Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 30. august 2017
Sagsnr.: 2017-3472
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1013 (MOF alm. del) stillet efter øn-
ske fra Simon Kollerup (Socialdemokratiet).
Spørgsmål nr. 1013 (MOF alm. del):
Statsministeren bedes redegøre for, hvorfor han ignorerede advarslen om ikke at bruge
Rigsrevisionens rapport som årsag til at fratage miljø- og fødevareministeren ansvaret
for fiskeriområdet, jf. artiklen ”Løkke ignorerede advarsel fra Rigsrevisionen forud
for
minister-degradering”
fra Berlingske den 9. august 2017.
Svar:
Grundlovens ordning er, at det er den siddende statsministers prærogativ til enhver tid
at fastlægge antallet af ministre og fordelingen af ressortområderne mellem dem.
I det konkrete tilfælde fandt jeg det hensigtsmæssigt at flytte fiskeriområdet fra Miljø-
og Fødevareministeriet og oprette en selvstændig fiskeristyrelse. Der lå flere grunde
bag denne beslutning, hvilket også fremgik af min pressemeddelelse af 7. august 2017.
De foreløbige konklusioner i udkastet til Rigsrevisionens beretning om indførelse af
omsættelige kvoter i dansk fiskeri var én af disse grunde.
Statsministeriet tog forud for udsendelsen af pressemeddelelse af 7. august 2017 om, at
fiskeriområdet skifter ressort, kontakt til rigsrevisor og orienterede om, at ministeriet
havde til hensigt i pressemeddelelsen at henvise til de foreløbige konklusioner i udka-
stet til Rigsrevisionens beretning. Baggrunden herfor var, at ministeriet var opmærk-
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1013: Spm. om, hvorfor ministeren ignorerede advarslen om ikke at bruge Rigsrevisionens rapport som årsag til at fratage miljø- og fødevareministeren ansvaret for fiskeriområdet, til statsministeren
-2-
som på, at der ville være tale om en fravigelse af vanlig praksis at henvise til et udkast
til en beretning, som et ministerium havde modtaget i høring.
Selvom jeg naturligvis har respekt for den almindelige praksis om ikke at henvise til et
udkast til en beretning, som et ministerium har modtaget i høring, og de hensyn som
ligger bag denne praksis, vejede hensynet til at kunne give offentligheden den fulde og
reelle begrundelse for flytningen af fiskeriområdet tungere for mig.
Og jeg er sikker på, at det ville være blevet opfattet som et problem, hvis jeg som
statsminister ikke havde henvist til de foreløbige konklusioner i udkastet til Rigsrevi-
sionens beretning, når de var en del af baggrunden for flytningen af fiskeriområdet.
Jeg skal i øvrigt bemærke, at der ikke er tale om, at statsrevisorerne er blevet forhin-
dret i at udføre sit arbejde. Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens beret-
ning udtalt en skarp kritik af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskerikvo-
ter siden indførelsen af omsættelige kvoter i 2002. Flytningen af fiskeriområdet har
heller ikke forhindret nogen i at kunne forholde sig til Rigsrevisionens beretning. Fo-
kus bør være på, hvordan vi får rettet op på de kritikpunkter, som Rigsrevisionen og
statsrevisorerne har peget på.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen