Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 563
Offentligt
Sorø 15.08.2017
Kære Justitsminister Søren Pape Poulsen, samt retsudvalg,
Hundeloven som den er i dag, har enorme konsekvenser. Ikke alene for hundene og
deres ejere, men også for samfundet og politiet.
Politiet bruger enorme ressourcer på hundelovssager og kalder selv området for ”Et
væsentligt aktivitetsområde i politiet”
Politiet har flere gange givet udtryk overfor Fair Dog, at hundelovssager er uønsket
opgaver, og de ikke forstår, at der skal bruges så mange ressourcer på en hundelov
der ikke er forebyggende, og som ikke virker i praksis.
Det vil uden tvivl komme bag på politikerne, hvor mange hundelovssager der er tale
om. Vi anmodede rigspolitiet om tallene for sager med bid, påbud, race og
pensionsanbringelser (De sager som Fair Dog til dagligt sidder med). Rigspolitiet var
ikke i besiddelse af disse tal, så vi anmodede hver politikreds for tallene. Kredsene
havde ikke tallene for pensionsanbringelser, ej heller tallene for hver sagsgruppe
(bid, påbud eller race) da hundelovssager er journaliseret under forskellige
gerningskoder i POLSAS (
- 00170 - 10161 - 10170 - 60111 - 74265 - 83990 - 89150 - 89152 )
.
De havde dog tallene samlet, minus antallet af pensionsanbringelser.