Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 21. december 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 104 (MOF alm. del) stillet den 28. oktober 2016
efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 104
”Vil ministeren redegøre for status på hvert enkelt af initiativerne i Økologiplan Danmark, herunder
oversende et skema der viser, hvor mange penge der er afsat til initiativerne i perioden for hvert af årene i
perioden 2015-2018?”
Endeligt svar
Dette er opfølgning på det foreløbige svar af den 17. november 2016. Miljø- og Fødevareministeriet har nu
gennemgået initiativerne og indhentet oplysninger fra Undervisningsministeriet, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet til brug for
besvarelsen.
Økologiplan Danmark var den tidligere SR-regerings økologiplan. Nedenfor er angivet et skema med status
på indsatserne i december 2016 (bilag 1) samt et skema med finansiering af indsatserne fra Økologiplan
Danmark i perioden 2015-2018 (bilag 2).
Flere af indsatserne fra den tidligere SR-regerings Økologiplan Danmark er videreført og styrket med
Fødevare- og landbrugspakken, herunder anvisning af finansiering til et større økologisk areal end
nogensinde før. Med Fødevare- og landbrugspakken blev flere indsatser til styrkelse af økologien besluttet,
bl.a. nedsættelse af det økologiske erhvervsteam. Regeringen afventer anbefalingerne fra det økologiske
erhvervsteam til en markedsdreven videreudvikling af økologien, så den danske førerposition inden for
økologi kan videreudbygges og styrkes. Anbefalingerne kommer i første halvår 2017.
Esben Lunde Larsen
/
Sarah Børner
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk