Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 16. november 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 103 (MOF alm. del) stillet d. 26. oktober
2016 efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 103
”Vil ministeren redegøre for de erhvervsmæssige omkostninger ved at indføre en lovfast grænse for,
hvornår smågrise tidligst må afvænnes fra soen på hhv. 4 uger og 5 uger?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Fødevarestyrelsen har ikke grundlag for at estimere omkostningerne ved at indføre en lovfast grænse
for, hvornår smågrise tidligst må afvænnes fra soen på hhv. 4 uger og 5 uger. Derfor har
Fødevarestyrelsen rettet henvendelse til Landbrug & Fødevarer, som har oplyst følgende:
”SEGES,
VSP har ikke foretaget beregninger på de økonomiske konsekvenser ved at indføre en
lovfast grænse for, hvornår smågrise tidligst må afvænnes fra soen på hhv. 4 uger og 5 uger. Der er
ingen tvivl om, at der er tale om betydelige omkostninger for branchen, da der er tale om ganske
omfattende ændringer i produktionsapparatet, som følge af en ændret produktionscyklus. Det vil
medføre en betydelig nedgang i antallet af årssøer eller alternativt udvidelser af eksisterende
farestalde for at opretholde den nuværende produktion. Dertil kommer omkostninger forbundet med
nye miljøgodkendelser, såfremt der skal foretages udvidelser af eksisterende anlæg.
SEGES, VSP har tidligere foretaget et simpelt overslag til ministeriet af en fravænningsalder på
minimum 4 uger. Det forventes, at der enten skal investeres ca. 1 mia. ekstra i nye farestier, eller
også forsvinder der små 116.000 årssøer (ca. 11 pct. af landets bestand af søer)
1
. Dertil kommer
ligeledes øgede omkostninger ved nye miljøgodkendelser ved udvidelser af eksisterende anlæg. Det
blev heller ikke dengang gennemført en decideret omkostningsberegning af kravet, hvilket er en
større opgave.””
Esben Lunde Larsen
/
Esben Egede Rasmussen
1
Dette betyder, at medmindre der investeres ca. 1 mia. kr. i nye farestalde, så vil landets bestand af søer – og
dermed produktionen af svin alt andet lige falde med ca. 11 pct.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk