Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt
1682065_0001.png
Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Anledning
Samråd om pladsmangel på
kvindekrisecentre
25. oktober kl. 13.15-14.30
8 minutter
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Det talte ord gælder
Spørgsmålene motiveres af spørgerene Rasmus Horn Langhoff
(S) og Yildiz Akdogan (S) inden talen.
Samrådsspørgsmål B
”Hvad vil ministeren gøre i forhold til de seneste opråb fra
kvindekrisecentrene om, at centrene i stigende omfang må afvise
voldsramte kvinder på grund af pladsmangel, og har ministeriet
været i dialog med kvindekrisecentrene om hvilke behov –
herunder økonomiske – centrene peger på?”
LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 25/10-2016 om pladsmangel på kvindekrisecentrene, til social- og indenrigsministeren
1682065_0002.png
[Indledning]
Tak for invitationen til samrådet her i dag.
Også tak til spørgerne for uddybningen af spørgsmålet, som vi her
skal drøfte.
Jeg er blevet bedt om at svare på, hvad jeg som minister vil gøre i
forhold til de seneste opråb fra kvindekrisecentrene om, at
centrene i stigende omfang må afvise voldsramte kvinder på
grund af pladsmangel, og om ministeriet har været i dialog med
kvindekrisecentrene om, hvilke behov – herunder økonomiske –
centrene peger på.
[Vold er uacceptabelt]
Jeg har i min tid som social- og indenrigsminister været indkaldt til
flere samråd om indsatsen til voldsramte kvinder. Og jeg vil gerne
– ligesom under de forrige samråd om samme emne – indlede
med at slå fast, at det er fuldstændig uacceptabelt, når mænd eller
kvinder bliver udsat for vold eller trusler om vold fra deres partner
eller familie.
1
LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 25/10-2016 om pladsmangel på kvindekrisecentrene, til social- og indenrigsministeren
1682065_0003.png
Men når vold i nære relationer alligevel forekommer, så
skal
vi
som samfund være parat til at hjælpe.
Den hjælp kan man i dag blandt andet få på et af landets
kvindekrisecentre, som tilbyder beskyttelse til den voldsramte
kvinde og hendes eventuelle børn, og som hjælper kvinden med
at få bearbejdet voldsoplevelsen.
Derfor er det selvfølgelig også helt centralt, at kvindekrisecentrene
har plads til at modtage de voldsramte kvinder og børn, der
henvender sig. Det tager jeg meget alvorligt.
[Den kommunale forsyningsforpligtelse]
Derfor er der en lovbunden kommunal forsyningsforpligtelse, som
skal sikre, at der er hjælp til voldsramte kvinder. Konkret står der i
serviceloven, at kommunen skal tilbyde midlertidigt ophold i
boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold
eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
Den forpligtelse har jeg naturligvis en klar forventning om, at
kommunerne lever op til.
[Nye tal for kvindekrisecentre]
2
LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 25/10-2016 om pladsmangel på kvindekrisecentrene, til social- og indenrigsministeren
1682065_0004.png
Ligestillingsudvalget har netop fået oversendt svar på spørgsmål
om udviklingen i antallet af pladser på kvindekrisecentrene, som
krisecentrene selv har indberettet til Socialstyrelsen. Af de tal
fremgår, at antallet af pladser til kvinder på krisecenter er på et
uændret niveau. Det er også sådan, at den gennemsnitlige
belægningsprocent er omtrent konstant på 88-89 procent over de
seneste år.
Vi kan altså ikke af de seneste tal se, at krisecentrene
landsplan
er under stigende pres. Men jeg kan selvfølgelig ikke
afvise, at der er nogle krisecentre eller nogle landsdele, som
oplever et større pres end andre.
Men det er vigtigt at huske på, at retten til at komme på
krisecenter ikke betyder, at man nødvendigvis har ret til at få plads
på et krisecenter tæt på sin bopæl. Det kan der selvfølgelig være
rigtig god mening i for nogle kvinder – især, hvis der er børn
involveret. Men for andre kvinder vil det af hensyn til sikkerheden
være nødvendigt at finde et krisecenter, som ligger længere væk.
Derfor er vi også nødt til at betragte presset på krisecentrene ud
fra et landsgennemsnit.
Når det så er sagt, så er det klart, at hvis antallet af pladser på
landsplan begynder at falde drastisk, eller belægningsprocenten
3
LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 25/10-2016 om pladsmangel på kvindekrisecentrene, til social- og indenrigsministeren
1682065_0005.png
begynder at stige markant, så vil jeg tage en snak med
kommunerne for at høre, om de mener, at de er i stand til at løfte
den lovbundne opgave med at sikre ophold til voldsramte kvinder.
[Dialog med kvindekrisecentre]
Jeg bliver også spurgt til, om mit ministerium har været i dialog
med kvindekrisecentrene om, hvilke behov – herunder
økonomiske – centrene peger på?
Mit ministerium har ikke været i kontakt med konkrete
kvindekrisecentre om deres økonomiske behov, og at ministeriet
heller ikke er blevet kontaktet af konkrete krisecentre om deres
økonomiske behov. Men jeg må sige, at jeg egentlig også mener,
at det vil være mere naturligt, hvis krisecentrene har en dialog
med kommunerne, eftersom det er en kommunal opgave at sørge
for, at voldsramte kvinder kan få et ophold på et krisecenter.
Herudover er det vigtigt at huske på, at krisecentrene jo
finansieres gennem en kommunal takstbetaling per kvinde, der
opholder sig. På den måde følger pengene også den enkelte
kvinde og hendes eventuelle børn. Og derfor er det heller ikke
sådan, at et krisecenter har færre penge, fordi der er mange
kvinder, som opholder sig på krisecentret. Jeg kan derfor ikke
umiddelbart se, hvad det er for økonomiske behov, som det i
4
LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 25/10-2016 om pladsmangel på kvindekrisecentrene, til social- og indenrigsministeren
1682065_0006.png
samrådsspørgsmålet fremhæves, at kvindekrisecentrene peger
på.
Og endeligt vil jeg understrege, at jeg hverken kan eller vil
forhandle yderligere finansiering til landets kvindekrisecentre
under et samråd.
[Regeringens sociale mål]
Når det er sagt, så mener jeg, at vi skal blive bedre til at mindske
presset på landets kvindekrisecentre, og det skal vi blandt andet
ved at forebygge, at den enkelte kvinde vender tilbage til den
voldelige relation og derfor kan få behov for gentagne
krisecenterophold.
Derfor bør den hjælp, vi tilbyder voldsramte kvinder, også have
fokus på beskæftigelse og uddannelse. På den måde hjælper vi
kvinden til at blive uafhængig af en voldelig partner, og på den
måde klæder hende bedre på til at skabe en selvstændig
tilværelse uden vold.
Det er baggrunden for, at regeringen har fastsat et socialt mål om,
at flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse
og beskæftigelse.
5
LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 25/10-2016 om pladsmangel på kvindekrisecentrene, til social- og indenrigsministeren
1682065_0007.png
En af måderne, vi i dag kan komme tættere på det mål, er
gennem den forpligtelse, der sidste år blev indført om, at
kommunerne skal yde rådgivning til alle kvinder på et krisecenter.
En anden måde er gennem de ambulante tilbud, som hjælper de
voldsramte kvinder, der ikke finder vej til et krisecenter. Derfor har
regeringen også prioriteret netop de ambulante tilbud i oplægget
til satspuljeforhandlingerne, som vi forhåbentligvis snart skal i
gang med at forhandle.
[Afrunding]
Jeg vil gerne slutte af med at slå helt fast, at der
skal
være hjælp
til personer, der er udsat for vold i nære relationer. Derfor er loven
også indrettet, som den er i dag. Men jeg må også forholde mig til
de tal, der er på området – og her ser det altså ikke ud til, at der er
et øget pres på krisecentrene.
Som jeg tidligere har sagt i min besvarelse, så tager jeg det meget
alvorligt, at der er pladser på krisecentrene til voldsramte kvinder.
Derfor mener jeg også, at det er en meget relevant debat at tage
her i dag.
Og med de ord ser jeg frem til drøftelsen her i udvalget.
Tak for ordet.
6