Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1787254_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2017 - 6341
Den 30. juni 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 846 (MOF alm. del), stillet den 12. juni
2017.
Spørgsmål nr. 846
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 10/6-17 fra Foreningen Fair Dog om hunden a-Iceberg
fra Italien, jf. MOF alm. del
bilag 480?”
Svar
Som svar på spørgsmålet henholder jeg mig til følgende bemærkninger fra Fødevarestyrelsen:
”Hunden
A-Iceberg er af racen Dogo Argentino, der er opført på listen over forbudte hunde i
hundelovens § 1 a, og dermed ulovlig i Danmark, og hunden blev derfor afhentet og pensionsanbragt af
politiet med henblik på aflivning, som foreskrevet i hundelovens § 1 b.
Hundeloven indeholder ikke en dispensationsmulighed fra forbudsordningen, og der kan således ikke
administrativt dispenseres fra bestemmelsen om aflivning, hverken generelt eller i den konkrete sag.
Intentionen med hundelovens forbudsordning er først og fremmest at reducere antallet af hunde fra
listen over forbudte hunde. Forbuddet medfører, at det ikke er tilladt, at hunde af de forbudte racer
indføres eller opholder sig i Danmark, hverken i forbindelse med ferie eller ophold i afgrænsede
perioder, medmindre hunden er omfattet af hundelovens overgangsordning, herunder at den er
erhvervet senest den 17. marts 2010.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der er begået en fejl fra myndighedernes side ved at lade hunden
komme til Danmark, kan det oplyses, at hunde, der indføres fra en anden EU medlemsstat, normalt
ikke kontrolleres af myndighederne i forbindelse med indførelsen. På Fødevarestyrelsens hjemmeside
kan man på engelsk finde beskrivelser af de regler der gælder, når man vil tage sin hund med til
Danmark. Der er også en beskrivelse af forbudsordningen og en liste over de hunderacer, som er
forbudt i Danmark.”
Jeg kan tilføje, at jeg har forståelse for den situation, som Giuseppe Perna og hans hund er havnet i.
Sagen har gjort mig opmærksom på, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre loven, så der i særlige
tilfælde
som f.eks. i denne sag
bliver mulighed for at undlade aflivning, hvor udlændinge
uforvarende og i god tro er kommet til at tage deres forbudte hund med til Danmark, og i stedet afgøre,
at hunden skal udføres af Danmark. Det er derfor min hensigt at fremsætte lovforslag om ændring af
hundeloven til oktober 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Charlotte Røgild Knudsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk