Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1785104_0001.png
Miljøudvalget 2012-13
MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. maj 2013
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 24. april 2013 stillet følgende spørgsmål nr.
344 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette
Bock (LA).
Spørgsmål nr.344 (alm. del)
Kan ministeren oplyse, om Danmark har overholdt EU's Fiskevandsdirektiv og
foretaget fysisk-kemiske målinger ud fra direktivets 14 beskrevne parametre
siden 2005 og frem til i dag? Kan ministeren videre oplyse, på hvor mange
vandmålestationer de danske miljømyndigheder foretager målingerne, og om
de lever op til det, som Danmark har forpligtiget sig på overfor EU?
Svar
Overvågningen af miljøtilstanden i vandløbene har i perioden fra 2005 og til i dag
bl.a. omfattet fysisk-kemiske målinger, og overvågningen har været tilpasset, så
den kan beskrive status og udvikling i vandløbenes miljøtilstand, herunder ift. de
fastsatte miljømål.
I forhold til de 14 parametre, der nævnes i fiskevandsdirektivet, foretages der
målinger for 11 af de 14 parametre på udvalgte målestationer idet overvågningen er
tilpasset danske forhold. Der måles ikke på stofferne restchlor og ammoniak, der
ikke er relevante parametre for overvågning af danske vandløbs miljøforhold på
grund af den meget lave koncentration af stofferne i vandløbene (under
detektionsgrænsen), medmindre der er tale om akutte forureninger og konkrete
udledninger. Måling af ilt, der er en støtteparameter til vurdering af smådyr og
som også er et af de 14 parametre, der nævnes i fiskevandsdirektivet, påbegyndes i
2013 i forbindelse med etablering af nye målestationer. Det vurderes, at de
målinger og frekvensen af målingerne, der foretages, sikrer en kontrol, der
understøtter fiskevandsdirektivets formål.
Målehyppigheden er mindst 12 gange årligt, idet det for nogle parametre måles 18
gange årligt. Undtaget herfra er BI5, hvor der måles 3 gange årligt, idet der for så
vidt angår dette parameter suppleres med fysiske parametre i form af forekomster
af smådyr i vandområderne.
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Tlf. 72 54 60 00
Fax 33 32 22 27
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1010: Spm. om, i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 344 (folketingssamling 20121), hvoraf fremgår, at der foretages endog meget hyppige målinger, hhv. 12 og 18 årlige målinger på en del målestationer, bedes det oplyst, hvor målinger med denne hyppighed er dokumenteret foretaget siden 2013, til miljø- og fødevareministeren
I det danske overvågningsprogram NOVANA foretages der årligt fysisk-kemiske
målinger i vandløb på ca. 375 stationer, heraf undersøges årligt ca. 10 vandløb
intensivt for de relevante stoffer, der nævnes i fiskevandsdirektivet undtagen
restchlor og ammoniak. Det er ikke de samme vandløb, der undersøges hvert år,
hvorfor der reelt foreligger oplysninger for et meget større antal vandløb.
Pia Olsen Dyhr
/
Helle Pilsgaard
2