Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del
Offentligt
1781624_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. august.2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1003 (MOF alm. del) stillet 28. juli 2017
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1003
”Kan
ministeren oplyse, efter hvilke kriterier private skovejere fra juli 2017, der ansøger om tilskud fra
en ny ordning til at lægge skovområder urørt, vil få tildelt støtte?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
"Kriterierne for støtteberettigelse, dvs. at der kan ydes tilskud til aftaler om varigt udlæg af arealer til
urørt skov, fremgår af bekendtgørelse om tilskud til urørt skov samt Miljøstyrelsens
”Vejledning om
tilskud til privat urørt skov
– 2017”.
Af vejledningen fremgår, at tilskud kan ydes, hvis arealet: 1) er mindst 1 ha, 2) væsentligt består af
hjemmehørende træarter, 3) væsentligt består af gamle træer, 4) er eller bliver fredskovspligtigt efter
skovlovens § 4 og 5) er fysisk sammenhængende. Dog kan arealet være gennemskåret af eksisterende
spor, et-sporede veje og lignende.
Ansøgninger om tilskud til privat urørt skov, der opfylder disse betingelser bliver prioriteret efter
følgende kriterier i listet rækkefølge: 1) Tilstedeværelse af kortlagte Natura 2000 skovnaturtyper i
tilstandsklasse 1 og 2 indenfor tilsagnsarealet. 2) Tilstedeværelse af kortlagte Natura 2000
skovnaturtyper i tilstandsklasse 3 til 5 indenfor tilsagnsarealet. 3) Tilstedeværelse af HNV-skov med
1
en score på 8 eller derover indenfor tilsagnsarealet , eller en driftsplan indeholdende en
biotopregistrering med værdifuld skovnatur indenfor tilsagnsarealet foreligger. Biotopregistrering skal
være dækkende for hele tilsagnsarealet. 4) Andre ansøgninger.
Ansøgninger med kortlagte Natura 2000-skovnaturtyper og HNV-skov prioriteres efter størst
kortlagte areal, således at ansøgninger med store arealer med kortlagte Natura 2000-skovnaturtyper
og HNV-skov prioriteres over ansøgninger med små arealer med kortlagte Natura 2000-
skovnaturtyper og HNV-skov. Andre ansøgninger prioriteres efter tilsagnsarealets samlede størrelse.
1
HNV-skov (High Nature Value = Høj naturværdi) henviser til et online kort, som ved hjælp af indikatorer for forekomst af
biodiversitet tildeler et givet skovareal en score mellem 0 og 19 point.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1003: Spm. om kriterier til at lægge skovområder urørt, til miljø- og fødevareministeren
Desuden besøges arealer, hvortil der er søgt tilskud, af Miljøstyrelsens lokale enheder for at
kvalitetssikre ansøgningerne."
Esben Lunde Larsen
/
Hans Christian Karsten
2