐1 22 Databasediagram over tabeller 
 
Id15 
ID15 indlæst fra ”ID15_NSTmodel_2015_06_17.shp”. For 92100001 var det nødvendigt at kalde MakeValid(). 
Givetvis noget med Ring Orientation. 
Grid 
Der er benyttet de samme GRIDID’er som blev benyttet i forbindelse med nitrat‐reduktionsmodellen. Disse 
id’er og deres punkter er indlæst fra ”DKDomainNodes_LU_Soil_codes.shp”. Griddet består af to grids idet 
Bornholm er 250 m og resten af landet er 500 m. Dette grid er kun benyttet til indlæsning af NLES4‐data til 
historiske data fra før 2011. 
Markblokke og udvaskning 
1. Markblokkort 
hentet 
fra 
https://kortdata.fvm.dk/download/Markblokke_Marker?page=MarkblokkeHistoriske 
2. Bloknr.  558358‐79  forekommer  8  gange  og  bloknr.  538205‐54  forekommer  2  gange  selvom  de 
tilsyneladende er ens. Der er kun overført en af hver til databasen 
48 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
3. Udvaskning 
indlæst 
fra 
filerne 
” 
blok2011_N_udvask_ss_S20.txt” 
til 
” 
blok2011_N_udvask_ss_S26.txt”  og  kolonnerne  ”KgNha_2011”  til  ”KgNha_2021”.  Udvaskningen 
kgNha er multipliceret med kolonnen ”B_Area_ha” for at få udvaskningen i kg. I de tilfælde hvor den 
samme mark indgår flere gange er udvaskningen summeret. 
Som unikt id er benyttet BlokNrTrim, som er bloknumrene, hvor bindestregen er fjernet, hvorefter 
de er konverteret til integers.  
Udvaskningen på markniveau er koblet til markerne i Markblok2011‐temaet.  
Marken 48916974 er slettet, da den ikke var en del Markblok2011 temaet. 
4. Viewet NoLeachFields viser de marker, for hvilke der ikke er beregnet udvaskning. I alt ca 2.5 % af 
arealet 
5. Alle marker er koblet til et eller flere ID15 områder. I tilfælde af overlap er det beregnet i SQL‐server 
med kommandoen STIntersection. Relationerne er lagt i tabellen ID15Fields 
6. Ikke  allokeret  udvaskning  (bias)  er  indlæst  for  hvert  ID‐15  område  fra  filerne  ” 
sam_data_ID15_S20.txt” til ” sam_data_ID15_S26.txt”. I tilfælde, hvor der er flere værdier for et ID15 
er disse summeret. 
7. Den  ikke  allokerede  udvaskning  er  distribueret  på  de  marker  inden  for  et  ID15  for  hvilke,  der  er 
beregnet udvaskning og som kun ligger i et ID15. Denne udvaskning findes som TotalLeachFields. 
Historisk udvaskning (1990‐2010) er indlæst fra NLES‐beregningerne foretaget i forbindelse med nitrat‐
reduktionsmodellen. For tiden før 1990 er der benyttet et gennemsnit af perioden fra 1. april 1991 til 30. 
marts  1994  øget  med  10  %.  Den  historiske  udvaskning  ligger  sammen  Scenarie  10  med  den  øvrige 
udvaskning i tabellen GridLeaching. 
Partikler 
1. Alle partikler indlæst og deres BirthPoint er knyttet til et ID15‐område. Bemærk at der er partikler 
uden for ID15, hvilket skyldes diskretiseringen, typisk ved kysten 
2. Alle registreringer indlæst og knyttet til en grundvandsforekomst. Endvidere angivet om partiklen var 
reduceret inden den blev registreret. Kun første registrering pr partikel pr grundvandsforekomst er 
blevet tilføjet. 
BaseLine, MFO og Landbrugspakke effekter 
Baseline  7  (BL_1),  8  (LP_3)  og  9  (BL_2)  indlæst  fra  BaselineElement7.shp 
 
til  BaselineElement9.shp. 
Polygonerne ligger i BaseLineCathcments‐tabellen og selve effekten ligger i BaseLineEffect. Alle marker inden 
for et polygon er registreret og ligger i BaseLineField. Effekten er positiv, hvis den giver mindre udvaskning.  
Baseline 10 (LP_1) er indlæst fra ”BaseLineElement10.shp”. Effekten er fordelt lineært ud på de enkelte år 
med 20 % i 2017 til 100 % i 2021. 
Baseline 11 (LP_2) er indlæst fra ”MFO_efterafgr_100.dbf” og indlagt i en selvstændig tabel med en effekt 
for hver mark.  
Baggrundsudvaskning 
Baggrundsudvaskningen er hentet fra filen ”bm_2012_10m.shp”. Filen er midlertidigt indlæst i databasen, 
hvorefter den er konverteret til 10 m grid med kommandoen: 
“gdal_rasterize  ‐init 0 ‐co "COMPRESS=LZW" ‐ot Float32 ‐tr 10 10 ‐a_nodata ‐999 ‐a_srs "EPSG:25832" ‐te 
435000 6035000 893000  6410000” 
49 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
Beregning af udvaskning 
For hver NLES4‐model s20‐s26 (lmb_0 – lmb_5, samt lmb_6 og lmb_7) er der udtrukket data ved hjælp af 
kommandoen ”gdal_rasterize” på et 10 m grid dækkende hele landet. Griddata er ”brændt” ned i .tif‐filen, 
der allerede indeholdt baggrundudvaskningen. Herved fås udvaskningen fra markerne i de 10 m celler, der 
er indeholdt i en mark og ellers baggrundsudvaskning. Efterfølgende er 10m griddet lavet om til 500 m grid 
ved hjælp af kommandoen:  
”gdalwarp ‐tr 500 500 ‐r average ‐dstnodata ‐999”. 
For Baselineelementerne er der på tilsvarende vis beregnet først et 10 m grid og derefter et 500 m grid med 
kommandoerne: 
gdal_rasterize  ‐init 0 ‐co "COMPRESS=LZW" ‐ot Float32 ‐tr 10 10 ‐a_nodata ‐999 ‐a_srs "EPSG:25832" ‐te 
435000 6035000 893000  6410000 
gdalwarp ‐tr 500 500 ‐r average ‐dstnodata ‐999 
Baseline elementerne er dannet i deres eget grid og således ikke brændt ned i et grid med baggrundsseffekt.  
Baseline 9 der ikke skulle fordeles på markerne er lavet direkte i 500 m grid. 
Udvaskningen  for  de  forskellige  scenarier  og  forskellige  år  er  efterfølgende  fundet  ved  at  kombinere  .tif‐
filerne med udvaskning og .tif‐filerne med baseline elementer ved kommandoer som den følgende: 
“gdal_calc 
‐A 
sce0_2013.tif 
‐B 
BaseLine7_2021.tif 
‐C 
BaseLine9_2021.tif 
‐‐outfile 
sce1_2013.tif 
‐‐calc="A‐
0.11*B‐0.11*C"” 
Her tages udvaskningen fra scenarie 0 år 2013 og der trækkes 11 % af baseline 7 og 9 fra. Resultatet lægges 
i SceX_YYYY.tif, hvor X angiver scenarie nummeret og YYYY angiver gødnings året 
Beregning af tidsserier 
For hver grundvandsforekomst er der for hvert udvaskningsscenarie beregnet en tidsserie med belastningen 
for  perioden  2011‐2030.  Endvidere  er  der  beregnet  en  fremtidig  steady‐state  belastning  ved  at  benytte 
udvaskningen  for  2021.  Tidsserierne  er  beregnet  ved  at  tage  alle  ikke‐reducerede  partikler,  der  når  en 
grundvandsforekomst og summere belastningen som hver enkelt partikel giver anledning til. For et givent år 
og  scenarie  er  belastningen  fundet  ved  at  hente  udvaskningen  fra  det  gridpunkt  partiklen  oprindeligt  var 
placeret  i  for  det  aktuelle  år  fratrukket  transporttiden.  Gridpunktet  er  fundet  ud  fra  partiklens  initial 
placeringskoordinater. 
 
 
50 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0052.png
Bilag 2: Indholdsbeskrivelse af rapportens datafil
Tabeller i rapports datafil: 
Navn 
DKM_Nkomp0 
DKM_Nkomp10 
DKM_Nkomp20 
ID15_Merbelastning 
ID15_Ninds_oer_ikke_i_model 
ID15_Ninds0Maal 
ID15_Ninds0Max 
ID15_Ninds0Loft 
ID15_Ninds10Maal 
ID15_Ninds10Max 
ID15_Ninds10Loft 
ID15_Ninds20Maal 
ID15_Ninds20Max 
ID15_Ninds20Loft 
ID15_SceTiff 
Magasin_Grunddata 
 
 
 
Forklaring 
Magasin og grundvandsforekomst kompensationsbehov ved 0 % 
volumen afskæring 
Magasin og grundvandsforekomst kompensationsbehov ved 10 % 
volumen afskæring 
Magasin og grundvandsforekomst kompensationsbehov ved 20 % 
volumen afskæring 
Rodzone merudvaskning ved normændring opsummeret til ID15 
niveau, baseline og FLP virkemidler/ lempelser er ikke modregnet  
Indsatsbehov vurderet for Oer uden for modelområde (Scenarie 4 
ift. scenarie 0) 
Summeret indsatsbehov på ID15 niveau ved 0 % volumen afskæring 
Lige fordelt indsatsbehov på ID15 niveau ved 0 % volumen 
afskæring 
Lige fordelt indsatsbehov med loft svarende til merbelastning på 
ID15 niveau ved 0 % volumen afskæring 
Summeret indsatsbehov på ID15 niveau ved 10 % volumen 
afskæring 
Lige fordelt indsatsbehov på ID15 niveau ved 10 % volumen 
afskæring 
Lige fordelt indsatsbehov med loft svarende til merbelastning på 
ID15 niveau ved 10 % volumen afskæring 
Summeret indsatsbehov på ID15 niveau ved 20 % volumen 
afskæring 
Lige fordelt indsatsbehov på ID15 niveau ved 20 % volumen 
afskæring 
Lige fordelt indsatsbehov med loft svarende til merbelastning på 
ID15 niveau ved 20 % volumen afskæring 
Rodzone udvaskning for de enkelte scenarier summeret til ID15 
niveau 
Basis data for magasiner og grundvandsforekomster 
51 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0053.png
Tabellerne DKM_NkompX: 
Kolonne navn 
OBJECTID 
Shape 
modedb_id 
GVForekom 
GV_Magasin 
GV_dkmlag 
GV_Type 
RevisionKS 
dkmnr 
TopOfLay 
BotOfLay 
LithoNr 
TykMEAN 
DybMEAN 
VolAl 
VolOx 
Indvm3aar 
MarkVand 
GvdVolAl 
GvdVolOx 
Mag0ox 
Gvf0oxKort 
Gvf0oxLang 
Sce4_2016Mag 
Sce4_2017Mag 
Sce4_2018Mag 
Sce5_2016Mag 
Sce5_2017Mag 
Sce5_2018Mag 
Sce6_2016Mag 
Sce6_2017Mag 
Sce6_2018Mag 
Enhed  Beskrivelse 
-
Løbende nummerering 
-
polygon data 
int
model id i modeldb.geus.dk 
tekst
grundvandsforekomst id 
tekst
magasin id 
int
Dkmodel lag nummer 
tekst
Grundvandsforekomst type (terrænnær, regional, dyb) 
tekst
kommentar felt, overført fra 3. revision af grundvandsforekomster 
int
Fyn=3, Sjælland , Lolland, falster og øer = 12, Jylland=456 
tekst
Dkmodel lag navn for top afgrænsning af magasin 
tekst
Dkmodel lag navn for bund afgrænsning af magasin 
tekst
magasin bjergart 
m
middel magasin tykkelse 
m
middel afstand fra terræn til magasin top 
m3
magasin volumen 
m3
oxideret volumen af magasin 
m3
gennemsnits indvinding for perioedn 2005‐2010 fra magasinet (ikke 
markvanding) 
m3
gennemsnits indvinding til markvanding for perioedn 2005‐2010 fra 
magasinet 
m3
gennemsnits grundvandsdannelse til magasinet for perioden 2005‐2010 
m3
gennemsnits grundvandsdannelse til oxideret del af magasinet for perioden 
2005‐2010 
int
indgår belastning i magasin opgørelsen  
int
indgår belastning i grundvandsforekomst opgørelsen på kort sigt  
int
indgår belastning i grundvandsforekomst opgørelsen på lang sigt  
kg N
Scenarie 4 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
kg N
Scenarie 4 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
kg N
Scenarie 4 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
kg N
Scenarie 5 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
kg N
Scenarie 5 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
kg N
Scenarie 5 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
kg N
Scenarie 6 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
kg N
Scenarie 6 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
kg N
Scenarie 6 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
52 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0054.png
Sce7_2016Mag 
Sce7_2017Mag 
Sce7_2018Mag 
kg N
kg N
kg N
Sce24_2016Mag 
kg N
Sce24_2017Mag 
kg N
Sce24_2018Mag 
kg N
Sce25_2016Mag 
kg N
Sce25_2017Mag 
kg N
Sce25_2018Mag 
kg N
Sce26_2016Mag 
kg N
Sce26_2017Mag 
kg N
Sce26_2018Mag 
kg N
Sce27_2016Mag 
kg N
Sce27_2017Mag 
kg N
Sce27_2018Mag 
kg N
Sce4_2016Gvf 
Sce4_2017Gvf 
Sce4_2018Gvf 
Sce5_2016Gvf 
Sce5_2017Gvf 
Sce5_2018Gvf 
Sce6_2016Gvf 
Sce6_2017Gvf 
Sce6_2018Gvf 
Sce7_2016Gvf 
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
Scenarie 7 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 7 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Scenarie 7 magasin kompensationsbehov / merbelastning over grænseværdi 
ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2016 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2017 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2018 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2016 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2017 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2018 
Scenarie 6 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2016 
Scenarie 6 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2017 
Scenarie 6 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2018 
Scenarie 7 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2016 
Scenarie 7 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2017 
Scenarie 7 ift. scenarie 0 magasin kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi for 2018 
Scenarie 4 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 4 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Scenarie 4 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 5 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 5 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Scenarie 5 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 6 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 6 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Scenarie 6 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 7 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
53 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0055.png
Sce7_2017Gvf 
Sce7_2018Gvf 
Sce24_2016Gvf 
Sce24_2017Gvf 
Sce24_2018Gvf 
Sce25_2016Gvf 
Sce25_2017Gvf 
Sce25_2018Gvf 
Sce26_2016Gvf 
Sce26_2017Gvf 
Sce26_2018Gvf 
Sce27_2016Gvf 
Sce27_2017Gvf 
Sce27_2018Gvf 
Sce1DiffMag 
Sce2DiffMag 
Sce3DiffMag 
Sce4DiffMag 
Sce5DiffMag 
Sce0T50Mag 
Sce1T50Mag 
Sce2T50Mag 
Sce3T50Mag 
Sce4T50Mag 
Sce5T50Mag 
Sce1DiffGvf 
Sce2DiffGvf 
Sce3DiffGvf 
Sce4DiffGvf 
Sce5DiffGvf 
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
Scenarie 7 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Scenarie 7 grundvandsforekomst kompensationsbehov / merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2017 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2018 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2017 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2018 
Scenarie 6 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 6 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2017 
Scenarie 6 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2018 
Scenarie 7 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 7 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2017 
Scenarie 7 ift. scenarie 0 grundvandsforekomst kompensationsbehov / 
merbelastning over grænseværdi for 2018 
Forskel mellem scenarie 1 og scenarie 0 på magasinniveau 
Forskel mellem scenarie 2 og scenarie 0 på magasinniveau 
Forskel mellem scenarie 3 og scenarie 0 på magasinniveau 
Forskel mellem scenarie 4 og scenarie 0 på magasinniveau 
Forskel mellem scenarie 5 og scenarie 0 på magasinniveau 
Forskel mellem scenarie 0 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 1 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 2 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 3 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 4 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 6 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 1 og scenarie 0 på grundvandsforekomstniveau 
Forskel mellem scenarie 2 og scenarie 0 på grundvandsforekomstniveau 
Forskel mellem scenarie 3 og scenarie 0 på grundvandsforekomstniveau 
Forskel mellem scenarie 4 og scenarie 0 på grundvandsforekomstniveau 
Forskel mellem scenarie 5 og scenarie 0 på grundvandsforekomstniveau 
54 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0056.png
Sce0T50Gvf 
Sce1T50Gvf 
Sce2T50Gvf 
Sce3T50Gvf 
Sce4T50Gvf 
Sce5T50Gvf 
Sce0T375Mag 
Sce1T375Mag 
Sce2T375Mag 
Sce3T375Mag 
Sce4T375Mag 
Sce5T375Mag 
Shape_Length 
Shape_Area 
 
 
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
kg N
m
m2
Forskel mellem scenarie 0 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af grundvandsforekomsten er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 1 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af grundvandsforekomsten er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 2 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af grundvandsforekomsten er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 3 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af grundvandsforekomsten er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 4 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af grundvandsforekomsten er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 6 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af grundvandsforekomsten er mindre 50mg/l 
Forskel mellem scenarie 0 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 37,5mg/l 
Forskel mellem scenarie 1 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 37,5mg/l 
Forskel mellem scenarie 2 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 37,5mg/l 
Forskel mellem scenarie 3 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 37,5mg/l 
Forskel mellem scenarie 4 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 37,5mg/l 
Forskel mellem scenarie 6 og belastning svarende til at grundvandsdannelsen 
til de oxiderede dele af magasinet er mindre 37,5mg/l 
magasin omkreds 
magasin areal 
 
55 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0057.png
Tabellerne ID15_NindsX 
Kolonne navn 
OBJECTID 
Shape 
Id15_model 
Hovedopl 
NST_kyst2 
TotalRecharge 
mbha_active 
NormRelUdv 
Merb_sce4_2016 
Merb_sce4_2017 
Merb_sce4_2018 
Merb_sce24_2016 
Merb_sce24_2017 
Merb_sce24_2018 
Merb_sce5_2016 
Merb_sce5_2017 
Merb_sce5_2018 
Merb_sce25_2016 
Merb_sce25_2017 
Merb_sce25_2018 
Merb_sce6_2016 
Merb_sce7_2016 
Merb_sce26_2016 
Merb_sce27_2016 
LOFT/MAX/SUM_Sce4_2016Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce4_2017Mag 
Beskrivelse 
-
Løbende nummerering 
-
polygon data 
‐ 
ID15 nummer 
tekst 
Hovedvandoplands nummer 
tekst 
Kystopland nummer, revideret ift. oprindeligt 
NST_kystoplandsnummer så det ikke krydser ID15 oplande 
mm/år  Nettonedbør gennemsnit for perioden 2000‐2010 (beregnet 
med Dkmodel) 
ha 
Aktivt landbrugsareal i 2012 
‐ 
Andel af rodzone N‐udvaskningen som ender (ureduceret) i 
et magasin, værdier under 1 % sat til 0 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
4 opstart i 2016 frem for 2017 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
4 opstart i 2017 frem for 2018 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
4 opstart i 2018 frem for 2019 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
4 ift. scenarie 0 for året 2016 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
4 ift. scenarie 0 for året 2017 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
4 ift. scenarie 0 for året 2018 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
5 opstart i 2016 frem for 2017 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
5 opstart i 2017 frem for 2018 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
5 opstart i 2018 frem for 2019 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
5 ift. scenarie 0 for året 2016 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
5 ift. scenarie 0 for året 2017 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
5 ift. scenarie 0 for året 2018 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
6 opstart i 2016 frem for 2017 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
7 opstart i 2016 frem for 2017 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
6 ift. scenarie 0 for året 2016 
kg N 
ID15 merudvaskning (N) fra rodzonen som følge af scenarie 
6 ift. scenarie 0 for året 2016 
kg N 
Scenarie 4 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin merbelastning 
over grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
kg N 
Scenarie 4 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin merbelastning 
over grænseværdi ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Enhed 
56 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0058.png
LOFT/MAX/SUM_Sce4_2018Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce5_2016Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce5_2017Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce5_2018Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce4_2016Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce4_2017Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce4_2018Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce5_2016Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce5_2017Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce5_2018Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce6_2016Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce6_2016Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce7_2016Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce7_2016Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce24_2016Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce24_2017Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce24_2018Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce25_2016Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce25_2017Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce25_2018Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce24_2016Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce24_2017Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce24_2018Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce25_2016Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce25_2017Gvf 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
Scenarie 4 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin merbelastning 
over grænseværdi ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 5 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin merbelastning 
over grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 5 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin merbelastning 
over grænseværdi ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Scenarie 5 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin merbelastning 
over grænseværdi ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 4 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 4 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Scenarie 4 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 5 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 5 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2017 i stedet for 2018 
Scenarie 5 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2018 i stedet for 2019 
Scenarie 6 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin merbelastning 
over grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 6 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 7 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin merbelastning 
over grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 7 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf merbelastning over 
grænseværdi ved start af FLP i 2016 i stedet for 2017 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin 
merbelastning over grænseværdi for 2017 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin 
merbelastning over grænseværdi for 2018 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin 
merbelastning over grænseværdi for 2017 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin 
merbelastning over grænseværdi for 2018 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf 
merbelastning over grænseværdi for 2017 
Scenarie 4 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf 
merbelastning over grænseværdi for 2018 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf 
merbelastning over grænseværdi for 2017 
57 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0059.png
LOFT/MAX/SUM_Sce25_2018Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce26_2016Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce26_2016Gvf 
LOFT/MAX/SUM_Sce27_2016Mag 
LOFT/MAX/SUM_Sce27_2016Gvf 
Shape_Length 
Shape_Area 
 
 
 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
m2 
Scenarie 5 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf 
merbelastning over grænseværdi for 2018 
Scenarie 6 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 6 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 7 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. magasin 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
Scenarie 7 ift. scenarie 0 ID15 N‐indsatsbehov ift. gvf 
merbelastning over grænseværdi for 2016 
ID15 omkreds 
ID15 areal 
58 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0060.png
Tabel ID15_Ninds_oer_ikke_i_model 
Kolonne navn 
OBJECTID 
Shape 
Id15_model 
Hovedopl 
NST_kyst2 
TotalRecharge 
mbha_active 
Sce0_2011 
Sce0_2012 
sce0a_2016 
sce0a_2017 
sce0a_2018 
sce1_2013 
sce1_2014 
sce1_2015 
sce1_2016 
sce1_2017 
sce1_2018 
sce1_2019 
sce1_2020 
sce1_2021 
sce2_2016 
sce2_2017 
sce2_2018 
sce2_2019 
sce2_2020 
sce2_2021 
sce3_2013 
sce3_2014 
sce3_2015 
sce3_2016 
sce3_2017 
sce3_2018 
sce3_2019 
sce3_2020 
sce3_2021 
sce4_2016 
sce4_2017 
sce4_2018 
sce4_2019 
sce4_2020 
Beskrivelse 
-
Løbende nummerering 
-
polygon data 
int 
ID15 nummer 
tekst 
Hovedvandoplands nummer 
tekst 
Kystopland nummer, revideret ift. oprindeligt 
NST_kystoplandsnummer så det ikke krydser ID15 oplande 
mm/år  Nettonedbør gennemsnit for perioden 2000‐2010 (beregnet med 
Dkmodel) 
ha 
Aktivt landbrugsareal i 2012 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0 år 2011 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0 år 2012 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0a år 2016 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0a år 2017 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0a år 2018 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2013 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2014 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2015 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2016 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2017 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2018 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2019 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2020 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2021 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2016 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2017 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2018 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2019 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2020 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2021 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2013 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2014 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2015 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2016 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2017 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2018 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2019 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2020 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2021 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2016 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2017 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2018 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2019 
kg N 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2020 
Enhed 
59 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0061.png
sce4_2021 
sce5_2016 
sce5_2017 
sce5_2018 
sce5_2019 
sce5_2020 
sce5_2021 
sce6_2016 
sce7_2016 
T50all 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kortIndstbehv_sce4_2016  kg N 
kortIndstbehv_sce4_2017  kg N 
kortIndstbehv_sce4_2018  kg N 
Shape_Length 
Shape_Area 
 
 
 
m2 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2021 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2016 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2017 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2018 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2019 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2020 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2021 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 6 år 2016 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 7 år 2016 
N masse udvaskning fra rodzonen ved gennemsnits koncentration 
på 50mg/l 
N indsatsbehov ved ønsket rodzone udvaskning mindre end eller lig 
med T50all for året 2016 
N indsatsbehov ved ønsket rodzone udvaskning mindre end eller lig 
med T50all for året 2017 
N indsatsbehov ved ønsket rodzone udvaskning mindre end eller lig 
med T50all for året 2018 
ID15 omkreds 
ID15 areal 
60 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0062.png
Tabel ID15_SceTiff 
Kolonne navn 
OBJECTID 
Shape 
Id15_model 
Hovedopl 
NST_kyst2 
TotalRecharge 
mbha_active 
NitrateCount 
Sce0_2011 
Sce0_2012 
sce0a_2016 
sce0a_2017 
sce0a_2018 
sce1_2013 
sce1_2014 
sce1_2015 
sce1_2016 
sce1_2017 
sce1_2018 
sce1_2019 
sce1_2020 
sce1_2021 
sce2_2016 
sce2_2017 
sce2_2018 
sce2_2019 
sce2_2020 
sce2_2021 
sce3_2013 
sce3_2014 
sce3_2015 
sce3_2016 
sce3_2017 
sce3_2018 
sce3_2019 
sce3_2020 
sce3_2021 
sce4_2016 
sce4_2017 
sce4_2018 
sce4_2019 
Enhed  Beskrivelse 
-
Løbende nummerering 
-
polygon data 
-
ID15 nummer 
tekst  Hovedvandoplands nummer 
tekst  Kystopland nummer, revideret ift. oprindeligt NST_kystoplandsnummer så 
det ikke krydser ID15 oplande 
mm/år  Nettonedbør gennemsnit for perioden 2000‐2010 (beregnet med Dkmodel) 
ha 
Aktivt landbrugsareal i 2012 
‐ 
Gennemsnit indenfor ID15 af partikler pr grid som ender (ureduceret) i et 
magasin 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0 år 2011 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0 år 2012 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0a år 2016 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0a år 2017 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0a år 2018 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2013 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2014 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2015 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2016 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2017 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2018 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2019 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2020 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 1 år 2021 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2016 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2017 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2018 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2019 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2020 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 2 år 2021 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2013 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2014 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2015 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2016 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2017 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2018 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2019 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2020 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2021 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2016 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2017 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2018 
kg N  ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2019 
61 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0063.png
sce4_2020 
sce4_2021 
sce5_2016 
sce5_2017 
sce5_2018 
sce5_2019 
sce5_2020 
sce5_2021 
sce6_2016 
sce7_2016 
NitrateCountSTD 
BL1 
BL2 
LP3 
LP2 
LP1 
RelUdvGwb 
NormRelUdv 
Shape_Length 
Shape_Area 
 
 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
-
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
-
-
m2 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2020 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 4 år 2021 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2016 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2017 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2018 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2019 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2020 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 5 år 2021 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 6 år 2016 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 7 år 2016 
Standard afvigelse indenfor ID15 af partikler pr grid som ender (ureduceret) i 
et magasin 
ID15 N rodzone udvasknings reduktion baseline element 1 
ID15 N rodzone udvasknings reduktion baseline element 2 
ID15 N rodzone udvasknings ekstra bidrag landbrugspakke element 3 
ID15 N rodzone udvasknings ekstra bidrag landbrugspakke element 2 
ID15 N rodzone udvasknings ekstra bidrag landbrugspakke element 1 
Andel af rodzone N‐udvaskningen som ender (ureduceret) i et magasin 
Andel af rodzone N‐udvaskningen som ender (ureduceret) i et magasin, 
værdier under 1 % sat til 0 
ID15 omkreds 
ID15 areal 
 
62 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0064.png
Tabel D15_Merbelastning 
Kolonne 
navn 
OBJECTID 
Shape 
Id15_model 
Hovedopl 
NST_kyst2 
TotalRecharg
mbha_active 
Sce0_2012 
sce3_2016 
sce3_2017 
sce3_2018 
sce3_2019 
sce3_2020 
sce3_2021 
BL1 
BL2 
LP3 
LP2 
LP1 
MerBe2016 
MerBe2017 
MerBe2018 
MerBe2019 
MerBe2020 
MerBe2021 
Shape_Lengt
Shape_Area 
 
 
 
Enhed 
-
-
Beskrivelse 
Løbende nummerering 
polygon data 
ID15 nummer 
Hovedvandoplands nummer 
Kystopland nummer, revideret ift. oprindeligt NST_kystoplandsnummer så 
det ikke krydser ID15 oplande 
Nettonedbør gennemsnit for perioden 2000‐2010 (beregnet med Dkmodel) 
Aktivt landbrugsareal i 2012 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 0 år 2012 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2016 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2017 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2018 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2019 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2020 
ID15 N rodzone udvaskning for scenarie 3 år 2021 
ID15 N rodzone udvasknings reduktion baseline element 1 
ID15 N rodzone udvasknings reduktion baseline element 2 
ID15 N rodzone udvasknings ekstra bidrag landbrugspakke element 3 
ID15 N rodzone udvasknings ekstra bidrag landbrugspakke element 2 
ID15 N rodzone udvasknings ekstra bidrag landbrugspakke element 1 
ID15 N rodzone merudvaskning som følge af normændring (uden teknisk 
justering) for året 2016 
ID15 N rodzone merudvaskning som følge af normændring (uden teknisk 
justering) for året 2017 
ID15 N rodzone merudvaskning som følge af normændring (uden teknisk 
justering) for året 2018 
ID15 N rodzone merudvaskning som følge af normændring (uden teknisk 
justering) for året 2019 
ID15 N rodzone merudvaskning som følge af normændring (uden teknisk 
justering) for året 2020 
ID15 N rodzone merudvaskning som følge af normændring (uden teknisk 
justering) for året 2021 
ID15 omkreds 
ID15 areal 
int 
tekst 
tekst 
mm/år 
ha 
kg N 
kg N/ha 
kg N/ha 
kg N/ha 
kg N/ha 
kg N/ha 
kg N/ha 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
kg N 
m2 
63 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0065.png
Tabel magasin_grunddata 
Kolonne navn 
OBJECTID 
Shape 
modedb_id 
GVForekom 
GV_Magasin 
GV_dkmlag 
GV_Type 
RevisionKS 
IndtagMAG 
dkmnr 
TopOfLay 
BotOfLay 
LithoNr 
TykMEAN 
DybMEAN 
GvdMEAN 
VolAl 
VolOx 
Indvm3aar 
MarkVand 
Porosity 
GvdVolAl 
GvdVolOx 
ResTime 
ResTimeOx 
Shape_Length 
Shape_Area 
 
Enhed  Beskrivelse 
-
Løbende nummerering 
-
polygon data 
-
model id i modeldb.geus.dk 
tekst
grundvandsforekomst id 
tekst
magasin id 
int
Dkmodel lag nummer 
tekst
Grundvandsforekomst type (terrænnær, regional, dyb) 
tekst
kommentar felt, overført fra 3. revision af grundvandsforekomster 
-
antal indtag i jupiter databasen som er tilknyttet magasinet 
int
Fyn=3, Sjælland , Lolland, falster og øer = 12, Jylland=456 
tekst
Dkmodel lag navn for top afgrænsning af magasin 
tekst
Dkmodel lag navn for bund afgrænsning af magasin 
tekst
magasin bjergart 
m
middel magasin tykkelse 
m
middel afstand fra terræn til magasin top 
mm
grundvandsdannelse middel af 2000‐2010 
m3
magasin volumen 
m3
oxideret volumen af magasin 
m3
gennemsnits indvinding for perioden 2000‐2010 fra magasinet (ikke 
markvanding) 
m3
gennemsnits indvinding til markvanding for perioedn 2000‐2010 fra magasinet 
-
Anvendt magasin porøsitet 
m3
gennemsnits grundvandsdannelse til magasinet for perioden 2005‐2010 
m3
gennemsnits grundvandsdannelse til oxideret del af magasinet for perioden 
2005‐2010 
år
Gennemsnitlig opholdstid i magasinet under antagelse af stempel strømning 
år
Gennemsnitlig opholdstid i de oxiderede dele af magasinet under antagelse af 
stempel strømning 
m
magasin omkreds 
m2
magasin areal 
 
64 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
 
Bilag 3: Beskrivelse af delelementer i korttids scenarier
Der gennemført fire del‐korttidsscenarier (Tabel A3, A3‐2 og A3‐3) for hver opgørelse af kortsigtet 
kompensationsbehov. Der er gennemført beregninger af forskellen mellem hhv. scenarie 4 og 5 a‐c (Tabel 
A3‐2) ift. hhv. scenarie 1 og 0a (Tabel A3‐4), som udtryk for at effekten af at landbrugspakken igangsættes i 
2017, 18 eller 19 i stedet for 2016 (hvad er den aktuelle effekt af Aftalen om Fødevare og Landbrugspakke 
med og uden indregning af teknisk justering), og dels forskellen mellem hhv. scenarie 24 og 25 a‐c (Tabel 
A3‐3) begge ift. scenarie 0 (Tabel A3‐4), der er udtryk for merbelastningen som følge af  udvaskning med 
FLP for årene 2016‐2018 ift. 2012 status quo udvaskningen (hvad er effekten af Aftalen om Fødevare og 
Landbrugspakk og baseline elementer, hvis udgangspunktet var 2012). 
For hver af korttidscenarierne er der tre delvarianter benævnt a, b og c:  
Scenarie a: udvaskning af N fra rodzonen som det nummererede udviklingsscenarie, men hvor den 
undersøgte effekt først slår igennem i 2019 i stedet for 2016.  
Scenarie b:
 udvaskning af N fra rodzonen som det nummererede udviklingsscenarie, men hvor den 
undersøgte effekt først slår igennem i 2018 i stedet for 2016.  
Scenarie c:
 udvaskning af N fra rodzonen som det nummererede udviklingsscenarie, men hvor den 
undersøgte effekt først slår igennem i 2017 i stedet for 2016.  
 
Effekten af 2016 fås af forskellen mellem udviklingsscenariet og scenarie c.  
Effekten  af  2017  fås  af  forskellen  mellem  udviklingsscenariet  og  scenarie  b  minus  forskellen  mellem 
udviklingsscenariet og scenarie c (effekten fra 2016).  
Effekten  af  2018  fås  af  forskellen  mellem  udviklingsscenariet  og  scenarie  a  minus  forskellen  mellem 
udviklingsscenariet og scenarie b (effekt af 2016 og 2017).  
 
 
65 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0067.png
 
Tabel A3‐1 Beskrivelsen af korttidsscenarier som kombinationer af landsdækkende model beregninger, 
baseline elementer og planlagte virkemidler.  
Korttids scenarier 
Scenarie beskrivelse 
Formål: 
Scenarie 4a 
Som scenarie 4 i Tabel 11 men med fuldt tilpasset norm samt effekter af 
(med teknisk justering) 
skovrejsning, miljøfokusområder, efterafgrøder og delvis ophør af forbud 
mod jordbearbejdning fra 2019 i stedet for 2016 
Scenarie 5a 
Som scenarie 5 i Tabel 11 men med fuldt tilpasset norm samt effekter af 
(uden teknisk justering) 
skovrejsning, miljøfokusområder, efterafgrøder og delvis ophør af forbud 
mod jordbearbejdning fra 2019 i stedet for 2016 
Scenarie 4b 
Som scenarie 4 i Tabel 11men med fuldt tilpasset norm samt effekter af 
(med teknisk justering) 
skovrejsning, miljøfokusområder, efterafgrøder og delvis ophør af forbud 
mod jordbearbejdning fra 2018 i stedet for 2016 
Scenarie 5b 
Som scenarie 5 i Tabel 11 men med fuldt tilpasset norm samt effekter af 
(uden teknisk justering) 
skovrejsning, miljøfokusområder, efterafgrøder og delvis ophør af forbud 
mod jordbearbejdning fra 2018 i stedet for 2016 
Scenarie 4c 
Som scenarie 4 i Tabel 11men med fuldt tilpasset norm samt effekter af 
(med teknisk justering) 
skovrejsning, miljøfokusområder, efterafgrøder og delvis ophør af forbud 
mod jordbearbejdning fra 2017 i stedet for 2016 
Scenarie 5c 
Som scenarie 5 i Tabel 11men med fuldt tilpasset norm samt effekter af 
(uden teknisk justering) 
skovrejsning, miljøfokusområder, efterafgrøder og delvis ophør af forbud 
mod jordbearbejdning fra 2017 i stedet for 2016 
Scenarie 24a 
Som scenarie 0 i frem til og med 2018, herefter som scenarie 4 
(med teknisk justering) 
Scenarie 25a 
Som scenarie 0 i frem til og med 2018, herefter som scenarie 5 
(uden teknisk justering) 
Scenarie 24b 
Som scenarie 0 i frem til og med 2017, herefter som scenarie 4 
(med teknisk justering) 
Scenarie 25b 
Som scenarie 0 i frem til og med 2017, herefter som scenarie 5 
(uden teknisk justering) 
Scenarie 24c 
Som scenarie 0 i frem til og med 2016, herefter som scenarie 4 
(med teknisk justering) 
Scenarie 25c 
Som scenarie 0 i frem til og med 2016, herefter som scenarie 5 
(uden teknisk justering) 
 
 
 
66 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0068.png
Tabel  A3‐2 
Udviklingsscenarier  for  opgørelse  af  indsatsbehov  for  2016‐2018  (korttids  effekter  ift.  tidlig 
påbegyndelse af FLP, dvs. scenarie 0a eller 1) 
 
Scenarie 4a 
(med teknisk justering) 
  
  
  
  
  
  
 
Scenarie 5a 
(uden teknisk justering) 
  
  
  
  
Scenarie 4b 
(med teknisk justering) 
  
  
  
  
  
  
Scenarie 5b 
(uden teknisk justering) 
  
  
  
  
Scenarie 4c 
(med teknisk justering) 
  
  
  
  
  
  
Scenarie 5c 
(uden teknisk justering) 
  
  
  
  
Element 
LMB_1 
LMB_3 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_0 
LMB_2 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_1 
LMB_3 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_0 
LMB_2 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_1 
LMB_3 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_0 
LMB_2 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
2012  2013 
100
 
100 
11 
11 
 
100
 a
 
100
a
 
11 
11 
100
 
100
 a
 
100
 
100
 a
 
100 
11 
11 
100
a
 
11 
11 
100 
11 
11 
100
a
 
11 
11 
2014 
100 
22 
22 
100
a
 
22 
22 
100 
22 
22 
100
a
 
22 
22 
100 
22 
22 
100
a
 
22 
22 
2015 
100 
33 
33 
100
a
 
33 
33 
100 
33 
33 
100
a
 
33 
33 
100 
33 
33 
100
a
 
33 
33 
2016 
100 
44 
44 
100
a
 
44 
44 
100 
44 
44 
100
a
 
44 
44 
100 
44 
44 
100
a
 
44 
44 
2017 
100 
56 
56 
100
a
 
56 
56 
100 
56 
56 
100
a
 
56 
56 
100 
56 
56 
20 
100 
100 
100 
56 
56 
20 
100 
100 
2018 
100 
67 
67 
100
a
 
67 
67 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
2019 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
2020 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
2021 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
2100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
 
 
 
67 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0069.png
Tabel A3‐3 Udviklingscenarier for opgørelse af indsatsbehov for 2016‐2018 (korttids effekter ift. scenarie 0) 
 
Element 
LMB_0 
LMB_3 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
 
LMB_0 
LMB_2 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_0 
LMB_3 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_0 
LMB_2 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_0 
LMB_3 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
LMB_0 
LMB_2 
BL_1 
BL_2 
LP_1 
LP_2 
LP_3 
2012  2013 
100
 a 
 
100
 a
 
100
 a 
100
 a
 
100
 a 
100
 a
 
100
 a
 
 
100
 a
 
100
 a
 
100
 a
 
100
 a
 
100
 a
 
2014
2015
2016
2017
2018
2019 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
100 
78 
78 
60 
100 
100 
2020 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
100 
89 
89 
80 
100 
100 
2021
2100
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
Scenarie 24a 
(med teknisk 
justering) 
  
  
  
  
  
  
 
Scenarie 25a 
(uden teknisk 
justering) 
  
  
  
  
Scenarie 24b 
(med teknisk 
justering) 
  
  
  
  
  
  
Scenarie 25b 
(uden teknisk 
justering) 
  
  
  
  
Scenarie 24c 
(med teknisk 
justering) 
  
  
  
  
  
  
Scenarie 25c 
(uden teknisk 
justering) 
  
  
  
  
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
 
100
a
100
a
100
a
100
a
100
a
100
a
100
a
100
a
100
a
100
a
100 
56 
56 
20 
100 
100 
100 
56 
56 
20 
100 
100 
100
a
 
100
a
0
100 
67 
67 
40 
100 
100 
0
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
67 
67 
40 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
 
 
 
68 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0070.png
Tabel A3‐4 Referencescenarier anvendt i vurdering af korttids effekter 
 
Element 
LMB_0 
2012  2013 
100 
100
 
2014
100
2015
100
2016
100
2017
100
2018
100
2019 
100
 
 
2020 
100
 
 
2021
100
2100
100
Scenarie 0 
(uden 
teknisk 
justering) 
 
Scenarie 0a  
(uden 
teknisk 
justering) 
  
 
Scenarie 1  
(med 
teknisk 
justering) 
  
 
LMB_0 
BL_1 
BL_2 
 
LMB_1 
BL_1 
BL_2 
 
100 
 
100
 
 
 
100 
11 
11 
 
100 
11 
11 
 
100 
22 
22 
 
100 
22 
22 
100 
33 
33 
100 
44 
44 
100 
56 
56 
100 
67 
67 
100 
33 
33 
100 
44 
44 
100 
56 
56 
100 
67 
67 
 
100 
78 
78 
 
100 
78 
78 
 
100 
89 
89 
 
100 
89 
89 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
100 
 
 
69 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0071.png
Bilag 4: Figurer med fordeling af baseline‐ og Fødevare og Landbrugspakke
elementer
 
Figur A4‐1 Fordeling af 2021 effekt af baseline elementerne: energi afgrøder, økologi, miljøgodkendelser, 
biogas, slæt og udbyttestigning (BL1) opgjort i kg N pr. hektar landbrugsarealer. BL1 er medregnet trinvist 
indfaset fra 2016 frem til 2021. 
 
70 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0072.png
 
Figur A4‐2 ID15 fordeling af 2021 effekt af baseline elementet: fald i N deposition (BL2) opgjort i kg N pr 
(oplands‐) areal i hektar. BL2 er medregnet trinvist indfaset fra 2016 til 2021. 
 
71 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0073.png
 
Figur A4‐3 ID15 fordeling af 2021 effekt af FLP tiltaget: privat skovrejsning (LP1) opgjort i kg N pr. hektar 
landbrugsareal. LP1 er medregnet indfaset trinvis fra 2017 og med fuld effekt fra 2021 
 
72 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0074.png
 
Figur A4‐4 ID15 fordeling af effekt af FLP tiltaget: MFO efterafgrøder (”LP2”) opgjort i kg N pr.hektar 
landbrugsareal. LP2 er medregnet fuldt indfaset fra 2016 og frem.  
 
73 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0075.png
 
Figur A4‐5 ID15 fordeling af effekt af FLP lempelsen: delvis ophør med forbud mod jordbearbejdning 
(LP3) opgjort i kg N pr. hektar landbrugsareal. LP3 er medregnet fuldt indfaset fra 2016 og frem. 
 
 
74 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0076.png
Bilag 5: Partikel information
Antallet af partikler tilført modellen er 10.568.123, heraf rammer 5.666.887 af dem et eller flere grundvands 
magasiner uden at være reduceret først. Løst oversat betyder det at godt halvdelen af den N belastning der 
strømmer ud af rodzonen i modellen fjernes før det strømmer til et grundvandsmagasin, mens lidt mindre 
end halvdelen af N belastningen fra rodzonen reduceres eller strømmer direkte til vandløb før det rammer 
et  grundvandsmagasin.  Til  sammenligning  reduceres  samlet  set  godt  2/3  del  af  N  belastningen  før  det 
rammer rammer overfladevandssystemet. 
Partiklerne  registreres  ved  hver  overgang  til  et  magasin  og  ved  redox  skift.  Der  er  214.939  partikler  som 
registreres  mere  end  en  gang  før  redox  skift,  svarende  til  ca.  4  %  af  alle  magasin  registreringer  med  N 
belastning eller godt 2 % af alle tilførte partikler. På Figur A5‐1 vises placering af partikler med mere end én 
registrering.  Dobbelt  eller  mere  registreringer  sker  typisk  når  der  er  flere  magasiner  beliggende  over 
hinanden tæt ved terræn eller når redox grænsen er meget dybt beliggende.  
 
Figur A5‐1 Partikler med mere end én registrering 
 
Transporttiden fra rodzonen til toppen af de enkelte magasiner er kraftigt påvirket af afstanden fra rodzonen 
til  toppen  af  magasinet.  Mange  steder  i  landet  er  der  sekundære  magasiner  tæt  under  terræn  med  kort 
transporttid,  dette  gælder  specielt  for  de  sandede  områder  i  det  vestlige  Jylland.  De  enkelte  partiklers 
transporttid  til  magasinerne  er  med  transporttids  percentiler  opsummeret  på  magasinniveau.  Et  10  % 
percentil niveau svarer til at 10 % af partiklernes transporttid er mindre end et given antal år. De følgende 
figurer viser henholdsvis 10, 50 og 90 % fraktilerne  
75 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0077.png
 
Figur A5‐2 Transporttid fra grundvandsspejl til magasin, 50 % fraktil 
 
Figur A5‐3 Transporttid fra grundvandsspejl til magasin, 10 % fraktil 
76 
 
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvilke data SVANA, henholdsvis Aarhus Universitet, har sendt til de modelberegninger, som GEUS har gennemført i forbindelse med projektet Øget kvælstofnorm og andre baselineelementers betydning for grundvandets nitratindhold, til miljø- og fødevareministeren
1692818_0078.png
 
Figur A5‐4 Transporttid fra grundvandsspejl til magasin, 90 % fraktil 
77