Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1786402_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1039 (MOF, alm del) stillet den 15.
august 2017 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1039
”Ministeren bedes fremsende dokumentation for, at fipronil er mistænkt
for at være hormonforstyrrende og oplyse, om Fødevarestyrelsen var
bekendt med disse oplysninger forud for udsendelse af pressemeddelelsen
den 10. august 2017.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Fipronil
er på EU´s liste over stoffer, der skal vurderes med hensyn til hormonforstyrrende
effekter. På nuværende tidspunkt står stoffet i kategori 3B, som er stoffer, hvor der ikke er
indikation for hormonforstyrrende egenskaber, eller hvor det ikke kan vurderes pga. manglende
data. Listen over kategori 3B stoffer kan findes her:
http://ec.europa.eu/environment/archives/docum/pdf/bkh_annex_01.pdf
Når stoffet fipronil står i kategori 3B, betyder det, at der ikke er nogen indikation af
hormonforstyrrende effekt, eller at stoffet ikke kan evalueres på grund af manglende data. Der
foregår en løbende videnskabelig diskussion omkring fipronils eventuelle hormonforstyrrende
effekter. DTU har i den aktuelle sag ikke udtrykt bekymring for hormonforstyrrende effekter med
det konstaterede indhold af fipronil i æg og ægprodukter.
Fødevarestyrelsen var bekendt med fipronils tilstedeværelse på denne liste forud for udsendelsen
af pressemeddelelsen den 10. august 2017.”
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk