LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for regeringens kendskab til udenlandske og danske erfaringer fra forsøg på offentlige eller private arbejdspladser med anonymiserede ansøgningsprocedurer, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt

Bilag til LIU alm. del spørgsmål nr. 55

Måling af

diskriMination

på baggrund af

etnisk oprindelse

12:22

tina gudrun Jensen

kristina Weibel

Mette kirstine tørsleV

louise leelo knudsen

sara Jul Jacobsen

LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for regeringens kendskab til udenlandske og danske erfaringer fra forsøg på offentlige eller private arbejdspladser med anonymiserede ansøgningsprocedurer, til beskæftigelsesministeren LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om at redegøre for regeringens kendskab til udenlandske og danske erfaringer fra forsøg på offentlige eller private arbejdspladser med anonymiserede ansøgningsprocedurer, til beskæftigelsesministeren

12:22

MÅLING AF DISKRIMINATION

PÅ BAGGRUND AF ETNISK

OPRINDELSE

TINA GUDRUN JENSEN

KRISTINA WEIBEL

METTE KIRSTINE TØRSLEV

LOUISE LEELO KNUDSEN

SARA JUL JACOBSEN

KØBENHAVN

2012

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

MÅLING AF DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNISK OPRINDELSE

Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen

Afdelingen for beskæftigelse og integration

Undersøgelsens følgegruppe:

Maria Luise Jarl, Social- og Integrationsministeriet

Henrik Torp Andersen, Social- og Integrationsministeriet

Maren Sørensen, Social- og Integrationsministeriet

Erling Brandstrup, Ligebehandlingsnævnet

Line Vikkelsø Slot,

Institut for Menneskerettigheder

Pia Justesen, Justadvice

Christian Horst, DPU

Simon Christensen, Stop Racismen

ISSN: 1396-1810

ISBN: 978-87-7119-115-8

e-ISBN: 978-87-7119- 116-5

Layout: Hedda Bank

Forsidefoto: Michaela Kobyakov

Oplag: 300

Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’s

publikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORD

RESUMÉ

INDLEDNING

DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNISK

OPRINDELSE – EN BEGREBSAFKLARING

Begrebsafklaring

Hidtil anvendte metoder til måling af diskrimination på baggrund

af etnisk oprindelse

Sammenfatning

METODEUDVIKLING – UDVIKLING AF VALIDE

SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF OPLEVET

DISKRIMINATION

Operationalisering af ”oplevet diskrimination”

Metodiske overvejelser i forbindelse med konstruktion af

spørgsmål

De endelige spørgsmål til måling af oplevet diskrimination

Sammenfatning

FAKTISK DISKRIMINATION – EN OVERSIGT OVER

ERFARINGER OG METODER

Hvad forstår vi ved faktisk diskrimination?

Overblik over anvendte metoder til måling af diskrimination

Oversigt over undersøgelser af faktisk diskrimination

Sammenfatning

IDÉKATALOG OVER METODER TIL MÅLING AF

FAKTISK DISKRIMINATION

Eksempler på metoder til måling af faktisk diskrimination på

arbejdsmarkedet

Eksempler på metode til måling af faktisk diskrimination i

uddannelsessystemet

Eksempel på metode til måling af faktisk diskrimination inden for

offentlige institutioner

Eksempel på metode til måling af faktisk diskrimination i det

offentlige rum

Metoder til måling af faktisk diskrimination i kultur- og fritidslivet

101

BILAG

Bilag 1

centrale lovtekster

105

LITTERATUR

109

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011

121

FORORD

Denne rapport har fokus på diskrimination på baggrund af etnisk oprin-

delse, som er et område, der endnu er forholdsvist mangelfuldt belyst i

en dansk kontekst. Der foreligger kun få egentlige undersøgelser om om-

fanget og karakteren af diskrimination, hvilket blandt andet skyldes, at

det kan være svært at måle, hvornår der finder forskelsbehandling sted.

Denne undersøgelse bidrager til at besvare spørgsmålet om, hvordan

man kan måle diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Undersø-

gelsen har således til formål at udvikle metoder til valide målinger af

denne form for diskrimination, der kan anvendes til fremtidige undersø-

gelser på området. Dette sker på baggrund af et litteraturstudie, som om-

fatter lovgivningen på området samt erfaringer fra dansk og international

forskning. Herefter udarbejdes en begrebsafklaring af diskrimination på

baggrund af etnisk oprindelse. I denne forbindelse udføres en redegørel-

se for hidtil anvendte metoder til måling af diskrimination på baggrund

af etnisk oprindelse, som har til formål at belyse særlige metodiske pro-

blematikker og lede frem til overvejelser omkring nye metoder til måling

af denne form for diskrimination. Dernæst har vi udviklet valide

spørgsmål til måling af oplevet diskrimination, der kan anvendes i for-

bindelse med interview- og spørgeskemaundersøgelser. Den sidste del af

rapporten består i en udvikling af et idékatalog med oplæg til alternative

metoder til måling af faktisk diskrimination på forskellige områder som

arbejde, uddannelse, offentlige myndigheder, det offentlige rum samt

kultur og fritid.

Projektet er blevet udført under ledelse af seniorforsker Tina

Gudrun Jensen og forfattet sammen med forskningsassistenterne Kristi-

na Weibel, Mette Kirstine Tørslev, Louise Leelo Knudsen og student

Sara Jul Jacobsen. Tina Gudrun Jensen har skrevet rapportens resumé og

indledning. Sammen med Mette Kirstine Tørslev og Louise Leelo Knud-

sen har hun forfattet kapitel 1, og sammen med Louise Leelo Knudsen

og Sara Jul Jacobsen kapitel 2. Kristina Weibel har forfattet kapitel 3 og 4.

Desuden har seniorforskerne Vibeke Jakobsen og Henning Bjerregaard

Bach medvirket i udarbejdelsen af spørgsmålene til måling af oplevet

diskrimination, som er fremsat i kapitel 2.

Undersøgelsen er finansieret af Social- og Integrationsministeriet.

Seniorforsker Flemming Mikkelsen, Danmarks Pædagogiske Universitet,

har været lektør på undersøgelsen, og han takkes for sine konstruktive

kommentarer.

København, august 2012

JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉ

Denne rapport handler om, hvordan man kan måle diskrimination på

baggrund af etnisk oprindelse. I rapporten skelnes mellem forskelige

former for diskrimination: oplevet eller subjektiv diskrimination, som

måske

er lovstridig, men ikke nødvendigvis omfattet af lovgivningen, og

faktisk eller objektiv diskrimination samt chikane, som er en konkret

ulovlig forskelsbehandling.

På baggrund af et studie af tidligere undersøgelser på området

samt relevant metodelitteratur søger rapporten at udvikle metoder til va-

lide målinger af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Denne

rapport bidrager til forskningen på området ved at udvikle kvalificerede,

valide spørgsmål til at undersøge oplevet diskrimination samt metodede-

signs til at måle faktisk diskrimination.

MANGELFULDE MÅLINGER AF DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND

AF ETNISK OPRINDELSE

Om end diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse i Danmark fin-

der sted i et omfang, der kan anses for at være problematisk, er dette

område forholdsvist mangelfuldt belyst. Manglen på undersøgelser af

oplevet og faktisk diskrimination udgør en udfordring i forhold til at

iværksætte indsatser mod diskrimination. Dels kan det være problematisk

at afgøre, om og hvornår handlinger udgør konkret diskrimination, dels

kan det være vanskeligt at udarbejde entydige metoder til måling af dis-

krimination. Desuden er der flere ulemper ved de eksisterende danske

undersøgelser af de forskelige former for diskrimination. Der findes flere

kvantitative undersøgelser af oplevet diskrimination, men disse har gene-

relt den svaghed, at de ikke på systematisk vis har operationaliseret dis-

kriminationsbegrebet. Hvad angår de få undersøgelser, der er af faktisk

diskrimination og chikane, forekommer de at have stor validitet, men

forskningen på dette område er i en dansk kontekst endnu mangelfuld.

BEGREBET DISKRIMINATION

På baggrund af lovgivningen og forskningen på området udarbejder vi i

rapporten en begrebsliggørelse af diskrimination på baggrund af etnisk

oprindelse. Denne begrebsliggørelse bidrager til forskningen på området,

idet den på systematisk vis søger at indkredse og definere begrebet dis-

krimination på baggrund af etnisk oprindelse. I rapporten definerer vi

diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse som: Handlinger og

handlingsmønstre, der direkte eller indirekte sigter mod eller medvirker

til usaglig forskelsbehandling af personer eller grupper på grund af etnisk

oprindelse. Usaglig forskelsbehandling refererer til ulovlig forskelsbe-

handling, der opstår, hvis lige forhold bliver behandlet forskelligt, eller

hvis forskellige forhold bliver behandlet ens. Endvidere defineres for-

skelsbehandling som værende karakteriseret af dimensioner som: at være

udsat for ringere behandling, at være frataget eller nægtet almengældende

friheder og rettigheder samt chikane. Desuden er det centralt at skelne

mellem forskellige typer af diskrimination: institutionel og ikke-

institutionel, direkte og indirekte, bevidst og ubevidst. Dertil kommer

andre typer af diskrimination, fx præferencediskrimination og statistisk

diskrimination, som kan være nyttige for en indkredsning af arten af dis-

krimination.

UDVIKLING AF SPØRGSMÅL TIL AT UNDERSØGEOPLEVET DIS-

KRIMINATION

Et formål med rapporten er at udvikle valide spørgsmål til at undersøge

oplevet diskrimination. Erfaringer fra tidligere kvantitative undersøgelser

af oplevet diskrimination viser, at disse ikke på systematisk vis arbejder

med et operationaliseret diskriminationsbegreb, hvilket på flere måder er

problematisk, bl.a. fordi det bliver svært at vurdere præcis, hvad der må-

les. I rapportens udarbejdelse af spørgsmål til at undersøge oplevet dis-

krimination prioriteres derfor en grundig operationalisering, dvs. en ud-

dybende definition, der gør det muligt at måle ”oplevet diskrimination” i

en empirisk undersøgelse. Hermed søger vi at mindske grove og upræci-

se målinger, idet det teoretiske begreb bringes ned på målbare indikatorer,

som efterfølgende omformuleres til konkrete spørgsmål, der skal anven-

des i en spørgeskemaundersøgelse. Ved at sikre en god sammenhæng

mellem selve definitionen af

oplevet diskrimination

og de spørgsmål, der

stilles i spørgeskemaet, tilstræber vi, at spørgsmålene er så valide som

muligt.

Foruden den relevante metodelitteratur og erfaringer fra tidligere

undersøgelser på området tager operationaliseringen af spørgsmålene til

måling af oplevet diskrimination udgangspunkt i de i rapporten udarbej-

dede begrebsliggørelser af diskrimination. På denne baggrund fremlægger

vi en operationalisering af oplevet diskrimination bestående af indikato-

rer i form af oplevelser af ”nægtet adgang”, ”afslag”, ”at blive holdt uden

for”, ”dårlig service eller betjening”, ”begrænsninger i forsamlingsfri-

hed”, ”begrænsninger i religionspraksis”, ”begrænsninger i frihed til at

bære kulturelle eller religiøse symboler”, ”at blive kaldt skældsord eller

udsat for nedværdigende vittigheder”, ”at blive råbt af, spyttet på eller

slået”.

Forskellige metodiske overvejelser omkring spørgsmålsformule-

ringen førte til, at spørgsmålene har været igennem en grundig kvalitets-

sikring i form af en afprøvning af spørgsmålene blandt ti forskellige re-

spondenter inden for målgruppen. Denne kvalitetssikring omfatter lø-

bende vurderinger fra en faglig ekspert og har medført, at spørgsmålene

er blevet genovervejet, og enkelte spørgsmål reformuleret eller kasseret.

De endelige konstruerede spørgsmål om oplevet diskrimination

består af ni hovedspørgsmål, der måler de ovennævnte indikatorer samt

fem uddybende tillægsspørgsmål, der måler forskellige kontekster for

årsager til og aktører involveret i de diskriminerende handlinger. På den-

ne måde søges at give et så fuldstændigt billede af den oplevede diskri-

mination som muligt, som både går i dybden med indhold og kontekst

for den oplevede diskrimination. Spørgeskemaet omfatter både forhold,

som er med i den gældende lovgivning, og forhold, som falder uden for

denne.

ALTERNATIVE METODER TIL AT UNDERSØGE FAKTISK DISKRI-

MINATION

Litteraturgennemgangen viser, at der kun findes ganske få undersøgelser

af faktisk diskrimination i en dansk kontekst, og hovedparten af de un-

dersøgelser, der er foretaget, handler om diskrimination på arbejdsmar-

kedet. Der er flere erfaringer med dette i lande som USA, Canada, Au-

stralien og Storbritannien, hvor der foruden arbejdsmarkedet er foretaget

undersøgelser inden for bolig- og lånemarkedet, den offentlige admini-

stration, detailhandlen samt på hoteller og diskoteker. Nogle af de an-

vendte metoder på området er: observationsstudier, felteksperimenter,

spørgeskemaundersøgelser, casestudier samt undersøgelser baseret på

registrering af anmeldelser om diskrimination. Metoderne forekommer at

have hver deres styrker og svagheder i forhold til at måle faktisk diskri-

mination, og de kan bidrage til at belyse forskellige aspekter af forekom-

sten og karakteren af diskrimination.

På baggrund af erfaringerne fra danske og internationale under-

søgelser om faktisk diskrimination præsenterer rapporten et idékatalog

indeholdende metoder til måling af faktisk diskrimination inden for en

række forskellige samfundsområder som arbejde, uddannelse, offentlige

myndigheder og institutioner, det offentlige rum samt kultur- og fritidsli-

vet. Idékataloget er tænkt som inspiration til videreudvikling af mere

konkrete modeller eller metodedesigns til måling af faktisk diskriminati-

on, som kan anvendes til fremtidige undersøgelser på området. Valget af

de konkrete metodedesign i idékataloget er sket ud fra overvejelser af

metodernes styrker og svagheder i forhold til at måle faktisk diskrimina-

tion samt overvejelser over de muligheder og begrænsninger, der er for-

bundet med at måle faktisk diskrimination i de enkelte sammenhænge.

INDLEDNING

Diskrimination kan antage mange former og findes på mange niveauer i

det danske samfund. Diskrimination kan finde sted på baggrund af etnisk

oprindelse, køn, alder, handicap, seksuel orientering og religion. Denne

rapport har fokus på diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse,

som er et område, der endnu er forholdsvis mangelfuldt belyst. Med ”et-

nisk oprindelse” henviser vi i denne rapport til etnisk baggrund i form af

udseende, kultur, religion og sprog, der er forbundet med en persons

families oprindelsesland. Diskrimination på baggrund af etnisk oprindel-

se kan ses ud fra forskellige perspektiver, bl.a. et etnisk majoritets- og

minoritetsperspektiv, der angår relationer mellem fx etniske danskere og

indvandrere, eller ud fra et perspektiv, der vedrører relationer mellem

personer fra forskellige etniske minoritetsgrupper.

Denne undersøgelse har overordnet til formål at udvikle mere

præcise metoder til at afdække diskrimination på baggrund af etnisk op-

rindelse, herunder etniske danskeres diskrimination af etniske minoriteter,

såvel som intern diskrimination etniske minoriteter imellem.

Med udgangspunkt i lovgivningen og forskningen om diskrimi-

nation på baggrund af etnisk oprindelse definerer vi i denne rapport dis-

krimination på baggrund af etnisk oprindelse som: Handlinger og hand-

lingsmønstre, der direkte eller indirekte sigter mod eller medvirker til

usaglig forskelsbehandling af personer eller grupper på grund af etnisk

oprindelse. Med usaglig menes ulovlig forskelsbehandling i form af, at en

person behandles eller stilles ringere end andre, fratages eller nægtes al-

ment gældende rettigheder og friheder og/eller er udsat for chikane.

Endvidere skelner vi der mellem:



Oplevet eller subjektiv diskrimination, som måske er lovstridig, men

ikke nødvendigvis omfattet af lovgivningen.

Faktisk eller objektiv diskrimination, som er en konkret ulovlig for-

skelsbehandling.

Chikane eller chikanøs adfærd, som er en konkret ulovlig forskels-

behandling.

Det vil sige, at hvor den faktiske diskrimination og chikane er diskrimi-

nation, som er i strid med lovgivningen, dækker den oplevede diskrimi-

nation over en oplevelse af at være udsat for diskrimination. I denne

rapport er der fokus på såvel den oplevede som den faktiske diskrimina-

tion, herunder chikane.

Formålet med undersøgelsen bag denne rapport er at udvikle

metoder til valide målinger af oplevet og faktisk diskrimination, der kan

anvendes til fremtidige undersøgelser på området. Dette sker gennem tre

delundersøgelser. Den første delundersøgelse omfatter et litteraturstudie

på området. Dette studie danner grundlag for en operationalisering af

begreber i relation til afdækning af forskellige former for diskrimination.

I forbindelse med litteraturstudiet redegør vi for hidtil anvendte metoder

til måling af henholdsvis oplevet og faktisk diskrimination samt chikane.

Redegørelsen har til formål at belyse problematikker med hensyn til må-

ling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse og leder frem til

overvejelser omkring nye metoder til måling af denne type diskrimination.

Den anden delundersøgelse består af udvikling af valide spørgsmål til

måling af oplevet diskrimination, der kan anvendes i forbindelse med

interview- og spørgeskemaundersøgelser. Den tredje delundersøgelse

omfatter udvikling af et idékatalog med oplæg til alternative metoder til

måling af faktisk diskrimination på forskellige områder som arbejde, ud-

dannelse, offentlige myndigheder, det offentlige rum, samt kultur og fri-

tid.

BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

Denne rapports begrebsliggørelse af diskrimination på baggrund af et-

nisk oprindelse tager primært udgangspunkt i to områder henholdsvis

lovgivningen og forskningen på området.

LOVGIVNING OM DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNISK

OPRINDELSE

Der findes ikke i dansk lovgivning et generelt forbud mod diskrimination,

som omfatter alle diskriminationsgrunde og alle samfundsområder. Der-

imod er der flere forskellige love, som både vedrører diskrimination på

arbejdsmarkedet og på andre samfundsområder, hvor loven taler om ak-

tiviteter af offentlig karakter. Således indeholder dansk lovgivning en

række civil- og strafferetslige bestemmelser, som omfatter lov om etnisk

ligebehandling, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race,

lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. samt

enkelte paragraffer i straffeloven.

Jævnfør lov om etnisk ligebehandling og lov om forbud mod

diskrimination på arbejdsmarkedet mv. omfatter faktisk diskrimination

både direkte diskrimination, indirekte diskrimination, chikane og instruk-

tion (sidstnævnte finder sted, når en person giver instrukser til en anden

part om at diskriminere nogen).

Lov om etnisk ligebehandling forbyder direkte eller indirekte

forskelsbehandling i form af, at personer får ringere behandling eller er

ringere stillet end andre, eller i form af chikane, på grund af race eller

etnisk oprindelse. Loven muliggør, at den person, der anser sig for kræn-

ket, kan påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at for-

mode, at der har fundet forskelsbehandling sted. Loven gælder i forbin-

delse med social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,

sociale goder, uddannelse, adgang til og levering af diverse servicer som

varer og tjenesteydelser, herunder bolig. Loven gælder ikke på områder,

der er omfattet af Lov mod forbud af forskelsbehandling på arbejdsmar-

kedet mv. eller for udøvelse af aktiviteter af ren privat karakter.

I forbindelse med forskelsbehandling på arbejdsmarkedet funge-

rer lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv., der

gælder både for offentlige og private virksomheder, og som forbyder

både direkte og indirekte forskelsbehandling på baggrund af race, hud-

farve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap el-

ler national, social eller etnisk oprindelse. Denne lov gælder over for

lønmodtagere eller ansøgere til stillinger ved ansættelse, afskedigelse, for-

flyttelse, forfremmelse, eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.

vedrører adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, og den angår

relationen mellem en virksomhed og dens kunder, klienter, forbrugere,

aftagere, m.v. Ifølge denne lov må ingen, som befinder sig inden for er-

hvervsmæssig eller almennyttig virksomhed og som yder en service, for-

skelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, national eller etnisk

oprindelse, tro eller seksuel orientering. Dette omfatter desuden handlin-

ger som at nægte en person adgang til steder og begivenheder, der er åb-

ne for almenheden.

Straffelovens § 266b forbyder offentlige og tilsigtet truende, for-

hånende og nedværdigende udtalelser og propaganda mod en gruppe

personer på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro

eller seksuel orientering, herunder chikane. Ligeledes findes andre para-

graffer i straffelovgivningen, der forbyder diskrimination på baggrund af

etnisk oprindelse, fx straffelovens bestemmelse mod hadforbrydelser (§

81, nr. 6.), der omfatter forbrydelser, der helt eller delvist er motiveret på

grund af etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Desuden henviser grundloven af 1849 til, at ingen personer på

baggrund af etnisk oprindelse og religion kan berøves grundlæggende

borgerlige og politiske rettigheder. Her betones religionsfrihed, forsam-

lings- og foreningsfrihed samt presse- og ytringsfrihed.

Forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. findes og-

så i den internationale lovgivning fx i FN-konventionen om afskaffelse af

alle former for racediskrimination, i FN’s menneskerettighedserklæring

samt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Som det fremgår, omfatter lovgivningen om diskrimination på

baggrund af etnisk oprindelse udelukkende aktiviteter af offentlig karak-

ter, og ikke aktiviteter af privat karakter. Fokus er på offentlige steder

som fx virksomheder, social sikring og sundhedspleje, uddannelse, ar-

bejdsplads og det offentlige rum, med fokus på diskriminationens ud-

tryksformer fra generel ringere eller dårlig behandling, nægtelse af adgang

til offentlige steder/arrangementer, verbale ytringer og forbrydelser af

voldelig karakter. Lovgivningen omfatter faktisk diskrimination og chi-

kane. Det betyder imidlertid ikke, at andre former for diskrimination,

som den oplevede diskrimination, ikke er relevant. Institut for Menne-

skerettigheder fremhæver bl.a., at den oplevede diskrimination ligeledes

bør tages alvorligt.

Desuden har den tidligere regering (2001-2011) påpeget, at den

oplevede diskrimination er væsentlig at indkredse, bl.a. fordi den ligesom

den faktiske diskrimination kan fremme følelsen af eksklusion (Regerin-

gen, 2010). Dette har således også været et emne, som forskningen på

området har søgt at belyse.

FORSKNING OM DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNISK OPRINDELSE

I en dansk sammenhæng er forskning i diskrimination på baggrund af

etnisk oprindelse et forholdsvist nyt område. Dette hænger bl.a. sammen

med, at det først i nyere tid er blevet et konkret indsatsområde. Samtidig

har den oplevede diskrimination et omfang, der kan anses for at være

problematisk. Internationale undersøgelser peger på, at Danmark er

blandt de lande i Europa, som har den højeste forekomst af oplevet dis-

krimination på bagrund af etnisk oprindelse og religion (Directorate Ge-

neral Employment, Social Affairs & Equal Opportunities, 2009). En un-

dersøgelse af diskriminationsomfanget i Københavns Kommune viser

desuden, at omtrent dobbelt så mange personer med etnisk minoritets-

baggrund som etniske danskere oplever at blive diskrimineret; det er

overvejende etnicitet og religion, der nævnes som årsag til diskriminatio-

nen. I mange tilfælde opleves diskriminationen i det offentlige rum, fx i

den kollektive trafik (Catinét, 2010). Der er dog ligeledes undersøgelser,

som viser, at mange mandlige efterkommere med etnisk minoritetsbag-

grund oplever at blive afvist på diskoteker, og at en forholdsvis høj andel

dvs. mellem 15 og 24 procent, har oplevet diskrimination i forbindelse

med job og jobsøgning (Mogensen & Matthiessen, 2000; Møller & To-

geby, 1999; Nørregaard-Nielsen & Rosenmeier, 2007). Blandt andet viser

en af de nyere undersøgelser på området, Medborgerskabsundersøgelsen,

som er udført af den tværministerielle arbejdsgruppe for bedre integrati-

on (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2011), at der

er en sammenhæng mellem oplevet manglende anerkendelse af egne kva-

lifikationer og oplevet diskrimination – både på arbejdsmarkedet og i

anden sammenhæng. Oplevet manglende anerkendelse varierer på bag-

grund af køn, alder og religion. Fx oplever religiøst praktiserende perso-

ner i særlig grad manglende anerkendelse.

Dette fremgår af hjemmesiden www.sigfranu.dk/HvadErDiskrimination.aspx

Den første danske undersøgelse af oplevet diskrimination blandt

etniske minoriteter (Møller & Togeby, 1999), som blev iværksat på Eu-

roparådets opfordring, viser, at etniske minoriteter i Danmark oplever

diskrimination på en række områder, i forbindelse med bl.a. arbejde og

deltagelse i det offentlige rum samt i kultur og fritidslivet. Desuden ople-

ver visse grupper, især med baggrund i Somalia og Palæstina, mere dis-

krimination end andre etniske minoritetsgrupper. Sidenhen er der blevet

iværksat flere lignende undersøgelser, herunder kvantitative målinger af

diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse i forskellige kontekster

(bl.a. Catinét, 2008; Jacobsen & Zarrehparvar, 2008; Københavns Kom-

munes Inklusionsbarometer, 2010, 2011).

Hovedparten af de danske undersøgelser, der er lavet inden for

de sidste to årtier, omhandler oplevet diskrimination og i mindre omfang

faktisk diskrimination og chikane. For både den oplevede og den faktiske

diskrimination gælder dog, at der endnu mangler metodiske redskaber,

som muliggør mere præcise og systematiske undersøgelser af forekom-

sten og karakteren af diskriminationen. Manglen på målinger og under-

søgelser af, i hvilket omfang der findes oplevet og faktisk diskrimination,

er således fortsat en udfordring i forhold til at iværksætte indsatser mod

diskrimination. Dels kan det være problematisk at afgøre, om og hvornår

handlinger udgør konkret diskrimination, dels kan det være vanskeligt at

udarbejde entydige målemetoder. Denne undersøgelse bidrager inden for

dette felt ved 1) at udvikle kvalificerede, valide spørgsmål til at undersøge

oplevet diskrimination og 2) at udvikle modeller for alternative metoder

til at undersøge faktisk diskrimination.

RAPPORTENS INDHOLD

Rapporten består af fire kapitler. Kapitel 1 ”Diskrimination på baggrund

af etnisk oprindelse – en begrebsafklaring” tager afsæt i et litteraturstudie,

der gør det muligt at operationalisere diskriminationsbegrebet med hen-

blik på at afdække forskellige former for og dimensioner af diskriminati-

on. På baggrund af litteraturstudiet udarbejder vi en redegørelse, som

belyser fordele og ulemper ved de hidtil anvendte metoder til at afdække

og måle omfanget af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. I

redegørelsen fokuserer vi på måling af oplevet diskrimination, faktisk

diskrimination og chikane. Redegørelsen er i praksis en kortlægning af

hovedsageligt danske målinger af diskrimination på baggrund af etnisk

oprindelse bl.a. kvantitative undersøgelser baseret på surveys, kvalitative

undersøgelser, eksperimentelle målinger og erfaringer fra eksisterende

opgørelser af anmeldelser af diskrimination. Redegørelsen bidrager til at

systematisere viden på feltet og peger på fordele og ulemper i metodiske

tilgange, som skal danne baggrund for fremtidige målinger på området.

Kapitel 2 ”Metodeudvikling – udvikling af valide spørgsmål til

måling af oplevet diskrimination” indeholder en operationalisering af

diskrimination, der danner fundament for udviklingen af valide spørgs-

mål, der kan anvendes i forbindelse med interview- og spørgeskemaun-

dersøgelser. Kapitlet belyser relevante overvejelser i forbindelse med

konstruktionen af spørgsmål, bl.a. via den kvalitetssikring, der er foreta-

get af spørgsmålene. Endelig fremsættes de udarbejdede spørgsmål til

måling af oplevet diskrimination på baggrund af etniske oprindelse.

Kapitel 3 ”Faktisk diskrimination – en oversigt over erfaringer

og metoder” redegør for eksisterende viden og erfaringer på området fra

danske og primært internationale undersøgelser. På baggrund af dette

kapitel udvikles i kapitel 4 et ”Idékatalog over metoder til måling af fak-

tisk diskrimination”. Idékataloget indeholder metoder til måling af fak-

tisk diskrimination inden for en række samfundsområder som arbejde,

uddannelse, offentlige myndigheder, det offentlige rum samt kultur og

fritid. Dette idékatalog er tænkt som en idébank, hvor der kan hentes

inspiration til fremtidige undersøgelser af faktisk diskrimination.

KAPITEL 1

DISKRIMINATION PÅ

BAGGRUND AF ETNISK

OPRINDELSE – EN

BEGREBSAFKLARING

Hensigten med undersøgelsen bag denne rapport er at udvikle metoder

til valide målinger af diskrimination, dvs. målinger, der rent faktisk måler

det, de har til hensigt at måle. Validiteten hænger ofte sammen med,

hvor præcist og eksplicit undersøgelsens objekt (her: diskrimination) de-

fineres og operationaliseres, og dette kapitel vil derfor specificere den

forståelse af diskrimination, der ligger til grund for den samlede undersø-

gelse. Kapitlet starter med en begrebsafklaring af diskrimination på bag-

grund af etnisk oprindelse, som er baseret på en systematisk litteratur-

søgning – og et studie af primært dansk litteratur og i et vist omfang in-

ternational litteratur på området. Begrebsafklaringen munder bl.a. ud i en

skelnen mellem oplevet diskrimination, faktisk diskrimination og chikane,

som er gennemgående for denne undersøgelse. Dernæst følger en rede-

gørelse for hidtil anvendte metoder til måling af forskellige former for

diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Begrebsafklaringen har

til formål at kaste lys over de problematikker, der findes, med hensyn til

måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse, og danne

grundlag for senere at kunne pege på nye metoder til måling af oplevet

diskrimination, faktisk diskrimination og chikane.

BEGREBSAFKLARING

I denne rapport definerer vi diskrimination på baggrund af etnisk oprin-

delse som: Handlinger og handlingsmønstre, der direkte eller indirekte

sigter mod eller medvirker til usaglig forskelsbehandling af personer eller

grupper på grund af etnisk oprindelse.

At begrebsliggøre diskrimination er en kompliceret opgave. Be-

grebet indeholder nuancer og flertydigheder, som er afgørende dels for

målinger af diskrimination, dels for at opnå bedre viden om diskriminati-

on. Derfor redegør vi i det følgende for, hvordan delelementerne af den-

ne begrebsdefinition skal forstås.

Først beskrives diskriminationsbegrebets elementer, hvorefter

diskrimination som begreb afgrænses i forhold til relaterede begreber

som racisme og fordomme. Denne afgrænsning skal bidrage til en øget

forståelse af, hvad der ligger bag diskrimination, og under hvilke forskel-

lige former diskrimination kan komme til udtryk.

DISKRIMINATION OG FORSKELSBEHANDLING

En anledning til forvirring omkring definitioner af begrebet diskriminati-

on er, at spørgsmål om diskrimination angår både objektive og moralske

komponenter. Sager om diskrimination handler både om at afgøre, hvor-

vidt personer behandles forskelligt på grundlag af specifikke karakteristi-

ka som fx etnicitet, alder eller køn, og om denne forskelsbehandling er

moralsk forsvarlig (Banton, 1994). At børn ikke kan købe alkohol i et

supermarked, anses eksempelvis generelt for moralsk forsvarligt (endda

moralsk nødvendigt), mens det ville være lovstridigt at underlægge voks-

ne mænd samme forbud.

Forskelsbehandling er således ikke per definition negativ, og det

er nødvendigt at identificere og forstå årsagssammenhænge. For at fast-

holde og identificere nuancer benytter nogle forskere derfor en bred de-

finition, hvor diskrimination bestemmes som enhver forskelsbehandling

baseret på en bestemt gruppe af mennesker. Denne forskelsbehandling

kan efterfølgende kategoriseres som enten

saglig

eller

usaglig,

hvilket i en

lovgivningsmæssig sammenhæng refererer til

lovlig

eller

ulovlig

forskelsbe-

handling (Banton, 1994).

Lovlig forskelsbehandling har en objektiv, saglig begrundelse (fx

pensionistrabat i bussen), og kan i nogle sammenhænge ligefrem være

påkrævet. Det betyder, at lovgivning vedrørende forskelsbehandling ikke

nødvendigvis henviser til, at alle skal behandles

lige,

men derimod til, at

alle skal

ligestilles

(Zarrehparvar & Olsen, 2008). Det indebærer i praksis,

at det i nogle situationer kan være nødvendigt at behandle personer for-

skelligt afhængigt af deres position. For eksempel vil en person med be-

grænsede dansksprogskundskaber have behov for særlig undervisning for

at blive ligestillet til jobsøgning på det danske arbejdsmarked, og elever

med begrænsede dansksprogskundskaber vil i den danske folkeskole ha-

ve behov for målrettet danskundervisning for at være ligestillet til at

modtage øvrig undervisning. Således kan man sige, at den

usaglige

for-

skelsbehandling opstår, hvis lige forhold bliver behandlet forskelligt, eller

hvis forskellige forhold bliver behandlet ens, uden hensyntagen til deres

forskellighed (Banton, 1994).

Ved ulovlig forskelsbehandling forstår man således, at menne-

sker med bestemte egenskaber bliver behandlet eller belønnet forskelligt

fra andre, samtidig med at disse egenskaber ikke giver nogen objektiv

eller saglig berettigelse for forskelsbehandlingen – dvs. der er tale om

usaglig forskelsbehandling.

I de fleste sammenhænge benyttes begrebet dis-

krimination mere eller mindre synonymt med ”usaglig forskelshandling”,

herunder i dansk lovgivning Dansk Institut for Menneskerettigheder ud-

dyber endvidere denne terminologi, således at diskrimination betyder, at

en person (på baggrund af fx sin etniske oprindelse) ikke kan deltage på

lige vilkår med andre eller ikke har de samme muligheder som andre i

samfundet. Herunder hører også at have lige

adgang,

og diskrimination

handler dermed også om

eksklusion

– dvs. at en person nægtes ad-

gang/afvises i forskellige sammenhænge i samfundet (Zarrehparrar &

Berg, 2005, s. 21).

HANDLINGER OG HANDLINGSMØNSTRE – INSTITUTIONEL

DISKRIMINATION

Diskrimination kan være enkeltstående handlinger, og diskrimination kan

forekomme som rutinemæssige handlingsmønstre. Rutinemæssig diskri-

mination kaldes også ”institutionel diskrimination” og forstås her som

handle- eller adfærdsmønstre, som reproduceres på baggrund af sam-

fundsmæssige regler, ressourcer og magt. Den institutionelle diskrimina-

tion betegner således samfundsmæssig hverdagspraksis og vaner – det

der ”tages for givet” – og den kan eventuelt være formaliseret i fastlagte

og formulerede retningslinjer. Sådanne retningslinjer kan fx være en ar-

bejdsplads’ specifikke rekrutteringsmønstre (Larsen, 2000).

I nogle tilfælde skelnes der mellem institutionel og strukturel

diskrimination, hvor den institutionelle diskrimination udøves af konkre-

te aktører, hvad enten det drejer sig om fx individer, virksomheder eller

kommunale og statslige myndigheder, og den strukturelle diskrimination

er forankret i økonomiske, politiske, sociale og kulturelle samfundsstruk-

turer, som fastholder nogle grupper i underordnede positioner. I andre

tilfælde udelades den strukturelle diskrimination helt, eller den inkluderes

i den institutionelle diskrimination (Mikkelsen, 2008). I nærværende un-

dersøgelse medtages den strukturelle diskrimination som en del af den

institutionelle diskrimination, men da det kan være vanskeligt at doku-

mentere den strukturelle diskrimination, bl.a. fordi den griber ind i andre

grundlæggende fordelingsmekanismer i samfundet, vil vores fokus pri-

mært være på institutionel diskrimination i form af organiserede former

for adfærd og social praksis.

Etniske minoriteter udsættes således for institutionel diskrimina-

tion, hvis de på grund af deres etnicitet er dårligere stillet som følge af

forhold som vaner, arbejdsmarkedsstrukturer, formelle retslige normer,

værdier osv., hvor disse forhold er skabt af majoriteten (Lippert-

Rasmussen, 2007, s. 31). Hvis etniske minoriteter fx modtager mindre

patientinformation på et sygehus, fordi plejepersonalet antager, at de ikke

forstår de pågældende anvisninger, er der tale om en rutinemæssig dis-

krimination (Wilhjelm, 2002).

Grunden til, at vi sondrer mellem ikke-institutionel og institutio-

nel samt mellem handlinger og handlemønstre, er, at vi ønsker at illustre-

re, at diskrimination både kan være udslag af enkeltpersoners handlinger

og udslag af samfundsmæssige vaner og rutiner. Teoretiske diskussioner

af diskrimination er typisk opmærksomme på sondringen, men konkrete

undersøgelser af omfanget af diskrimination tager sjældent højde for, at

diskrimination også kan forekomme i mere eller mindre legitimerede

handlemønstre. Undersøgelser af diskrimination bør imidlertid være op-

mærksomme på skellet mellem handling og handlingsmønstre, ikke bare

for at afdække det reelle omfang af diskrimination, men også for at give

mulighed for iværksættelse af en målrettet indsats imod diskrimination.

Handlingsmønstre kan dog være svære at måle. Det kræver særlige me-

todedesign (se kapitel 3 og 4 for overvejelser om dette).

DIREKTE OG INDIREKTE DISKRIMINATION

Diskrimination kan endvidere være både direkte og indirekte, hvilket bl.a.

fremgår af dansk lovgivning om diskrimination på baggrund af etnisk

oprindelse (se indledningen til denne rapport). Direkte diskrimination er

konkrete handlinger, der medfører udelukkelse eller ringere behandling

på baggrund af fx etnicitet. Det kan fx være en arbejdsgiver, der til en

opslået stilling vælger en person med etnisk dansk baggrund frem for en

person med etnisk minoritetsbaggrund, selvom sidstnævnte er bedst kva-

lificeret og egnet. Indirekte diskrimination er handlinger, som i grunden

er blinde for ”etnicitet” eller ”race”, men som i praksis har etnisk diskri-

minerende effekter (Schierup, 1993). Det er med andre ord handlinger,

der ikke i sig selv er diskriminerende, men som i den pågældende sam-

menhæng resulterer i diskrimination.

Indirekte diskrimination kan være vanskelig at få øje på, idet den

umiddelbart kan være løsrevet fra spørgsmål om etnisk oprindelse. For

eksempel kan en arbejdsgivers krav om bestemt uniformering forekom-

me som et neutralt kriterium, men hvis dette krav reelt udelukker be-

stemte religiøse eller etniske grupper fra ansættelse, kan det være en form

for indirekte diskrimination (Justesen, 2003). Her er det nødvendigt at

vurdere, om en sådan bestemmelse er sagligt begrundet (fx af sikker-

hedsmæssige årsager), eller om der er tale om en usaglig bestemmelse

med en skæv virkning over for en bestemt etnisk gruppe.

Det kan i nogle sammenhænge være vanskeligt at foretage et

skarpt skel mellem indirekte diskrimination og institutionel diskriminati-

on. Ovennævnte eksempel kan fx være begge dele afhængig af den på-

gældende virksomheds rekrutteringsstrategier over tid.

BEVIDST OG UBEVIDST DISKRIMINATION

Diskrimination defineres inden for både dansk og international lovgiv-

ning som en handling, dvs. noget, som nogen (eller noget) gør, mens vo-

res begrebsdefinition endvidere understreger institutionelle, rutinemæssi-

ge handlinger. En central pointe er i begge tilfælde, at både handlin-

gens/handlingsmønstrets

hensigt

virkning

kan være afgørende for at

bestemme, om der er tale om diskrimination. Baseret på FN’s konventi-

on om racediskrimination fra 1965 definerer dansk lovgivning således

diskrimination som enhver handling, der har til formål eller virkning at

udelukke personer – eller behandle personer ringere – på grund af deres

etnicitet. Med andre ord kan handlingen være bevidst diskriminerende,

eller den kan være ubevidst diskriminerende, derved at den har uforudse-

te konsekvenser i form af diskrimination.

SAMLET DEFINITION AF DISKRIMINATION

Med udgangspunkt ovenstående beskrivelse af diskrimination, definerer

vi således begrebets elementer som: Handlinger og handlingsmønstre,

der direkte eller indirekte sigter mod eller medvirker til usaglig forskels-

behandling af personer eller grupper på grund af etnisk oprindelse.

Med udgangspunkt i såvel lovgivning som forskningen på områ-

det foretager vi i det følgende en yderligere indkredsning af de forskellige

dimensioner af diskrimination som usaglig forskelsbehandling. Hensigten

hermed er at opnå en så bred og nuanceret dækning af omfanget og ka-

rakteren af diskriminationen som muligt.

I dansk lovgivning betyder usaglig forskelsbehandling, at en per-

son får en ringere behandling end andre, stilles ringere end andre eller

udsættes for chikanøs adfærd på baggrund af sin etniske oprindelse. Det

vil sige, at man bliver udsat for diskrimination, hvis man ikke kan deltage

på lige vilkår med andre eller ikke har de samme muligheder som andre i

samfundet, fx i skolen eller på arbejdspladsen (Beskæftigelsesministeriet,

2008; Justitsministeriet, 1987; www.sigfranu.dk; Social- og Integrations-

ministeriet, 2012; Zarreparrar & Berg, 2005). Dette fokus på muligheder,

rettigheder og friheder går igen i FN’s menneskerettighedserklæring,

hvoraf det fremgår, at enhver har krav på alle de rettigheder og friheder,

som nævnes i erklæringen, uden forskelsbehandling af nogen art (FN’s

menneskerettighedserklæring, artikel 2) samt i den danske grundlovs

formulering af grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder, som er

gældende for alle, herunder bl.a. religionsfrihed, forsamlings- og for-

eningsfrihed samt presse- og ytringsfrihed. Lov om forbud mod for-

skelsbehandling på grund af race mv. (§ 1) betoner desuden forskelsbe-

handling som dét at være nægtet adgang til et sted, en sammenkomst el-

ler lignende, der er åbent for almenheden. Desuden omhandler straffelo-

vens § 266b diskriminerende adfærd/ytringer, udøvelse af chikane, i

form af, at personer eller grupper udsættes for en optræden, der er tru-

ende, forhånende eller nedværdigende på grund af deres etniske oprin-

delse.

Disse forskellige dimensioner af diskrimination som usaglig for-

skelsbehandling, der er indeholdt i lovgivningen, har genklang i de forsk-

ningsbaserede undersøgelser på området, som på forskellig vis tager ud-

gangspunkt i dimensionerne. Undersøgelserne begrebsliggør diskrimina-

tion på baggrund af etnisk oprindelse som følgende: ”ringere/dårlig be-

handling” (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2011;

Møller & Togeby, 1999), herunder ”nægtet adgang” til fx steder, ydelser,

uddannelse, job og bolig (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og In-

tegration, 2011; Møller & Togeby, 1999; Vikkelsø Slot, 2008, 2011); ”uli-

ge rettigheder”, fx nægtelse eller fratagelse af ret til hjælp fra det offentli-

ge, til religionsfrihed samt til at bære kulturelle og religiøse symboler (In-

denrigsministeriets tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen

i Danmark, 2000, 2007; Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-

gration, 2011; Møller & Togeby, 1999; Vikkelsø Slot, 2008, 2011) ”chi-

kane” i form af drilleri, hån og nedværdigende bemærkninger (Møller &

Togeby, 1999; Vikkelsø Slot, 2008, 2011). Disse dimensioner af diskri-

mination på baggrund af etnisk oprindelse danner udgangspunkt for vo-

res definition af diskrimination og operationalisering af henholdsvis op-

levet og faktisk diskrimination, som beskrives nærmere i kapitel 2 og 3.

På baggrund af lovgivningen og forskningen på området kan vi sammen-

fattende konkludere, at diskrimination består af følgende væsentlige di-

mensioner:



At en person eller gruppe er udsat for ringere behandling gennem

handlinger eller handlingsmønstre, der direkte diskriminerer, fx ude-

lukkelse på baggrund af etnisk oprindelse. Her kan der være tale om,

at personer eller grupper nægtes adgang til et sted, sammenkomst el-

ler lignende, der er åben for almenheden, fx på grund af udseen-

de/beklædning m.m., som henviser til etnisk oprindelse. En person

eller gruppe kan også være ringere stillet gennem handlinger eller

handlingsmønstre, der indirekte diskriminerer. Det kan fx dreje sig

om en umiddelbart neutral bestemmelse eller praksis, som stiller

personer eller grupper med anden etnisk oprindelse ringere end an-

dre.

At en person eller gruppe er frarøvet grundlæggende rettigheder,

friheder og lige vilkår på grund af sin etniske oprindelse. Det kan fx

dreje sig om nægtelse eller fratagelse af ret til hjælp fra det offentlige,

af forsamlings- eller foreningsfriheden eller af religionsfriheden.

At en person eller gruppe bliver chikaneret, hvilket eksempelvis kan

komme til udtryk ved, at personen eller gruppen bliver truet, forhå-

net eller nedværdiget på grund af sin etniske oprindelse.

”Ringere behandling” henviser til forskellige niveauer af eksklusion fra

områder, der er alment tilgængelige. ”Frarøvelse” af grundlæggende ret-

tigheder omfatter nægtelse eller fratagelse af almene rettigheder samt fri-

heder til at udtrykke interesser, der fx er forbundet med etnicitet eller

religion. ”Chikane” henviser til konkrete krænkende handlinger. Det skal

fremhæves, at dimensionerne kan virke hver for sig. Det er ikke nødven-

digt, at alle dimensioner er til stede, for at der kan være tale om diskrimi-

nation. Desuden kan de forskellige dimensioner af diskrimination relate-

re sig til både oplevet og faktisk diskrimination.

OPLEVET OG FAKTISK DISKRIMINATION SAMT CHIKANE

Undersøgelser af og indsatser imod diskrimination skelner ofte mellem

oplevet diskrimination, faktisk diskrimination og chikane. Vi foretager

samme skelnen i denne rapport. I det følgende præciserer vi, hvad der

forstås ved de tre former for diskrimination.

Oplevet diskrimination

kaldes også ”subjektiv diskrimination” og

udtrykker en oplevelse af at blive udsat for usaglig forskelsbehandling

enten af andre borgere eller på baggrund af samfundsmæssige forhold.

Ved forskelsbehandling mener vi her, at personer eller grupper oplever,

at de på grund af deres etniske baggrund får ringere behandling eller er

ringere stillet end andre, fratages eller nægtes almengældende rettigheder

og friheder eller er udsat for chikane. Hvis en person bliver afvist ved

indgangen til et diskotek, og vedkommende selv tolker denne afvisning

som en afvisning med baggrund i egen etniske oprindelse, er der tale om

oplevet diskrimination. Den krænkede kan imidlertid ikke nødvendigvis

påvise, at diskriminationen faktisk har fundet sted. Derfor er oplevet dis-

krimination heller ikke nødvendigvis omfattet af lovgivningen. Uanset

om den oplevede diskrimination omfatter handlinger, som er i strid med

lovgivningen eller ej, er den væsentlig at indkredse, bl.a. fordi den lige-

som den faktiske diskrimination kan fremme følelsen af eksklusion (Re-

geringen, 2010).

Faktisk diskrimination

forstår vi som ”objektiv diskrimination”,

der omfatter konkret ulovlig forskelsbehandling, der indebærer, at perso-

ner eller grupper får en ringere behandling eller er ringere stillet end an-

dre, fratages eller nægtes almengældende rettigheder og friheder eller er

udsat for chikane på grund af deres etniske oprindelse (jf. bl.a. Beskæfti-

gelsesministeriet, 2008; FN, 2948, 1965; Justitsministeriet, 1987, 2011;

Justitsministeriet, 1998; Social- og Beskæftigelsesministeriet, 2012). Bliver

man udsat for denne form for diskrimination, indebærer det, at man ikke

kan deltage på lige vilkår med andre, eller ikke har de samme muligheder

som andre i samfundet. Hvis en person får afslag på en jobansøgning

eller bliver afvist ved indgangen til et diskotek alene på grund af sin etni-

ske baggrund, er der tale om faktisk diskrimination.

Chikane

er forskelsbehandling, hvor der finder en uønsket op-

træden sted i relation til en persons race, hudfarve, religion, køn, seksua-

litet osv., med det formål at krænke en persons værdighed og skabe et

truende, nedværdigende eller ubehageligt klima for den pågældende (jf.

Beskæftigelsesministeriet, 2008; Social- og Beskæftigelsesministeriet,

2012). Chikanøs adfærd kan være rettet mod en eller flere konkrete en-

keltpersoner og kan antage flere forskellige former af fysisk eller psykisk

karakter. Der kan være tale om nedværdigende vittigheder, ytringer eller

tilråb, som udtrykkes med det formål eller den virkning at krænke en

persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt

klima for den pågældende. Chikanøs adfærd er forbudt ved lov på linje

med faktisk diskrimination.

Den primære sondring mellem faktisk diskrimination, chikane

og oplevet diskrimination består i, at faktisk diskrimination og chikane er

lovstridige, mens oplevet diskrimination er en oplevelse af en ver-

bal/ikke-verbal handling, der

måske

er lovstridig. De tre former for dis-

krimination kan således forekomme sammenhængende eller adskilt. Et

tænkt eksempel, hvor der er et sammenfald mellem den oplevede og den

faktiske diskrimination, er en jobsamtale, hvor en person med etnisk mi-

noritetsbaggrund oplever at blive udsat for chikanøs adfærd og efterføl-

gende bliver fravalgt til fordel for en dårligere kvalificeret person med

majoritetsbaggrund. Der vil imidlertid ikke altid være overensstemmelse

mellem den oplevede og den faktiske diskrimination. For det første kan

der være situationer, hvor der reelt sker en diskriminerende handling,

uden at det opleves som sådan. Dette kan enten være, fordi den person,

der udsættes for diskrimination, ikke er klar over, at det forekommer,

eller fordi personen selv oplever forskelsbehandlingen som legitim. For

det andet kan der være situationer, der tolkes subjektivt som diskrimina-

tion, uden at der rent faktisk foregår en usaglig forskelsbehandling (Møl-

ler & Togeby, 1999).

HVAD LIGGER DER BAG DISKRIMINATION?

Vi forstår diskrimination som handlinger eller handlingsmønstre – dis-

krimination er med andre ord noget, som nogen eller noget gør (eller

vælger ikke at gøre). I den sammenhæng er det oplagt at stille spørgsmå-

let:

hvorfor?

Det er ikke muligt at give et entydigt svar til dette spørgsmål,

og vi har heller ikke til hensigt at gå i dybden med de sociale, psykologi-

ske og økonomiske teorier, der eventuelt kan give bud på, hvilke meka-

nismer der ligger bag diskrimination. Vi vil dog kaste et kort blik på nog-

le overordnede typer af diskrimination, som forskningen typisk skelner

mellem, nemlig præferencediskrimination og statistisk diskrimination

(Hedegaard & Tyran, 2011; Jacobsen & Liversage, 2010; Lippert-

Rasmussen, 2007).

Præferencediskrimination

betegner modvilje over for at interagere

med personer fra bestemte etniske grupper. På arbejdsmarkedet kan det

fx komme til udtryk ved, at en arbejdsgiver ikke vil ansætte personer med

en specifik etnisk oprindelse, fordi arbejdsgiveren ikke ”bryder sig om”

disse eller antager, at eventuelle kunder og øvrige ansatte ikke ”bryder sig

om” disse personer (Bassanini & Saint-Martin, 2008).

Statistisk diskrimination

er, når en person bedømmes ud fra de

kvalifikationer og egenskaber som tilskrives den gruppe, som den pågæl-

dende person tilhører eller antages at tilhøre. Statistisk diskrimination er

således en kategorisering af en persons egenskaber og kvalifikationer ud

fra denne persons etniske oprindelse, køn, alder mv. I arbejdsmarkeds-

sammenhæng kan statistisk diskrimination fx være processer, hvor hele

grupper af ansøgere (fx specifik etnicitet) bliver fravalgt i en rekrutte-

ringsproces på baggrund af formodninger om deres produktivitet (Re-

skin, 2003). Statistisk diskrimination kan også være, at en dørmand på et

diskotek vælger at udelukke personer med bestemt etnicitet på baggrund

af formodninger om (eller erfaring med), at der i så fald vil forekomme

mindre ballade og færre slagsmål på diskoteket.

Ved statistisk diskrimination sker der således rationalisering af

handlinger og foretages valg gennem stereotype beslutninger på grundlag

af personernes gruppetilhørsforhold frem for baseret på deres individuel-

le kompetencer eller egenskaber (Jacobsen & Liversage, 2010; Rydgren,

2004). Sondringen mellem de to typer diskrimination går herved på,

hvorvidt den diskriminerende handling kan tilskrives grader af irrationel

fordomsfuldhed (præference), eller om der i højere grad er tale om ratio-

nelle forventninger (statistisk) baseret på egne eller andres erfaringer

(Hedegaard & Tyran, 2011; Van Dijk, 1985).

Det giver mening at skelne mellem de to typer af diskrimination,

både når man skal måle og bekæmpe diskrimination. Én af grundene til,

at det er værd at adskille de to typer af diskrimination, er, at der herved

åbnes op for en diskussion og undersøgelse af den form for diskrimina-

tion, hvor man ikke entydigt kan pege på handlinger baseret på den en-

keltes fordomsfuldhed og lignende.

DISKRIMINATION VERSUS RACISME

Når vi taler om diskrimination på grund af etnisk oprindelse, dukker be-

grebet ”racisme” ofte op, og det er derfor vigtigt at foretage en klar diffe-

rentiering mellem disse to begreber.

Diskrimination er kort fortalt udtryk for handling eller praksis,

mens racisme udtrykker en opfattelse (Justesen, 2003). Racisme kan i sin

almene form defineres som en antagelse om, at ”race” grundlæggende set

betyder, at mennesker adskiller sig fra hinanden i karakter og evner, og at

nogle ”racer” per definition er andre ”racer” overlegne. Racisme er såle-

des først og fremmest en idelogi. Når det er sagt, er det samtidig nød-

vendigt at være opmærksom på, at racisme er en ideologi, der ville være

meningsløs uden praksis, og en idelogi, der bygger på magtrelationer

mellem mennesker (Krag, 2007; Taguieff, 1999). Racisme kan således

medføre diskrimination af etniske mindretal, men diskrimination af etni-

ske mindretal udspringer ikke nødvendigvis af racisme. Det betyder –

teoretisk set – at forskelsbehandling, som officielt betegnes som ”race-

diskrimination”, ikke nødvendigvis bunder i racistiske ideologier. FN’s

konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (1965)

definerer i artikel 1, stk. 1 ”racediskrimination”:

I denne konvention betyder udtrykket ”racediskrimination” en-

hver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på

grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk

oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække

den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskeret-

tigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske,

økonomiske sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet

område af samfundslivet.

Inden for forskningsverdenen er der stor forskel på, hvordan man for-

står racismebegrebet. Både international og dansk forskning peger på, at

der i den vestlige verden er en problematisk tendens til at antage, at ra-

cisme hører fortiden til – det kunne være i form af USA’s raceadskillelse,

nazismen under 2. Verdenskrig og den sydafrikanske apartheid. Mange

forskere argumenterer derfor for vigtigheden i at fastholde fokus på ra-

cismens eksistens samt sociale og politiske virkelighed (Goldberg, 2006;

Hedetoft, 2006; Hervik, 1999; Jensen, 2010). Inden for denne forskning

insisterer nogle forskere på at holde racismebegrebet adskilt fra begreber

som fx fremmedhad og fordomme og fastholder det væsensforskellige i

at kategorisere (og diskriminere) ud fra på den ene side biologiske og på

den anden side tilegnede kategorier (nation, religion, sprog) (Krag, 2007;

Miles, 1989). Andre forskere er i højere grad tilhængere af en udvikling af

racismebegrebet og argumenterer for, at ”racisme” har ændret sig til det,

nogen betegner ”kulturel fundamentalisme” (Stolcke, 1995), og andre

omtaler som ”ny racisme” baseret på kultur frem for race (Barker, 1990;

Hervik & Jørgensen, 2002).

Uanset tilgangen til racismebegrebet er det nødvendigt at forstå

diskrimination som handling og handlingsmønstre adskilt fra racisme.

Hermed afviser vi ikke nødvendigheden i at undersøge og bekæmpe dis-

krimination, der udspringer af racisme, det er blot ikke hensigtsmæssigt

at antage, at al diskrimination af etniske mindretal er racistisk motiveret.

Problemet ved ukritisk at sammenkæde begreberne er netop, at racisme-

begrebets negative historiske associationer ofte overføres til diskrimina-

tionsbegrebet, som bliver værdiladet i en grad, der kan gøre det svært at

tale sagligt om forekomsten og omfanget af diskrimination.

HIDTIL ANVENDTE METODER TIL MÅLING AF

DISKRIMINATION PÅ BAGGRUND AF ETNISK OPRINDELSE

Som det er fremgået af begrebsafklaringen i dette kapitel, kan der være

flere udfordringer ved at måle oplevet og faktisk diskrimination samt

chikane. Dette afsnit har til formål at præsentere og diskutere fordele og

ulemper ved de anvendte metoder, og det danner grundlag for metode-

overvejelserne i de næste kapitler om måling af oplevet diskrimination og

af faktisk diskrimination.

MÅLINGER AF OPLEVET DISKRIMINATION

Der er foretaget flere kvalitative og især kvantitative undersøgelser af

oplevet diskrimination. Blandt andet har Catinét (2008), Cepos (2008)

samt Møller & Togeby (1999) søgt at belyse den oplevede diskrimination

ved hjælp af spørgeskemaer, mens Nørregaard-Nielsen & Rosenmeier

(2007) og Lindholm & Vinderskov (1997) har benyttet sig af kvalitative

interview i deres undersøgelser. Yderligere har Dokumentations- og

Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC) i 1999 udgivet en

sortbog baseret på 48 klagesager, der omhandler gældende reaktions-

mønstre ved klagesager i Danmark (Lassen, 1999), og Institut for Men-

neskerettigheder samt Københavns Kommune har hver især iværksat

initiativer til at registrere diskrimination.

KVANTITATIVE UNDERSØGELSER

De kvantitative undersøgelser af oplevet diskrimination består af forskel-

lige surveymetoder, bl.a. telefoninterview, elektroniske og udsendte spør-

geskemaer. Disse undersøgelser omhandler typisk oplevelser af diskrimi-

nation på arbejdsmarkedet eller i den enkeltes dagligdagsliv, og målgrup-

pen er en bred gruppe af etniske minoriteter. Spørgeskemaerne er typisk

rettet mod udvalgte etniske minoritetsgrupper og udført på gruppernes

modersmål, hvilket medfører en lavere risiko for sproglige (forståelses-

mæssige) problemer og større mulighed for tilslutning (dvs. mindre bort-

fald), da flere vil forstå, hvad de bliver spurgt om (jf. Mogensen & Ma-

thiessen, 2002). Dog påpeges det, at der er den risiko, at oversættelsen

ikke kan formidle den samme negativitet/positivitet ved et spørgsmål,

ligesom gradueringerne ”ofte”, ”af og til” og ”aldrig”, måske ikke kan

laves på samme måde på andre sprog (Møller & Togeby, 1999)

Spørgeskemaerne om oplevet diskrimination er meget forskellige

i deres måder at måle diskrimination på. Møller & Togeby valgte i 1999

at lave en operationalisering af diskriminationsbegrebet, der har fokus på

konkrete situationer, i forbindelse med bl.a. arbejde, bolig, deltagelse i

offentlige rum og fritidsliv, for derved at afdække forskellige aspekter af

etniske minoriteters liv. Spørgsmålene i undersøgelsen vedrører, hvorvidt

personer med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet modvilje eller

fjendtlighed i kontakt med forskellige institutioner, hvorvidt de har ople-

vet ikke at få job på grund af deres etniske baggrund, hvilket forhold de

har til deres naboer, og om de har oplevet chikane. Svagheden ved Møl-

2. Se henholdsvis www.sigfranu.dk og www.registrerdiskrimination.kk.dk.

ler & Togebys operationalisering er dels, at de ikke er konsekvente i be-

toningen af, om personer oplever disse ting på grund af deres etniske

baggrund, dels at respondenterne ikke på forhånd bliver informeret om,

at spørgsmålene omhandler oplevet diskrimination, og herunder hvad

der menes med diskrimination. På denne måde er respondenterne ikke

indstillet på, hvad undersøgelsen handler om, og de risikerer derfor at

svare på noget andet, end hvad der var hensigten.

Catinéts spørgsmål om diskrimination har været en inspiration

for flere kvantitative undersøgelser på området (Catinét, 2008, 2010; Kø-

benhavns Kommunes Inklusionsbarometer, 2010, 2011; Jacobsen &

Zarrehparrar, 2008; Mikkelsen, 2008). I modsætning til Møller & Togeby

har undersøgelser, der bygger på Catinéts spørgsmål, ikke operationalise-

ret diskriminationsbegrebet. Her spørges der direkte til, hvorvidt den

enkelte person har ”følt sig diskrimineret” i forskellige situationer og

kontekster. Dette har de gjort uden yderligere definition af oplevelsen af

diskrimination, og det er dermed uvist, hvad de enkelte respondenter har

lagt i spørgsmålene.

De forskellige kvantitative undersøgelser spørger ind til oplevet

diskrimination på forskellige måder, og forekommer dermed også at må-

le forskellige ting. Således er undersøgelser som Møller & Togebys (1999)

meget detaljerede med hensyn til at belyse forskellige dimensioner af op-

levelse af diskrimination, men giver samtidig et mere statisk billede af

dette, fordi undersøgelsen ikke er gentaget med jævne mellemrum. Der-

imod er Catinéts undersøgelser (bl.a. 2008, 2010) mindre detaljerede med

hensyn til oplevelser af diskrimination, men kan beskrive, hvorledes dis-

kriminationen forløber over tid og eventuelt forandrer sig, idet undersø-

gelserne gentages jævnligt. Disse forskelle undersøgelserne imellem vid-

ner om, at der er flere forhold, der skal tages i betragtning i tilrettelæggel-

sen af en kvantitativ undersøgelse af oplevet diskrimination.

Spørgerskemametoden har den overordnede fordel, at den kan

give et overblik over, hvor stor problematikken omkring oplevet diskri-

mination er. Dog har de tidligere undersøgelser som nævnt den svaghed,

at de ikke har defineret diskriminationsbegrebet for deres respondenter,

og det på den måde kan have været svært for respondenterne at vide,

hvad de præcist svarer på. Til forskel fra mange undersøgelser definerer

bl.a. Eurobarometers spørgeskemaundersøgelser begrebet diskrimination

som ”ringere behandling end andre på grund af personlige karakteristika”

inden selve spørgsmålene indledes, således at respondenten har mulighed

for mere præcist at vide, hvad der spørges ind til (Directorate General,

Employment, Social Affairs & Equal Opportunities, 2009). Det er dog

en fordel, at der i undersøgelserne spørges ind til konteksten ved diskri-

minationen for at få en fornemmelse af omstændighederne ved den op-

levede diskrimination.

KVALITATIVE UNDERSØGELSER

De kvalitative undersøgelser benytter sig af både interview og analyser af

klagesager i Danmark. Undersøgelserne søger at belyse diskrimination af

etniske minoriteter i hverdagssammenhæng, på arbejdsmarkedet, og i

nattelivet. De kvalitative undersøgelser kan give os en dybere forståelse

af, i hvilke sammenhænge" etniske minoriteter føler sig diskrimineret, og

hvordan de har oplevet diskrimination. Blandt andet beskriver Lindholm

& Vinderskov i ”Generationen der blev kulturpendlere”(1997) unge etni-

ske minoritetsdrenges oplevelse af at blive diskrimineret, når de bliver

udelukket fra de fester, som deres danske kammerater går til. De kvalita-

tive undersøgelser kan dermed give et indblik i de tanker, den oplevede

diskrimination sætter gang i hos de etniske minoriteter, men kan ikke sige

noget om hyppigheden af forekomsten af oplevet diskrimination.

KOMBINATION AF METODER

Det kan være en fordel at kombinere metoderne, så der både kan opnås

en fornemmelse af omfanget af den oplevede diskrimination og af karak-

teren af diskriminationen.

Mogensen & Matthiessen (2002) har i en undersøgelse udført for

Rockwool Fondens Forskningsenhed, ”Indvandrerne og arbejdsmarke-

det – mødet med det danske velfærdssamfund” søgt at undersøge dis-

krimination ved brug af både spørgeskemaer og efterfølgende kvalitative

interview med udvalgte respondenter. I undersøgelsen har man søgt at

belyse, hvorfor en stor del ikke-vestlige indvandrere ikke er i arbejde. Ud

over telefoninterview blev der gennemført interview med 50 udvalgte

respondenter. Disse var udvalgt på baggrund af besvarelser angående

diskrimination i telefoninterviewene, hvor de blev spurgt, om de inden

for de sidste fem år havde fået afslag på et job. Svarede de til ja til dette

spørgsmål, blev de spurgt, om de troede, de var blevet diskrimineret på

grund af alder, køn, etnisk oprindelse eller andet. Da man var interesseret

i en dybere forståelse af oplevelser af diskrimination, valgte man herefter

de personer ud, der havde en oplevelse af at være blevet diskrimineret, til

yderligere kvalitative interview. På denne måde belyses såvel omfanget af

den oplevede diskrimination som oplevelser, tanker og følelser bag.

MÅLINGER AF FAKTISK DISKRIMINATION

Generelt er det blevet påpeget, at der er en mangel på undersøgelser af

faktisk diskrimination i en dansk kontekst (CEPOS, 2008; Indenrigsmi-

nisteriets tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Dan-

mark, 2000; Mogensen & Matthiesen, 2002). Enkelte forsøger at komme

med bud på, hvorledes man kan undersøge fænomenet, fx er det blevet

foreslået at foretage analyser af et stort antal nylige jobbesættelser, hvor

man sætter fokus på ansættelseskriterier og etnisk baggrund blandt afvi-

ste ansøgere (Mogensen & Matthiessen, 2002).

Undersøgelser af faktisk diskrimination sigter mod at afdække

handlinger udført i strid med lovgivningen. Undersøgelserne baseres på

kvantitative metoder, såsom målinger af anmeldelser af diskrimination,

(Jacobsen & Zarrehparvar, 2008; PET, 2010) og surveys (Indenrigsmini-

steriets tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark;

Vikkelsø Slot, 2008, 2011) samt kvalitative metoder som observation og

casestudier (Gitz-Johansen, 2004; Jensen, 2011). Yderligere benytter un-

dersøgelserne såkaldte eksperimentelle metoder til afdækning af dette

område (Arai m.fl., 2008; Arai & Thoursie, 2009; Ferraro & Cummings,

2005; Hedegaard & Tyran, 2011; Hjarnø & Jensen, 1997).

KVALITATIVE UNDERSØGELSER

Undersøgelser af diskrimination baseret på kvalitative metoder er ikke

videre udbredt i dansk sammenhæng. I de få forskningsbaserede under-

søgelser, der findes, er der anvendt observationsstudier på arbejdsmarke-

det (Jensen, 2011) og casestudier på uddannelsesområdet (Gilliam, 2009;

Gitz-Johansen, 2001). Casestudierne har dog ikke direkte til formål at

belyse diskrimination, men berører kun kort dette emne.

I ”Jobsamtaler med etniske minoriteter” har Iben Jensen (2011)

observeret omkring 100 jobsamtaler i Danmark. Hun får via denne me-

tode et billede af såvel verbal som ikke-verbal kommunikation i jobsam-

talesituationen og kan på baggrund heraf fastslå, om der er tale om fak-

tisk diskrimination.

KVANTITATIVE UNDERSØGELSER

De anmeldelsesbaserede undersøgelser af faktisk diskrimination om-

handler forskellige samfundsmæssige områder. Disse undersøgelser fo-

kuserer på antallet af registrerede klager/domafsigelser for at give et bil-

lede af formen og omfanget af diskrimination.

Ligesom i forbindelse med oplevet diskrimination er der gen-

nemført forskellige surveys til måling af faktisk diskrimination. Disse har

dog en anden karakter og forsøger ikke på samme måde at indfange op-

levelser, men i stedet situationer, der er lovstridige. Surveymetoden om-

fatter spørgeskemaer og telefoninterview og ofte med andre personer

end dem, der formodes at opleve diskrimination, fx praktikformidlings-

konsulenter (Vikkelsø Slot, 2011). Man forsøger i den sammenhæng at

kamuflere spørgsmålene, der vedrører faktisk diskrimination, således at

respondenten ikke kan gennemskue, hvad der er etisk korrekt at svare.

Hermed forsøger man at undgå, at respondenterne svarer, hvad de me-

ner, man moralsk set bør gøre, frem for hvad de rent faktisk gør.

EKSPERIMENTELLE UNDERSØGELSER

De eksperimentelle metoder omfatter primært felteksperimenter, men til

dels også laboratorietests. I felteksperimenter lader man to eller flere per-

soner med de samme grundlæggende karakteristika, men med forskellig

etnisk baggrund, fx søge samme stillinger. Hvis det viser sig, at frasorte-

ringen ikke er tilfældig, men følger etniske skillelinjer, er der tale om dis-

krimination (Mikkelsen, 2008). Metoden giver mulighed for at indsamle

et større datamateriale, der antages at være upåvirket af politisk korrekt-

hed. I Danmark er diskrimination i begrænset omfang målt via eksperi-

mentelle metoder (Hedegaard & Tyran, 2011; Hjarnø & Jensen, 1997).

Internationalt benyttes disse metoder dog i bredt omfang inden for for-

skellige samfundsområder som fx arbejdsmarkedet, boligmarkedet, lå-

nemarkedet, den offentlige administration, detailhandlen samt på hoteller,

diskoteker mv. (se kapitel 3 for en mere detaljeret gennemgang af littera-

turen på området).

MÅLINGER AF CHIKANE

Forekomsten af chikane er undersøgt i meget begrænset omfang – typisk

som en del af undersøgelser af oplevet diskrimination. Chikane er bl.a.

blevet målt via interviewundersøgelser (Hahnemann, 1998) og på grund-

lag af indberetninger af personlige og skriftlige henvendelser om trusler,

vold, etc. (PET, 2010). Desuden har SFI – Det Nationale Forskningscen-

ter for Velfærd i forbindelse med et casestudie af unge arbejdsløse mænd

med etnisk minoritetsbaggrund indkredset opfattelser af og handlinger i

forhold til oplevet chikane (Jensen m.fl., 2011). En overordnet svaghed

ved de fleste undersøgelser er en uklar begrebsafklaring, dvs. at det ofte

ikke fremgår præcis, hvad der menes med chikane. Desuden er chikane

på områder som arbejdsmarked og uddannelse knap berørt. De få under-

søgelser, der er lavet om chikane, er baseret på interview og casestudier,

hvilket giver et indblik i respondenternes oplevelser af chikane, og hvor-

dan disse oplevelser påvirker deres dagligdag. Data som registrerede an-

meldelser af chikane kan desuden være med til at belyse karakteren af

chikanen, men kan ikke belyse omfanget af chikanen.

FORDELE OG ULEMPER VED DE EKSISTERENDE

UNDERSØGELSER

De eksisterende undersøgelser gør brug af forskellige kvantitative og

kvalitative metoder til at undersøge henholdsvis oplevet diskrimination,

faktisk diskrimination og chikane, og de har hver deres styrker og svag-

heder. Undersøgelser af oplevet diskrimination, hvor der anvendes kvali-

tative interview, har blandt andet den styrke, at det er muligt at forklare

og præcisere, hvad der forstås ved diskrimination, og derved sikre, at in-

terviewpersonen svarer på det, der spørges ind til. Samtidig rummer de

kvalitative interview mulighed for at gå i dybden med forskellige proble-

matikker. Case- og observationsstudier har desuden den styrke, at de gi-

ver mulighed for at observere faktisk adfærd og mere ubevidste handle-

og talemønstre og dermed afdække såvel oplevet som faktisk diskrimina-

tion. Til gengæld siger disse undersøgelser ikke noget om omfanget af

diskrimination i Danmark. Det samme gælder for de anmeldelsesbasere-

de undersøgelser, som dog kan give et vist indblik i forskellige typer af

diskriminationssager.

I modsætning til undersøgelserne, som er baseret på kvalitative

metoder, har spørgeskemaundersøgelserne den fordel, at resultaterne kan

generaliseres ud over stikprøven, og at det dermed bliver muligt at tale

om omfanget af diskriminationen. Til gengæld siger spørgeskemaunder-

søgelserne mindre eller intet om processerne bag de diskriminerende

handlinger, og fordi der er tale om subjektive udsagn, er de ligeledes

mindre egnede til at måle faktisk diskrimination. Desuden spørges der i

en del af de eksisterende undersøgelser ind til oplevet diskrimination,

uden at dette begreb defineres nærmere og uden, at der er foretaget en

meget systematisk operationalisering af oplevet diskrimination. Denne

opgave tager vi op i kapitel 2, hvor vi foretager en operationalisering af

den teoretiske definition af diskrimination, som munder ud i udviklingen

af valide spørgsmål til måling af oplevet diskrimination.

Undersøgelser baseret på felteksperimenter har den fordel, at de

er baseret på observationer af faktisk adfærd i en virkelig kontekst. Det

øger sikkerheden for, at undersøgelsen måler det, den er tiltænkt at måle.

Således regnes den eksperimentelle metode også blandt de bedst egnede

til måling af faktisk diskrimination. Disse og andre metoder til måling af

faktisk diskrimination er endnu forholdsvis nye i dansk sammenhæng. I

kapitel 3 og 4 vil vi, bl.a. med udgangspunkt i en række nyere internatio-

nale undersøgelser, komme med forslag til, hvordan man kan måle fak-

tisk diskrimination.

SAMMENFATNING

I dette kapitel har vi defineret diskrimination på baggrund af etnisk op-

rindelse som: Handlinger og handlingsmønstre, der direkte eller indirekte

sigter mod eller medvirker til usaglig forskelsbehandling af personer eller

grupper på grund af etnisk oprindelse. Ved usaglig forskelsbehandling

forstår vi ulovlig forskelsbehandling, der opstår, hvis lige forhold bliver

behandlet forskelligt, eller hvis forskellige forhold bliver behandlet ens.

Såvel lovgivningen som forskningen på området kategoriserer usaglig

forskelsbehandling som ringere behandling, ulige rettigheder og chikane.

Disse dimensioner er således centrale for denne undersøgelses definition

af diskrimination. Desuden er det centralt at skelne mellem forskellige

typer af diskrimination: institutionel og ikke-institutionel, direkte og indi-

rekte, bevidst og ubevidst. Dertil er der andre typer af diskrimination, fx

præferencediskrimination og statistisk diskrimination, som kan være nyt-

tige at inddrage for en indkredsning af arten af diskrimination.

Overordnet skelnes mellem former for diskrimination som op-

levet og faktisk diskrimination samt chikane. En primær sondring mellem

disse former går på, at faktisk diskrimination og chikane er lovstridige,

mens oplevet diskrimination er en oplevelse af en handling, der måske er

lovstridig. Der er flere ulemper ved de eksisterende undersøgelser af dis-

se former for diskrimination. Oplevet diskrimination forekommer at væ-

re belyst gennem såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser. Dog

har især de kvantitative undersøgelser den svaghed, at de ikke på syste-

matisk vis har operationaliseret diskriminationsbegrebet. Dette vil vi for-

holde os til i kapitel 2, hvor vi på baggrund af en operationalisering af

oplevet diskrimination udvikler valide spørgsmål til måling heraf. Gene-

relt er der ikke mange undersøgelser af chikane og faktisk diskrimination

i dansk sammenhæng, på trods af at målinger af faktisk diskrimination, fx

i form af eksperimenter, forekommer at have stor validitet. Denne man-

gel vil vi i kapitel 3 og 4 søge at udbedre ved at udvikle idéer til måling af

faktisk diskrimination primært baseret på internationale undersøgelser på

området.

KAPITEL 2

METODEUDVIKLING –

UDVIKLING AF VALIDE

SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF

OPLEVET DISKRIMINATION

Dette kapitel har til formål at udvikle valide spørgsmål til måling af ople-

vet diskrimination med udgangspunkt i den begrebsliggørelse af diskri-

mination, vi fremsatte i kapitel 1. For at kunne undersøge, hvor udbredt

oplevet diskrimination er blandt etniske minoriteter, er det nødvendigt

først at udføre en operationalisering af begrebet ”oplevet diskrimination”,

og derfor indleder kapitlet en sådan. Her fremsætter vi en teoretisk defi-

nition efterfulgt af en operationel definition, hvilket vil sige en uddyben-

de definition, der gør det muligt at måle ”oplevet diskrimination” i en

empirisk undersøgelse. Vi prioriterer en grundig operationalisering med

henblik på at mindske grove og upræcise målinger ved at bringe det teo-

retiske begreb ned på målbare indikatorer, som efterfølgende formuleres

om til konkrete spørgsmål. Denne proces eksemplificeres i en illustration

over operationaliseringen af ”oplevet diskrimination”. Afslutningsvis

belyser vi de mest relevante overvejelser i forbindelse med konstruktio-

nen af spørgsmål kort bl.a. via den kvalitetssikring, der er foretaget af

spørgsmålene. Sidst i kapitlet fremsætter vi de endelige spørgsmål til må-

ling af oplevet diskrimination blandt etniske minoriteter i Danmark.

Udgangspunktet for de metodiske overvejelser i dette kapitel er

såvel relevant metodelitteratur som erfaringerne fra tidligere danske og

internationale undersøgelser, der har indsamlet spørgeskemadata blandt

etniske minoriteter (bl.a. Catinét, 2010; Dale & Haraldsen, 2000; Deding,

Fridberg & Jacobsen, 2006; Feskens m.fl., 2004; Jakobsen, 2004; Justesen,

2003; Møller & Togeby, 1999; Mørkeberg, 2002; Vikkelsø Slot, 2008,

2011).

OPERATIONALISERING AF ”OPLEVET DISKRIMINATION”

Som det fremgik af kapitel 1, er oplevet diskrimination i modsætning til

faktisk diskrimination og chikane en oplevelse af verbal/ikke-verbal ka-

rakter, der

måske

er lovstridig. Oplevet eller subjektiv diskrimination, ad-

skiller sig fra faktisk diskrimination og chikane ved, at der er tale om op-

levelser af diskrimination, som kan være lovstridige, men som ikke nød-

vendigvis er det.

Den teoretiske definition af hhv. ”diskrimination” og ”oplevet

diskrimination”, som vi fremsatte i kapitel 1, er en komprimeret sam-

menskrivning af de mest toneangivende definitioner i såvel lovgivning

som i faglitteraturen på området (bl.a. Catinét, 2008; Justesen, 2003; Møl-

ler & Togeby, 1999; Vikkelsø Slot, 2011). Vores definition af diskrimina-

tion lyder: Handlinger og handlingsmønstre, der direkte eller indirekte

sigter mod eller medvirker til usaglig forskelsbehandling af personer eller

grupper på grund af etnisk oprindelse. Usaglig forskelsbehandling define-

rede vi endvidere som, at personer eller grupper behandles eller stilles

ringere end andre, fratages eller nægtes almengældende rettigheder og

friheder og/eller er udsat for chikane. Den oplevede diskrimination ud-

trykker en oplevelse af at blive udsat for usaglig forskelsbehandling enten

af andre borgere eller på baggrund af samfundsmæssige forhold. Hvis en

person bliver afvist ved indgangen til et diskotek, og vedkommende selv

tolker, at denne afvisning sker på baggrund af sin etniske oprindelse, er

der tale om oplevet diskrimination. Den krænkede kan imidlertid ikke

nødvendigvis påvise, at diskriminationen faktisk har fundet sted. Derfor

er oplevet diskrimination heller ikke nødvendigvis omfattet af lovgivnin-

gen.

Operationaliseringen af den teoretiske definition af oplevet dis-

krimination tager udgangspunkt i de tre dimensioner af diskrimination,

som er udledt af lovgivningen samt den eksisterende forskning på områ-

det. De tre dimensioner er: ringere eller dårlig behandling, fratagelse eller

nægtelse af almengældende friheder og rettigheder samt chikane. Hermed

afdækkes både forhold, der er omfattet af den gældende lovgivning, og

forhold, der går ud over, hvad der ville betegnes som faktisk diskrimina-

tion. Når vi ligeledes vælger at undersøge forhold, som falder uden for

lovgivningen, skyldes det, at den oplevede diskrimination er væsentlig at

indkredse, uanset om den omfatter handlinger, der er i strid med lovgiv-

ningen eller ej, blandt andet fordi den ligesom den faktiske diskriminati-

on kan fremme følelsen af eksklusion. I forbindelse med operationalise-

ringen og udviklingen af valide og dækkende indikatorer henter vi inspi-

ration i den eksisterende forskning på området.

I forskningen opereres der bl.a. med en forståelse af ringere eller

dårlig behandling som omfattende oplevelser af modvilje og fjendtlighed,

afslag eller nægtet adgang til fx steder, ydelser, uddannelse, job og bolig

(Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, 2011; Møller &

Togeby, 1999; Vikkelsø Slot, 2008, 2011). Fratagelse eller nægtelse af al-

mengældende friheder og rettigheder berøres ligeledes i et vist omfang i

den eksisterende forskning, hvor der bl.a. er fokus på fx forhold som

hjælp fra det offentlige, religionsfrihed samt friheden til at bære kulturelle

og religiøse symboler (Indenrigsministeriets tænketank om udfordringer

for integrationsindsatsen i Danmark, 2000, 2007; Ministeriet for Flygt-

ninge, Indvandrere og Integration, 2011; Møller & Togeby, 1999; Vikkel-

sø Slot, 2011). Endelig inddrages spørgsmål vedrørende ”chikane” i form

af drilleri, hån og nedværdigende bemærkninger (Møller & Togeby, 1999;

Vikkelsø Slot, 2011).

Hvad angår spørgsmålet om ”fratagelse eller nægtelse af friheder

og rettigheder”, har vi valgt at fokusere på udvalgte forhold, som vi vur-

derer, er særligt relevante i forhold til at belyse aspekter ved den opleve-

de diskrimination. Dels har vi valgt forhold, hvis relevans underbygges af

andre undersøgelser på området, som fx retten til hjælp fra det offentlige

samt religionsfrihed. Dels har vi valgt at inkludere spørgsmål, som virker

mere underbelyste i den eksisterende forskning, men som blandt andet er

relevante i den danske integrationsdebat, som fx forsamlings- og for-

eningsfrihed.

OPERATIONEL DEFINITION

Vi har i vores operationelle definition af oplevet diskrimination valgt at

betone den direkte diskrimination, idet det er vanskelligt at bruge spørge-

skema til at måle oplevet indirekte diskrimination, der stiller personer

eller grupper ringere end andre

Definitionen af oplevet diskrimination

er som følgende:

At en person eller gruppe oplever, at de er udsat for ringere eller

dårlig behandling end andre på grund af etnisk oprindelse, her for-

stået som det at blive nægtet adgang til fx transportmidler eller ste-

der, der er åbne for almenheden, at få afslag på jobansøgning m.m.,

at få en dårligere service eller betjening eller at blive holdt uden for

fællesskabet i fx job- og uddannelsesmæssige sammenhænge.

At en person eller gruppe oplever, at de fratages eller nægtes almen-

gældende friheder og rettigheder på grund af etnisk oprindelse, her

forstået som begrænsninger i ret til hjælp fra det offentlige, i forsam-

lings- og foreningsfriheden samt i friheden til at udtrykke samt prak-

tisere sin religion og kultur.

At en person eller gruppe oplever at blive chikaneret på grund af

etnisk oprindelse, her forstået som det at blive udsat for nedværdi-

gende vittigheder, tiltalt med skældsord, råbt af eller spyttet på eller

udsat for decideret overfald.

Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke er nødvendigt, at man har været

udsat for alle indikatorerne på diskrimination, for at der er tale om en

oplevet diskrimination.

Nedenstående illustration tydeliggør operationaliseringsproces-

sen. De forskellige indikatorer belyser på forskellig vis vores definition af

oplevet diskrimination. Det er på disse indikatorer vi bygger vores

spørgsmål i spørgeskemaet.

Ved at spørge ind til samtlige indikatorer på ”oplevet diskrimina-

tion”, undgår man de metodiske problemer, der er ved at operere med

en meget bred definition, og opnår derved en mere valid måling af ”op-

levet diskrimination”.

TABEL 2.1

Operationaliseringen af ”oplevet diskrimination”

Teoretisk definition

Oplevet diskrimination

Oplevet usaglig forskels-

behandling på bag-

grund af etnisk oprin-

delse

Indikatorer

Hvorvidt personer har oplevet, at de er blevet nægtet adgang

på grund af deres etniske baggrund.

Hvorvidt personer har oplevet, at de har fået afslag på grund

af deres etniske baggrund.

Hvorvidt personer har oplevet at blive holdt uden for fælles-

skabet på grund af deres etniske baggrund.

Hvorvidt personer har oplevet, at de har fået dårlig service el-

ler betjening på grund af deres etniske baggrund.

Hvorvidt personer har oplevet, at de ikke har fået stillet det, de

har ret til, til rådighed på grund af deres etniske baggrund.

Med ”det, de har ret til” mener vi, fx at de ikke har fået stil-

let en tolk til rådighed i situationer, hvor der har været brug

for det, at de ikke har haft adgang til sundhedsydelser m.m.

Hvorvidt personer på grund af deres etniske baggrund har op-

levet begrænsninger i deres forsamlings- og foreningsfri-

hed. Det kan fx være i forbindelse med at forsamles ved

demonstrationer, stormøder m.m. eller i forbindelse med at

danne foreninger fx omkring sport, kultur eller religion.

Hvorvidt personer på grund af deres etniske baggrund har op-

levet begrænsninger i deres frihed til at praktisere deres re-

ligion (bede, overholde spisevaner m.m.).

Hvorvidt personer på grund af deres etniske baggrund har

mødt begrænsninger i deres frihed til at bære kulturelle el-

ler religiøse symboler som nationale klæder, tørklæde og

kors.

Hvorvidt personer har oplevet at blive kaldt skældsord eller

udsat for nedværdigende vittigheder [udsagn/ytringer], der

relaterede sig til etnisk baggrund. Det uden betydning om

vittigheden eller skældsordet var nedværdigende med for-

mål eller virke.

Hvorvidt personer har oplevet at blive råbt af, spyttet på eller

slået på grund af deres etniske baggrund.

METODISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED

KONSTRUKTION AF SPØRGSMÅL

I spørgeskemaundersøgelser er formuleringen af de fremsatte spørgsmål

af central betydning. Spørgsmålene er som udgangspunkt formuleret

med henblik på at måle oplevet diskrimination blandt etniske minoriteter,

men de kan stilles til alle. Her er det vigtigt at have for øje, at nogle etni-

ske minoriteter kan have svært ved at forstå spørgsmålene, selvom de

taler sproget udmærket, imens andre slet ikke kan interviewes på majori-

tetssproget, hvorfor skemaet skal oversættes. Erfaringer fra såvel interna-

tionale som nationale undersøgelser af metodeproblemstillinger i forbin-

delse med indsamling af spørgeskemadata blandt etniske minoriteter vi-

ser, at svarprocenten typisk er lavere for etniske minoriteter end for ma-

joritetsbefolkningen. Det fremhæves her, at én af de primære forklarin-

ger på den lavere svarprocent er sprogproblemer (Dale & Haraldsen,

2000; Deding m.fl., 2006; Feskens m.fl., 2004; Mørkeberg, 2002). For at

mindske sprogproblemer i interviewet samt metodiske vanskeligheder

ved oversættelse af skemaet, tilstræbes det at konstruere spørgsmål, der

er formuleret så præcist som muligt i et så simpelt sprog som muligt. Vi

har søgt at anvende ord med begrænset betydningsvidde, idet det mini-

merer risikoen for at respondenterne fortolker spørgsmålene forskelligt.

Ved spørgsmål, hvor enkelte ord har haft en bredere betydningsvidde,

har vi konstrueret uddybende spørgsmål, der afklarer respondentens for-

ståelse.

Svarkategorierne er generelt udtømmende og gensidigt udeluk-

kende. I tilfælde, hvor dette ikke er intentionen, gør vi opmærksom på, at

respondenten har mulighed for at sætte flere kryds/afgive flere svar.

Dertil er spørgsmålene suppleret med introduktions- og overgangstekster.

Formålet er hér at hjælpe respondenten til at forstå spørgsmålet korrekt

og huske de præcise hændelser samt at fokusere respondentens tanke-

strøm ind på den diskriminationsform (ringere eller dårlig behandling,

ulige rettigheder og chikane), som spørgsmålene omhandler. Desuden

kan det ved spørgsmål, der omhandler hændelser langt tilbage i tiden,

være svært for respondenterne at huske de præcise hændelser. Her kan

det hjælpe at spørge ind til en begrænset tidsperiode (Deding m.fl., 2006;

Haraldsen, 1999), hvorfor vi har spurgt ind til ”oplevet diskrimination”

inden for det sidste år.

I metodelitteraturen er der blandede meninger om, hvorvidt

svarkategorier skal indeholde ”ved ikke”-kategorier. Argumentet imod

denne kategori er, at alt for mange vil benytte sig af den, og de undersø-

gelser, der anvender skalaer uden ”ved ikke”-kategorier, har som oftest

til hensigt at tvinge respondenten til at tage stilling til spørgsmålet. Den

stillingtagen kan imidlertid let være et udtryk for en lidt tilfældig afvej-

ning, hvilket skaber et forkert billede af virkeligheden (Andersen m.fl.,

2010; Deding m.fl., 2006; Hansen m.fl., 2008). Denne undersøgelse ope-

rerer derfor med ”ved ikke”-kategorier for at undgå over- eller under-

vurderinger ved at give de respondenter, der reelt set ikke ved det, mu-

lighed for også at give udtryk for dette ved at sætte kryds i ”ved ikke”-

kategorien. Det er også en mulighed, at intervieweren ikke læser ”ved

ikke”-kategorien op, men at respondenten stadig har mulighed for at sva-

re ”ved ikke”.

KVALITETSSIKRING

Konstruktionen af spørgsmål har været en iterativ proces, idet indikato-

rerne løbende har gennemgået forskellige former for kvalitetssikring,

hvilket har givet os en fornemmelse af, hvorvidt de skulle indsnævres

eller udvides for at opnå den fornødne præcision. Således er de ovenfor

fremsatte indikatorer på oplevet diskrimination kvalitetssikret gennem

flere laboratorielignende interview, hvor 10 respondenter inden for mål-

gruppen blev interviewet efter et første gennemarbejdet udkast til

spørgsmålene. Herved har vi tilstræbt at sikre, at der ikke vil forekomme

måleproblemer ved brug af spørgeskemaet. Laboratorietest er ifølge

Henning Olsen anset som et godt redskab til kvalitetssikring, da disse er

en form for ”hjernebesøg”, der fx kan belyse respondentens forståelse af

spørgsmålene og genkaldelsen af situationer (Olsen, 2006).

De ti respondenter er udvalgt fra tre forskellige områder: en ud-

dannelsesinstitution, en etnisk kvindeforening og et boligområde. Re-

spondenterne var i aldersgruppen 22-55 år, heraf var 6 kvinder og 4

mænd. Ligeledes er der lagt vægt på, at der er en stor spredning i forhold

til etnisk oprindelse, uddannelse og beskæftigelse for at sikre, at spørgs-

målene kan forstås og være relevante for en bred gruppe af mennesker.

Respondenterne var dermed folk med baggrund i Somalia, Libanon, Du-

bai, Iran, Pakistan, Syrien, Filippinerne og Danmark. Af de 10 havde 4

respondenter en lang videregående uddannelse, 2 havde en bachelor fra

hjemlandet, 2 var under uddannelse og 2 havde ingen uddannelse. I for-

hold til beskæftigelse arbejdede 1 som underviser, 3 havde ufaglært ar-

bejde, 2 var i løntilskudsjob, 2 ledige, og 2 var studerende.

Interviewene foregik på den måde, at respondenterne blev bedt

om at dele de tanker, som spørgsmålene satte i gang, hvorpå det blev

tydeligt, hvilken forståelse de havde af spørgsmålet. Dette foregik kon-

kret ved, at de fik læst et spørgsmål op, hvorefter vi spurgte ind til, hvor-

dan de forstod spørgsmålene, hvilke situationer de kunne relatere dem til,

og hvordan de kom frem til det endelige svar. Yderligere blev de spurgt

ind til deres forståelser af de enkelte begreber, og det kunne på den måde

klarlægges, hvorvidt der var enstemmig forståelse af diverse

ord/begrebers betydning.

Spørgeskemaet indledtes med en introduktionstekst, der havde

til formål at forklare undersøgelsens begreber og indhold. Denne tekst

viste sig dels at være for lang, dels at skabe mere forvirring end gavn i

forhold til, hvad respondenterne skulle bruge den til. Således begyndte

nogle respondenter uopfordret at fortælle historier om deres oplevelser

af diskrimination efter oplæsningen af teksten på trods af, at de endnu

ikke var blevet stillet noget spørgsmål. Teksten blev efterfølgende om-

skrevet på baggrund af respondenternes tilbagemeldinger. Jævnfør tidli-

gere nævnte overvejelser over vigtigheden af at definere diskrimination

for respondenter har vi i stedet valgt kort at nævne indikatorerne for dis-

krimination i den indledende tekst. En yderligere erfaring med introduk-

tionsteksten var, at den som tiltænkt gjorde respondenterne opmærk-

somme på, at det var deres egne oplevelser af diskrimination, vi havde

fokus på. Men selvom de ved introduktionsteksten havde fået det på

plads, og det blev gentaget i alle spørgsmålene, forekom det for nogle af

dem at forsvinde ud af deres bevidsthed undervejs. Derfor valgte vi at

indarbejde en interviewerinstruktion om undervejs i spørgeskemaet at

gøre respondenten opmærksom på, at spørgsmålene omhandler folks

egen oplevelser af at blive diskrimineret på baggrund af etnisk oprindelse.

Igennem laboratorietestene blev det tydeligt, hvilke formulerin-

ger der var forståelige for respondenterne, og hvilke formuleringer der

havde uklare betydninger. Således oplevede vi, at alle nemt forstod me-

ningen med de første to spørgsmål, der handlede om at være blevet næg-

tet adgang og at have fået afslag på forskellige ansøgninger. Ligeledes var

betydningen af spørgsmålene om chikane klar for respondenterne. Med

hensyn til de resterende spørgsmål var der enkelte forskelle i opfattelsen

af, hvor mange forskellige situationer spørgsmålene forsøgte af indfange.

Herunder medførte enkelte ord afgrænsninger i respondenternes tanker,

om hvilke situationer de skulle medtænke..

Vi havde konstrueret et spørgsmål om, hvorvidt nogle personer

oplevede ikke at få ydelser (fx tolk), som de havde ret til. Respondenter-

ne havde generelt ikke oplevet den slags situationer og havde desuden

svært ved at sige noget om, hvorvidt sådanne oplevelser var relateret til

diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Dette spørgsmål er der-

for taget ud af spørgeskemaet.

Inden vi udførte interviewene med de 10 respondenter, overve-

jede vi, hvilke ord vi skulle være ekstra opmærksomme på for at sikre os,

at der var enighed om betydningen af spørgsmålene. Blandt andet havde

vi fokus på ord som ”fællesskab” og ”modstand”. Ordet fælleskab viste

sig at være meningsforstyrrende for respondenterne. For en stor del af

dem var fælleskaber noget i deres private sociale sfære, og at medtænke

skoleklasser eller arbejdspladser i disse var ikke noget, der strejfede dem,

før vi selv bragte det på bane. For en anden del af respondenterne var

fællesskab noget mere overordnet, som kunne rumme spørgsmålet om at

være en inkluderet del af den danske befolkning. Dermed viste begrebet

sig både for rummeligt og for snævert til, at man ville få entydige svar, og

ordet ”fælleskab” blev slettet fra spørgsmålet. I stedet valgte vi at lade

formuleringen ”uden for” stå alene.

”Modstand” var et ord, vi fra starten var meget opmærksomme

på, hvorledes respondenterne opfattede. Vi valgte dette ord frem for an-

dre ord som ”problemer” eller ”modvilje”, som vi mente var for vage.

Som udgangspunkt var ordet ”modstand” tiltænkt til at måle modvilje i

betydningen indirekte eller direkte forhindring i forbindelse med forsam-

lings- og foreningsfrihed samt religionsfrihed og kulturel mangfoldighed.

Vi testede ordet på to forskellige måder. Først blev respondenterne bedt

om at komme med et andet ord for modstand. Dette viste sig svært og

kom til udtryk i forskellige udtryk, der alle indeholdt elementer af begre-

bet ”modstand”, men ikke var de samme ord respondenterne imellem.

Vi bad så respondenterne om at komme med eksempler på, hvordan

man kan opleve modstand. I forbindelse med denne øvelse svarede alle

respondenter på samme måde og endda på en måde, der var i overens-

stemmende med det, der fra vores side var tiltænkt med spørgsmålet.

Dermed var der ingen problemer med at sætte de ”rigtige” associationer i

gang ved de spørgsmål, der omfattede ordet ”modstand”.

Eftersom vi på forhånd havde været opmærksomme på or-

det ”modstand”, fandt vi det nødvendigt at gå i dybden med under-

spørgsmålene om modstand. Hermed lavede vi endnu en øvelse med

respondenterne, hvor de blev bedt om at forklare forskellene på de tre

svarkategorier – der netop handlede om, hvordan de havde oplevet

modstand. Denne øvelse viste sig at være tilfredsstillende, idet alle re-

spondenter var helt enige om forskellene mellem de tre svarkategorier.

Der blev dermed udtrykt en skelnen imellem, at nogen giver udtryk for

utilfredshed, at nogen forsøger at gøre noget aktivt for at stoppe perso-

ner uden at det lykkes, og at nogen aktivt forhindrer personer i at de-

monstrere/danne foreninger, praktisere religion eller bære religiøs be-

klædning.

Til spørgeskemaspørgsmålet om religiøs praksis, oplevede vi, at

en del af vores respondenter ikke forstod placeringen af spørgsmålet

midt i spørgeskemaet. Således forvirrede det personer, der ikke opfattede

sig som religiøse, og som så det som både for specifikt og irrelevant for

dem. For dem, der opfattede sig som religiøse, og hvor spørgsmålet hav-

de relevans, kunne spørgsmålet ligeså godt været blevet placeret sidst i

spørgeskemaet. Derfor er spørgsmålet rykket ned i slutningen af skemaet,

så det på den måde optræder i de relevante situationer, men ikke når at

være misvisende for de respondenter, som ikke ser sig selv som religiøse.

Foruden gennem de laboratorielignende interview er spørgsmå-

lene yderligere kvalitetssikret, idet de har gennemgået en faglig vurdering

af en ekspert på området. Ved både at anvende indikatorerne ude i virke-

ligheden og at revidere begrebshåndteringen har vi foretaget ændringer,

der ikke rokker ved kerneantagelserne i begreberne, men hele tiden er

med til at finpudse definitioner og målinger (Adcock & Collier, 2001).

Efter laboratorietests og vurdering fra den faglige ekspert har vi

genovervejet og omformuleret indikatorerne og resten af spørgeskemaet.

DE ENDELIGE SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF OPLEVET

DISKRIMINATION

Vi fremsatte i starten af dette kapitel en operationalisering af begre-

bet ”oplevet diskrimination”, der har bragt vores teoretiske begreb ned

på målbare indikatorer. Disse indikatorer har vi efterfølgende formuleret

om til konkrete spørgeskemaspørgsmål. Det er tanken, at spørgsmålene

skal indgå i et spørgeskema, der er suppleret med mere generelle

spørgsmål om respondentens sociodemografiske forhold samt andre

forhold. Desuden lægger spørgsmålene op til, at spørgeskemaundersø-

gelsen gentages en gang årligt, således at man kan følge udviklingen i op-

levelsen af diskrimination over tid.

I det følgende vil vi præsentere spørgsmålene i deres endelige

udformning. Spørgsmålene består af ni hovedspørgsmål, der spørger ind

til karakteren af den oplevede forskelsbehandling i form af dårlig be-

handling, ulige rettigheder og chikane. Desuden er der fem tillægs-

spørgsmål (tillægsspørgsmål a til e), som eventuelt kan anvendes for at

uddybe hovedspørgsmålene, fx hvad angår kontekst, dvs. konkret sam-

menhæng, for og årsager til oplevet diskrimination, uddybende spørgs-

mål om modstand, hensigt og etniske baggrund hos den formodede

udøver af den diskriminerende handling.

Hovedspørgsmålene er centreret om karakteren af oplevelsen

(nægtet adgang osv.) og kan relateres til alle kontekster. Disse kontekster

er specificeret i tillægsspørgsmål (a). Spørgsmålene kan ikke måle institu-

tionel diskrimination i form af handlemønstre, hvilket kræver en måling

af faktisk diskrimination blandt flere respondenter over tid. Tillægs-

spørgsmål (b) kan måle mere konkrete årsager til den oplevede diskrimi-

nation på baggrund af etnisk oprindelse. Tillægsspørgsmål (c) kan ved at

spørge til ”hensigt” måle oplevelsen af bevidst og ubevidst diskriminati-

on. Tillægsspørgsmål (d) kan uddybe oplevelsen af ”modstand” i forbin-

delse med forsamlings- og foreningsfrihed samt kulturelle og religiøse

symboler og religionspraksis. Endelig kan tillægsspørgsmål (e) måle den

etniske baggrund for den formodede udøver af diskriminationshandlin-

gen.

Hensigten med spørgeskemaet er at måle oplevet diskrimination,

og for at opnå et så bredt og fyldestgørende billede af omfanget af den

oplevede diskrimination som muligt, omfatter spørgeskemaet både for-

hold, som er med i den gældende lovgivning, og forhold, som falder

uden for denne. Det vil sige, at nogle af spørgsmålene er formuleret såle-

des, at hvis den oplevede diskrimination viser sig at være faktisk og ob-

jektiv påviselig, så vil der være tale om diskrimination i strid med lovgiv-

ningen. Andre spørgsmål forsøger at indkredse oplevelser af diskrimina-

tion, som ikke er med i den gældende lovgivning. Desuden kan visse af

tillægsspørgsmålene være med til at indkredse spørgsmålet om, hvorvidt

der er tale om faktisk diskrimination. Det er dog vigtigt at understrege, at

vurderingen af, hvorvidt enkelthandlinger er i strid med lovgivningen

eller ej, kræver, at konteksten og de specifikke omstændigheder tages i

betragtning. Med disse forbehold in mente vil spørgsmålene 1, 4, 7 og 8,

der handler om nægtet adgang, at få dårlig service eller betjening samt at

blive chikaneret på forskelige måder, potentielt set falde ind under faktisk

diskrimination i det tilfælde, en person har været udsat for den ordlyd,

der er gengivet i spørgsmålet. Dette gælder kun for spørgsmålene 5, 6 og

9, der omhandler modstand i forbindelse med religiøs praksis eller dét at

forsamles eller at danne foreninger, hvis tillægsspørgsmål (d), om mod-

standens karakter, tilkobles. I forhold til spørgsmål 2, om afslag på en

ansøgning, gælder det, at det vil være nødvendigt at tilkoble tillægs-

spørgsmål (a) vedrørende konteksten. Det er ikke muligt at konkludere

noget i forhold til faktisk diskrimination på baggrund af spørgsmål 3, der

handler om ”udenforskab”. Spørgsmålet om ”udenforskab” er i særlig

grad udtryk for en oplevet diskrimination, der kan være svær at påvise

som ulovlig. Imidlertid er dette spørgsmål vigtigt at have med, idet det

kan sige noget om oplevelsen af eksklusion.

SPØRGSMÅL OM OPLEVET DISKRIMINATION

I det følgende præsenterer vi introduktionsteksten til respondenterne.

Dernæst følger interviewinstruktion, hovedspørgsmål samt tillægs-

spørgsmål.

INTRODUKTIONSTEKST TIL RESPONDENT:

Der er mange former for diskrimination. Denne undersøgelse har til

formål at belyse oplevet diskrimination som følge af din etniske bag-

grund. Når vi taler om ”etnisk baggrund”, mener vi bl.a. udseende, kultur,

religion og sprog forbundet med din families oprindelsesland.

Diskrimination kan finde sted mellem forskelige grupper, fx mellem per-

soner med etnisk dansk baggrund og personer med indvandrerbaggrund,

eller mellem personer med forskellige indvandrerbaggrunde.

Diskrimination kan opleves på forskellige måder og i forskellige sam-

menhænge. Spørgsmålene i dette spørgeskema vil omhandle følgende

forskellige former for diskrimination: ”ringere eller dårlig behand-

ling”, ”ulige rettigheder” og ”chikane” som følge af etnisk baggrund. Du

skal tage stilling til, om du har oplevet at blive diskrimineret. Det vil sige,

om du har følt, at du er blevet diskrimineret på grund af din etniske bag-

grund, og ikke om de, der har udført handlingen, har ønsket at diskrimi-

nere dig.

INTERVIEWERINSTRUKTION

De næste spørgsmål omhandler følgende forskellige former for diskrimi-

nation: ”ringere eller dårlig behandling”, ”ulige rettigheder” og ”chikane”

som følge af etnisk baggrund. Gennem interviewet bedes du være op-

mærksom på, at respondenten skal tage stilling til sin

egen

oplevelse af at

blive diskrimineret på grund af etnisk baggrund, og ikke om dette har

været hensigten hos den eller de personer, der har udøvet diskriminatio-

nen. Gør gerne respondenten opmærksom herpå løbende under inter-

viewet.

SPØRGSMÅL

Har du inden for det sidste år oplevet, at du på grund af din etniske

baggrund er blevet nægtet adgang til fx transportmidler eller steder,

der var tilgængelige for andre borgere? Det kan fx være, at du er

blevet nægtet adgang til en bus, en taxa, et diskotek eller en svøm-

mehal (sæt kun ét kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Har du inden for det sidste år oplevet, at du på grund af din etniske

baggrund har fået afslag på en ansøgning om fx job, banklån, bolig

eller mobilabonnement? (sæt kun ét kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Jeg har ikke ansøgt om noget inden for det sidste år.

Har du inden for det sidste år oplevet, at du på grund af din etniske

baggrund er blevet holdt udenfor? Det kan fx være på job, i skole og

uddannelse eller i sportsklubber og andre foreninger? (sæt kun ét

kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Har du inden for det sidste år oplevet, at du på grund af din etniske

baggrund har fået dårlig service eller betjening? Det kan fx være i

transportmidler, butikker, på cafeer eller i mødet med sundhedssy-

stemet, kommunen eller politiet (sæt kun ét kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Har du inden for det sidste år oplevet modstand på grund af din

etniske baggrund i forbindelse med at forsamles ved demonstratio-

ner, stormøder m.m. eller med at danne foreninger fx omkring sport,

kultur eller religion? (sæt kun ét kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Jeg har ikke været involveret i demonstrationer, stormøder eller dannelse af

foreninger.

Har du inden for det sidste år oplevet modstand i forbindelse med,

at du har båret beklædning eller symboler, der er forbundet med din

kultur eller religion, fx tørklæde, kors eller nationale klæder? Det kan

fx være i job, skole og uddannelse, i foreninger eller transportmidler

(sæt kun ét kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Jeg bærer ikke religiøs/kulturel/national beklædning eller symboler.

Læses op til respondenten:

De næste spørgsmål omhandler oplevet chikane.

Chikane kan være, hvis du er blevet kaldt skældsord (fornærmende ord),

udsat for nedværdigende vittigheder eller har oplevet et overgreb.

Har du inden for det sidste år oplevet, at du er blevet kaldt skælds-

ord (fornærmende ord) eller har været udsat for nedværdigende vit-

tigheder, der var forbundet med din etniske baggrund? (sæt kun ét

kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Har du inden for det sidste år oplevet, at du er blevet spyttet på,

skubbet til eller slået på grund af din etniske baggrund? (sæt kun ét

kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Læses op til respondenten:

Det sidste spørgsmål handler om diskrimination i

forhold til religion. Hvis du ikke praktiserer din religion eller ikke opfat-

ter dig som religiøs, kan du vælge at svare dette.

Har du inden for det sidste år oplevet modstand, når du ville prakti-

sere din religion? Det kan fx være, at du har oplevet modstand i for-

bindelse med bøn eller overholdelse af religiøse spisevaner på job,

skole og uddannelse, eller i sportsklubber og andre foreninger (sæt

kun ét kryds).

Ja, én enkelt

gang

Ja, 2-5

gange

Ja, 6-10

gange

Ja, mere end

10 gange

Nej

Ved ikke

Jeg praktiserer ikke min religion/er ikke religiøs.

TILLÆGSSPØRGSMÅL

I det følgende kommer der uddybende årsagsspørgsmål, kontekstspecifi-

cerende spørgsmål, refleksionsspørgsmål samt uddybende spørgsmål

om ”modstand” og etnisk baggrund. Disse spørgsmål kan anvendes, hvis

respondentens svar ønskes uddybet.

a. Uddybende kontekstspecificerende spørgsmål (Til alle spørgsmål – ved

spørgsmål 5, 6 og 9 kan visse af nedenstående svarkategorier dog være

irrelevante).

Til interviewer:

Svarkategorierne skal ikke læses op.

Hvor har du oplevet dette henne? (Sæt gerne flere krydser).

I mødet med folk på gaden

I transportmidler (ex. bus, taxa, fly eller lignende)

I butikker

I banker

På cafe, bar, diskotek eller lignende

I svømmehal, vandland, forlystelsesparker eller lignende

I forbindelse med foreninger, fx sports-, kulturelle eller religiøse foreninger

I forbindelse med bolig

I forbindelse med job

I forbindelse med skole/uddannelse

I forbindelse med kontakt med sundhedssystemet, fx hos lægen, sundheds-

plejersken, tandlægen, på hospitalet

I mødet med kommunen

I mødet med politiet

I mødet med domstole

Andet

Ved ikke.

b. Uddybende årsagsspørgsmål (til spørgsmål 1-4 og 7-8).

Til interviewer:

Svarkategorier skal læses op.

Hvad tror du, har gjort, at du er blevet nægtet adgang/afvist/holdt uden-

for/betjent eller serviceret dårligt/kaldt skældsord m.m./spyttet på m.m.?

(Sæt gerne flere krydser).

Dit udseende, fx hår-, hud- og/eller øjenfarve

Dit navn

Din religion

Din kultur

Måden du taler dansk på

Fordi de tror, at du vil lave ballade eller skabe problemer

Fordi de tror, at du er kriminel

Andet

Ved ikke.

c. Uddybende refleksionsspørgsmål (til spørgsmål 3-4 og 7).

Tror du personen/personerne havde til hensigt at holde dig uden for

/servicere eller betjene dig dårligt/chikanere dig?

Hvis personen har været udsat for det en gang:

Nej

Ved ikke

Hvis personen har været udsat for det flere gange:

Ja, hver gang

Ja, i nogle tilfælde

Nej

Ved ikke

d. Uddybende spørgsmål om ”modstand” (til spørgsmål 5,6, og 9).

Hvordan har du oplevet modstand? (Personer, der har oplevet proble-

mer flere gange, kan sætte mere end et kryds).

Til interviewer:

Svarkategorierne skal læses op.

Nogen har sagt eller på anden måde givet udtryk for, at de har noget imod,

at jeg ønsker at praktisere min religion/bære religiøs beklædning/forsamles

eller danne foreninger.

Nogen har forsøgt at forhindre mig i at praktisere min religion/bære religiøs

beklædning/forsamles eller danne foreninger, men det har stadig været mu-

ligt.

Nogen har direkte forhindret mig i at praktisere min religion/bære religiøs

beklædning/forsamles eller danne foreninger.

Andet.

Ved ikke.

e. Uddybende spørgsmål om etnisk baggrund (til spørgsmål 1-4 og 7-8).

Hvilken etnisk baggrund havde personen/personerne, der nægtede dig

adgang/afviste dig/holdt dig udenfor/gav dig dårlig service eller betje-

ning/kaldte dig skældsord m.m./ spyttede på dig etc. (Personer, der har

oplevet det flere gange, kan sætte mere end et kryds).

Samme etniske baggrund som min

Anden etnisk minoritetsbaggrund end min

Etnisk dansk baggrund

Ved ikke.

SAMMENFATNING

Dette kapitel har præsenteret et sæt valide spørgsmål til måling af oplevet

diskrimination. Udviklingen af disse spørgsmålene tager udgangspunkt i

den definition af diskrimination og oplevet diskrimination, der blev

fremsat i rapportens kapitel 1 samt den relevante metodelitteratur og er-

faringer fra tidligere undersøgelser på området. Her blev oplevet diskri-

mination defineret som en person eller gruppes oplevelse af ringere eller

dårlig behandling, af ulige rettigheder og af chikane.

På denne baggrund foretog vi en operationalisering af oplevet

diskrimination ved at identificere indikatorer i form af oplevelser

af ”nægtet adgang”, ”afslag”, ”at blive holdt udenfor”, ”dårlig service

eller betjening”, ”begrænsninger i forsamlingsfrihed”, ”begrænsninger i

religionspraksis”, ”begrænsninger i frihed til at bære kulturelle eller reli-

giøse symboler”, ”at blive kaldt skældsord eller udsat for nedværdigende

vittigheder”, ”at blive råbt af, spyttet på eller slået”.

Metodiske overvejelser omkring spørgsmålsformuleringen har

også taget hensyn til, at der kan være flere, især sproglige, udfordringer

ved at konstruere spørgsmål, der skal besvares af personer med etnisk

minoritetsbaggrund. Dette var en af grundene til, at spørgsmålene var

igennem en grundig kvalitetssikring, der bestod i en afprøvning af

spørgsmålene blandt ti forskellige respondenter inden for målgruppen.

Denne kvalitetssikring, som også omfattede løbende vurderinger fra en

faglig ekspert, medførte, at spørgsmålene blev genovervejet, og enkelte

spørgsmål blev reformuleret eller kasseret.

De endelige konstruerede spørgsmål om oplevet diskrimination

består af ni hovedspørgsmål, der måler de ovennævnte indikatorer samt

fem uddybende tillægsspørgsmål, der måler forskellige kontekster for

årsager til og aktører involveret i de diskriminerende handlinger, og ud-

dyber spørgsmål omkring særlige omstændigheder for diskriminationen.

På denne måde søger vi at give et så fuldstændigt billede af den oplevede

diskriminationshandling som muligt, som både går i dybden med indhol-

det af og konteksten for diskriminationen. Spørgeskemaet omfatter både

forhold, som er med i den glædende lovgivning, og forhold, som falder

uden for denne. Dog kan man på baggrund af besvarelserne af spørge-

skemaet kun foretage skøn, om der med den oplevede diskrimination

også ville være tale om faktisk diskrimination, hvis oplevelsen er reel. Det

er et emne, som uddybes i de næste kapitler, der handler om måling af

faktisk diskrimination.

KAPITEL 3

FAKTISK DISKRIMINATION –

EN OVERSIGT OVER

ERFARINGER OG METODER

I dette kapitel vil vi indledningsvis kort opsummere, hvad vi forstår

ved ”faktisk diskrimination” og redegøre for vores tilgang til måling af

dette. Herefter følger en kort metodegennemgang, hvor de mest anvend-

te metoder til måling af omfanget og karakteren af faktisk diskrimination

præsenteres. Metodegennemgangen efterfølges af et samlet overblik over

gennemførte undersøgelser på området i Danmark samt i et vist omfang

også internationalt, med særligt fokus på kontekst og metoder. I sin hel-

hed danner kapitlet udgangspunkt for idékataloget over metoder til må-

ling af faktisk diskrimination, som følger i kapitel 4.

HVAD FORSTÅR VI VED FAKTISK DISKRIMINATION?

Dette og det efterfølgende kapitel har fokus på det, der kan kaldes den

objektive eller faktiske diskrimination, dvs. den diskrimination, som reg-

ler og sanktioner i den danske lovgivning forholder sig til. Jævnfør lov

om etnisk ligebehandling og lov om forbud mod diskrimination på ar-

bejdsmarkedet mv. omfatter faktisk diskrimination både direkte diskri-

mination, indirekte diskrimination, chikane og instruktion.

Som beskrevet i kapitel 1 forstår vi i denne rapport diskriminati-

on som: Handlinger og handlingsmønstre, der direkte eller indirekte sig-

ter mod eller medvirker til usaglig forskelsbehandling af personer eller

grupper på grund af etnisk oprindelse. Ulovlig forskelsbehandling inde-

bærer, at personer eller grupper får en ringere behandling eller stilles rin-

gere end andre, ikke har de samme rettigheder som andre borgere eller er

udsat for chikane på grund af deres etniske oprindelse. At blive udsat for

diskrimination indebærer, at man ikke kan deltage på lige vilkår med an-

dre, eller ikke har de samme muligheder som andre i samfundet, fx i sko-

len eller på arbejdspladsen.

Når vi skal måle faktisk diskrimination, drejer det sig altså om at

undersøge, hvorvidt der foregår usaglig forskelsbehandling på baggrund

af etnisk baggrund. I idékataloget vil vi primært fokusere på den dimen-

sion af diskrimination som vedrører usaglig forskelsbehandling i form af

ringere behandling, dvs. dét der betegnes som den ”direkte diskriminati-

on” i lovgivningen. Ringere behandling kan fx omfatte, at en person på

grund af sin etniske baggrund bliver nægtet adgang til et offentligt sted,

får afslag på jobansøgninger, får dårligere karakterer end personer med

andre etniske baggrunde, bliver nægtet betjening på samme vilkår som

andre eller får en dårligere løn. Nogle af metodedesignene vil dog ligele-

des kunne måle chikane, som dækker over, at nogle personer trues, hånes,

krænkes eller nedgøres på grund af etnisk oprindelse samt i mindre om-

fang diskrimination i form af fratagelse eller nægtelse af almengældende

friheder og rettigheder. Derudover kan nogle af metodedesignene poten-

tielt set bidrage til at belyse indirekte diskrimination, som dækker over, at

nogle personer stilles ringere end andre på grund af etnisk oprindelse.

Som det fremgår af rapportens definition af diskrimination, kan

der ligeledes sondres mellem institutionel og ikke-institutionel diskrimi-

nation. I praksis kan det være vanskeligt entydigt at bestemme, om der er

tale om enkeltstående handlinger eller handlemønstre, da det forudsætter

en viden om, hvorvidt handlingerne gentages over tid og/eller har en

stor udbredelse. Hvis det er tilfældet, kunne det indikere, at der er tale

om mere indlejrede, rutinemæssige praksisser. På trods af disse forbehold

og usikkerheder anser vi det dog fortsat for vigtigt at have de forskellige

former for diskrimination og skellene imellem dem in mente, og vi vil

derfor så vidt muligt forholde os til dem i under de enkelte metodede-

signs.

Da sigtet med idékataloget er at præsentere en række metoder til

måling af den faktiske diskrimination, vil fokus være på virkninger af

handlinger, dvs. hvorvidt der finder diskrimination sted eller ej samt på

forhold, som er med i den gældende lovgivning. Ofte vil det dog ikke

blot være relevant at opnå viden om eksistensen og omfanget af den fak-

tiske diskrimination, men også være relevant med viden om karakteren

heraf og motiverne bag. Det vil med andre ord både være relevant at un-

dersøge,

der finder diskrimination sted,

hvordan

det kommer til udtryk,

hvad

der ligger bag. Denne form for viden kan bl.a. være relevant i

forhold til at målrette fremtidige anti-diskriminations-tiltag og -kam-

pagner. Hvis det eksempelvis viser sig, at statistisk diskrimination kun

kan forklare en del af den diskrimination, som observeres, vil der være

behov for ligeledes at adressere præferencediskrimination, som skyldes

ren modvilje mod en bestemt gruppe af personer. Ud over at se på virk-

ninger vil en del af metodedesignene således også give mulighed for at

undersøge karakteren af den faktiske diskrimination.

OVERBLIK OVER ANVENDTE METODER TIL MÅLING AF

DISKRIMINATION

I de følgende afsnit introduceres kort de mest anvendte metoder til må-

ling af omfanget og karakteren af faktisk diskrimination, herunder meto-

dernes primære styrker og svagheder. Afsnittet starter med en præsenta-

tion af eksperimentelle metoder, som uden sammenligning er den mest

anvendte tilgang til måling af faktisk diskrimination. Herefter følger en

gennemgang af casestudier, observationsstudier, dokumentanalyse, fo-

kusgrupper, individuelle interview og spørgeskemaundersøgelser.

EKSPERIMENTELLE METODER

Laboratorie- og felteksperimenter har været brugt som metode til måling

af faktisk diskrimination i over 30 år, primært i lande som USA, Canada,

Australien og Storbritannien, men ligeledes i andre europæiske lande som

fx Sverige, Spanien, Frankrig og Holland. Metoden regnes blandt mange

forskere for en af de stærkeste og mest valide til formålet, da den giver

mulighed for at observere personers faktiske handlinger frem for, hvor-

dan de tror eller siger, de handler (Bovenkerk, 2000; Quillian, 2006;

Riach & Rich, 2002). Eksperimenter kan både foretages under kontrolle-

rede, laboratorielignende forhold og i felten, hvor der anvendes et kvasi-

eksperimentelt undersøgelsesdesign. Laboratorietest tilrettelægges ofte

som hypotetiske situationer, fx ansættelsessituationer, hvor der skal fore-

tages et valg mellem etniske minoritets- og majoritetsansøgere. Metoden

har den fordel, at det er muligt at gennemføre undersøgelsen under kon-

trollerede forhold, mens en af ulemperne herved er, at der ikke nødven-

digvis er overensstemmelse mellem, hvordan deltagerne forholder sig til

hypotetiske problemstillinger i en testsituation, og hvordan de agerer i

virkeligheden (Bovenkerk, 2000). Vi fokuserer derfor primært på feltek-

sperimenter, som er kendetegnet ved at blande eksperimentelle metoder

med feltbaserede undersøgelser, og dermed giver mulighed for at studere

sociale fænomener i den kontekst, hvori de forekommer.

I den internationale litteratur kaldes felteksperimenter, som er

specifikt rettet mod måling af diskrimination, ofte ”audit studies” el-

ler ”situation tests” (Hogan & Berry, 2011; Pager, 2007; Quillian, 2006;

Riach & Rich, 2002). Der skelnes overordnet mellem to typer af feltek-

sperimenter: Den ene involverer tests gennem skriftlig henvendelse (cor-

respondence tests), og den anden involverer personlig kontakt, fx i for-

bindelse med jobsamtale eller boligfremvisning (in-person audits). De to

metoder giver mulighed for at måle diskrimination på forskellige trin i fx

en ansøgnings- eller boligsøgningsproces. Hvor eksperimentelle test ved

skriftlig kontakt fx kan benyttes til at måle diskrimination i udvælgelsen

af ansøgere til en jobsamtale, kan eksperimentelle test ved personlig hen-

vendelse desuden benyttes til at måle diskrimination i udvælgelsen af an-

søgere til job. Hver af de to tilgange har sine styrker og svagheder.

Hovedprincippet i felteksperimenter baseret på skriftlig kontakt

til fx en potentiel arbejdsgiver er, at der udarbejdes et antal fiktive CV’er

og ansøgninger, som ligner hinanden så meget i forhold til uddannelse,

erhvervserfaring, fritidsinteresser, alder osv., at etnicitet udgør den eneste

reelle observerbare forskel. Ansøgerens etnicitet eller race signalers gen-

nem en eller flere markører, ofte navn, hvor én halvdel af de fiktive an-

søgere har et udenlandskklingende navn, og den anden halvdel har et

etnisk danskklingende navn. Herefter sendes ansøgningerne enten pr.

mail, post eller fax til de pågældende arbejdsgivere, således at arbejdsgi-

veren modtager en ansøgning fra henholdsvis den etniske minoritetsan-

søger og den etniske majoritetsansøger. Hvorvidt der forekommer dis-

krimination i ansøgningsprocessen, måles ved at se på, hvem der udvæl-

ges til jobsamtale. Hvis ingen af de to ansøgere indkaldes til samtale,

bortfalder observationen, da det hverken kan tolkes som et udtryk for, at

arbejdsgiveren diskriminerer eller ikke diskriminerer (enkelte undersøgel-

ser vælger dog at tolke det som tegn på ikke-diskrimination, se fx over-

sigt over undersøgelser i Riach & Rich, 2002).

En af fordelene ved metoden er, at der ikke kræves rigtige job-

ansøgere, men kun fiktive ”papiransøgere”. Det giver bl.a. mulighed for

at konstruere ”ansøgerpar”, som minder mest muligt om hinanden uden

at skulle tage højde for mere komplekse forhold vedrørende udseende,

sociale kompetencer osv. Metoden har desuden den fordel, at den er

nemmere og mindre ressourcekrævende at praktisere end en test, som

benytter sig af personlig kontakt (Pager, 2007). Omvendt kritiseres me-

toden for, at brugen af navne til at teste for etnisk diskrimination kom-

pliceres af den sociale kontekst, hvori eksperimentet foregår. I det tilfæl-

de, at det valgte navn fx associeres til lav social status, kan det være svært

at vide, om man måler diskrimination på baggrund af race/etnicitet eller

snarere social status. Et andet kritikpunkt går på, at metoden er særlig

egnet til at måle diskrimination inden for særlige brancher og jobtyper,

hvor der er tradition for at sende skriftlige ansøgninger, mens den kan

være mindre egnet inden for andre brancher og jobtyper, hvor praksis i

højere grad er, at ansøgeren møder personligt op (Pager, 2007).

Ved test baseret på personlig kontakt (in-person audits) rekrutte-

res en række testansøgere, som ligner hinanden mest muligt i forhold til

fysisk fromtoning, herunder bl.a. alder, højde og vægt. De tilskrives par-

vist (etnisk minoritet og etnisk majoritet) enslydende uddannelses- og

erhvervsmæssige erfaringer, og som ved test baseret på skriftlige hen-

vendelser udarbejdes der ansøgninger, som ligner hinanden mest muligt.

Ansøgerne trænes herefter grundigt i, hvordan de skal agere under job-

samtalen, ligesom det sikres, at de er fortrolige med detaljerne i deres

fiktive profil. På den måde tilstræbes det, at den eneste forskel mellem de

to testansøgere er deres forskellige etniske baggrund. Modsat test ved

skriftlig henvendelse giver denne metode mulighed for både at måle fak-

tisk diskrimination i den indledende screeningsproces og i den endelige

udvælgelse. Desuden giver metoden mulighed for både at indsamle kvali-

tative og kvantitative data, da det ud over at måle, hvorvidt ansøgeren får

jobbet eller ej, også er muligt at undersøge interaktionen mellem ansøger

og arbejdsgiver/ansættelsespanel under interviewet (Hogan & Berry,

2011; Pager, 2007).

Metoden kritiseres for, at det kan være vanskeligt at sikre et så

præcist match mellem ansøgerparrene, at man kan være sikker på, at det

rent faktisk er forskelle i etnicitet, man måler på (Bernie & Berry, 2011).

Et andet kritikpunkt går på, at etnicitet kan få større betydning, end det

normalt ville være tilfældet. Hvis to ansøgere ligner hinanden så meget,

som det gerne skulle være tilfældet i den personlige test, kan arbejdsgive-

ren være tvunget til at se på mindre karakteristika, som ikke normalt ville

have betydning (Pager, 2007). Kritikere peger desuden på risikoen for, at

undersøgelsen ender med at være en selvopfyldende profeti: Hvis test-

personen forventer at blive behandlet dårligere af arbejdsgiveren, kan det

smitte af på pågældendes adfærd under samtalen og i sidste ende føre til,

at testpersonen rent faktisk behandles dårligere. En ulempe ved metoden

er desuden, at den er forholdsvis tids- og ressourcekrævende (Bertrand &

Mullainathan, 2004; Heckman & Siegelman, 1993; Heckman, 1998).

Der er en række etiske overvejelser forbundet med at anvende

felteksperimenter, da det ikke er muligt at indhente tilladelse eller accept

fra deltagerne, fx arbejdsgivere. Nogle af argumenterne for, at det allige-

vel kan retfærdiggøres, er, at arbejdsgivers navn ikke offentliggøres, at

den ekstra arbejdsbyrde, det måtte give i ansættelsesprocessen, søges mi-

nimeret ved ikke at ulejlige arbejdsgiveren unødigt, samt at den ekstra

information, der opnås om diskrimination, opvejer det ekstra besvær, det

måtte give (Riach & Rich, 2002).

Selvom de eksperimentelle feltmetoder har mange fordele i for-

hold til at måle faktisk diskrimination, kan de kun anvendes til at opnå

svar på særlige typer af spørgsmål vedrørende

resultatet

af udvælgelses-

processen, mens det ikke er muligt at sige noget om selve

processen

eller

arbejdsgivernes

holdninger og bevæggrunde.

For at opnå en nærmere forståel-

se af sådanne typer af spørgsmål er det nødvendigt at anvende andre me-

toder som fx casestudier eller observationsstudier.

CASESTUDIER

Casestudier er typisk mere dybtgående undersøgelser af, hvordan menne-

sker agerer og interagerer med hinanden inden for nogle givne rammer

(Maaløe, 1996). Metoden giver mulighed for at inddrage flere forskellige

datakilder i belysningen af et givent fænomen, og på den måde opnå me-

re valide resultater og en mere nuanceret indsigt i komplekse sammen-

hænge og processer. Datakilderne kan fx være politik- eller tekstanalyser,

observation, kvalitative interview og fokusgrupper. Der kan både inddra-

ges kvantitative og kvalitative metoder, men ofte vil hovedvægten ligge

på kvalitative metoder, som er kendetegnet ved at være velegnede til at

producere data om sociale interaktioner og mere subtile forestillinger og

forventninger blandt en mindre gruppe af individer (Kvale, 1997).

Der findes forskellige design af casestudier, og valget af design

vil afhænge af undersøgelsens formål, dvs. hvad man ønsker at opnå vi-

den om. Man kan således vælge at inkludere et enkelt eller flere cases i

undersøgelsen, ligesom der inden for de enkelte cases kan fokuseres på

en bred vifte af fænomener eller udvalgte underfelter. I casestudier af

diskrimination på arbejdsmarkedet kan man eksempelvis vælge at fokuse-

re på en enkelt arbejdsplads, hvor der foretages et indgående studie af

praksisser, italesættelser og interaktion mellem feltets aktører. Eller der

kan vælges et komparativt casedesign, hvor der inkluderes flere virksom-

heder, fx inden for samme branche, hvis man ønsker at opnå viden om

praksis i en bestemt type af virksomheder. Det komparative casestudie

giver således mulighed for at identificere mønstre og tendenser såvel som

forskelle på tværs af virksomheder og derved komme nærmere en forstå-

else af kontekstens betydning for eksistensen af diskriminerende praksis-

ser (Maaløe, 1996).

Der er en forholdsvis begrænset viden om forekomsten og ka-

rakteren af diskrimination i Danmark, og en af styrkerne ved casestudiet

er, at det giver mulighed for at belyse fænomenet fra forskellige vinkler

og ved hjælp af forskellige metoder og herigennem opnå en større for-

ståelse af diskriminerende praksisser, procedurer og holdninger inden for

afgrænsede kontekster. Netop fordi der er tale om fænomener og for-

hold, som er mindre kendte, vil det desuden i nogle tilfælde give god

mening at anlægge en mere eksplorativ tilgang. Nogle af begrænsninger-

ne ved metoden er, at den kan være forholdsvis tidskrævende, og at re-

sultaterne ikke umiddelbart er generaliserbare. Derudover vil styrker og

svagheder afhænge af, hvilke kvalitative og kvantitative metoder der an-

vendes i casestudiet.

OBSERVATIONSSTUDIER

Observationsstudier giver mulighed for at observere faktisk adfærd i en

dagligdagskontekst og for at observere såvel verbal som ikke-verbal

kommunikation. Gennem observationer er det muligt at analysere inter-

aktionsformer og meningskonstruktioner i specifikke kontekster, og

dermed opnå et indblik i, hvordan sociale fænomener konstrueres og

rekonstrueres i et samspil mellem aktører og de kontekster, hvori de in-

teragerer (Järvinen & Mik-Meyer, 2005; Neuman, 2000). Observations-

studier kan gennemføres i en lang række forskellige sammenhænge, fx på

arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner. De kan foregå over kortere

eller længere tid alt efter undersøgelsens formål og tidsperspektiv, og de

kan spænde bredt lige fra længerevarende feltarbejder og deltagerobser-

vation til analyser af båndoptagelser eller videooptagelser af social inter-

aktion (Järvinen & Mik-Meyer, 2005).

Erfaringerne med at gøre brug af observationsstudier til at måle

faktisk diskrimination er fortsat begrænsede (Bovenkerk, 2000). Metoden

rummer dog nogle åbenlyse potentialer, fordi den giver mulighed for at

observere faktisk adfærd i en virkelig kontekst, og fordi den til forskel fra

de eksperimentelle feltmetoder giver mulighed for at komme nærmere en

forståelse af motiver, holdninger og opfattelser. Blandt andet vil man

gennem observation kunne belyse

karakteren

af diskriminationen og de

mere ubevidste og subtile former for diskrimination. Der er dog også en

række begrænsninger og udfordringer forbundet med metoden. En af

begrænsningerne er, at det ikke uden videre er muligt at foretage genera-

liseringer på baggrund af resultaterne. Derudover kan der være nogle

udfordringer forbundet med at foretage observationsstudier, der fokuse-

rer på et så følsomt emne som diskrimination: for det første i forhold til

at finde arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner eller lignende, som er

interesseret i at deltage, og for det andet i forhold til at undgå, at ”delta-

gerne” ændrer adfærd som følge af, at de observeres. En ulempe ved me-

toden er desuden, at den er forholdsvis tidskrævende – både at igangsæt-

te og gennemføre (Justesen & Mik-Meyer, 2010; Kristiansen & Krogs-

trup, 1999).

DOKUMENTANALYSE

Der er mange forskellige tilgange til dokumentanalyser og forskellige

måder at anskue og anvende dokumenter på i undersøgelser af sociale

fænomener. Mens nogle undersøgelser ser dokumentmateriale som en

kilde til at få mere ”rigtig” viden om det fænomen, der undersøges, be-

tragter andre i højere grad dokumenter som et emne, der først får betyd-

ning, når det indgår i en social situation (Järvinen & Mik-Meyer, 2005, s.

194).

Dokumentmateriale kan enten forstås i en snæver forstand som

skrevne tekster, eller det kan forstås mere bredt, omfattende både rene

tekstprodukter som fx journaler, personalepolitikker, lovgivning og sags-

akter samt materiale, der indeholder både tekst og grafik, som fx hjem-

mesider på internettet og avisartikler (Järvinen & Mik-Meyer, 2006). Do-

kumentanalyse som metode udelukker ikke andre metoder og andre

former for empiri, men kan med fordel kombineres med fx kvalitative

interview og observationsstudier. Som metode til måling af faktisk dis-

krimination kan dokument- og tekstanalyser fx bidrage til at belyse indi-

rekte diskrimination, som forekommer, når tilsyneladende neutrale poli-

tikker eller bestemmelser stiller grupper forskelligt og dermed har en dis-

kriminerende virkning.

Anmeldelsesbaserede undersøgelser baserer sig på en særlig type

dokumenter: registrerede anmeldelser af diskrimination. Det kan fx dreje

sig om at se på indkomne og afgjorte sager ved domstole og klagenævn

(Jacobsen & Zarrehparvar, 2008; PET, 2010). Mens metoden giver mu-

lighed for at få et vist indblik i omfanget og arten af den faktiske diskri-

mination, er der dog også store usikkerheder forbundet med metoden.

Eksempelvis er antallet af anmeldelser ikke nødvendigvis lig med antallet

af reelle sager (Jacobsen & Zarrehparvar, 2008; Nørregård-Nielsen &

Rosenmeier, 2007).

FOKUSGRUPPER OG KVALITATIVE INTERVIEW

I fokusgruppen samles en gruppe personer, der interviewes som gruppe

eller sættes til at diskutere forskellige på forhånd fastlagte temaer. Meto-

den indeholder elementer af både det kvalitative interview og observati-

onsstudier og er velegnet til at producere data om sociale gruppers for-

tolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2006). Modsat det indivi-

duelle interview er det primære fokus i fokusgruppen ikke at komme i

dybden med individuelle svar. Derimod er fokus på dialogen og interak-

tionen i gruppen (Justesen & Mik-Meyer, 2010).

Som metode til måling af faktisk diskrimination har fokusgrup-

peinterviewet nogle af de samme forcer som observationsstudier, fx at

det er muligt at observere, hvordan deltagerne i en gruppe forholder sig

til hinanden og til hinandens udsagn. Derudover giver metoden mulighed

for at iagttage, hvordan bestemte temaer eller problemstillinger italesæt-

tes blandt deltagerne. Fokusgruppeinterviewet rummer dog også en ræk-

ke begrænsninger i forhold til at måle faktisk diskrimination. Eksempel-

vis vil deltagerne formentlig være ekstra opmærksomme på, hvad de gør

og siger under interviewet. Samtidig er det ikke muligt at følge deltagerne

over tid og på den måde observere, om der er overensstemmelse mellem

ord og handlinger samt om en eventuel diskriminerende handling er en

del af et mere generelt handlingsmønster eller er enkeltstående. Metoden

er således mindre egnet i sig selv til at måle faktisk diskrimination, men

kan i kombination med andre metoder bidrage til at belyse forskellige

aspekter af fænomenet.

Kvalitative forskningsinterview er generelt velegnede til at pro-

ducere dybdegående og detaljerede data om enkeltindividers oplevelser,

forventninger og erfaringer. Interviewet kan være mere eller mindre

struktureret alt efter undersøgelsens sigte, målgruppe og tidsramme

(Kvale, 1997). I en del tilfælde anvendes en semistruktureret tilgang, hvor

der på forhånd er udvalgt bestemte temaer, som skal afdækkes i inter-

viewet, men hvor der samtidig er mulighed for at forfølge interessante

nye spor undervejs i interviewet. På den måde sikres det på den ene side,

at man kommer omkring de relevante temaer, og at der er en vis sam-

menlignelighed på tværs af det indsamlede materiale, og på den anden

side, at der er en vis fleksibilitet i den konkrete udformning af interviewet.

Det kvalitative forskningsinterview er i sig selv mindre egnet

som metode til måling af faktisk diskrimination, da fokus er på subjektive

oplevelser og erfaringer, som ikke nødvendigvis afspejler en objektiv vir-

kelighed. Metoden er derfor primært interessant i denne sammenhæng,

hvis den kombineres med andre metoder, som fx eksperimentelle meto-

der.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER OG REGISTERDATA

Spørgeskemaundersøgelser er generelt velegnede til at belyse omfanget af

et givet fænomen samt oplevelser, holdninger og vurderinger blandt en

gruppe af mennesker. Den egner sig særlig godt til indsamling af data,

som kan klassificeres og kvantificeres med henblik på at beskrive et eller

flere fænomener, og har den fordel, at resultaterne normalt kan generali-

seres – dvs. man kan foretage konklusioner om en større gruppe af per-

soner, end dem der indgår i undersøgelsen. Det forudsætter dog, at der

er tale om et repræsentativt udsnit af den population, der undersøges. En

anden fordel ved spørgeskemaundersøgelsen er, at den gør det muligt at

nå ud til mange personer inden for en forholdsvis kort tidshorisont

(Neuman, 2000).

I forbindelse med undersøgelser af diskrimination anvendes

spørgeskemaer primært som metode til at belyse forekomsten og udbre-

delsen af fordomme og negative stereotyper baseret på etnicitet (Boven-

kerk, 2000). Når det kommer til at måle faktisk diskrimination, er der en

række udfordringerne forbundet med at anvende spørgeskemaer. En af

disse er, at besvarelsen giver et billede af respondenternes subjektive op-

levelser og vurderinger frem for af faktiske, objektive handlinger. Der er

altså en vis risiko for, at respondenterne enten ikke kan eller ikke vil sva-

re ærligt på spørgsmålene. Hvis man ønsker at anvende spørgeskemaer til

måling af faktisk diskrimination, kræver det derfor grundige overvejelser.

Tidligere undersøgelser på området har bl.a. forsøgt at imødekomme

udfordringerne ved så vidt muligt at kamuflere spørgsmål vedrørende

diskrimination eller ved at relatere spørgsmålene til konkrete fortidige

handlinger eller hypotetiske fremtidige situationer (Pager & Quillian,

2005; Vikkelsø Slot, 2008). Fordi der er tale om et ømtåleligt emne, og

fordi spørgeskemaundersøgelser måler subjektive oplevelser, er de i sig

selv mindre egnede til at belyse faktisk diskrimination. I kombination

med andre metoder, som fx felteksperimenter, kan metoden dog bidrage

til en mere nuanceret belysning af fænomenet.

Registerdata er data, som er indsamlet af andre, fx en offentlig

instans, og som lagres i store administrative registre eller statistik- og

forskningsregistre. Registerdata har en række fordele som metode til be-

lysning af forskellige samfundsmæssige forhold og fænomener. Eksem-

pelvis arbejder registre typisk med en tidsdimension, hvilket gør det mu-

ligt at undersøge, hvorvidt der sker forandringer over tid. Desuden inde-

holder registre ofte oplysninger om hele undersøgelsespopulationen,

hvorved man undgår usikkerheder forbundet med at udtrække stikprøver

samt bortfaldsproblemer (Hansen & Andersen, 2009).

I forhold til måling af faktisk diskrimination kan analyser af regi-

sterdata bl.a. bidrage til at undersøge lønforskelle mellem ansatte med

etnisk minoritetsbaggrund og ansatte med etnisk dansk baggrund, lige-

som det er muligt at inddrage forskellige andre variable i analysen, som

fx køn, uddannelse, og hvor længe personen har opholdt sig i Danmark

(Jacobsen & Liversage, 2010).

METODETRIANGULERING

Metodetriangulering er en kombination af forskellige metoder til afdæk-

ningen af en given problemstilling. Eksempelvis kan kvalitative metoder

som interview og fokusgrupper anvendes forud for spørgeskemaunder-

søgelser med henblik på at sikre, at alle relevante problemstillinger bely-

ses. Eller man kan benytte kvalitative analyseformer i forlængelse af en

kvantitativ undersøgelse, hvis man ønsker at gå i dybden med specifikke

emner/problemstillinger. På den måde kan de forskellige metoder sup-

plere hinanden og give ny indsigt i det fænomen, der undersøges (Har-

boe, 1999). Derudover kan metodetriangulering øge validiteten af de re-

sultater, man kommer frem til (Halkier, 2006).

I mange tilfælde vil det give god mening at kombinere forskellige

metoder i undersøgelser rettet mod måling af faktisk diskrimination, da

det giver mulighed for at opnå et mere nuanceret billede af fænomenets

udbredelse og karakter. Metoderne kan kombineres på mange forskellige

måder alt efter, hvad man ønsker viden om. Eksempelvis kan metoder

som interview og spørgeskemaundersøgelser, som i sig selv er mindre

egnede til måling af faktisk diskrimination, i kombination med fx ekspe-

rimentelle feltmetoder bidrage til at kaste lys over sammenhængen mel-

lem, hvad folk siger de gør, og hvad de rent faktisk gør. Det vil ligeledes

give god mening at anvende interview, spørgeskemaer eller observations-

studier som opfølgning på et felteksperiment til at opnå en nærmere for-

ståelse af, hvad der ligger bag de diskriminerende handlinger. Det er net-

op, fordi felteksperimentet i sig selv kun kan sige noget om resultatet af

en proces og ikke noget om selve processen eller bagvedliggende opfat-

telser og holdninger.

OVERSIGT OVER UNDERSØGELSER AF FAKTISK

DISKRIMINATION

Som det fremgår af redegørelsen i kapitel 1, foreligger der kun få under-

søgelser, som belyser faktisk diskrimination i en dansk kontekst, og ho-

vedparten af disse undersøgelser handler om faktisk diskrimination inden

for en specifik kontekst: arbejdsmarkedet. Internationalt er der foretaget

flere undersøgelser på området, primært i lande som USA, Canada, Au-

stralien og Storbritannien, men også i andre europæiske lande som fx

Sverige, Spanien, Frankrig og Holland. En stor del af de internationale

undersøgelser af faktisk diskrimination fokuserer ligeledes på arbejds-

markedet, men derudover er der en række undersøgelser af faktisk dis-

krimination på bolig- og lånemarkedet, inden for den offentlige admini-

stration samt i butikker og på hoteller, diskoteker mv.

Faktisk diskrimination på arbejdsmarkedet har i en dansk kon-

tekst bl.a. været belyst gennem observation af jobsamtaler, hvor ansøge-

ren har haft henholdsvis etnisk dansk og etnisk minoritetsbaggrund (Jen-

sen, 2011). Der er ligeledes gennemført enkelte felteksperimenter, der

har undersøgt diskriminering af unge med indvandrerbaggrund ved job-

søgningsøgning (Hjarnø & Jensen, 1997) samt af hvilken betydning et-

nisk baggrund tillægges, når unge gymnasieelever skal vælge, hvem de

foretrækker at arbejde sammen med i en konkret arbejdssituation (Hede-

gaard & Tyran, 2011). Enkelte undersøgelser har desuden gjort brug af

spørgeskemaundersøgelser til at belyse diskriminerende praksisser, fx i

forbindelse med praktikpladsformidling (Indenrigsministeriets tænketank

om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, 2000; Vikkelsø

Slot, 2011), mens andre undersøgelser er baseret på registrering af an-

meldelser, herunder analyser af indkomne og afgjorte sager ved domstole

og klagenævn. Disse er dog ikke specifikt rettet mod arbejdsmarkedet

(Jacobsen & Zarrehparvar, 2008; PET, 2010). Der er ligeledes foretaget

undersøgelser baseret på registerdata, som bl.a. beregner diskrimination

på baggrund af lønforskelle mellem etniske danskere og etniske minorite-

ter (Husted m.fl., 2000; Nielsen m.fl., 2001). Endelig er der udarbejdet

enkelte specialer, som gennem casestudier undersøger diskriminerende

praksisser, procedurer og holdninger blandt medarbejdere på udvalgte

arbejdspladser (Pedersen, 2000; Jahn, 2001).

Internationalt er der foretaget en del undersøgelser af faktisk

diskrimination i jobsøgningsprocessen, enten i den indledende scree-

ningsproces og/eller i udvælgelsen af ansøgere til job. En stor del af disse

undersøgelser gør brug af felteksperimenter, hvor fiktive ansøgere med

samme kompetencer og erfaringer, men med forskellig etnisk baggrund,

søger samme job (se fx Albert m.fl., 2011; Arai m.fl., 2008; Bertrand &

Mullainathan, 2004; Bovenkerk, 2000; Bursell, 2007; Carlsson & Rooth,

2007; Fibbi m.fl., 2006; Pager & Karafin, 2009; Pager m.fl., 2009; Widner

& Chicoine, 2011, Wood m.fl., 2009). Andre undersøgelser gør brug af

eksperimenter gennemført i og under laboratorielignende forhold, hvor

deltagerne fx bedes om at agere arbejdsgivere og gennemlæse jobansøg-

ninger, foretage udvælgelse af kandidater, gennemføre jobsamtaler og

foretage beslutning om, hvem de ønsker at ansætte (se fx Brief m.fl.,

1995; Frazer & Wiersma, 2001; Gaertner & Dovidio, 2000; Gilbert &

Jackson, 2005; King m.fl., 2006). Nogle undersøgelser gør brug af meto-

detriangulering, hvor der anvendes forskellige metoder til belysning af

diskrimination på arbejdsmarkedet. Blandt andet sammenligner Pager &

Quillian (2005) arbejdsgiveres udsagn om, hvordan de vil handle i en hy-

potetisk situation, med observationer af, hvad de rent faktisk gør, ved at

kombinere et felteksperiment med en telefonspørgeskemaundersøgelse.

På samme måde benyttes dybdegående interview med arbejdsgivere til at

komme nærmere en forståelse af de motiver og holdninger, der kan ligge

bag diskriminerende praksisser (Pager & Karafin, 2009). Der er ligeledes

eksempler på undersøgelser af diskrimination i jobsamtalesituationen

undersøgt ved hjælp af videooptagelser af jobsamtaler (se fx Cambell &

Roberts, 2007). Mange undersøgelser af diskrimination på arbejdsmarke-

det har fokus på jobsøgningsprocessen, men der er dog ligeledes foreta-

get en del undersøgelser af fx lønforskelle mellem ansatte med etnisk

minoritets- og majoritetsbaggrund bl.a. ved hjælp af register- og sur-

veydata (se fx Arai m.fl., 2008; Bassanini & Saint-Martin, 2008; Grogger,

2009).

I international sammenhæng er felteksperimenter ligeledes ud-

bredt til måling af faktisk diskrimination på boligmarkedet, hvor meto-

den anvendes til at undersøge forskelle i adgangen til boliger (se fx Ah-

med & Hammarstedt, 2008; Bernie & Berry, 2011; Bosch m.fl., 2010;

Hanson & Hawley, 2011). Felteksperimenter har ligeledes været anvendt

internationalt til at måle faktisk diskrimination i butikker og banker, på

online handels- og bytteportaler, på diskoteker, hoteller og barer mv. (se

fx Ainscough & Motley, 2000; Doleac & Stein, 2010; Schreer m.fl., 2009).

Der er endvidere eksempler på undersøgelser, som benytter eksperimen-

telle feltmetoder til at måle faktisk diskrimination i den offentlige admini-

stration og blandt politikere og embedsmænd, ved at foretage systemati-

ske sammenligninger mellem de svar, henholdsvis sorte og hvide ameri-

kanere får på e-mail-henvendelser (Butler & Broockman, 2011).

Der foreligger færre undersøgelser af faktisk diskrimination i ud-

dannelsessystemet. I en dansk sammenhæng er der gennemført en række

casestudier på folkeskoler, men her er fokus dog ikke direkte på diskri-

mination (Gilliam, 2009; Gitz-Johansen, 2004). Der er ligeledes foretaget

dokumentanalyser af den eksisterende uddannelseslovgivning ud fra et

diskriminationsperspektiv (Kristjánsdóttir & Timm, 2007). Internationalt

er der bl.a. anvendt eksperimentelle metoder til at måle faktisk diskrimi-

nation i uddannelsessystemet fx ved at lade tilfældigt udvalgte lærere be-

dømme elever, de ikke på forhånd kender, men hvor de alene har oplys-

ninger om elevens alder, køn, og etnicitet/race, eller ved at lade eksa-

mensopgaver bedømme af såvel elevernes egen lærer som af en lærer, der

ikke har nogen identificerende information om eleverne (se fx Hanna &

Linden, 2009; Hinnerich m.fl., 2011). Derudover er der anvendt spørge-

skemaundersøgelser til at belyse forskelle i læreres forventninger til, op-

fattelser af og adfærd over for henholdsvis etniske minoritets og majori-

tetselever, sorte og hvide (Ferguson, 2003).

I en dansk kontekst har der altså primært været fokus på måling

af faktisk diskrimination på arbejdsmarkedet, og dette i begrænset om-

fang, mens andre samfundsområder er stort set uafdækkede. Metodisk er

der gjort brug af case- og observationsstudier, enkelte felteksperimenter,

spørgeskemaundersøgelser, registeranalyser samt sammentællinger af re-

gistrerede anmeldelser. Erfaringsgrundlaget er således fortsat ret spinkelt,

og der er et udtalt behov for flere undersøgelser på området.

Nedenstående skema giver et overblik over nogle af de væsent-

ligste internationale og danske erfaringer med måling af faktisk diskrimi-

nation inden for forskellige samfundsområder. Af skemaet fremgår det,

hvilke metoder der er anvendt til måling af diskrimination inden for for-

skellige samfundsområder samt hvilke kontekster, variable og målgrup-

per, der har været fokus på.

Målgruppe

Voksne,

Unge

Køn, religi-

on, etnici-

tet, krimi-

nel fortid

Variable

Erfaringer og anvendte metoder

Internationalt:

Undersøgelser af diskrimination i ansættelsesprocessen belyst gennem eksperi-

menter.

Observationsstudier af jobsamtaler.

Interviews til belysning af diskriminationens karakter samt bagvedliggende

motiver

Metodetriangulering: eksperimenter kombineret med surveys til belysning af

sammenhænge mellem hvad arbejdsgivere siger de gør, og hvad de reelt gør.

Analyser af lønforskelle vha. registerdata.

Danmark:

Enkelte felteksperimenter af diskrimination i ansættelsesprocessen.

Observationsstudie af jobsamtaler.

Spørgeskemaundersøgelse til belysning af diskriminerende praksisser i praktik-

pladsformidlingen.

Analyser af lønforskelle vha. registerdata.

Internationalt:

Felteksperimenter til måling af diskrimination i forbindelse med bedømmel-

se/karaktergivning.

Spørgeskemaundersøgelser til at belyse forskelle i læreres forventninger til, op-

fattelser af og adfærd over for henholdsvis etniske minoritets og majoritets-

elever.

Danmark:

Casestudier på folkeskoler, fokus er dog ikke direkte på diskrimination.

Dokumentanalyse af den eksisterende uddannelseslovgivning.

Køn

Børn

Unge

TABEL 3.1

Oversigt over undersøgelser af faktisk diskrimination

Kontekst

Arbejde

Arbejdspladser, Prak-

tikpladser

Uddannelse

Folkeskoler, Ung-

domsuddannelser

Kultur/fritid

Alle

Køn, alder

Internationalt + Danmark:

Der forekommer ikke at være erfaringer på området.

Internationalt:

Eksperimentelle feltmetoder til måling af diskrimination i den offentlige admini-

stration.

Danmark:

Stort set ingen undersøgelser på området. Der er udarbejdet enkelte specialer,

som gennem casestudier undersøger diskriminerende praksisser, procedurer og

holdninger på et sygehus og en Arbejdsformidling.

Internationalt:

Felteksperimenter til belysning af diskrimination i adgangen til boliger, i butikker

og banker, på online handels- og bytteportaler, på diskoteker, hoteller og barer

mv.

Danmark:

Der forekommer ikke at være erfaringer på området.

Offentlig myn-

dighed/ instituti-

Sygehus, Jobcenter,

Offentligt kontor

Det offentlige

rum

På gaden,

Transport,

Bolig, Diskotek, Butik,

Hotel

Alle

Køn, etnici-

tet, grup-

pe/ikke-

gruppe,

beklæd-

ning

SAMMENFATNING

Der er kun ganske få undersøgelser af faktisk diskrimination i en dansk

sammenhæng, og hovedparten af de undersøgelser, der er foretaget,

handler om diskrimination på arbejdsmarkedet. I andre lande, som USA,

Canada, Australien og Storbritannien, hvor der er en større og længere-

varende forskningstradition på området, er erfaringerne flere, og foruden

arbejdsmarkedet er der er bl.a. foretaget undersøgelser inden for bolig-

og lånemarkedet, den offentlige administration, detailhandlen samt på

hoteller og diskoteker.

Nogle af de anvendte metoder på området er: observationsstudi-

er, felteksperimenter, spørgeskemaundersøgelser, casestudier samt un-

dersøgelser baseret på registrering af anmeldelser om diskrimination. Me-

toderne har hver deres styrker og svagheder i forhold til at måle faktisk

diskrimination, og de kan bidrage til at belyse forskellige aspekter af fo-

rekomsten og karakteren af diskrimination. En stor del af de internatio-

nale undersøgelser anvender eksperimentelle felteksperimenter, som reg-

nes for en af de mest valide til formålet. En af styrkerne ved metoden er,

at den giver mulighed for at observere faktisk adfærd i en virkelig kon-

tekst, uden at de implicerede er bevidste om observationen og kan ændre

adfærd som følge af den. Metoden har desuden den fordel, at der er tale

om objektive og let målbare indikatorer for, om der finder diskrimination

sted eller ej. Sammenlignet med fx case- og observationsstudier er meto-

den desuden mindre ressourcekrævende. Der er dog også en række be-

grænsninger forbundet med metoden, bl.a. at den kun giver mulighed for

at sige noget om

resultatet

af en proces, dvs. hvorvidt der forekommer

diskrimination eller ej, hvorimod det ikke er muligt at sige noget om

selve

processen, og hvilke overvejelser og motiver der ligger bag de diskrimi-

nerende handlinger.

Erfaringerne med at anvende casestudier og observationsstudier

til at måle faktisk diskrimination er fortsat begrænsede. Metoderne rum-

mer dog nogle åbenlyse potentialer, fordi de giver mulighed for at obser-

vere faktisk adfærd i en virkelig kontekst, og fordi de til forskel fra de

eksperimentelle feltmetoder giver mulighed for at belyse

karakteren

diskriminationen. En af styrkerne ved mere eksplorative case- og obser-

vationsstudier er desuden, at de er velegnede til at belyse forhold og fæ-

nomener, som er mindre kendte og velbeskrevne, hvilket må siges at væ-

re tilfældet med faktisk diskrimination. Der er dog også en række be-

grænsninger og udfordringer forbundet med metoderne. Eksempelvis er

det ikke uden videre muligt at foretage generaliseringer på baggrund af

resultaterne, metoderne er forholdsvis tidskrævende, og der kan være en

risiko for, at de implicerede ændrer adfærd som følge af, at de observeres.

Der kan med fordel anvendes metodetriangulering i undersøgel-

ser rettet mod måling af faktisk diskrimination, idet kombinationen af

forskellige metoder giver mulighed for at opnå et mere nuanceret billede

af fænomenets udbredelse og karakter. Metoder, som interview og spør-

geskemaundersøgelser, der i sig selv er mindre egnede til måling af fak-

tisk diskrimination, vil eksempelvis i kombination med eksperimentelle

feltmetoder kunne bidrage til at opnå en nærmere forståelse af, hvad der

ligger bag de diskriminerende handlinger.

KAPITEL 4

IDÉKATALOG OVER METODER

TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION

Som det er fremgået af de foregående kapitler, findes der kun få under-

søgelser af omfanget og arten af faktisk diskrimination i Danmark. Det

kan bl.a. hænge sammen med, at det kan være svært præcist at måle,

hvornår der finder faktisk diskrimination sted, dvs. hvornår der er tale

om ulovlig forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Det kræver særli-

ge metoder og særlige overvejelser i metodedesignet.

I dette kapitel præsenterer vi et idékatalog indeholdende meto-

der til måling af faktisk diskrimination inden for en række forskellige

samfundsområder: arbejde, uddannelse, offentlige myndigheder og insti-

tutioner, det offentlige rum samt kultur- og fritidslivet. Idékataloget er

udviklet på baggrund af eksisterende viden fra danske såvel om interna-

tionale erfaringer på området og skal ses som inspiration til videreudvik-

ling af mere konkrete modeller eller metodedesign til måling af faktisk

diskrimination. Kataloget er altså tænkt som en idébank frem for som en

række færdigudviklede metodedesign og bør læses med dette in mente.

Valget af de konkrete metodedesign i idékataloget er sket ud fra overve-

jelser om metodernes styrker og svagheder i forhold til at måle faktisk

diskrimination samt overvejelser om de muligheder og begrænsninger,

der er forbundet med at måle faktisk diskrimination i de enkelte kontek-

ster. Nedenfor følger en skematisk oversigt over idékataloget:

TABEL 4.1

Oversigt over idékataloget

Samfundsområder

Arbejdsmarkedet

Forslag til metodedesigns

1. Felteksperiment baseret på skriftlige an-

søgninger til måling af diskrimination i an-

sættelsesprocessen.

2. Felteksperiment baseret på personlig kon-

takt til måling af diskrimination i ansæt-

telsesprocessen.

3. Observationsstudie af jobsamtaler til må-

ling af diskrimination i ansættelsesproces-

sen.

1. Casestudie til måling af diskrimination på

folkeskoler og/eller ungdomsuddannelser.

2. Felteksperiment til måling af diskriminati-

on i bedømmelsen af eksamensopgaver.

1. Felteksperiment til måling af diskriminati-

on ved henvendelse til offentlige myndig-

heder.

1. Felteksperiment til måling af diskriminati-

on på boligmarkedet.

2. Felteksperiment til måling af diskriminati-

on i nattelivet.

1. Casestudie til måling af diskrimination i

sportsklubber.

Uddannelsessystemet

Offentlige institutioner

Det offentlige rum

Kultur- og fritidslivet

EKSEMPLER PÅ METODER TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION PÅ ARBEJDSMARKEDET

I det følgende afsnit præsenterer vi, med udgangspunkt i den eksisteren-

de faglitteratur på området, en række idéer til metoder til måling af fak-

tisk diskrimination på arbejdsmarkedet. Vi sætter særligt fokus på adgan-

gen til arbejdsmarkedet, da vi lige som andre, der har undersøgt området,

har en antagelse om, at risikoen for diskrimination er størst i ansættelses-

processen, hvor arbejdsgiveren har meget lidt viden om ansøgerne og

derfor i højere grad kan være styret af fordomme baseret på negative fo-

restillinger og forventninger om etniske minoriteter som gruppe (Pager,

2007). Samme antagelse gør sig gældende i andre situationer og sammen-

hænge, hvor de implicerede aktører har begrænset viden om hinanden

som fx i forbindelse med boligtildeling, offentlig service osv.

EKSPERIMENTELLE FELTMETODER TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION I ANSÆTTELSESPROCESSEN

EKSEMPEL 1: FELTEKSPERIMENT BASERET PÅ SKRIFTLIGE ANSØGNINGER

Formål:

at undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination på bag-

grund af etnisk oprindelse i ansættelsesprocessen, afgrænset til den første

screeningsproces.

Målgruppe:

arbejdsgivere.

Kontekst:

arbejdsmarkedet – afgrænsede sektorer, brancher og jobtyper.

Eksempel på fremgangsmåde

I tilrettelæggelsen af undersøgelsen besluttes det bl.a., hvilken kontekst

undersøgelsen skal foregå inden for (sektor, branche, stillingstype, geo-

grafisk område mv.), hvilke karakteristika ansøgerne skal have (etnisk

minoritetsbaggrund, alder, køn mv.) samt hvor lang en tidsperiode un-

dersøgelsen skal forløbe over.

Når formål og rammer omkring undersøgelsen ligger fast, udar-

bejdes to eller flere CV’er og ansøgninger fra fiktive ansøgere (med hen-

holdsvis etnisk minoritets- og majoritetsbaggrund). De fiktive ansøgere

skal ligne hinanden så meget som muligt på baggrund af kvalifikationer,

uddannelse, alder, bopæl mv., så de objektivt set kun afviger fra hinan-

den med hensyn til navn og etnisk oprindelse. Det kan fx dreje sig om en

mand med etnisk minoritetsbaggrund og en mand med etnisk dansk

baggrund.

Herefter identificeres relevante stillingsopslag i overensstemmel-

se med på forhånd opstillede kriterier, og der afsendes to sæt af ansøg-

ninger til hver stilling (en ansøger med etnisk dansk baggrund og en an-

søger med etnisk minoritetsbaggrund).

Hvis én eller begge ansøgere indkaldes til samtale, kontaktes ar-

bejdsgiveren straks, og der takkes pænt nej. Det er vigtigt, at det løbende

i processen registreres og dokumenteres, hvor mange ansøgninger der er

sendt ud, hvilke arbejdsgivere der er søgt ved, hvilke tilbagemeldinger

der kommer osv.

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Diskrimination

måles ved at se på forskelle i forhold til, hvor ofte henholdsvis etnisk

minoritets- og majoritetsansøgere indkaldes til samtale. Hvis der sker en

systematisk fravælgelse af ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund, kan

der være tale om diskrimination.

Metodeovervejelser

Er man ligeledes interesseret i at vide noget om kønsforskelle, kan grup-

pen af testpersoner udvides til også at omfatte en kvinde med etnisk mi-

noritetsbaggrund og en kvinde med etnisk dansk baggrund. Samme pro-

cedure gælder, hvis man fx er interesseret i at vide noget om betydningen

af alder, kriminel baggrund, osv. Dog bør det nøje overvejes, hvilke og

hvor mange ekstra variable der inkluderes i samme undersøgelse, da det

samtidig betyder, at der ikke bare skal konstrueres

ansøgerpar,

som ligner

hinanden, men

ansøgergrupper.

Det øger ligeledes risikoen for, at en poten-

tiel arbejdsgiver fatter mistanke. Af samme årsag begrænser de fleste un-

dersøgelser sig til højst at inddrage én ekstra variabel, som fx køn, i un-

dersøgelsen (Bovenkerk, 2000).

Metoden kan i udgangspunktet anvendes til alle slags job, hvor

rekruttering foregår via opslag og skriftligt ansøgning. Der kan dog være

nogle brancher og jobtyper, hvor den er mindre egnet, fx inden for om-

råder, hvor en stor del af rekrutteringen foregår via netværk eller via per-

sonlig henvendelse.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Metoden giver mulighed for at undersøge, hvorvidt der forekommer di-

rekte diskrimination inden for udvalgte dele af arbejdsmarkedet, og har

den fordel, at det er muligt at observere faktisk adfærd i en virkelig kon-

tekst, uden at arbejdsgiverne er bevidste om det.

Generaliserbarheden af resultaterne afhænger af, hvor mange

observationer der inkluderes i undersøgelsen, og hvorvidt de inkluderede

arbejdspladser udgør et repræsentativt udsnit af den population, der un-

dersøges.

Metodedesignet har den begrænsning, at det kun giver mulighed

for at sige noget om

resultatet

af ansættelsesprocessen – altså hvorvidt der

finder diskrimination sted eller ej. Derudover er det ikke uden videre mu-

ligt at sige noget om, hvilke processer, overvejelser og motiver der ligger

bag de diskriminerende handlinger, og dermed, om der er tale om præfe-

rencediskrimination eller statistisk diskrimination. Metodedesignet kan

potentielt bidrage med information om, hvorvidt der synes at være tale

om enkeltstående handlinger eller mere generelle handlemønstre. Ek-

sempelvis vil et systematisk fravalg af ansøgere med etnisk minoritets-

baggrund kunne indikere, at der er tale om et mere generelt handlemøn-

ster. Det kræver dog, at undersøgelsen enten gentages over tid, eller at

der indgår et større antal observationer i undersøgelsen.

BOKS 4.1

Andre undersøgelser på området se fx

Albert, R., L. Escot & J.A. Fernández-Cornejo (2011): ”A field experiment to study

sex and age discrimination in the Madrid labour market”. The International Journal

of Human Resource management, 22(2), s. 351-375.

Arai, M.; Bursell, M. & L. Nekby (2008): ”Between Meritocracy and Ethnic Discrimian-

tion: The Gender Difference”. Discussion paper series, nr. 3467. Bonn: Institute for

the study of Labor.

Attström, Karin (2007)

Discrimination against Native Swedes of Immigrant Origin in

Access to Employment: A research study on Stockholm, Malmö and Gothenburg,

utilizing the ILO discrimination practice testing approach.

International Migration

Papers, 86E. Genève: International Labour Office.

Bertrand, M. & Mullainathan, S. (2004):

Are Emily and Greg more employable than

Lakisha and Jamal? A field experiment on labor market discrimination.

NBER Work-

ing Paper 9873.

Bursell, M. (2007):

What’s in a name? A field experiment test for the existence of

ethnic discrimination in the hiring process.

SULCIS Working Paper 2007:7, Stock-

holm: SULCIS.

Carlsson, M. & Rooth, D.O. (2007):

Evidence of ethnic discrimination in the Swedish

labour market using experimental data.

Labour Economics, 14, 716-729.

Fibbi, R., M. Lerch & P. Wanner (2006): ”Unemployment and discrimination against

youth of immigrant origin in Switzerland: When the name makes a difference”. Jour-

nal of International Migration and Integration, 7(3), s. 351-366.

Hjarnø, J. og T. Jensen (2007

): Diskriminering af unge med indvandrerbaggrund ved

jobsøgning.

Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag.

Widner, D. & S. Chicoine (2011): ”It’s All in the Name: Employment Discrimination

Against Arab Americans”. Sociological Forum, 26(4), s. 806-823, December 2011.

Wood, M., J. Hales, S. Purdon, T. Sejersen O. Hayllar (2009

): A test for racial dis-

crimination in recruitment practice in British cities

. Department for Work and Pen-

sions, Research Report nr 607.

EKSEMPEL 2: FELTEKSPERIMENT BASERET PÅ PERSONLIG KONTAKT

Formål:

At undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination på bag-

grund af etnisk baggrund i ansættelsesprocessen – såvel i den første

screeningsproces som i den endelige udvælgelse til job.

Undersøgelsens målgruppe:

arbejdsgivere.

Kontekst:

arbejdsmarkedet – afgrænsede sektorer, brancher og jobtyper.

Eksempel på fremgangsmåde

Der anvendes samme fremgangsmåde som i felteksperimenter baseret på

skriftlig kontakt. Ud over at der udarbejdes enslydende CV’er og ansøg-

ninger, rekrutteres der ligeledes to eller flere testpersoner (med hen-

holdsvis etnisk minoritets- og majoritetsbaggrund), som ligner hinanden

mest muligt i forhold til bl.a. alder, højde og vægt. Der kan eventuelt be-

nyttes professionelle skuespillere, men i tidligere undersøgelser på områ-

det er der ligeledes benyttet studerende eller andre uden en professionel

skuespillerbaggrund. De udvalgte testpersoner tilskrives parvist (etnisk

minoritet og etnisk majoritet) enslydende uddannelses- og erhvervsmæs-

sige erfaringer. De trænes grundigt i, hvordan de skal agere under job-

samtalen, ligesom det sikres, at de er fortrolige med detaljerne i deres

fiktive profil. Til samtalerne iklædes de to ansøgere tøj og sko i samme

stil. På den måde tilstræbes det, at den eneste forskel mellem de to test-

ansøgere er deres forskellige etniske baggrund.

Hvis kun én af ansøgerne indkaldes til samtale på baggrund af

ansøgningen, kontaktes arbejdsgiveren straks, der takkes pænt nej og ob-

servationen slutter (er man interesseret i at vide, hvor langt den udvalgte

ansøger kan nå, kan man dog også vælge at lade den pågældende gå til

samtalen). Hvis begge inviteres til samtale, takkes ja. Efter samtalen ud-

arbejder testpersonerne udførlige feltnoter om, hvordan de behandles

under jobsamtalen med udgangspunkt i et fastlagt observationsskema.

Derudover foretages løbende en nøje registrering og dokumentation af

observationer og resultater.

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Diskrimination

måles ved at se på forskelle i forhold til, hvor ofte ansøgere med hen-

holdsvis etnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrund inviteres til sam-

tale, og hvor ofte de får et jobtilbud. Hvis der sker en systematisk fravæl-

gelse af ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund, kan der være tale om

diskrimination. Derudover kan feltnoterne fra jobsamtalerne bidrage

med information om, hvordan deltagerne behandles under samtalen, og

dermed hvordan eventuel ulovlig forskelsbehandling kommer til udtryk.

Metodeovervejelser

Som i tilfældet med felteksperimenter baseret på skriftlige ansøgninger

kan gruppen af testpersoner udvides, hvis man ligeledes er interesseret i

at vide noget om fx kønsforskelle eller forskelle mellem forskellige etni-

ske minoritetsgrupper. Da nærværende tilgang er baseret på personlig

kontakt og virkelige ansøgere, er det dog forbundet med noget større

udfordringer, da det kræver, at der findes tilsvarende flere ansøgere, som

minder mest muligt om hinanden.

Det er lidt mere begrænset, hvilke job der kan vælges, når der

benyttes en tilgang baseret på personlig kontakt, da der ikke bare er tale

om fiktive ”papiransøgere”, men om testpersoner, som skal kunne gen-

nemføre en virkelig jobsamtale uden at vække mistanke hos arbejdsgive-

ren. Eksempelvis vil metoden formentlig være mindre egnet til mere spe-

cialiserede jobtyper og lederstillinger.

Metoden rummer desuden en risiko for, at testpersonerne bliver

overopmærksomme på undersøgelsens formål og dermed også på, hvor-

dan de agerer og behandles under jobsamtalen. For at minimere denne

risiko bør testpersonerne forberedes grundigt inden jobsamtalen, ligesom

der foretages løbende supervision mellem samtalerne.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Metoden har samme styrker som felteksperimenter baseret på skriftlig

ansøgning i forhold til at undersøge eksistensen af faktisk diskrimination

inden for udvalgte dele af arbejdsmarkedet. Derudover har test baseret

på personlig kontakt den fordel, at de giver mulighed for både at måle

faktisk diskrimination i den indledende screeningsproces og i den endeli-

ge udvælgelse. På samme måde er det muligt både at indsamle kvalitative

og kvantitative data, da det ud over at måle, hvorvidt ansøgeren får job-

bet eller ej, også er muligt at undersøge interaktionen mellem ansøger og

arbejdsgiver/ansættelsespanel under interviewet.

Der gælder samme forhold som i felteksperimenter baseret på

skriftlig henvendelse angående generaliserbarheden af resultaterne samt i

forhold til, hvilke aspekter af diskrimination metoden kan og ikke kan

belyse.

ANDRE ANBEFALINGER I FORHOLD TIL ANVENDELSEN AF

EKSPERIMENTELLE FELTMETODER I EN ARBEJDSMARKEDSKONTEKST

På baggrund af grundige metodiske overvejelser vil der eventuelt kunne

udvikles et mere standardiseret metodedesign til måling af faktisk diskri-

mination på arbejdsmarkedet ved hjælp af eksperimentelle feltmetoder.

Det ville gøre det muligt at foretage komparative analyser mellem for-

skellige sektorer, brancher og stillingstyper samt at følge udviklingen over

tid (Pager, 2007).

Det kunne ligeledes være interessant at inkludere flere variable i

undersøgelserne, som fx uddannelsesniveau eller arbejdserfaring, med

henblik på at sammenligne effekten af etnicitet i forhold til andre fakto-

rer. Eksempelvis kunne fordelen ved at have en etnisk majoritetsbag-

grund sammenlignes med fordelen ved at have en længere uddannelse.

Hvis felteksperimenter viser, at der foregår diskrimination i jobsøgnings-

processen, kunne det endvidere undersøges, hvor mange års ekstra ar-

bejdserfaring en ansøger med etnisk minoritetsbaggrund skal have for at

kunne konkurrere med en ellers lige kvalificeret ansøger med etnisk

dansk baggrund (Pager, 2007). Det kan fx gribes an ved at tilskrive ansø-

geren med etnisk minoritetsbaggrund mere arbejdserfaring eller en læn-

gere uddannelse end ansøgeren med etnisk dansk baggrund.

Det vil desuden være oplagt at benytte sig af metodetriangule-

ring. Eksempelvis kan felteksperimentet følges op af en interview- eller

spørgeskemaundersøgelse rettet mod de samme arbejdsgivere, som har

deltaget i eksperimentet. I den efterfølgende interview- eller spørgeske-

maundersøgelse bedes arbejdsgiverne svare på, hvordan de vil handle i

hypotetiske ansættelsessituationer. Formålet med dette vil være at under-

søge sammenhængen mellem ord og handling ved at sammenligne ar-

bejdsgiveres udsagn om, hvordan de vil handle i en hypotetisk ansættel-

sessituation med observationer af, hvordan de agerer i virkeligheden (se

fx Pager & Quillian, 2005; Pager & Karafin, 2009).

BOKS 4.2

Andre undersøgelser på områder se fx

Bovenkerk, F. (2000): ”The Research Methodology” i Zegers de Beijl, R. (red.)

Docu-

menting discrimination against migrant workers in the labour market: A comparative

study of four European countries

. Genève: International Labour Office (ILO).

Pager, D. (2007): ”The use of field experiments for studies of employment discrimi-

nation: Contributions, critiques and directions for the future”.

The Annals of the

American Academy of Political Social Science

, 609(1), s. 104-133.

Pager, D. & D. Karafin (2009): ”Bayesian Bigot? Statistical Discrimination, Stereo-

types and Employer Decision Making”.

The Annals of the American Academy of Po-

litical Social Science

, 621(1), s. 70-93.

Riach, P.A. & J. Rich (2002): ”Field Experiments of Discrimination in the Market

Place”.

Economic Journal

, Royal Economic Society, 112, s. 480-518.

Stone, D.L.; Hosoda, M.; Lukaszewski, K.M. & Phillips, N.T. (2008): ”Methodological

Problems Associated with Research on Unfair Discrimination Against Racial Minori-

ties”. Human Resource management Review, bind 18, 2008, s. 243-258.

OBSERVATIONSSTUDIE SOM METODE TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION I JOBSAMTALESITUATIONEN

Formål:

At undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination på bag-

grund af etnisk baggrund i jobsamtalesituationen, og hvordan dette even-

tuelt kommer til udtryk.

Målgruppe:

arbejdsgivere.

Kontekst:

arbejdsmarkedet – afgrænsede sektorer, brancher og jobtyper.

Eksempel på fremgangsmåde

I tilrettelæggelsen af undersøgelsen foretages en afgrænsning af kontek-

sten, hvor der fx enten kan vælges en række arbejdspladser inden for

samme branche, hvis man ønsker at opnå viden om praksis i en bestemt

type af organisationer eller virksomheder, eller inden for forskellige

brancher, hvis man derimod ønsker at sammenligne praksis på tværs af

forskellige typer af virksomheder.

Der foretages en strategisk udvælgelse af jobsamtaler og inter-

viewpersoner, bl.a. ud fra kriterier om, at ansøgerne skal have forskellig

etnisk baggrund (herunder også etnisk dansk baggrund), og at der skal

være en nogenlunde ligelig repræsentation af mænd og kvinder. Derud-

over kan man enten vælge at se på forskellige stillingskategorier, som

kræver forskellig uddannelsesmæssig baggrund, eller man kan vælge at

indsnævre fokus til at se på bestemte stillingskategorier. På samme måde

kan man enten vælge at koncentrere undersøgelsen om et særligt geogra-

fisk område i Danmark eller at fokusere mere bredt på forskellige geo-

grafiske områder. Når undersøgelsens fokus er indsnævret, tages der

kontakt til relevante arbejdsgivere med henblik på at indgå aftaler om

deltagelse.

Observationsstudiet gennemføres enten på den måde, at en per-

son deltager som diskret observatør ved jobsamtalerne eller ved at sam-

talerne optages på video. I førstnævnte tilfælde optages samtalerne ideelt

set som lydfiler, som senere hen kan gennemlyttes og udskrives. Alterna-

tivt foretages grundige og detaljerede noter undervejs. I tilfælde af, at

flere forskellige personer er involveret i dataindsamlingen, udarbejdes et

særligt skema, som følges med henblik på at sikre kongruens og sam-

menlignelighed.

Under samtalerne foretages systematiske observationer af såvel

verbal som ikke-verbal kommunikation. Inspireret af Iben Jensens (2011)

observationsstudie af jobsamtaler kan der eksempelvis fokuseres på:

Hvad tales der om i jobsamtalen, og hvad tales der ikke om? (Er der fx

forskel på, hvilke emner og spørgsmål der berøres i samtaler med etniske

minoritets- og majoritetsansøgere, og er der forskel på,

hvordan

der tales

om de forskellige emner?). Hvilke kriterier vurderes ansøgerne ud fra?

(Er der fx tale om kriterier baseret på etnisk danske normer?). Hvilken

betydning har det, om man kender og mestrer jobsamtalens særlige form,

og hvordan stiller det ansøgere med etnisk minoritetsbaggrund? Hvordan

og i hvilket omfang guides ansøgerne på vej? (Nikkes eller smiles der fx

opmuntrende eller anerkendende undervejs i samtalen?).

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Det er vigtigt

at understrege, at det vil være de samlede observationer, som danner ud-

gangspunkt for vurderingen, og ikke enkeltstående udsagn og handlinger.

Helt overordnet måles diskrimination ved at se på forskelle mellem hen-

holdsvis etnisk minoritets- og majoritetsansøger i forhold til, hvordan de

behandles under jobsamtalen. Hvis det kan observeres, at ansøgere med

etnisk minoritetsbaggrund på et usagligt grundlag behandles ringere end

ansøgere med etnisk dansk baggrund, eller hvis de ikke har samme mu-

ligheder i jobsamtalen, kan der være tale om faktisk diskrimination.

Metodeovervejelser

Det er vigtigt at være bevidst om risikoen for, at deltagerne vil være eks-

tra opmærksomme på, hvad de gør og siger i situationen som følge af, at

de observeres. Derudover må der formentlig indregnes en del tid til at få

etableret kontakt til arbejdsgivere og ansøgere, som er interesserede i at

deltage i undersøgelsen.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Observationer af jobsamtaler giver potentielt mulighed for at identificere

såvel direkte som indirekte diskrimination, altså både konkrete handlin-

ger, som medfører udelukkelse eller ringere behandling på grund af etni-

citet, og handlinger, som i udgangspunktet er blinde for etnicitet, men

som i praksis har en diskriminerende virkning. Det kunne fx dreje sig om

selve måden, hvorpå jobsamtalen er struktureret.

Til forskel fra de eksperimentelle feltmetoder giver observati-

onsstudier desuden mulighed for at belyse

karakteren

af diskriminationen

i ansættelsessituationen og de mere ubevidste og skjulte former for dis-

krimination, som fx kan komme til udtryk i måden at tale om og med

etniske minoriteter.

Derimod er det ikke uden videre muligt at foretage generalise-

ringer på baggrund af resultaterne eller at belyse, hvad der ligger bag de

diskriminerende handlinger. Det vil kræve, at undersøgelsen følges op af

mere dybdegående og længerevarende observationer på virksomheden,

som vil give mulighed for at observere adfærd og handlingsmønstre

blandt de ansatte, eller at der foretages holdningsundersøgelser ved hjælp

af interview eller spørgeskemaer blandt arbejdsgiverne og eventuelt an-

sættelsesudvalg.

BOKS 4.3

Andre undersøgelser på området se fx

Cambell, S. & C. Roberts (2007): ”Migration, ethnicity and competing discourses in

the job interview: Synthesizing the institutional and the personal”.

Discourse & Soci-

ety

, 18(3), s. 243–271.

Jensen, I. (2011):

Jobsamtaler med etniske minoriteter.

Frederiksberg: Roskilde

Universitetsforlag.

EKSEMPLER PÅ METODE TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION I UDDANNELSESSYSTEMET

I det følgende afsnit præsenteres idéer til metoder til måling af faktisk

diskrimination i uddannelsessystemet med særlig fokus på folkeskoler og

ungdomsuddannelser, da tidligere undersøgelser har vist, at børn med

etnisk minoritetsbaggrund klarer sig dårligere i skolen end etnisk danske

børn (Egelund & Tranæs, 2007; Gilliam, 2007; Jensen, 2009).

CASESTUDIE SOM METODE TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION PÅ SKOLER OG

UDDANNELSESINSTITUTIONER

Formål:

At undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination på bag-

grund af etnisk baggrund i form af diskriminerende handlinger, ytringer,

bestemmelser og praksisser på udvalgte skoler og uddannelsesinstitutio-

ner.

Målgruppe:

lærere (evt. også elever).

Kontekst:

folkeskoler, ungdomsuddannelser.

Eksempel på fremgangsmåde

Eksemplet tager udgangspunkt i et komparativt casedesign, hvor der in-

kluderes flere cases. I tilrettelæggelsen af undersøgelsen besluttes det,

hvilke og hvor mange uddannelsesinstitutioner undersøgelsen skal om-

fatte samt hvilke(t) klassetrin der skal medtages.

Med henblik på at opnå en så bred og nuanceret belysning af fo-

rekomsten og karakteren af diskrimination som muligt, benyttes metode-

triangulering, hvor der inddrages forskellige datakilder i undersøgelsen

primært: observationsstudier, fokusgrupper, interview og dokumentstu-

dier.

Først og fremmest foretages der systematiske observationsstudi-

er af interaktionen mellem lærere og elever i og uden for klasseværelset.

Det observeres bl.a. følgende: Hvor ofte læreren henvender sig til elever

med henholdsvis etnisk dansk og etnisk minoritetsbaggrund (hvem får

taletid, og hvem får ikke?); hvordan pågældende taler om og med elever-

ne (hvem får ros, og hvem bliver rettet?); hvordan og i hvilke sammen-

hænge elevernes religion, sprog og kultur italesættes (som et problem

eller en ressource?).

Observationsstudierne suppleres med fokusgrupper og/eller in-

dividuelle interview med lærere, som giver mulighed for at spørge ind til

subjektive oplevelser, rationaler, forståelser og motiver, og derved kom-

me nærmere en forståelse af, hvad der ligger bag (eventuelt) diskrimine-

rende handlinger eller handlingsmønstre, og hvordan de forklares eller

tilskrives mening af lærerne selv.

Endelig analyseres rammerne om undervisningen i form af poli-

tikker, retningslinjer, strukturer, målsætninger osv. med henblik på at

undersøge, om der er forhold ved disse tilsyneladende neutrale rammer

og vilkår, som stiller etniske minoriteter ringere end andre i skolen.

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Igen skal det

understreges, at det vil det være de samlede observationer, som danner

udgangspunkt for vurderingen og ikke enkeltstående udsagn og handlin-

ger. Helt overordnet ses der på, hvorvidt der forekommer systematiske

forskelle i måden, hvorpå etniske minoritets- og majoritetselever behand-

les af lærere i og uden for klasselokalet samt om der er forhold ved ram-

merne om undervisningen, som stiller elever med etnisk minoritetsbag-

grund ringere end andre.

Metodeovervejelser

Undersøgelsen vil eventuelt kunne suppleres med studier, der sætter fo-

kus på forekomsten af diskrimination blandt elever i en uddannelses-

mæssig kontekst fx ved hjælp af observationsstudier i og uden for klasse-

værelset, fokusgrupper og/eller individuelle interview med elever. Det vil

bl.a. kunne belyses, hvordan eleverne interagerer, hvordan de taler om og

med hinanden, om der er tendens til polarisering osv. Sådanne studier vil

desuden kunne bidrage til at belyse forekomsten af chikane blandt ele-

verne, hvilket eksempelvis kan komme til udtryk ved, at nogle elever bli-

ver hånet, truet eller nedgjort af andre på grund af deres etniske oprin-

delse.

Det kan være forholdsvis tidskrævende at gennemføre et ordent-

ligt casestudie, og der vil således både skulle indregnes god tid til forbe-

redelse, kontakt og gennemførelse af studiet. Ikke mindst undersøgelsens

lidt ømtålelige emne taget i betragtning. Derudover vil der være en risiko

for, at deltagerne, her lærere og elever, vil være overopmærksomme på,

at de observeres og derfor agerer anderledes end normalt.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Diskrimination i uddannelsessystemet er stærkt underbelyst. Det er be-

grænset, hvor mange undersøgelser der foreligger på området, og de fle-

ste har ikke haft direkte fokus på diskrimination. Blandt andet af den

grund anses casestudiet for en velegnet metode i denne sammenhæng, da

metoden giver mulighed for at belyse fænomenet fra forskellige vinkler

og ved hjælp af forskellige metoder og herigennem opnå en dybere ind-

sigt i, hvad det er for mekanismer og processer, der er på spil.

Casedesignet giver mulighed for at undersøge forekomsten af

såvel direkte som indirekte diskrimination. Hvis det eksempelvis viser sig,

at skolens tilsyneladende neutrale politikker og retningslinjer stiller elever

med etnisk minoritetsbaggrund ringere end andre, vil der være tale om

indirekte diskrimination, mens direkte diskrimination eksempelvis kan

komme til udtryk i handlinger, hvor læreren bevidst eller ubevidst be-

handler elever med etnisk minoritetsbaggrund ringere end andre elever.

Det er ikke umiddelbart muligt på baggrund af enkelte casestu-

dier, at sige noget om

omfanget

af diskriminationen i folkeskolen eller an-

dre uddannelsesinstitutioner mere generelt, ligesom metodedesignet ikke

umiddelbart er egnet til at sondre mellem institutionel og ikke-

institutionel diskrimination. Derimod kan casestudiet potentielt anvendes

til at indkredse, hvad der ligger bag de diskriminerende handlinger og

dermed bidrage til en forståelse af, hvorvidt der er tale om præference-

diskrimination eller statistisk diskrimination.

BOKS 4.4

Andre undersøgelser på området se fx

Ferguson, R. (2003): ”Teachers’ Perceptions and Expectations and the Black-White

Test Score Gap”.

Urban Education, 38

, s. 460-507.

Gilliam, L. (2009):

De umulige børn og det ordentlige menneske. Identitet, ballade

og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn.

Århus: Aarhus Universi-

tetsforlag.

Gitz-Johansen, T. (2004):

Integration i multikulturelle folkeskoler: Belyst gennem

feltarbejde i de tidlige klasser på to multikulturelle folkeskoler.

Roskilde: Institut for

Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

FELTEKSPERIMENT TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION I BEDØMMELSEN AF ELEVER

Formål:

At undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination på bag-

grund af etnisk baggrund i bedømmelse af eksamensopgaver og karak-

terafgivning.

Målgruppe:

lærere.

Kontekst:

de ældste klasser i folkeskolen eller ungdomsuddannelser.

Eksempel på fremgangsmåde

Undersøgelsen går ud på at undersøge, hvorvidt etnicitet spiller ind på

bedømmelsen af eksamensopgaver og karaktergivning. Dette gøres ved

at sammenligne bedømmelser af eksamensopgaver eller test foretaget af

henholdsvis elevernes egen lærer, hvor denne er bekendt med, hvem der

er afsender på opgaven, og af en lærer, som ikke er bekendt med elever-

nes etniske baggrund.

Et af de første skridt i undersøgelsen er at afgrænse populatio-

nen. Eksempelvis kan man vælge at fokusere på 9-klasses-elever i landets

folkeskoler, og populationen kan afgrænses yderligere ved fx at se på en

bestemt årgang. Herefter foretages en afgrænsning af, hvilke eksamens-

opgaver undersøgelsen skal omfatte, dvs. inden for hvilke fag opgaverne

skal være udarbejdet. Ligesom i andre undersøgelser på området vælges

fag, hvor der må formodes at være mere rum til subjektive vurderinger

fra lærerens side, som fx dansk eller engelsk, end tilfældet er fx i et fag

som matematik (Hinnerich m.fl., 2011).

Herefter foretages en stratificeret tilfældig udvælgelse af skriftlige

eksamensopgaver bedømt af elevernes egen lærer, i fx dansk, hvor det

sikres, at stikprøven både indeholder elever med etnisk minoritetsbag-

grund og elever med etnisk majoritetsbaggrund.

Stikprøven kan enten

udtrækkes, så den afspejler populationen mest muligt, eller så der er en

nogenlunde ligelig repræsentation af elever med etnisk minoritets- og

majoritetsbaggrund.

Sideløbende hermed rekrutteres en række lærere, som får til op-

gave at gennemlæse og bedømme eksamensopgaverne. Lærerne får hver-

ken oplyst navn på eleven, skole eller andet, men skal foretage en vurde-

ring af den pågældende opgave på baggrund af objektive faglige kriterier.

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Bedømmelser-

ne afgivet af elevernes egen lærer sammenlignes med bedømmelserne

afgivet af den eksterne lærer. Hvis der kan observeres en systematisk for-

skel i karakterafgivningen på baggrund af etnisk oprindelse, vil der med

en vis sandsynlighed kunne være tale om faktisk diskrimination på bag-

grund af etnicitet. I sammenligningen er det vigtigt at undersøge, hvor-

vidt eventuelle forskelle i karaktergivningen udelukkende gælder for ele-

ver med etnisk minoritetsbaggrund, eller om elever med dansk baggrund

ligeledes bedømmes forskelligt af de to lærere. Hvis begge grupper sy-

stematisk får højere eller lavere karakterer af deres egen lærer og af den

eksterne lærer, kan det ikke konkluderes, at der er tale om diskrimination

på baggrund af etnisk oprindelse. Hvis elever med etnisk minoritetsbag-

3. Stratificeret udvælgelse foretages på samme måde som tilfældig udtrækning, men i stedet for at

trække tilfældigt fra hele stikprøven, trækkes tilfældigt fra undergrupper i stikprøven. Fordelen

herved kan bl.a. være, at det er muligt at sikre, at stikprøven afspejler populationen mest muligt

(en skæv kønsfordelingen i en given population vil fx ikke nødvendigvis afspejles i en tilfældig

udtrukket stikprøve). Det kan ligeledes være en måde at sikre, at forskellige grupper er nogen-

lunde ligeligt repræsenteret i stikprøven, eller at særlige undergrupper er overrepræsenteret

(Neuman, 2000).

grund omvendt konsekvent får lavere karakterer af deres egen lærer end

af den eksterne lærer, mens elever med etnisk dansk baggrund enten får

nogenlunde samme karakter af de to lærere eller får en lavere karakter af

den eksterne bedømmer, vil der være tale om faktisk diskrimination.

Metodeovervejelser

Som det er tilfældet i andre undersøgelser på området, vil der ligeledes

kunne foretages en opdeling mellem etniske minoritetselever med hen-

holdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund med henblik på at undersøge,

hvorvidt sandsynligheden for at blive udsat for diskrimination er den

samme for de to grupper (Hinnerich m.fl., 2011). Der vil ligeledes kunne

foretages en opdeling på køn med henblik på at undersøge betydningen

af køn og samspillet mellem etnicitet og køn.

Felteksperimentet har den fordel, at det giver mulighed for at

måle faktisk adfærd i en virkelig kontekst. I dette tilfælde har metoden

yderligere den fordel, at det ikke umiddelbart har nogen betydning for

resultatet, at de eksterne bedømmere er bekendte med undersøgelsens

formål. De har under alle omstændigheder ingen chance for at vide, hvil-

ke af eksamensopgaverne der er skrevet af elever med henholdsvis etnisk

minoritets- og majoritetsbaggrund.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Metodedesignet kan potentielt bidrage til at belyse tilfælde af direkte dis-

krimination inden for uddannelsessystemet, mens det ikke umiddelbart

er egnet til at identificere tilfælde af indirekte diskrimination. Der er lige-

ledes en potentiel mulighed for at sondre mellem institutionel eller ikke-

institutionel diskrimination. Hvis det fx viser sig, at elever med etnisk

minoritetsbaggrund generelt får lavere karakterer end elever med etnisk

dansk baggrund af elevernes egen lærer, kunne det indikere, at der er tale

om mere generelle handlemønstre og ikke bare enkeltstående handlinger.

Metodedesignet har dog den begrænsning, at det kun giver mu-

lighed for at sige noget om resultatet af en bedømmelsesproces, mens

det ikke kan anvendes til at sige noget om, hvad der sker i selve proces-

sen, og hvad der ligger bag de eventuelt diskriminerende handlinger. Me-

toden kan altså med andre ord ikke belyse, hvorvidt der er tale om præ-

ferencediskrimination eller statistisk diskrimination.

Endelig vil undersøgelsens resultater potentielt kunne generalise-

res ud til at gælde en større population (fx 9-klasser dimitteret fra folke-

skolen i 2010). Det kræver dog, at stikprøven er tilstrækkelig stor og re-

præsentativ.

BOKS 4.5

Andre undersøgelser på området se fx

Hinnerich, B.T., E. Höglin & M. Johannesson (2011): ”Ethnic Discrimination in High

School Grading: Evidence From a Field Experiment”.

Stockholm School of Econom-

ics Working Paper Series in Economic and Finance

, nr. 733.

Rema, H. & L. Leigh (2009):

Measuring discrimination in education.

NBER Working

Paper nr. w15057.

EKSEMPEL PÅ METODE TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION INDEN FOR OFFENTLIGE

INSTITUTIONER

I det følgende afsnit præsenteres en idé til, hvordan man kan måle, om

der forekommer diskrimination inden for offentlige institutioner. Offent-

lige institutioner kan eksempelvis omfatte sygehuse, jobcentre, borger-

service, politi, brandvæsen mv. Det valgte eksempel tager udgangspunkt i

borgernes indgang til det offentlige, Borgerservice, men vil ligeledes

kunne gennemføres inden for andre offentlige institutioner, fagforenin-

ger mv.

FELTEKSPERIMENT TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION INDEN FOR OFFENTLIGE INSTITUTIONER

Formål:

At undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination på bag-

grund af etnisk oprindelse inden for udvalgte offentlige institutioner.

Målgruppe:

myndighedsrepræsentanter, i dette eksempel ansatte ved

Borgerservice.

Kontekst:

offentlige institutioner.

Eksempel på fremgangsmåde

Undersøgelsen tilrettelægges efter samme princip som felteksperimenter i

en arbejdsmarkedssammenhæng. I nærværende eksempel er henvendel-

sen dog ikke rettet mod potentielle arbejdsgivere, men i stedet mod of-

fentlige myndigheder. Hensigten er at undersøge, om der er forskel på

den behandling, henholdsvis etniske danskere og etniske minoriteter får

ved skriftlig, telefonisk eller personlig henvendelse til offentlige myndig-

heder.

Indledningsvis afgrænses undersøgelsens fokus, målgruppe, kon-

tekst og tidsramme. Det besluttes fx, hvilket geografisk område undersø-

gelsen skal gennemføres inden for, hvor mange institutioner der skal

indgå samt hvor lang en tidsperiode undersøgelsen skal forløbe over.

Herefter udarbejdes to stort set enslydende e-mails fra to fiktive

borgere med henholdsvis etnisk minoritets- og etnisk majoritetsbaggrund.

E-mailene kan fx indeholde en konkret forespørgsel eller et spørgsmål,

som ønskes besvaret. Disse sendes til Borgerservice i et antal udvalgte

kommuner. Det defineres på forhånd, hvor lang tid myndighederne får

til at svare på henvendelsen, og når tidsfristen er udløbet, tælles svarene

sammen. Herefter undersøges det, om der er forskelle i svarprocenten,

afhængigt af om der er tale om borgere med etnisk minoritets- eller ma-

joritetsbaggrund samt om der er forskel i svartiden, dvs. den tid der går,

før borgeren får et svar på sin henvendelse. Tilsvarende analyseres ind-

holdet og tonen i de enkelte tilbagemeldinger. Det kan eksempelvis dreje

sig om at se på længden af besvarelserne, hvor informative de er, om to-

nen er høflig og imødekommende eller mere kortfattet og afvisende osv.

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Hvis der ses en

tendens til, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund får en ringere be-

handling i form af ringere service end borgere med etnisk dansk bag-

grund, vil der være tale om diskrimination. Ringere behandling måles her

ved at se på svarprocenten, svartiden og indholdet i besvarelserne. Hver

af disse kan bidrage til at belyse, hvorvidt der forekommer usaglig for-

skelsbehandling, og resultaterne står stærkere ved, at der inddrages flere

forskellige indikatorer.

Metodeovervejelser

Der gælder mange af de samme generelle overvejelser som i felteksperi-

menter på arbejdsmarkedet. Igen bør det nøje overvejes, hvilke navne

der vælges som indikator for etnisk oprindelse, ligesom man kan vælge at

inkludere flere variable i undersøgelsen, som fx køn.

Lignende undersøgelser vil kunne gennemføres, hvor kontakten

i stedet for foregår telefonisk. Det ville fx give mulighed for at signalere

etnisk minoritetsbaggrund både gennem navn og accent. Det ville ligele-

des give mulighed for at undersøge, hvorvidt dansk sprogligt niveau spil-

ler nogen betydning for den behandling, borgere med etnisk minoritets-

baggrund får. Det samme vil være tilfældet, hvis man eksperimenterer

med det sproglige niveau i de tilsendte e-mails.

Felteksperimentet kunne eventuelt følges op af fokusgrupper el-

ler individuelle interview med nogle af de myndighedsrepræsentanter,

som har deltaget i felteksperimentet, med henblik på at komme nærmere

en forståelse af, hvad der ligger bag eventuelt diskriminerende handlinger.

Ved at kombinere disse forskellige metoder vil der kunne opnås en mere

nuanceret belysning af forekomsten og karakteren af diskrimination på

baggrund af etnisk oprindelse inden for offentlige institutioner.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Som de øvrige metodedesign baseret på felteksperimenter har dette me-

todedesign den fordel, at det er muligt at observere faktisk adfærd i en

virkelig kontekst, uden at de implicerede er bevidste om det og kan æn-

dre adfærd som følge af det. Dermed kan metodedesignet potentielt give

mulighed for at undersøge, hvorvidt der, inden for udvalgte offentlige

institutioner, foregår direkte diskrimination på baggrund af etnisk oprin-

delse her i form af fratagelse eller nægtelse af almengældende rettigheder

(ret til hjælp fra det offentlige).

Generaliserbarheden af resultaterne afhænger af, hvor mange

observationer der inkluderes i undersøgelsen, og hvorvidt de udvalgte

offentlige institutioner kan siges at udgøre et repræsentativt udsnit af den

population, der undersøges.

Metoden har den begrænsning, at den kun giver mulighed for at

sige noget om

resultatet

af en proces, hvorimod det ikke er muligt at sige

noget om, hvilke overvejelser og motiver der ligger bag.

Metodedesignet rummer potentielt set mulighed for at sondre

mellem institutionel eller ikke-institutionel diskrimination. Eksempelvis

vil man med en vis rimelighed kunne tale om mere generelle handlings-

mønstre, hvis etniske minoriteter systematisk får en ringere service end

etniske danskere. Det forudsætter dog, at undersøgelsen gentages over

tid, eller at der inkluderes et større antal observationer i undersøgelsen.

BOKS 4.6

Andre undersøgelser på området se fx

Butler, D.M. & D.E. Broockman (2011): ”Do politicians racially discriminate against

constituents? A field experiment on state legislators”.

American Journal of Political

Science

, 55(3), s. 463-477.

EKSEMPEL PÅ METODE TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION I DET OFFENTLIGE RUM

I det følgende afsnit præsenteres idéer til metoder til måling af diskrimi-

nation i det offentlige rum som fx omfatter: gader og stræder, offentlig

transport, banker, butikker, barer, diskoteker, caféer, restauranter og bo-

ligmarkedet. Konteksten for de valgte eksempler på metodedesign er

henholdsvis boligmarkedet, hvor der er stor inspiration at hente i den

internationale litteratur på området samt nattelivet, som er et af de om-

råder, der har været særlig fokus på i den offentlige debat.

FELTEKSPERIMENT TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION PÅ BOLIGMARKEDET

Formål:

At undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination på bag-

grund af etnisk oprindelse i adgangen til boliger.

Målgruppe:

udlejere.

Kontekst:

boligmarkedet – eventuelt afgrænset til online boligsøgning-

sportaler og bestemte geografiske områder.

Eksempel på fremgangsmåde

Metoden minder på mange måder om felteksperimenter til måling af fak-

tisk diskrimination på arbejdsmarkedet. Her måles diskrimination dog i

stedet ved at se på, 1) om den boligsøgende får svar på sin henvendelse,

2) om svaret er positivt eller negativt, hvilket fx kan dække over, om den

boligsøgende får at vide, at lejligheden allerede er optaget, eller om ved-

kommende inviteres til at se lejligheden.

Eksperimentet kan eksempelvis gennemføres med udgangspunkt

i en online boligsøgningsportal, hvor der svares skriftligt på opslåede bo-

ligannoncer (denne tilgang benyttes ligeledes i andre undersøgelser på

området, se nedenstående boks for referencer). Inden eksperimentet går i

gang foretages en geografisk afgrænsning af konteksten for undersøgel-

sen. Det kunne fx være nogle af de større byer i Danmark.

På samme måde som i skriftlige jobansøgninger signaleres etnisk

baggrund gennem navnet, og der konstrueres minimum to fiktive bolig-

søgende med henholdsvis etnisk dansk baggrund og etnisk minoritets-

baggrund. Henvendelserne formuleres i samme sprog og tone, således at

den eneste synlige forskel er navnet. Herefter sendes en skriftlig henven-

delse fra hver af de fiktive boligsøgende til hver af de udvalgte udlejere,

og antallet af indkomne svar, fordelingen heraf samt indholdet i besva-

relserne registreres og analyseres.

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Der ses dels på,

om den fiktive boligsøgende med etnisk minoritetsbaggrund får 1) færre

svar på sine henvendelser end den boligsøgende med etnisk dansk bag-

grund og 2) færre positive svar.

Metodeovervejelser

Ud over etnisk oprindelse kan man vælge at inkludere andre variable i

undersøgelsen, som fx køn eller alder, med henblik på at undersøge sam-

spillet imellem dem. Forstærkes eller svækkes en eventuel effekt af etnici-

tet eksempelvis af, om den boligsøgende er en mand eller en kvinde?

I forlængelse af felteksperimentet baseret på skriftlige henven-

delser via online boligportaler, eller som et alternativ hertil, kan der even-

tuelt foretages et felteksperiment baseret på personlig kontakt, hvor træ-

nede testpersoner agerer boligsøgende, som skal have fremvist boliger til

salg eller leje. Det er dog noget mere tids- og ressourcekrævende, da det

bl.a. forudsætter, at testpersonerne er stort set identiske i forhold til bl.a.

alder, tøjstil og kropsbygning, og at de er godt trænede i, hvordan de skal

agere under fremvisningen.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Metodedesignet har mange af de samme styrker og svagheder som de

øvrige felteksperimenter, bl.a. at det giver mulighed for at måle direkte

diskrimination ved at observere faktisk adfærd i en virkelig kontekst.

Derudover giver metodedesignet mulighed for at indsamle både kvantita-

tive data i form af antal indkomne svar og kvalitative data i form af ind-

holdet af besvarelserne. Ved at kombinere forskellige former for data

opnås en større viden om, hvor udbredt diskrimination er inden for af-

grænsede kontekster (fx online-boligportaler, de større byer) samt til en

vis grad karakteren heraf. Dog rummer metoden ikke de samme mulig-

heder som kvalitative metoder som observation, fokusgrupper og inter-

view i forhold til at opnå en dybere forståelse for de bagvedliggende mo-

tiver, holdninger og opfattelser.

Hvis der ses en tendens til, at boligsøgende med etnisk minori-

tetsbaggrund systematisk fravælges eller får en dårligere service end etni-

ske danskere, kunne det indikere, at der er tale om mere generelle hand-

lemønstre og dermed institutionel diskrimination. Det forudsætter dog

igen, at undersøgelsen gentages over tid eller omfatter et tilstrækkeligt

stort antal observationer.

BOKS 4.7

Andre undersøgelser på området se fx

Ahmed, A.M. & M. Hammarstedt (2008): ”Discrimination in the rental housing mar-

ket: A field experiment on the internet”.

Journal of Urban Economics

, 64, s. 362-372.

Bosch, M.; Carnero, M. Angeles & L. Farré (2010): ”Information and discrimination in

the rental housing market: evidence from a field experiment”.

Regional Science and

Urban Economics

, 40(1), s. 11-19.

Hanson, A. & Z. Hawley (2011): ”Do Landlords Discriminate in the Rental Housing

Market? Evidence From an Internet Experiment in US Cities”.

Journal of Urban Eco-

nomics

, 70, s. 99-114.

Hogan, B. & B. Berry (2011): ”Racial and Ethnic Biases in Rental Housing: An Audit

Study of Online Apartment Listings”.

City & Community

, 10(4), s. 351-272.

FELTEKSPERIMENT TIL MÅLING AF FAKTISK

DISKRIMINATION I NATTELIVET

Formål:

At undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination i natte-

livet.

Målgruppe:

dørmænd, restauratører.

Kontekst:

diskoteker.

Eksempel på fremgangsmåde

Undersøgelsen tilrettelægges efter samme princip som felteksperimenter

baseret på personlig kontakt i en arbejdsmarkedskontekst. I nærværende

eksempel er konteksten dog nattelivet, og hensigten er at undersøge, om

der forekommer ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse

i adgangen til barer og diskoteker. Jævnfør lov om forbud mod forskels-

behandling på grund af race mv. er der tale om ulovlig forskelsbehand-

ling, hvis en person inden for erhvervsmæssig og almennyttig virksom-

hed på grund af en persons etnicitet nægter at betjene pågældende på

samme vilkår som andre.

Indledningsvis afgrænses undersøgelsens fokus, målgruppe, kon-

tekst og tidsramme. Det besluttes fx, hvilket geografisk område undersø-

gelsen skal gennemføres inden for, hvilke og hvor mange diskoteker der

skal indgå samt hvor lang en tidsperiode undersøgelsen skal forløbe over.

Herefter rekrutteres testpersoner med henholdsvis etnisk mino-

ritetsbaggrund og etnisk dansk baggrund, som parvis ligner hinanden

mest muligt i forhold til bl.a. alder, køn og fysisk fremtoning. Der kan fx

vælges en mand og en kvinde med etnisk minoritetsbaggrund samt en

mand og en kvinde med etnisk dansk baggrund.

Testpersonerne trænes grundigt i, hvordan de skal opføre sig,

når de skal ind på diskoteket, og de klæder sig i nogenlunde ens tøj, så de

reelt kun adskiller sig fra hinanden i forhold til hudfarve. Undersøgelsen

tilrettelægges på en sådan måde, at de to testpersoner ankommer til di-

skoteket umiddelbart efter hinanden. Testpersonen med etnisk minori-

tetsbaggrund ankommer først, så det ikke efterfølgende er muligt at rejse

tvivl om, hvorvidt der ligger andet bag, fx at personen med etnisk mino-

ritetsbaggrund ikke bliver lukket ind, fordi der ikke er plads. Det er vig-

tigt, at eksperimentet gennemføres på samme vilkår, så hvis den ene af

de to testpersoner fx ankommer alene, bør den anden også gøre det.

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Diskrimination

måles ved at sammenligne, hvor ofte personer med etnisk dansk og et-

nisk minoritetsbaggrund afvises i døren samt ved at se på, hvordan de

behandles af dørmanden. Hvis testpersonen med etnisk minoritetsbag-

grund afvises i døren med henvisning til dennes etnicitet, betragtes det

som direkte diskrimination. Afvises personen med henvisning til andre

ting, fx at sko eller tøj ikke lever op til stedets dresscode, er det ikke

nødvendigvis et udtryk for en diskriminerende handling. Det bliver det

dog, hvis testpersonen med etnisk dansk baggrund lukkes ind. Hvis beg-

ge nægtes adgang, kan det hverken betegnes som diskriminerende eller

ikke-diskriminerende. Lukkes begge derimod uden videre ind, kan det

tolkes som en ikke-diskriminerende handling.

Metodeovervejelser

Er man ligeledes interesseret i at undersøge betydningen af tøjstilen i

samspil med etnisk baggrund, kan man vælge at foretage flere test, hvor

tøjet er det eneste, der ændres (har det fx nogen betydning, om den unge

mand med etnisk minoritetsbaggrund møder op i jakkesæt eller baggy

pants?). Der kan ligeledes laves forsøg, hvor testpersonerne enten kom-

mer alene, sammen med en anden person eller i en større gruppe. Grup-

perne kan enten udelukkende bestå af personer med etnisk dansk eller

personer med etnisk minoritetsbaggrund, eller grupperne kan være blan-

dende.

Man kunne ligeledes overveje at gennemføre felteksperimentet

forskellige steder i landet med henblik på at undersøge, om situationen er

den samme alle steder, eller om der er geografiske forskelle.

Felteksperimentet kunne eventuelt følges op af en interview-

undersøgelse blandt dørmænd og restauratører med henblik på at belyse,

hvordan de oplever og forklarer problematikken omkring diskrimination

i nattelivet. Det kunne bidrage til en mere nuanceret belysning af pro-

blematikken, hvor der både er fokus på forekomsten af diskrimination

og karakteren heraf.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Metodedesignet kan potentielt måle direkte diskrimination. Eksempelvis

kan der være tale om direkte diskrimination, hvis en dørmand afviser en

testperson med etnisk minoritetsbaggrund med den begrundelse, at man

ikke ønsker indvandrere på stedet. Eller hvis testpersoner med etnisk

minoritetsbaggrund afvises med forskellige undskyldninger (forkert tøj,

forkerte sko, at de ikke står på gæstelisten eller ikke har medlemskab),

samtidig med at de etnisk danske testpersoner lukkes ind.

Derimod kan der være tale om indirekte diskrimination, hvis di-

skotekerne fx har gæstelister for at sikre sig et vist kendskab til de folk,

der lukkes ind. Selvom reglerne tilsyneladende er neutrale og gælder for

alle, kan de alligevel være diskriminerende. Hvis det eksempelvis viser sig,

at det er sværere for personer med etnisk minoritetsbaggrund at opnå

adgang til gæstelister og medlemskab, fordi man helst skal kende nogen i

diskoteksmiljøet, der kan sige god for en, kan det ses som et udtryk for

indirekte diskrimination (Nørregaard-Nielsen & Rosenmeier, 2007, s. 7).

For at belyse dette, kræver det dog en analyse af eventuelle gæstelister, og

af hvad der kræves for at komme på sådanne lister.

Felteksperimentet giver ikke i sig selv mulighed for at sige noget

om, hvad der ligger bag de diskriminerende handlinger, dvs. motiver,

rationaler, holdninger og opfattelser. Det vil kræve, at undersøgelsen føl-

ges op af en interviewundersøgelse blandt dørmænd og restauratører.

Medmindre der udvælges et repræsentativt udsnit af landets diskoteker,

vil det heller ikke uden videre være muligt at generalisere resultaterne til

alle diskoteker.

I det tilfælde, at en dørmand afviser etniske minoriteter i døren

efter instruktion fra pågældendes arbejdsgiver, kan der være tale om in-

struktion til diskrimination. Det kan dog være vanskeligt direkte at påvise

gennem felteksperimentet.

100

METODER TIL MÅLING AF FAKTISK DISKRIMINATION I

KULTUR- OG FRITIDSLIVET

I det følgende afsnit præsenteres en idé til en metode til måling af dis-

krimination i kultur- og fritidslivet som fx omfatter: idrætsforeninger,

spejderforeninger, kulturinstitutioner, politiske organisationer, humanitæ-

re organisationer mv. I litteraturgennemgangen er vi ikke stødt på under-

søgelser, der belyser forekomsten og udbredelsen af diskrimination i kul-

tur- og fritidslivet, dvs. at der tilsyneladende er begrænset viden på om-

rådet. Der er således behov for undersøgelser inden for alle områder. I

dette tænkte eksempel tager vi udgangspunkt i sportsklubber, men meto-

dedesignet kan forhåbentlig inspirere til andre undersøgelser inden for

andre områder af kultur- og fritidslivet.

CASESTUDIE TIL MÅLING AF FAKTISK DISKRIMINATION I

SPORTSKLUBBER

Formål:

At undersøge, hvorvidt der forekommer diskrimination på bag-

grund af etnisk oprindelse i udvalgte sportsklubber.

Målgruppe:

professionelle, frivillige og sportsudøvere i sportsklubber.

Kontekst:

sportsklubber.

Eksempel på fremgangsmåde

Eksemplet tager udgangspunkt i et casedesign, hvor der inkluderes flere

cases. I tilrettelæggelsen af undersøgelsen besluttes det bl.a., hvor mange

og hvilke typer af sportsklubber undersøgelsen skal omfatte samt hvilke

aldersgrupper der skal være fokus på. Det kunne eventuelt både være

interessant at inkludere klubber, som har ingen eller meget få medlem-

mer med minoritetsbaggrund samt klubber, hvor andelen er større. I det-

te tænkte eksempel tages der udgangspunkt i børn og unge i udvalgte

fodboldklubber.

Med henblik på at opnå en så bred og nuanceret belysning af fo-

rekomsten og karakteren af diskrimination som muligt, benyttes metode-

triangulering, hvor der inddrages forskellige datakilder i undersøgelsen.

Således kan der fx både foretages observationsstudier, fokusgrupper og

individuelle interview. Da der foreligger meget lidt viden om, hvad det er

for processer og mekanismer, der er på spil i fodboldklubberne set ud fra

et diskriminationsperspektiv, vælges en forholdsvis åben og eksplorativ

tilgang.

101

Når der er etableret kontakt til et antal fodboldklubber, foretages

der systematiske observationsstudier af interaktionen mellem træner og

børn/unge samt mellem børn/unge til kamp og træning, på banen og i

omklædningsrummet. Det observeres bl.a., hvordan træneren taler om

og med børn/unge med henholdsvis etnisk dansk og etnisk minoritets-

baggrund – gives der fx direkte eller indirekte udtryk for fordomme eller

stereotype opfattelser? Tilsvarende observeres det, hvordan børnene eller

de unge taler om og med hinanden, om der er tendens til polarisering

osv.

Observationsstudierne suppleres med fokusgrupper og/eller in-

dividuelle interview med trænere samt med børnene eller de unge. I in-

terviewene er der mulighed for at spørge ind til subjektive oplevelser,

rationaler, forståelser og motiver, og derved komme nærmere en forstå-

else af, hvad der ligger bag (eventuelt) diskriminerende handlinger eller

handlemønstre, og hvordan de forklares eller tilskrives mening.

Hvordan vurderes det, om der er tale om diskrimination?

Det vil det væ-

re de samlede observationer, som danner udgangspunkt for vurderingen

og ikke enkeltstående udsagn og handlinger. Helt overordnet ses der på,

hvorvidt børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund behandles ringere

end børn og unge med etnisk dansk baggrund samt om de udsættes for

chikane i form af en truende, nedværdigende eller fjendtlig adfærd på

eller uden for fodboldbanen på grund af deres etniske oprindelse.

Styrker og svagheder ved metodedesignet i forhold til at belyse faktisk diskrimination

Det er stærkt begrænset, hvor meget der reelt vides om forekomsten af

diskrimination inden for kultur- og idrætsforeninger. Derfor er der be-

hov for undersøgelser, som kan bidrage med en helt grundlæggende vi-

den om, hvad der foregår, og hvad der er på spil i interaktionen mellem

etniske minoriteter og majoriteter inden for den specifikke kontekst, der

hedder kultur- og idrætsforeninger. Her er casestudier velegnede, fordi

de giver mulighed for at belyse fænomenet fra forskellige vinkler og ved

hjælp af forskellige metoder, og fordi de giver mulighed for at gå mere

eksplorativt til værks.

Casestudiet giver mulighed for at undersøge, hvorvidt der fore-

kommer direkte diskrimination og chikane i udvalgte fodboldklubber,

mens det ikke umiddelbart er muligt på baggrund af enkelte casestudier

at sige noget om

omfanget

af diskrimination inden for sportsverdenen.

Medmindre der foretages lignende casestudier i en lang række fodbold-

102

klubber, er det heller ikke umiddelbart muligt at sondre mellem instituti-

onel og ikke-institutionel diskrimination. Derimod kan metoden potenti-

elt anvendes til at indkredse, hvad der ligger bag de diskriminerende

handlinger, og dermed bidrage til en forståelse af, hvorvidt der er tale om

præference diskrimination eller statistisk diskrimination, hvilket bl.a. kan

være relevant i forhold til at kunne målrette anti-diskriminations kam-

pagner og tiltag på området.

Generelt har metodedesignet mange af de samme svagheder og

begrænsninger som de øvrige metodedesign, der er baseret på casestudier,

som fx at metoden er forholdsvis tidskrævende, at det ikke er muligt at

foretage generaliseringer på baggrund af resultaterne samt at der er en

risiko for, at de implicerede ændrer adfærd som følge af, at de observeres.

BOKS 4.8

Andre undersøgelser på området se fx

Jensen, T., M.K. Tørslev, K. Vitus & K. Weibel

: Employment Conditions for Ethnic Mi-

nority Youth in Denmark

. Tolerace Working Paper DK2.1. Under publicering.

103

BILAG

BILAG 1

CENTRALE LOVTEKSTER

BILAGSBOKS B1.1

Uddrag af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehand-

ling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder,

handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve,

religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social

eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behand-

let i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en

praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion

eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse

eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den

pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og

midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog § 2 a.

Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en

persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, han-

dicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virk-

ning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmy-

105

gende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, religion

eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller et-

nisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, 2008.

BILAGSBOKS B1.2

Uddrag af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

§ 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons

race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at

betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel

indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1 nævnte grunde nægter at give

en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst

eller lignende, der er åben for almenheden.

Kilde: Justitsministeriet, 1987.

BILAGSBOKS B1.3

Uddrag af straffeloven.

Kapitel 10, Straffens fastsættelse

§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed:

6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignen-

Kapitel 27, Freds- og æreskrænkelser

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udta-

lelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedvær-

diges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orien-

tering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at

forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Kilde: Justitsministeriet, 2011.

106

BILAGSBOKS B1.4

Uddrag af lov om etnisk ligebehandling.

§ 1. Loven har til formål at forhindre forskelsbehandling og at fremme ligebehandling af alle

uanset race eller etnisk oprindelse.

§ 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt

angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse

samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for

offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og

deltagelse i en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele,

sådanne organisationer giver medlemmerne.

Stk. 2. Denne lov finder ikke anvendelse på områder, der er omfattet af lov om forbud mod

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Stk. 3. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

§ 3. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund

af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk

oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en til-

svarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse,

betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end

andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt

begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller

etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdig-

hed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den

pågældende.

Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse

betragtes som forskelsbehandling.

Kilde: Social- og Integrationsministeriet, 2012

107

BILAGSBOKS B1.5

Uddrag af Danmarks Riges Grundlov

Kapitel 7

§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer

med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden

eller den offentlige orden.

§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er

hans egen.

§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde

nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen alminde-

lig borgerpligt.

Kapitel 8

§ 78. Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lov-

ligt øjemed.

§ 79. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige

forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når

der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Kilde: Danmarks Riges Grundlov nr. 752 af 17/11/1987

BILAGSBOKS B1.6

Uddrag af FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Artikel 2

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden for-

skelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller

anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden sam-

fundsmæssig stilling.

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsfor-

hold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette

område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets

suverænitet på anden måde er begrænset.

Kilde: FN’s menneskerettighedserklæring.

108

LITTERATUR

Adcock, R. & D. Collier (2001): ”Measurement Validity: A Shared Stand-

ard for Qualitative and Quantitative Research”.

American Political

Science Review, 95(3).

Ahmed, A.M. & M. Hammarstedt (2008): ”Discrimination in the rental

housing market: A field experiment on the internet”.

Journal of

Urban Economics, 64,

s. 362-372.

Ainscough, T.L. & C.M. Motley (2000): ”Will you help me please? The

effects of race, gender and manner of dress on retail service”.

Marketing Letters, 11(2),

s. 129-136.

Albert, R., L. Escot & J.A. Fernández-Cornejo (2011): ”A field experi-

ment to study sex and age discrimination in the Madrid labour

market”.

The International Journal of Human Resource management,

22(2),

s. 351-375.

Allport, G. (1954):

The Nature of Prejudice.

Cambridge: Addison-Wesley.

Andersen, K.V. (2005):

Problembørn, pædagoger og perkere – identitet og ambiva-

lens i mødet mellem etniske minoritetsbørn og systemet.

Ph.d.-afhandling.

København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Andersen, L.B., K.M. Hansen & R. Klemmesen (2010):

Metoder i stats-

kundskaben,

København: Hans Reitzels Forlag.

109

Arai, M. & P.S. Thoursie (2009): ”Renouncing Personal Names: An Em-

pirical examination of Surname Change and Earnings”.

Journal of

Labor Economics, 27(1).

Arai, M.; Bursell, M. & L. Nekby (2008): ”Between Meritocracy and

Ethnic Discrimiantion: The Gender Difference”.

Discussion paper

series,

nr. 3467. Bonn: Institute for the study of Labor.

Attström, Karin (2007):

Discrimination against Native Swedes of Immigrant

Origin in Access to Employment: A research study on Stockholm, Malmö

and Gothenburg, utilizing the ILO discrimination practice testing approach.

International Migration Papers, 86E. Genève: International La-

bour Office.

Babbie, E. (1995):

The Practice of Social Research.

Belmont: Wadsworth

Publication Company.

Banton, M. (1994):

Discrimination.

Buckingham: Open University Press.

Barker, M. (1990): ”Biology and the New Racism”. I: Goldberg, D.T.

(red.)

Anatomy of Racism.

Minneapolis: University of Minnesota

Press.

Bassanini, A. & A. Saint-Martin (2008):

The Price of Prejudice: Labour Mar-

ket Discrimination on the Ground of Gender and Ethnicity.

OECD.

Beskæftigelsesministeriet (2008):

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskels-

behandling på arbejdsmarkedet m.v.

Bekendtgørelse nr. 1349 af

16/12/2008.

Bertrand, M. & S. Mullainathan, (2004):

Are Emily and Greg more employable

than Lakisha and Jamal? A field experiment on labor market discrimina-

tion.

NBER, Working Paper 9873.

Bosch, M.; Carnero, M. Angeles & L. Farré (2010): ”Information and

discrimination in the rental housing market: evidence from a

field experiment”.

Regional Science and Urban Economics, 40(1),

11-19.

Bovenkerk, F. (2000): ”The Research Methodology” i Zegers de Beijl, R.

(red.)

Documenting discrimination against migrant workers in the labour

market: A comparative study of four European countries.

Genève: Inter-

national Labour Office (ILO).

Brief, A.P., R.T. Buttram,; J.D. Elliott, R.M. Reizenstein & R.L. McCline

(1995): ”Releasing the beast: A study of compliance with orders

to use race as a selection criteria”.

Journal of Social Issues,

51, s.

177–193.

110

Bryman, A. (2004):

Social Research Methods,

New York: Oxford University

Press.

Bursell, M. (2007):

What’s in a name? A field experiment test for the existence of

ethnic discrimination in the hiring process.

SULCIS Working Paper

2007:7, Stockholm: SULCIS.

Butler, D.M. & D.E. Broockman (2011): ”Do politicians racially discrim-

inate against constituents? A field experiment on state legisla-

tors”.

American Journal of Political Science, 55(3),

s. 463-477.

Cambell, S. & C. Roberts (2007): ”Migration, ethnicity and competing

discourses in the job interview: Synthesizing the institutional and

the personal”.

Discourse & Society, 18(3),

s. 243–271.

Carlsson, M. & D.O. Rooth (2007):

Evidence of ethnic discrimination in the

Swedish labour market using experimental data.

Labour Economics,

14, 716-729.

Catinét (2008):

Catinéts Integrationsstatus. 10 års fremgang – og hvad nu?

Kø-

benhavn: Catinét Research.

Catinét (2010):

Rapport 2010. Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune.

København: Catinét Research.

Cepos (2008):

Oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet.

København: Cepos.

Dale, T. & G. Haraldsen (2000):

Turning nonresponse into response in surveys

among immigrants.

Paper præsenteret ved ”Workshop for House-

hold Survey Non-response” i Budapest. Upubliceret.

Danmarks Riges Grundlov nr. 752 af 17/11/1987.

Deding, M., T. Fridberg & V. Jacobsen (2006):

En pilotundersøgelse blandt

indvandrere fra Tyrkiet,

København: SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd.

Directorate General Employment, Social Affairs and Equal Opportuni-

ties (2009):

Special Eurobarometer 317. Discrimination in the European

Union in 2009.

Bruxelles: the European Commission DG Em-

ployment, Social Affairs and Equal Opportunities.

Doleac, J. & L. Stein (2010):

The visible hand: race and online market outcomes.

Discussion Paper

nr. 09-015, Stanford: Stanford Institute for Eco-

nomic Policy Research.

Egelund, N. & T. Tranæs (2007):

PISA etnisk 2005.

Odense: Syddansk

Universitetsforlag.

Ferguson, R. (2003): ”Teachers’ Perceptions and Expectations and the

Black-White Test Score Gap”.

Urban Education, 38,

s. 460-507.

111

Ferraro, P.J. & R.G. Cummings (2005):

Cultural Diversity, Discrimination

and Economic Outcomes: an experimental analysis.

Working Paper

2003-002. Department of Economics, Georgia State University.

Feskens, R., J. Hox, G. Lensvelt-Mulders & H. Schmeets (2004): ”A

multivariate analysis of nonresponse among ethnic minorities”.

Statistics Canada International Symposium Series: Proceedings.

Statistics

Canada.

Fibbi, R., M. Lerch & P. Wanner (2006): ”Unemployment and discrimi-

nation against youth of immigrant origin in Switzerland: When

the name makes a difference”.

Journal of International Migration and

Integration, 7(3),

s. 351-366.

Frankfort-Nachmias, C. & D. Nachmias (1992):

Research Methods in the

Social Sciences.

London: Worth.

Frazer, R.A. & U.J. Wiersma (2001): ”Prejudice versus discrimination in

the employment interview: We may hire equally, but our memo-

ries harbour prejudice”.

Human Relations, 54,

s. 173–191.

Frølund Thomsen, J.P. (2006):

Konflikten om de nye danskere.

København:

Akademisk Forlag.

Gaertner, S.L. & J.F. Dovidio (2005): ”Understanding and addressing

contemporary racism: From aversive racism to the common in-

group identity model”.

Journal of Social Issues, 61,

s. 615–639.

Gilbert J.A. & M.L. Jackson (2005): ”Blacks, Whites, and the new preju-

dice: Does aversive racism impact employee assessment?”

Journal

of Applied Social Psychology, 35,

s. 1540–1553.

Gilliam, L. (2009):

De umulige børn og det ordentlige menneske. Identitet, ballade

og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn.

Århus: Aarhus

Universitetsforlag.

Gitz-Johansen, T. (2004):

Integration i multikulturelle folkeskoler: Belyst gennem

feltarbejde i de tidlige klasser på to multikulturelle folkeskoler.

Roskilde:

Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Goldberg, David T. (2006): ”Racial Europeanization”.

Ethnic and Racial

Studies, 29(2),

s. 331-364.

Grogger, J. (2009): ”Speech Patterns and Racial Wage Inequality”.

The

Journal of Human Ressources. 46(1).

Gundelach, P. (2010):

Små og store forandringer – danskernes værdier siden

1981.

København: Hans Reitzel Forlag.

112

Hahnemann, L. (1998):

Racistisk chikane og vold i et boligområde.

Køben-

havn: Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskri-

mination.

Halkier, B (2006):

Fokusgrupper.

København: Forlaget Samfundslitteratur

& Roskilde Universitetsforlag.

Hammer, O. & I. Bruun (2000):

Etniske minoriteters indflydelseskanaler.

Aar-

hus: Aarhus Universitetsforlag.

Hahnemann, L. (1998):

Racistisk chikane og vold i et boligområde: en interview-

undersøgelse af beboere med etnisk minoritetsbaggrund.

København: Do-

kumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination

(DRC).

Hanna, R. & L. Linden (2009): Measuring discrimination in education.

NBER, Working Paper 15057.

Hansen, E.J. & B.H. Andersen (2009):

Et sociologisk værktøj. Introduktion til

den kvantitative metode.

København: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, N.H.M., B. Marckmann & E. Nørregaard-Nielsen (2008):

Spør-

geskemaer i virkeligheden.

Frederiksberg: Forlaget Samfundslittera-

tur.

Hanson, A. & Z. Hawley (2011): ”Do Landlords Discriminate in the

Rental Housing Market? Evidence From an Internet Experiment

in US Cities”.

Journal of Urban Economics, 70,

s. 99-114.

Harboe, T. (1999):

Indføring i sociologisk metode.

Frederiksberg: Samfundslit-

teratur.

Haraldsen, G. (1999):

Spørreskjemametodikk: Etter kokebokmetoden.

Oslo:

Ad Notam Gyldendal.

Heckman J. & P. Siegelman (1993): ”The Urban Institute audit studies:

their methods and findings”.

Journal of Economic Literature, 27,

46-72.

Heckman, J. (1998): ”Detecting discrimination”.

Journal of Economic Per-

spectives,

12, s. 101-16.

Hedegaard, M. & J.R. Tyran (2011):

The Price of Prejudice.

København:

Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitets-

forlag.

Hedetoft, U.R. (2006): “More than Kin and Less than Kind: The Danish

Politics of Ethnic Consensus and the Pluricultural Challenge”. I:

Campbell, J.L.; Hall, J.A. & Pedersen, O.K. (red),

National Identity

and the Varieties of Capitalism: The Danish Experience,

Montreal:

McGill-Queen's University Press, s. 398-430.

113

Hellevik, O. (2002):

Forskningsmetode i sosiologi og statsvidenskap.

Oslo: Uni-

versitetsforlaget.

Hervik, P. & R.E. Jørgensen (2002): ”Danske benægtelser af racisme”. I:

Sociologi i dag. 32(4),

s. 83-102.

Hervik, P. (1999):

Den Generende Forskellighed – danske svar på den stigende

multikulturalisme.

København: Hans Reitzels Forlag.

Hinnerich, B.T., E. Höglin & M. Johannesson (2011): ”Ethnic Discrimi-

nation in High School Grading: Evidence From a Field Experi-

ment”.

Stockholm School of Economics Working Paper Series in Eco-

nomic and Finance,

nr. 733.

Hjarnø, J. & T. Jensen (2007):

Diskriminering af unge med indvandrerbaggrund

ved jobsøgning.

Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag.

Hjerrild, A. (2005): ”Etniske minoritetsunges møde med det danske ar-

bejdsmarked”. I: Olwig, K.F.; Gilliam, L. & Valenting, K. (red.):

Lokale liv, fjerne forbindelser.

København: Hans Reitzels Forlag.

Hogan, B. & B. Berry (2011): ”Racial and Ethnic Biases in Rental Hous-

ing: An Audit Study of Online Apartment Listings”.

City &

Community, 10(4),

s. 351-272.

Hox, J.J. & E.D. De Leeuw (1994): ”A Comparison of Nonresponse in

Mail, Telephone, and Face-to-face Surveys”.

Quality and Quantity

28(4),

s. 329-344.

Husted, L., H.S. Nielsen, M. Rosholm & N. Smith (2000):

Hit Twice?

Danish Evidence on the Double-Negative Effect on the Wages of Immi-

grant Women.

Working Paper 00-06. Aarhus: Centre for Labour

Market and Social Research.

Indenrigsministeriets tænketank om udfordringer for integrationsindsat-

sen i Danmark (2000):

Udlændinges integration i det danske samfund.

København.

Indenrigsministeriets tænketank om udfordringer for integrationsindsat-

sen i Danmark (2007):

Værdier og normer – blandt udlændinge og dan-

skere.

København.

Institut for Menneskerettigheder (2007):

Effektiv beskyttelse mod diskrimina-

tion – om retlige og faktiske tiltag.

Udredning nr. 5.

Jacobsen, B.D. & M. Zarrehparvar (2008):

Rapport om omfanget af diskrimi-

nation og hadforbrydelser i Københavns Kommune.

København: Institut

for Menneskerettigheder.

Jahn, A.W. (2001):

Forskelsskaber og fællesskaber i fødselsrummet – om sociale

kategoriseringer med etnicitet som eksempel.

Specialeafhandling til

114

Kandidateksamen. København: Institut for Antropologi, Kø-

benhavns Universitet.

Jakobsen, V. & T. Jensen (2008):

Konstruktion af inklusionsindikator.

Kø-

benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Jakobsen, V. & A. Liversage (2010):

Køn og etnicitet i uddannelsessystemet.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Jakobsen, V. (2004):

Young immigrants from the former Yugoslavia, Turkey and

Pakistan: Educational attainment, wages and employment.

PhD-

afhandling. Aarhus: Department of Economics, Aarhus School

of Business.

Järvinen, M. & N. Mik-Meyer (2005):

Kvalitative metoder i et interaktionistisk

perspektiv.

København: Hans Reitzels Forlag.

Jensen, I. (2011):

Jobsamtaler med etniske minoriteter.

Frederiksberg: Roskilde

Universitetsforlag.

Jensen, T., M.K. Tørslev, K. Vitus & K. Weibel:

Employment Conditions for

Ethnic Minority Youth in Denmark.

Tolerace Working Paper

DK2.1. Under publicering.

Jensen, T.G. (2010): ”’Making Room’: Encompassing Diversity in Den-

mark”. I: Silj, A. (red.),

European Multiculturalism Revisited.

Lon-

don: Zed.

Jensen, T. (2009): ”Bilag 2: SFI’s notat om årsager til marginalisering

blandt etniske minoritetsbørn og -unge”. I: Ministeriet for Flygt-

ninge, Indvandrere og Integration:

Rapport om marginaliserede ny-

danske børn og unge. Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration.

Kø-

benhavn.

Justesen, L. & N. Mik-Meyer (2010):

Kvalitative metoder i organisations- og

ledelsesstudier.

København: Hans Reitzels Forlag.

Justesen, P. (2003):

Racisme og diskrimination – Danmark og menneskerettighe-

derne.

København: Akademisk Forlag.

Justitsministeriet (2011):

Bekendtgørelse af straffeloven.

Bekendtgørelse nr.

1062 af 17/11/2011.

Justitsministeriet (1998):

Bekendtgørelse af lov om Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention.

Bekendtgørelse nr. 750 af 19/10/1998.

Justitsministeriet (1987):

Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling

på grund af race m.v.

Bekendtgørelse nr. 626 af 29/09/1987.

King, E.B., J.M. Madera, M.R. Hebl, J.L. Knight & S.A. Mendoza (2006):

”What’s In a Name? A Multiracial Investigation of the Role of

115

Occupational Stereotypes in Selection Decisions”.

Journal of Ap-

plied Social Psychology, 36(5),

s. 1145-1159.

Krag, H. (2007):

Mangfoldighed, magt og minoriteter – Introduktion til minoritets-

forskningens teorier,

Frederiksberg: Forlaget samfundslitteratur.

Kristiansen, S. & H.K. Krogstrup (1999):

Deltagende observation. Introdukti-

on til en forskningsmetodik.

København: Hans Reitzel.

Kristjánsdóttir B.S. & L. Timm (2007):

Tvetunget uddannelsespolitik: Doku-

mentation af etnisk ulighed i folkeskolen.

Frederiksberg: Nyt fra Sam-

fundsvidenskaberne.

Kvale, S. (1997):

Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.

København: Hans Reitzel.

Larsen, A. (2000): ”Etnisk diskrimination, ligestilling og integration på

arbejdsmarkedet”.

Tidsskrift for Arbejdsliv

2(2), 67-83.

Lassen, M. (1999):

Hvem forsvarer det flerkulturelle Danmark?

København:

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om racediskrimination

(DRC).

LG Insight (2010):

Undersøgelse af kriminalpræventive aktører og indsatser på

Nørrebro.

København: Københavns Kommune.

Lippert-Rasmussen, K. (2007): ”Hvad er diskrimination?” I: Lippert-

Rasmussen, K. & J. Ryberg (red)

Født og forbliver lige og frie? Om

diskrimination og etik.

København: Museum Tusculanums Forlag.

Lindholm, J. & K. Vinderskov (1997):

Generationen der blev kulturpendlere –

Et kvalitativt studie af unge muslimers hverdag.

Working Paper, De-

partment og Sociology, Lund University.

Maaløe, E. (1996):

Case-studier af og om mennesker i organisationer.

Køben-

havn: Akademisk forlag.

Mikkelsen, F. (2011):

Transnational identitet under forandring. Indvandrernes

sociale, religiøse og politiske mobilisering i Danmark 1965-2010.

Kø-

benhavn: Museum Tusculanums Forlag.

Mikkelsen, F. (2008):

Indvandring og integration.

København: Akademisk

Forlag.

Miles, R. (1989):

Racism.

London: Routledge.

Ministeriet for Flygtninge, indvandrere og Integration (2011):

Medborger-

skab i Danmark.

København: Regeringens arbejdsgruppe for

bedre integration.

Mogensen, G.V. & P.H. Matthiessen (2002):

Indvandrerne og arbejdsmarke-

det – Mødet med det danske velfærdssamfund.

København: Rockwool

Fondens Forskningsenhed og Spektrum.

116

Mogensen, G.V. & P.H. Matthiessen (2000):

Mislykket integration.

Køben-

havn: Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Møller, B. & L. Togeby (1999):

Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt

etniske minoriteter.

København: Nævnet for etnisk ligestilling.

Mørkeberg, H. (2000):

Indvandreres uddannelse.

København: Danmarks Sta-

tistik.

Nielsen, H.S., M. Rosholm, N. Smith & L. Husted (2001):

Qualifications,

Discrimination, or Assimilation? An Extended Framework for Analysing

Immigrant Wage Gaps.

IZA Discussion Papers 365.

Neuman, W.L. (2000):

Social Research Methods: Qualitative and Quantitative

Approaches.

Boston: Allyn and Bacon.

Nørregård-Nielsen, E. & S.L. Rosenmeier (2007):

Nydanskere i nattelivet.

København: Rådgivende Sociologer.

Nunley, J.M., M.F. Owens & R.S. Howard (2011): ”The effects of in-

formation and competition on racial discrimination: Evidence

from a field experiment”.

Journal of Economic Behavior and Organi-

zation, 80(3),

s. 670-679.

Olsen, B.K., M. Zarrehparvar & N.M. Krusaa (2007):

Effektiv beskyttelse

mod diskrimination – om retlige og faktiske tiltag.

København: Institut

for Menneskerettigheder.

Olsen, H. (2006):

Guide til gode spørgeskemaer.

København: Social-

forskningsinstituttet.

Pager, D. (2007): ”The use of field experiments for studies of employ-

ment discrimination: Contributions, critiques and directions for

the future”.

The Annals of the American Academy of Political Social

Science,

609(1), s. 104-133.

Pager, D. & D. Karafin (2009): ”Bayesian Bigot? Statistical Discrimina-

tion, Stereotypes and Employer Decision Making”.

The Annals of

the American Academy of Political Social Science, 621(1),

s. 70-93.

Pager, D. & L. Quillian (2005): ”Walking the Talk? What Employers Say

Versus What They Do”.

American Sociological Review, 70(3),

s. 355-

380.

Pager, D., B. Western & B. Bonikowski (2009): ”Discrimination in a

Low-Wage Labor Market: A Field Experiment”.

American Sociolo-

gical Review. 74,

s.777-199.

Pedersen, C.B. (2000):

Institutionelle barrierer - En casebaseret analyse af institu-

tionelle barrierer for etniske minoriteters integration på arbejdsmarkedet.

Kandidatspeciale. København: Københavns Universitet.

117

PET (2010):

Kriminelle forhold i 2009 med mulig ekstremistisk baggrund.

Kø-

benhavn: Politiets Efterretningstjeneste.

Petersen, E. (1970):

Gæstearbejder i København.

København: Mentalhygiej-

nisk Forskningsinstitut.

Quillian, L. (2006): ”New approaches to understanding racial prejudice

and discrimination”.

Annual Review of Sociology, 32,

s. 299-328.

Regeringen (2010):

Handlingsplan om etnisk ligebehandling og respekt for den

enkelte.

København, november 2003.

Rema, H. & L. Leigh (2009):

Measuring discrimination in education.

NBER,

Working Paper nr. w15057.

Reskin, B.F. (2003): ”Including Mechanisms in our Models of Ascriptive

Inequality”. I:

American Sociological Review, 68(1).

Riach, P.A. & J. Rich (2002): ”Field Experiments of Discrimination in

the Market Place”.

Economic Journal,

Royal Economic Society,

112, s. 480-518.

Rosenberg, M. (1968):

The Logic of Survey Analysis.

New York: Basic

Books.

Rydgren, J. (2004):

Mapping Discriminatory Landscapes in Sweden: Ethnic Dis-

crimination in the Labour Market and in the Educational System,

Centre

for Multiethnic Research. Uppsala University.

Schierup, C.U. (1993):

På kulturens slagmark.

Esbjerg: Sydjysk Universi-

tetsforlag.

Schreer, G.E., S. Smith & K. Thomas (2009): ”’Shopping While Black’:

Examining racial discrimination in a retail setting”.

Journal of Ap-

plied Social Psychology, 39(6)

s. 1432-1444.

Shakoor, T. & Wellendorf, R.R. (2007):

Tryghed blandt unge nydanskere.

København: Trygfonden.

Social- og Integrationsministeriet (2012):

Bekendtgørelse af lov om etnisk lige-

behandling.

Bekendtgørelse nr. 438 af 16/05/2012.

Stolcke, Verena (1995): ”Talking Culture”.

Current Anthropology, 36(1).

Stone, D.L.; M. Hosoda; K.M. Lukaszewski & N.T. Phillips (2008):

”Methodological Problems Associated with Research on Unfair

Discrimination Against Racial Minorities”. Human Resource

management Review, bind 18, 2008, s. 243-258.

Taguieff, P.A. (1999): ”The New Cultural Racism in France”. I: Bulmer,

M. & Solomos, J. (red.)

Racism.

Oxford: Oxford University

Press.

118

Togeby, L. (2002): ”Etniske minoriteters deltagelse i demokratiske pro-

cesser, herunder politiske partier, valg og offentlig debat”. I:

Amid Working Paper Series,

nr. 20. Aalborg Universitet: AMID.

Van Dijk, T. (1985):

Prejudice in Discourse. An Analysis of Ethnic Prejudice in

Cognition and Conversation.

Amsterdam: John Benjamins B.V.

Van Dijk, T. (2000): ”New(s) Racism: A Discourse Analytical Ap-

proach”. I: Cottle, S. (red.)

Ethnic minorities and the media.

Phila-

delphia: Open University Press.

Widner, D. & S. Chicoine (2011): ”It’s All in the Name: Employment

Discrimination Against Arab Americans”.

Sociological Forum,

26(4),

s. 806-823, December 2011.

Vikkelsø Slot, L. (2011):

Diskrimination på arbejdsmarkedet – og hvad så?

København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Vikkelsø Slot, L. (2008):

Praktikpladser og formidlingspraksis. Praktikkonsulen-

ten i spændingsfeltet mellem virksomhedskrav og hensynet til ikke-

diskrimination.

København: Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Wilhjelm, A.J. (2002): Usynlig forskelsbehandling. I:

Sygeplejersken,

(16).

Wood, M., J. Hales, S. Purdon, T. Sejersen, O. Hayllar (2009):

A test for

racial discrimination in recruitment practice in British cities.

Department

for Work and Pensions, Research Report nr 607.

Yin, R.K. (1984):

Case Study Research: Design and Methods.

Beverly Hills,

Californien: Sage Publications.

Zarrehparvar, M. & B.K. Olsen (2008):

Rapport om omfanget af diskriminati-

on og hadforbrydelser i Københavns Kommune.

København: Institut for

Menneskerettigheder.

Zarrehparvar, M. & C.A. Berg (2005):

Ligebehandling. Status og fremtidsper-

spektiver.

København: Institut for Menneskerettigheder.

HJEMMESIDER

Europarådet (1950):

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

af 4. no-

vember 1950. Tilgængelig på: conventi-

ons.coe.int/Treaty/Commun/QueVoulezVous.asp?NT=005&C

L=ENG. Besøgt den 31/05/2012.

Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights

(OHCHR)(1965):

FN’s Konvention om afskaffelse af alle former for ra-

cediskrimination,

af 21. december 1965. Tilgængelig på:

119

www2.ohchr.org/english/law/cerd.htm.

Besøgt

den

29/05/2012.

Forenede Nationer (FN) (1948):

FN’s menneskerettighedserklæring,

artikel 2

af 10. december 1948. Tilgængelig på:

www.un.org/en/documents/udhr/index.shtml#a2. Besøgt den

29/05/2012.

Institut for Menneskerettigheders hjemmeside til registrering af diskrimi-

nation og hadforbrydelser (2012). Tilgængelig på:

www.sigfranu.dk/. Besøgt den 29/05/2012.

Københavns Kommunes hjemmeside til registrering af diskrimination

(2012): Tilgængelig på: www.registrerdiskrimination.kk.dk/. Be-

søgt den 29/05/2012.

Københavns Kommunes inklusionsbarometer (2011): Tilgængelig på

www.kk.dk/Redirections/integrationsbarometer.aspx.

Besøgt

den 29/05/2012.

Københavns Kommunes inklusionsbarometer (2010): Tilgængelig på:

www.kk.dk/Redirections/integrationsbarometer. Besøgt den

29/05/2012.

120

SFI-RAPPORTER SIDEN 2011

SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelte

rapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå af

listen nedenfor.

11:01

Liversage, A., V. Jakobsen & I.R. Hansen:

”Det var ikke nemt, men

jeg klarede det!” Interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinder om

uddannelse.

156 sider. ISBN: 978-87-7119-000-7. Vejledende pris:

150,00 kr.

Filges, T. & H. Holt:

AC-arbejdskraft i den vestlige del af Region

Midtjylland. Muligheder og barrierer.

96 sider. ISBN: 978-87-7119-

001-4. Vejledende pris: 90,00 kr.

Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, L.H. Schmidt & M.

Aaquist:

Forebyggende foranstaltninger 5-9 år. Dialoggruppe – om fore-

byggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 3.

184 sider. ISBN:

978-87-7119-002-1. Vejledende pris: 180,00 kr.

Jacobsen, J. & M. Lindstrøm:

Lokal integration af førtidspensionister.

110 sider. ISBN: 978-87-7119-003-8. Vejledende pris: 110 kr.

Deding, M. (red.):

Forskning om tvang i misbrugsbehandling. En kort-

lægning foretaget af SFI Campbell.

110 sider. ISBN: 978-87-7119-

004-5. Netpublikation.

11:02

11:03

11:04

11:05

121

11:06

11:07

11:08

11:09

11:10

11:11

11:12

11:13

11:14

11:15

11:16

Oldrup, H., M. Lindstrøm & S. Korzen:

Vold mod førskolebørn.

Praksis og barrierer for opsporing og underretning.

110 sider. ISBN:

978-87-7119-005-2. Netpublikation.

Christensen, E.:

Væk fra Grønland. Udsatte grønlændere, der er flyttet

til Danmark med deres børn.

88 sider. ISBN: 978-87-7119-006-9.

Vejledende pris: 90,00 kr.

Brink Thomsen, L. & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse. Ud-

viklingen mellem 2002 og 2010.

140 sider. ISBN: 978-87-7119-007-

6. Vejledende pris: 140,00 kr.

Bengtsson, S., H. Hansen & M. Røgeskov:

Børn med en funk-

tionsnedsættelse og deres familier. Den første kortlægning i Norden.

108 si-

der. ISBN: 978-87-7119-008-3. Vejledende pris: 110,00 kr.

Vitus, K. & A.A. Kjær:

PSP-samarbejdet. En kortlægning af PSP-

Frederiksberg, Odense, Amager og Esbjerg.

201 sider. ISBN: 978-87-

7119-009-0. Netpublikation.

Graversen, B.K.:

Tættere på arbejdsmarkedet? Om effektmåling af be-

skæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige.

78 sider.

ISBN: 978-87-7119-010-6. e-ISBN: 978-87-7119-048-9. Vejle-

dende pris: 70,00 kr.

Andersen, D., R. Thomsen, A.P. Langhede, A.A. Nielsen & A.T.

Hansen:

Skolernes samarbejde. Kortlægning af skolernes kontakt med

kommunale forvaltninger og andre institutioner.

249 sider. ISBN: 978-

87-7119-011-3. Netpublikation.

Larsen, M., H.B. Bach & L.S. Ellerbæk:

55-70-åriges forbliven på

arbejdsmarkedet. Adfærd, forventninger, aftaler og kendskab til regler.

222

sider. ISBN: 978-87-7119-012-0. e-ISBN: 978-87-7119-045-8.

Vejledende pris: 220,00 kr.

Christoffersen, M.N. & I. Hammen:

ADHD-indsatser. En forsk-

ningsoversigt.

129 sider. ISBN: 978-87-7119-013-7. Vejledende pris:

130,00 kr.

Oldrup, H., S. Korzen, M. Lindstrøm & M.N. Christoffersen:

Vold mod børn og unge. Hovedrapport.

95 sider. ISBN: 978-87-7119-

014-4. Vejledende pris: 90,00 kr.

Rostgaard, T., L. Bjerre, K. Sørensen & N. Rasmussen:

Omsorg og

etnicitet. Nye veje til rekruttering og kvalitet i ældreplejen.

207 sider.

ISBN: 978-87-7119-015-1. Vejledende pris: 200,00 kr.

122

11:17

11:18

11:19

11:20

11:21

11:22

11:23

11:24

11:25

11:26

11:27

11:28

Bengtsson, S., W. Alim, H. Holmskov & A. Lund:

Sociale indsatser til

mennesker med ADHD. En kortlægning.

166 sider. ISBN: 978-87-7119-

017-5. e-ISBN: 978-87-7119-040-3. Vejledende pris: 160,00 kr.

T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & K. Sørensen:

Lige muligheder –

støtte til udsatte børn og unge. Evalueringsrapport 1: Beskrivelse af igang-

satte forsøgsprojekter.

87 sider. ISBN: 978-87-7119-016-8. Netpub-

likation.

Albæk, K. & L.B. Thomsen:

Er kvindefag lavtlønsfag? En analyse af

sammenhængen mellem løn og andelen af kvinder i enkelte arbejdsfunktioner.

97 sider. ISBN: 978-87-7119-018-2. Vejledende pris: 97,00 kr.

Knudsen, L. & T. Egelund:

Effekter af slægtspleje. Slægtsanbragte børn

og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier.

161 sider. ISBN: 978-87-7119-019-9. Vejledende pris: 160,00 kr.

Kofod, J., T.F. Dyrvig, K. Markwardt, N. Lagoni, R. Bille, T.

Termansen, L. Christiansen, E.J. Toldam & M. Vilshammer:

Pro-

stitution i Danmark.

395 sider. ISBN: 978-87-7119-020-5. Vejle-

dende pris: 390,00 kr.

L.B. Thomsen & J. Høgelund:

Handicap og beskæftigelse i 2010.

Regionale Forskelle.

68 sider. ISBN: 978-87-7119-021-2. e-ISBN:

978-87-7119-022-9. Vejledende pris: 60,00 kr.

Amilon, A.:

Supplerende arbejdsmarkedspension. Hvorfor vælger eller

fravælger førtidspensionister ordningen?

92 sider. ISBN: 978-87-7119-

023-6. e-ISBN: 978-87-7119-024-3. Vejledende pris: 90,00 kr.

Christensen, E. & H. Hansen:

Den sociale indsats for børn og unge i Grøn-

land. Kortlægning af aktiviteterne 2011.

44 sider. ISBN: 978-87-7119-

025-0. e-ISBN: 978-87-7119-026-7. Vejledende pris: 40,00 kr.

Lyk-Jensen, S.V., C.D. Weatherall, J. Heidemann, M. Damgaard,

& A. Glad:

Soldater før og under udsendelse. En kortlægning.

190 sider.

e-ISBN: 978-87-7119-028-1. Netpublikation.

Ottosen, M.H. & S. Stage:

Dom til fælles forældremyndighed. En evalu-

ering af forældreansvarsloven.

257 sider. ISBN: 978-87-7119-029-8. e-

ISBN: 978-87-7119-030-4. Vejledende pris: 250,00 kr.

Liversage, A. & L.L. Knudsen:

Kvinder i byggefag. En interviewunder-

søgelse.

131 sider. ISBN: 978-87-7119-031-1. e-ISBN: 978-87-

7119-032-8. Vejledende pris: 130,00 kr.

Christensen, E. & H. Hansen:

Kalaallit nunaanni meeqqanut inuusut-

tunullu isumaginninnikkut suliniutit.

46 sider. ISBN: 978-87-7119-

033-5. e-ISBN: 978-87-7119-034-2. Vejledende pris: 40,00 kr.

123

11:29

11:30

11:32

11:33

11:34

11:35

11:36

11:37

11:38

11:39

11:40

11:41

Lausten, M., A.-K. Mølholt, H. Hansen, K.S. Vammen, L.H.

Schmidt & A.-C. Legendre:

Forebyggende foranstaltninger 10-13 år.

Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 4.

184 sider. ISBN: 978-87-7119-036-6. e-ISBN: 978-87-7119-037-

3. Vejledende pris: 180,00 kr.

Bengtsson, S.:

Danmark venter stadig på sin psykiatrireform. Et rids af

udviklingen de seneste årtier.

78 sider. ISBN: 978-87-7119-038-0. e-

ISBN: 978-87-7119-039-7. Vejledende pris: 70,00 kr.

Oldrup, H.H. & K. Vitus:

Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres foræl-

dre. En systematisk forskningsoversigt.

213 sider. ISBN: 978-87-7119-041-0.

e-ISBN: 978-87-7119-042-7. Vejledende pris: 210,00 kr.

Madsen, M.B., S. Jacobsen & S. Jensen:

Socialt bedrageri. Et litteratur-

studie.

100 sider. e-ISBN: 978-87-7119-044-1. Netpublikation.

Christoffersen, M.N., P.S. Olsen, K.S. Vammen, S.S. Nielsen, M.

Lausten & J. Brauner:

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og

unge. Risiko- og beskyttelsesfaktorer.

207 sider. ISBN: 978-87-7119-

046-5. e-ISBN: 978-87-7119-047-2. Vejledende pris: 200,00 kr.

Olsen, R.F., T. Egelund & M. Lausten:

Tidligere anbragte som unge

voksne.

145 sider. ISBN: 978-87-7119-043-4. e-ISBN: 978-87-

7119-051-9. Vejledende pris: 140,00 kr.

Thomsen, L.B. & J. Høgelund:

Køn, Handicap og beskæftigelse i

2010.

47 sider. e-ISBN: 978-87-7119-053-3. Netpublikation.

Liversage, A. & T.G. Jensen:

Parallelle retsopfattelser i Danmark. Et

kvalitativt studie af privatretlige praksisser blandt etniske minoriteter.

191

sider. ISBN: 978-87-7119-054-0. e-ISBN: 978-87-7119-055-7.

Vejledende pris: 190,00 kr.

Ottosen, M.H., S. Stage & H.S. Jensen:

Børn i deleordninger. En

kvalitativ undersøgelse.

209 sider. ISBN: 978-87-7119-056-4. ISBN:

978-87-7119-057-1. Vejledende pris: 200,00 kr.

Pedersen, M.J., A. Rosdahl, S.C. Winther, A.P. Langhede & M.

Lynggaard:

Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse.

283 sider. e-ISBN: 978-87-7119-058-8. Netpublikation.

Espersen, L.D., M. Eiberg & D. Andersen:

Veje til ungdomsuddan-

nelse 2. Kvalitative interview med skoleledere, lærere, elever og UU-vejledere.

169 sider. e-ISBN: 978-87-7119-060-1. Netpublikation.

Nielsen, L.P. & P.S. Olsen:

11-åriges trivsel og risiko. Statistiske ana-

lyser af 11-åriges trivsel.

115 sider. ISBN: 978-87-7119-061-8. e-

ISBN: 978-87-7119-062-5. Vejledende pris: 110,00 kr.

124

11:42

11:43

11:44

11:45

11:46

11:47

11:48

11:49

12:01

12:02

12:03

12:04

Thuesen, F., M.K. Tørslev & T.G. Jensen:

Rekruttering og fasthol-

delse af højtuddannet arbejdskraft. Danmark, Norge, Holland, Storbri-

tannien og Canada.

244 sider. ISBN: 978-87-7119-063-2. e-ISBN:

978-87-7119-064-9. Vejledende pris: 240,00.

Thomsen, L.B., H. Holt, S. Jensen & F. Thuesen:

Virksomheders

sociale engagement. Årbog 2011.

194 sider. ISBN: 978-87-7119-065-

6. e-ISBN: 978-87-7119-066-3. Vejledende pris: 190,00 kr.

Bengtsson, S. & D.L. Stigaard:

Aktuel skandinavisk og britisk handi-

capforskning. En kortlægning af miljøer.

318 sider. ISBN: 978-87-7119-

067-0. e-ISBN: 978-87-7119-068-7. Vejledende pris: 310,00 kr.

Lauritzen, H.H., B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen:

Hjemløshed i

Danmark 2011. National kortlægning.

148 sider. ISBN: 978-87-7119-

069-4. e-ISBN: 978-87-7119-070-0. Vejledende pris: 140,00 kr.

Stigaard, D.L.:

Fra hjemløshed til egen bolig. Et interviewstudie blandt tidlige-

re hjemløse.

68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-071-7. Netpublikation.

Andersen, S.C. & S.C. Winter (red.):

Ledelse, læring og trivsel i folke-

skolerne.

164 sider. ISBN: 978-87-7119-072-4. e-ISBN: 978-87-

7119-073-1. Vejledende pris: 160,00 kr.

Holt, H. & M. Larsen:

Kønsopdelt lønstatistik og redegørelse om lige løn.

Evaluering af loven.

118 sider. e-ISBN: 978-87-7119-074-8. Net-

publikation.

Brauner, J., P.S. Olsen & T. Egelund:

Muligheder for Dokumentation

af anbringelser. En gennemgang af målemetoder.

168 sider. ISBN: 978-

87-7119-076-2. e-ISBN: 978-87-7119-077-9. Vejledende pris:

160,00 kr.

Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:

Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.

117 sider. e-

ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.

Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.

Legendre:

Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-

rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.

235 sider. ISBN:

978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledende

pris: 230,00 kr.

Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:

Omsorg og livskvalitet i

plejeboligen.

150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-

7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.

Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:

Efterværn

for tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.

222 sider.

125

12:05

12:06

12:07

12:08

12:09

12:10

12:11

12:12

12:13

12:14

12:15

ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-

dende pris: 220,00 kr.

Ellerbæk, L.S. & A. Høst:

Udlejningsredskaber i almene boliger. En

analyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-

4. Vejledende pris: 250,00 kr.

Høgelund, J.:

Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.

En litteraturoversigt.

112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-

publikation.

Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:

Positiv adfærd i læring og samspil

(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-

ler.

159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-

088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.

Fridberg, T. & M. Damgaard:

Frivillige i hjemmeværnet 2011.

120

sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.

Vejledende pris: 120,00 kr.

Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:

Soldater – før og efter

udsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.

164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.

Bengtsson, S.:

Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.

120

sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.

Vejledende pris: 120,00 kr.

Dines, A., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, S., K.C.Z.

Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:

Indsatser for tosprogede

elever. Kortlægning og analyse.

162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.

Netpublikation.

Christensen, E.:

Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på Youth

Forum i Ilulissat 2011.

48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-

publikation.

Christensen, E.:

Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissani

Youth Forum pillugu nangitsineq.

50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-

097-7. Netpublikation.

Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:

Evaluering af jobplanen. Nuværende og

kommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.

111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-

1. Vejledende pris: 110,00 kr.

Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:

Pensionisters og efterlønsmod-

tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.

181 sider. ISBN:

126

12:16

12:17

12:18

12:19

12:20

12:22

12:25

12:26

978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:

180,00 kr.

Ottosen, M.H. & S. Stage:

Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-

børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.

111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:

110,00 kr.

Nilsson, K. & H. Holt:

En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-

scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskabers

erfaringer med fastholdelsescentret.

89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-

ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.

Holt, H:

Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders og

mænds løn.

82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.

Bengtsson, S. & M. Røgeskov:

Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte til

borgere med sindslidelser.

145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-

ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.

Graversen, B:

Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.

En litteraturoversigt.

72 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 112-7. Net-

publikation.

Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-

cobsen:

Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.

134

sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119- 116-5.

Vejledende pris: 130,00 kr.

Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:

Forebyg-

gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-

ternativ til anbringelse. Delrapport 6.

164 sider. ISBN: 978-87-7119-

121-9. e-ISBN: 978-87-7119- 122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.

Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:

Ældres

ressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.

180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119- 124-

0. Vejledende pris: 180,00 kr.

127

Måling af diskriMination på

baggrund af etnisk oprindelse

Denne rapport sætter fokus på, hvordan man kan måle diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. På

baggrund af et studie af tidligere undersøgelser på området og relevant metodelitteratur, søger rapporten at

udvikle metoder til valide målinger af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Der skelnes mellem

forskelige former for diskrimination: oplevet eller subjektiv diskrimination, som måske er lovstridig, men ikke

nødvendigvis omfattet af lovgivningen og faktisk eller objektiv diskrimination samt chikane, som er konkret

ulovlig forskelsbehandling.

I rapporten udarbejdes der en begrebsliggørelse af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse, og der

præsenteres et idékatalog indeholdende metoder til måling af faktisk diskrimination inden for en række for-

skellige samfundsområder som arbejde, uddannelse, offentlige myndigheder og institutioner, det offentlige

rum samt kultur- og fritidslivet. Idékataloget er tænkt som inspiration til videreudvikling af mere konkrete

modeller eller metodedesigns til måling af faktisk diskrimination, som kan anvendes til fremtidige undersø-

gelser. Rapporten indeholder desuden en spørgeramme, der med udgangspunkt i begrebsliggørelsen ind-

kredser oplevet diskrimination indenfor ni indikationsområder.

sfi – det nationale forskningscenter for Velfærd

12:22

issn: 1396-1810