Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1785102_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-17704
Den 31. august 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1010 (MOF alm. del) stillet d. 9. august 2017
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 1010
”I forlængelse af ministerens svar
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/miu/spm/344/svar/1055675/1251592.pdf
hvoraf fremgår,
at der foretages endog meget hyppige målinger, hhv. 12 og 18 årlige målinger på en del målestationer,
bedes det oplyst, hvor målinger med denne hyppighed er dokumenteret foretaget siden 2013, da de
tilsyneladende ikke kan findes på
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/.”
Svar
Offentlighedens adgang til indsamlede overvågningsdata sker via Danmarks
Arealinformation på
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/
Indgangen til de forskellige datasæt på Arealinformation sker via de enkelte
overvågningsstationer, hvor oplysninger om resultater og prøvetagning fremgår.
Fremsøgning af data sker ved følgende fremgangsmåde:
Temaer › Overfladevand ›Vandkemi
og feltmålinger › zoom til ønsket vandløb › højre klik på mørk station › Hvad findes her? ›
Resultater › Vis kemidata.
Vejledningen til fremgangsmåden kan også findes her:
https://danmarksmiljoeportal.zendesk.com/hc/da/articles/207847709-Overfladevand-
Vandl%C3%B8bsdata-vandstand-og-vandf%C3%B8ring-
Det er således muligt station for station at opsøge oplysninger om bl.a. hyppighed af
prøvetagning. Miljøstyrelsen har foretaget en søgning på stationer med målehyppigheder på
mere end 12 gange årligt for parametre på Fiskevandsdirektivets bilag 1. Der er tale om flere
end 400 stationer, over perioden 2013-16 jf. vedlagte liste. Resultater for total- fosfor og
kvælstof i 2016 er endnu ikke afrapporteret, og stationerne fremgår således ikke af listen.
Dokumentation i form af årlige datasæt på 12 -18 enkeltmålinger kan således findes på
Arealinformation for stationer, som fremgår af listen.
./.
Esben Lunde Larsen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk