Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1786846_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1018 (MOF alm. del) stillet den 11. august
2017 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1018
”I
forlængelse af besvarelsen af MOF alm. del
spørgsmål 401 bedes ministeren oplyse, i hvilket
omfang vandværkerne har gennemført analyser af 1,2,4-triazol i drikkevand og i råvand frem til dags
dato, og om disse analyser er rapporteret til Jupiter og efterfølgende godkendt af kommunerne.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har bedt De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland (GEUS) om oplysninger om vandværkernes analyser af 1,2,4-triazol.
Det fremgår af oplysninger fra GEUS, at der i Jupiter-databasen den 21. august 2017 er registreret 14
analyser af 1,2,4-triazol i drikkevand, hvoraf 13 er godkendt af kommunen og en enkelt er afvist ved
kommunens kontrol. Analyserne er udtaget på 14 forskellige vandværker.
I Jupiter-databasen er der desuden registreret 22 analyser af råvand i drikkevandsboringer tilhørende
9 forskellige vandværker. Af de 22 analyser er 9 analyser endnu ikke godkendt af kommunen.
Der er ingen sammenfald mellem de vandværker, hvor der er foretaget analyser af drikkevandet, og de
vandværker, hvor der er foretaget analyser af råvandet.
Alle vandværkernes analyser af 1,2,4-tirazol er foretaget i tidsrummet 2015-2017, og ingen af
målingerne ligger over detektionsgrænsen på 0,01 mikrogram/l.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk