LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om hvor mange sager om digitale sexkrænkelser, som er endt ved en domstol inden for de sidste 5 år, til justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Ligestillingsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. marts 2017

Politikontoret

Morten Tønning

2017-0032/15-0024

2228459

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 57 (Alm. del), som Folketin-

gets Ligestillingsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar

2017.

Søren Pape Poulsen

Jesper Jarnit

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om hvor mange sager om digitale sexkrænkelser, som er endt ved en domstol inden for de sidste 5 år, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 57 (Alm. del) fra Folketingets Ligestillingsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange sager om digitale

sexkrænkelser, som er endt ved en domstol inden for de sidste

5 år, samt for hvad udfaldet af sagerne er blevet.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Digitale sexkrænkelser omfatter situationer, hvor der sker

deling eller offentliggørelse – ofte via internettet, mobiltelefo-

ner mv. – af nøgenbilleder og billeder/videoer med et seksuelt

eller pornografisk indhold uden samtykke fra den afbildede

person.

Digitale sexkrænkelser kan alt efter deres karakter straffes efter

straffelovens § 264 d om videregivelse af private billeder mv.,

straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse eller straffelo-

vens § 235 om udbredelse af pornografisk materiale af perso-

ner under 18 år. Herudover kan digitale sexkrænkelser i nogle

situationer straffes efter persondatalovens regler.

For så vidt angår antallet af sager, som er endt ved en domstol,

kan jeg mere generelt oplyse, at anklagemyndigheden – når po-

litiet har afsluttet efterforskningen af en sag om digitale sex-

krænkelser – skal vurdere, om der er grundlag for at rejse tilta-

le i sagen.

Dette afhænger ligesom i alle andre straffesager af en konkret

vurdering af oplysningerne i sagen, herunder f.eks. om det kan

bevises, hvem der er gerningsmand i sagen, og om betingelser-

ne for at rejse en straffesag efter de ovennævnte bestemmelser

i øvrigt er opfyldt. Anklagemyndigheden skal i den forbindelse

både sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke bli-

ver rejst straffesager mod uskyldige. Det fremgår af retspleje-

lovens § 96, stk. 1, som er udtryk for objektivitetsprincippet,

der er et grundlæggende princip i strafferetsplejen, og som an-

ses for en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier.

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt

muligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagssty-

ringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet

og udfaldet af sager om digitale sexkrænkelser, som er endt

ved en domstol inden for de sidste 5 år.

POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er

opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der

LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om hvor mange sager om digitale sexkrænkelser, som er endt ved en domstol inden for de sidste 5 år, til justitsministeren

knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-

slutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver

straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som

et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser

eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil

derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere

detaljeret karakter.

Da POLSAS ikke indeholder en eller flere gerningskoder, der

alene omhandler digitale sexkrænkelser, er det ikke muligt ved

elektronisk udtræk at tilvejebringe nærmere oplysninger om

antallet og udfaldet af sager om digitale sexkrænkelser, som er

endt ved en domstol inden for de sidste 5 år.

Som anført ovenfor kan sager om digitale sexkrænkelser – alt

efter deres karakter – normalt blandt andet straffes efter straf-

felovens § 264 d. Jeg kan oplyse, at antallet af fældende afgø-

relse og frifindelser for så vidt angår straffelovens § 264 d i pe-

rioden fra den 1. januar 2012 til den 20. februar 2017 fordeler

sig således:

Tabel 1: Fældende afgørelser og frifindelser – straffelovens §

264 d

2012 2013 2014 2015 2016 2017

Dom (f.eks. ube-

tinget fængsel

eller udeblivel-

sesdom med

frihedsstraf)

Idømt bøde

Dom/kendelse –

straffelovens §§

68-70 (psykisk

syge mv.)

Betinget dom

Betinget dom og

bøde

Delvist betinget

dom

Udeblivelsesdom

med bødestraf

Bødevedtagelse i

retten

Advarsel i retten

Afgjort med bø-

LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om hvor mange sager om digitale sexkrænkelser, som er endt ved en domstol inden for de sidste 5 år, til justitsministeren

deforelæg

Andet (f.eks.

sagsafslutning

pga. tiltaltes

død)

Tiltalefrafald

Frifindelse

Bemærkning: Det bemærkes, at sager afgjort med bødeforelæg og nogle sa-

ger om tiltalefrafald ikke har været afgjort i retten, men er medtaget i over-

sigten, da det er fældende afgørelser. Der er et efterslæb i opdatering af af-

gørelser på alle sagsområder i POLSAS, hvorfor data for tidligere år først

anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Der tages forbe-

hold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettel-

ser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Afgørel-

ser er opgjort efter, hvilken gerningskode afgørelsen er sket efter. Afgørel-

ser er opgjort efter, hvor mange personer pr. journalnummer der er blevet

afgjort. Data er opdateret den 20. februar 2017.

Det bemærkes endvidere, at straffelovens § 264 d kan omfatte

en række forskellige situationer om videregivelse af private op-

lysninger. Data i tabel 1 omfatter derfor også andre sager end

sager om digitale sexkrænkelser.

Sager om blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 og

sager om børnepornografi efter straffelovens § 235 er i POL-

SAS inddelt i en række gerningskoder. Gerningskoderne vil

indeholde mange forskelligartede sager, herunder sager om di-

gitale sexkrænkelser. Efter Rigsadvokatens umiddelbare vurde-

ring vil dog alene en mindre del af disse sager handle om digi-

tale sexkrænkelser, og der er derfor ikke indhentet data om dis-

se bestemmelser.”