Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1786808_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. september 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1016 (MOF alm. del) stillet den 11. august
2017 efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 1016
”I
forlængelse af besvarelse af MOF alm. del -
spørgsmål 401, herunder ”Notat om udvaskning af
nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol
udarbejdet til besvarelsen af spørgsmål MOF 401 (alm. del)” hvori
det nævnes, at nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol kan dannes ved nedbrydning af tebuconazol og en
række andre azol-svampemidler som er, eller tidligere har været, godkendt til brug i Danmark, bedes
ministeren oversende en beregning af den samlede belastning af den danske grundvandsressource
med 1,2,4-triazol ud fra forbrugsdataene af ni azol-midler, der kan nedbrydes til 1,2,4- triazol. De ni
azol midler fremgår af ’Notat om udvaskning af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol,
udarbejdet til
besvarelsen af spørgsmål MOF 401 (alm. del)’. Ved beregningerne af den samlede
udvaskningsmængde af 1,2,4-triazol i de ni azol stoffers brugsperiode kan udvaskningen til
grundvandet sidestilles med udvaskning af 1,2,4-triazol fra tebuconazol /epoxiconazol i VAP.”
Svar
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 401 (MOF alm.del), har Miljøstyrelsen allerede i 2014
skærpet reglerne for brug af de svampemidler, der nedbrydes til 1,2,4-triazol. Miljøstyrelsen og GEUS
er derfor sammen med Aarhus Universitet i gang med at teste, om der er problemer med brugen af
svampemidlerne, efter restriktionerne er blevet indført. Miljøstyrelsen har desuden startet en
screening for 1,2,4-triazol i en række udvalgte boringer i grundvandsovervågningen for at støtte
undersøgelsen og få en status for situationen i grundvandet. Resultaterne for testene i VAP forventes
publiceret dette efterår, mens screeningens resultater forventes at foreligge i februar 2018. Jeg
forventer herefter at modtage en samlet vurdering af undersøgelserne, herunder om der er andre
kilder til fundene i VAP.
Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det
er ikke muligt ud fra den nuværende viden at udføre en beregning af den samlede belastning af
den danske grundvandsressource med 1,2,4-triazol ud fra forbrugsdata for de stoffer, der har været
anvendt i Danmark siden 1958. For det første giver varierende klima- og dyrkningsmæssige forhold en
stor usikkerhed for en sådan beregning. For det andet viser resultaterne fra Varslingssystem for
Udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP), at der lige netop for 1,2,4-triazol synes at være nogle
forhold, der vanskeliggør vurderingen af testene af stoffets moderstoffer i VAP. Det har ikke været
muligt at fastlægge en direkte relation mellem udbringningen af teststofferne og de påviste fund og
ikke-fund af 1,2,4-triazol, bl.a. da der inden udbringningerne er fundet baggrundskoncentrationer af
1,2,4-triazol på testmarkerne, og da koncentrationerne af 1,2,4-triazol har været relativt stabile over
måleperioden, jf. besvarelsen af spørgsmål 401 (MOF alm. del). Det tyder på, at der kan være andre
./.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1016: Spm. om, beregning af den samlede belastning af den danske grundvandsressource med 1,2,4-triazol ud fra forbrugsdataene af ni azol-midler, der kan nedbrydes til 1,2,4- triazol, til miljø- og fødevareminsiteren
kilder end de udbragte sprøjtemidler, herunder tidligere brug af svampemidler. Det skal i øvrigt
bemærkes, at 1,2,4-triazol er et almindeligt anvendt industrikemikalie, og at det bl.a. er blevet solgt
som nitrifikationshæmmer, der regulerer frigørelsen af kvælstof fra handels- og husdyrgødning.
Miljøstyrelsen har senest i 2014 foretaget en fornyet vurdering af aktivstoffet tebuconazol, der er et af
moderstofferne til 1,2,4-triazol. I den forbindelse blev der lagt væsentlige restriktioner på anvendelsen
af midler med tebuconazol netop for at beskytte grundvandet. Efterårsanvendelsen, der udgjorde den
største risiko for udvaskning til grundvand, blev forbudt, og der blev lagt loft over den samlede
mængde af moderstofferne, der må anvendes pr. vækstsæson. Effekterne af disse restriktioner testes i
øjeblikket i VAP.
Grundet usikkerheden i fortolkning af VAP-data har Miljøstyrelsen startet en screening for 1,2,4-
triazol i en række boringer i Grundvandsovervågningen. Når resultaterne fra screeningen i
grundvandsovervågningen foreligger, vurderes forekomsten af 1,2,4-triazol i grundvandet i dag; hvor
stoffet kan findes, samt hvor høje koncentrationer der er tale om. Formålet med screeningen er at få et
overblik over belastningen og at vurdere årsagssammenhænge, der kan hjælpe til at forklare kilderne
til fundene af 1,2,4-triazol i VAP-markerne. Normalt giver VAP en direkte dokumentation på, hvorvidt
anvendelsen af et godkendt middel udgør en risiko for forurening af grundvandet, men i dette tilfælde
betyder den høje baggrundskoncentration, at der ikke umiddelbart kan gives en klar
årsagssammenhæng. I screeningen indgår bl.a. grundvandsprøver fra områder, der ikke har været
anvendt som landbrugsjord for at undersøge, om der kan være andre kilder til 1,2,4-triazol.
Miljøstyrelsen udfører denne vurdering i samarbejde med GEUS og Århus Universitet. Resultaterne
forventes primo 2018.
Det skal bemærkes, at der ved godkendelse af et bekæmpelsesmiddel foretages modelberegninger for
at estimere koncentrationen i grundvanden i et realistisk worst case scenarie. Kun såfremt der ikke er
tale om en overskridelse af grænseværdien på 0,1 mikrogram/ liter, kan et middel godkendes til det
ansøgte formål. Der er som nævnt i svaret på spørgsmål 401 allerede indført begrænsning på
anvendelsen af pesticider, der kan nedbrydes til 1,2,4-triazol.
Stoffet 1,2,4-triazol er i øvrigt under vurdering i REACH, hvor Belgien er i færd med at udfærdige en
stofvurdering, hvilket Miljøstyrelsen følger.”
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
2