LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at oversende de forelæggelser og faglige input, herunder vurderinger af Kvinfos aktuelle mentornetværk og Kvinfos kompetencer i forhold til den målgruppe, som ministeren ønsker fokus for netværket ændret til, til udlændinge- og integrationsministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Att.: Mette Louise de Bang

Udviklingsplan for KVINFOs

Mentornetværk 2.0 2017

KVINFOs Mentornetværk har siden 2002 matchet nydanske indvandrer-og

flygtningekvinder med kvinder, der er etableret på det danske

9. Februar 2017

Det Nationale Videns-

center for Køn, Ligestilling

og Mangfoldighed (KVINFO)

Christians Brygge 3

1219 København K

Telefon: 33135088

Mail:

[email protected]

Web: www.kvinfo.dk

Direktør: Suzanne Moll

Kontakt via PA Jette Sandager

Telefon: 50 76 33 52

Mail:

[email protected]

arbejdsmarked, og i det danske samfund generelt.

I de 12 år netværket har eksisteret har vi haft over 8000 kvinder igennem

vores program. Vi har vundet en integrationspris

(1),

og vi er blevet udnævnt

som Best Practice af bl.a. Ligestilingsministeriet og OECD. Desuden har vi

etableret søster-programmer i 27 lande.

Netværket har gennem årene haft succes med at skabe afklaring for

nydanske kvinder, og sikre, at de bliver aktive i uddannelsessystemet, eller

på det danske arbejdsmarked. 50 % af de nydanske kvinder, der har været

en del af programmet, har fået job under deres mentorforløb

(2).

Udviklingen inden for teknologien betyder, at vi i 2016 så muligheden for at

opgradere Mentornetværket til version 2.0. Mentornetværket 2.0

indbefatter, at det i mindre grad er personalet i netværket, der matcher de

nydanske kvinder med erhvervsaktive kvinder. I stedet finder de nydanske

og erhvervsaktive kvinder hinanden gennem et online matching system,

hvor de selvstændigt håndtere matching-processen.

Ved at give vores brugere ejerskab over matching-processen, har vi fået

mulighed for at bruge ressourcer på at skabe mere viden om: Brugernes

behov; hvordan vi støtter brugerne yderligere i deres vej til beskæftigelse;

og hvordan vi kan engagere virksomheder og erhvervslivet i brugerne.

(1) Offentlig arbejdsmarkedspris 2004, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

(2) Evaluering af mentorforløb i Mentornetværket 2015

LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 91: Spm. om at oversende de forelæggelser og faglige input, herunder vurderinger af Kvinfos aktuelle mentornetværk og Kvinfos kompetencer i forhold til den målgruppe, som ministeren ønsker fokus for netværket ændret til, til udlændinge- og integrationsministeren

Med denne udviklingsplan ønsker vi at udbygge og udvikle vores succes men

mentornetværket, så vores metoder og resultater kan bruges af andre netværk, og

eksterne parter, der har interesse i mentoring som integrationsværktøj.

I punkterne herunder, vil vi uddybe vores udviklingsplan for 2017, og beskrive, hvordan

Mentornetværket 2.0 arbejder vidensbaseret, for løbende at kunne tilpasse sig ændringer i

samfundet.

Formål

Mentornetværkets formål er at facilitere et program, der understøtter, at potentialet hos

nydanske kvinder i Danmark, forløses i samfundet, såvel som på arbejdsmarkedet. Når det

lykkes, er det en stor gevinst for det danske samfund; de arbejdspladser, de nydanske

kvinder kommer ud på; og for den enkelte nydanske kvinde og hendes mentor.

Mange nytilkomne kvinder oplever en frustration, når de kommer til Danmark. Det er både

et resultat af manglende netværk, sparsom introduktion til samfundet, og manglende

forståelse af arbejdsmarkedet.

Frustrationen de mange nytilkomne kvinder oplever, kan i værste tilfælde lede til en følelse

af eksklusion og ensomhed, og det er derfor vigtigt, at kvindernes integration i det danske

samfund understøttes.

Vi ved, at der ligger en stor styrke i den personlige mentor-relation, og i den fælles

integrationsproces, der kan katalysere den forandring, der er nødvendig for, at nytilkomne

kvinder føler sig som en del af det danske samfund.

Samtidig ved vi, at der i den personlige mentor-relation ligger en styrke i, at danske

erhvervsaktive kvinder, kan få en indsigt i nye kulturer, der kan bringe nye perspektiver

på arbejdet og livet. Forskningen(3) viser os, at Danmarks konkurrencedygtighed er

afhængig af, at virksomheder og organisationer, har en diversitet i arbejdsstyrken, og

derfor er det også en del af vores formål at bringe danske erhvervsaktive kvinder i

kontakt med nydanske kvinder, bl.a. gennem virksomhedssamarbejder.

Målgruppen

Målgruppen er stort set alle veluddannede, men står med en række udfordringer som

nydanskere: De kender ikke det danske arbejdsmarked; de har ikke et netværk at

trække på; de kan ikke sproget; og de mangler afklaring på om deres arbejdserfaring

eller uddannelse rækker til den type arbejde de søger. Alle udfordringer gør, at de er i

høj risiko for arbejdsløshed og social eksklusion.

Det er ikke muligt at finde et helt præcist tal på størrelsen af vores målgruppe, men

ved at bruge Danmarks Statistik (statistikbanken.dk), og læse tabellerne over

indvandring (VAN8 og VAN1KVT), har vi nærmet os et realistisk tal.

Der kommer årligt ca. 70.000 indvandrere til Danmark. En stor andel af dem (ca. 55 %),

bossætter sig i Københavns omegn og Sjælland

(4).

Ca. 70 % af den andel, der

bosætter sig i København og omegn er arbejdssøgende, og ca. 50 % af de

arbejdssøgende er kvinder. Ud af de arbejdssøgende kvinder er ca. 30 % mellem 25-

50 år, og vores målgruppe rammer derfor et cirkatal på 4000 kvinder om året.

(3) Diversity Matters, McKinsey & Company 2015

(4) Den primære geografiske ramme i 2016

Der vil være flere i vores målgruppe, der søger andre tilbud eller ikke er interesserede i

et mentorforløb. Derfor er vi bevidste om, at vi kun kan servicere en mindre andel af

de 4000 kvinder.

Vi har ca. 450 brugere om året, hvoraf ca. 250 er nydanske kvinder. Vi etablerer ca.

200 mentorløb, hvilket betyder, at 400 kvinder årligt er aktive i mentorforløb. De

brugere, der ikke er aktive i matches, får skabt netværk, når de er aktive til workshops,

eller i forbindelse med andre udbudte aktiviteter, indtil de er klar til at indgå i et

match.

I øjeblikket opererer mentornetværket primært i København og omegne, men med

det nye online matching system, arbejder vi løbende på at kunne henvende os til en

større målgruppe, bl.a. gennem en bredere national dækning i samarbejde med

virksomheder.

Mentorer (danske, erhvervsaktive kvinder, der kan rådgive om forholdende på danske

arbejdspladser) er også en del af vores målgruppe. Mentorer er i alderen 25-65 år og

er motiveret af en interesse for integration og interkulturelle møder.

Vi henvender os strategisk til mentorer, der befinder sig inden for de fagområder, der

er relevante ift. de former for jobs som nytilkomne kvinder søger, sådan at matches

bliver målrettet arbejdsmarkedet.

Det kommende års indsats

Målet for det kommende års indsats er konkret at lave:

•

200 mentorforløb med erfarings- og kulturudveksling og arbejdsmarkedsafklaring

Afholde 10 introduktionskurser, hvor de ca. 150-200 deltagere får værktøjer og

indsigter, som de kan bruge både i deres mentorforløb og i deres arbejdsliv.

Kurserne er åbne for alle, der er interesserede i vores metoder.

•

Skabe 4 kollektive mentoring-aktiviteter, hvor de ca. 120-150 deltagere skaber

netværk og udveksling af erfaringer på andre måder end i 1 til 1 mentorrelationen.

Aktiviteterne er åbne for, at medlemmer af netværket inviterer folk som er uden for

netværket med.

•

Udvikle og udbygge vores virtuelle platform med henblik på at styrke vores

kommunikation og rekruttering, samt at stille vores viden og erfaring til rådighed for

andre programmer i Danmark.

For at kunne nå de mål, der er sat for vores arbejde i 2017, vil Mentornetværket 2.0s

arbejde være fokuseret på 4 områder:

1. Kommunikation og rekruttering

2. Samarbejder med virksomheder

3. Kollektiv mentoring og introkurser

4. Programudvikling og evaluering

1.Kommunikation og rekruttering

Vi ønsker at styrke kommunikation af vores identitet, så vi fastholder vores brugere. Det

gælder også promoveringen af Mentornetværket 2.0 til en bredere del af befolkningen.

Intentionen med at promovere Mentornetværket 2.0 er at få sat mere fokus på de

muligheder, der er ligger i at indgå i et mentorforløb, både for nytilkomne kvinder og

danske, erhvervsaktive kvinder.

Rekrutteringen af nye mentorer læner sig op af promoveringsindsatsen, dog med den

overbygning, at vi vil kommunikere gennem for eksempel virksomheder, fagforeninger og

brancheorganisationer.

Kommunikationen

understøttes af den viden, vi har om mentees’ udfordringer og

behov.

Fx skal vi, med baggrund i et succesfuldt samarbejde med Novo Nordisk IT, søge nye

samarbejder med andre virksomheder, der udbyder de former for jobs som mentees

søger.

Vores virtuelle platform skal udvikles, så den fungerer som bindeledet for vores

kommunikation. Den skal informere brugerne om vores services, metoder og værdier,

samtidigt med, at den skal udgøre et forum, hvor de kan dele information, som de finder

relevant for netværket.

Platformen skal desuden promovere kvinderne og deres potentiale, så den fungerer

som en central del af rekrutteringen - både af frivillige mentorer og virksomhederne. Vi

ønsker, at platformen skal inspirere andre programmer, og at den skaber mulighed for

samarbejde med organisationer og virksomheder.

Billeder af vores virtuelle platform

2.Samarbejde med virksomheder

I 2016 har vi etableret et samarbejde med Novo Nordisk IT (NNIT), der ønsker at

engagere sig aktivt i integrationsarbejdet. Det gør virksomheden ved at opfordre

ansatte til at være mentorer for kvinder, der ønsker at arbejde med IT. I 2017 har vi

som mål at etablere 2-3 lignende virksomhedssamarbejder.

Disse samarbejder med virksomheder har 3 formål:

•

At sikre de nytilkomne kvinder kontakt med kvinder, der har samme

uddannelsesmæssige baggrund, så de får en start på deres arbejdsliv i Danmark,

der svarer til deres uddannelse og erfaring.

•

At sikre, at danske virksomheder bliver opmærksomme på det talent, der kommer

til landet, og det potentiale, der ligger i at engagere flere nytilkomne kvinder i

virksomhederne.

•

At sikre et bidrag til større mangfoldighed på det danske arbejdsmarked. Vi ved fra

forskningen, at diversitet (se note 3) på arbejdsmarkedet er med til at generere

social innovation og økonomisk kapital. I en samfundsmæssig kontekst er det derfor

væsentligt, at vi får flere nytilkomne kvinder ind på det danske arbejdsmarked.

3. Kollektiv mentoring og introkurser

Som en vigtig del af vores udvikling i Mentornetværket 2.0, sætter vi i 2017 fokus på at

afholde aktiviteter og arrangementer, der kan styrke det netværk, der er mellem

brugerne af netværket.

Vi arbejder med et koncept vi kalder kollektiv mentoring, der har til formål at give

mentees mulighed for at etablere et større socialt netværk, og derigennem flere ’touch-

points’ ift. det danske arbejdsmarked.

Samtidig har kollektiv mentoring til hensigt at skabe et uformelt rum, hvori mentorer og

mentees mødes som ligeværdige. Når udgangspunktet ikke er, at den ene skal hjælpe

den anden, er der mere plads til, at mentorer og mentees kan lære hinanden at kende,

og dermed skabe netværk på tværs.

Et eksempel på kollektiv mentoring

I efteråret 2016 afholdte vi en sportsdag. Den bestod i, at en gruppe på 35 mentorer og

mentees mødtes i forskellige aktiviteter som basket, fodbold og problemløsning med

LEGO. Dagen var en stor succes, og både mentees og mentorer gav udtryk for, at de

havde haft glæde af muligheden for at netværke med andre end blot deres ene

mentor eller mentee.

Udover kollektiv mentoring-aktiviteter, så vil vi månedligt afholde introduktionskurser i

vores nye metoder. Metoderne har samme udgangspunkt som kollektiv mentoring, og

har til formål at skabe et fælles grundlag for det ligeværdige forhold mellem mentorer

og mentees.

De nye metoder, der er funderet i Design Thinking, sætter fokus på, at mentorforløbet er

en fælles proces, hvor det er vigtigt at forstå hinandens baggrunde og rationaler, før der

tænkes i løsninger.

Samtidig sætter de nye metoder fokus på, at både mentorer og mentees lærer af den

refleksive proces, der ligger i at udtænke løsninger, selvom løsningerne oftest kun er rettet mod

udfordringer, mentee ønsker løst.

4. Programudvikling og evaluering

Med Mentornetværket 2.0 har vi skabt en transition, hvor vi har større fokus på at producere

viden om målgruppen og problemstillingerne. Det betyder, at vores arbejde kan udvikles og

målrettes bedre til gavn for brugerne.

Med baggrund i flere dataudtræk, har vi bl.a. haft mulighed for at kortlægge, hvilke kvinder,

der hovedsageligt opsøger mentornetværket; hvilke primære behov, de har; og hvordan vi

bedst understøtter de behov. Derudover har vi, på baggrund af en række kvalitative

dybdeinterviews, fået adgang til information om, hvilke tiltag, det har været nødvendigt for os

at iværksætte. Bl.a. har vi iværksæt flere events og arrangementer, da vores brugere udtrykte

behov for at netværke med andre end deres ene mentor eller ene mentee.

Dokumentation

Vi arbejder med at dokumenterer vores resultater på flere måder.

Dels dokumenteres de forskellige mentorforløb løbende gennem vores software, hvor mentorer

og mentees efter hvert endt møde rapportere, hvad de har arbejdet med. Afrapporteringerne

giver os mulighed for hele tiden at gå ind og monitorere mentorforløbene.

Ved hjælp af surveys foretager vi kvantitative evalueringer af mentorforløbene, når de

afsluttes.

I 2017 vil vi yderligere understøtte kvantitative resultater fra vores survey med kvalitative

interviews. Gennem disse kan vi få dybere indsigt i de mønstre og tendenser, vi kan læse ud af

vores surveys. Dette vil igen hjælpe os til at forstå vores brugere og målrette og forbedre vores

service.

I vores surveys tager vi afsæt i de samme indikatorer som Oxford Research har anvendt i

deres evalueringer af frivillige integrationsindsatser (bl.a. KVINFOs Mentornetværk).

Indikatorerne (bl.a. arbejde, uddannelse, netværk og afklaring) supplerer vi med

indikatorer, der er målrettet vores program. Vi måler fx på, hvor mange af vores tidligere

mentees, der efter et forløb er blevet mentorer, da denne måling giver os en føling med

den sociale position som tidligere mentees har opnået gennem programmet.

I 2017 introducerer vi en mindre survey i starten af mentorforløbene. Surveyen skal

afdække mentees udfordringer, og skal sammenlignes med den afsluttende survey, ved

et endt mentorforløb, så resultaterne af mentorforløbet er målbare og kan sammenlignes

1:1.

KVINFOs mentorprogram undergår således en kraftig udvikling i 2017. Vi ønsker derfor, at

inddrage analysefirmaer som LG-insight og ALS-research, for at høre om mulighederne for

et delvist samarbejde. Målet med samarbejdet er, at få en ekstern kvalificeret partner, der

kan garantere validiteten af vores dokumentation og evaluering.

Organisation

KVINFOs mentornetværk er en del af den selvejende institutions kerneafdelinger. Vi

arbejder i tæt samarbejde med husets øvrige afdelinger og udveksler viden og erfaring

dagligt.

Mentornetværkets koordinatorer er organiseret i et team af 4 medarbejdere, med

forskellige faglige baggrund (sociologi, antropologi, samfundsvidenskab, formidling og

forretningsudvikling).

Teamet suppleres af en studentermedhjælper og 2 praktikanter, der samtidig med, at de

lærer fra os i teamet, kommer med relevante inputs fra deres igangværende uddannelser.

I teamet sidder de enkelte koordinatorer med hver deres ansvarsområde, men teamet sørger

for at afstemme løbende, så udviklingsprocesserne, får det bedste fælles output.

De ca. 200 frivillige mentorer spiller en stor rolle i organisationen, da det er deres motivation og

forpligtelse over for de nydanske kvinder, der

–

sammen med de nydanske kvinderne

–

driver

programmet.

I Oxford Researchs evaluering af 6 indsatser med frivilligt integrationsarbejde fra 2010-2014,

bemærkede de, at vi i mentornetværket er i stand til at tiltrække og fastholde en gruppe

frivillige, som ikke normalt har tid til at udføre integrationsarbejde: Kvinder med høje

uddannelser, gode jobs og nøglepositioner i samfundet(5). Det er vi glade for, men er

samtidigt også klar over, at det kræver en indsats fra vores side at vedholde vores mentorers

interesse, og at tiltrække endnu flere af dem. Derfor er det for os også afgørende at arbejde

aktivt videre med udviklingsprocessen med Mentornetværket 2.0, der kan medvirke til at gøre

KVINFOs Mentornetværk attraktivt for civilpersoner såvel som virksomheder.

Særligt virksomhederne vil have vores fokus i 2017, da vi ved at organisere os i samarbejde

med virksomheder, skaber muligheder for at udbrede os nationalt. Vores samarbejde med

NNIT betyder fx, at vi udover at have mentorforløb i København og omegn, også har forløb i

Århus, da virksomheden har afdelinger i begge byer.

Med udgangspunkt i denne udviklingsplan ser vi frem til at udbygge dialogen med Ministeriet

og præsentere vores resultater og tanker på et møde snarest belejligt.