Folketingets Ligestillingsudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Ligestillingsudvalget har i brev af 20. februar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
55 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 55:
15-03-2017
J.nr. 2017 - 1745.
”Ministeren bedes – eventuelt med bidrag fra Ministeriet for Offentlig Innovation –
redegøre for regeringen kendskab til udenlandske og danske erfaringer fra forsøg
på offentlige eller private arbejdspladser med anonymiserede ansøgningsprocedu-
rer, hvor det således ikke fremgår om en ansøgning er skrevet af en mand eller en
kvinde eller hvilken etnicitet den pågældende har.”
Svar:
Jeg kan oplyse udvalget om, at Beskæftigelsesministeriet ikke er bekendt med dan-
ske erfaringer fra forsøg med anonymiserede ansøgningsprocedurer på
private
ar-
bejdspladser. Beskæftigelsesministeriet er bekendt med, at der foreligger dansk
forskning i diskrimination ved jobsamtaler, men disse indeholder ikke forsøg med
anonymiserede ansøgningsprocedurer. I den forbindelse kan der henvises til ved-
lagte SFI-rapport fra 2012 om måling af diskrimination på baggrund af etnisk op-
rindelse, som bl.a. indeholder et samlet overblik over gennemførte undersøgelser i
Danmark.
I forhold til udenlandske erfaringer er Beskæftigelsesministeriet bekendt med, at
der er udført forsøg med anonymiserede ansøgningsprocedurer i en række europæi-
ske lande, men disse forsøg har kun været udført på offentlige arbejdspladser, jf.
nedenfor. Beskæftigelsesministeriet er dog bekendt med, at en række private (og
offentlige) arbejdspladser i Storbritannien har besluttet at indføre anonymiserede
ansættelser for nyuddannede, jf. vedlagte artikel. Derfor vil Beskæftigelsesministe-
riet mødes med de britiske myndigheder med henblik på at indhente yderligere op-
lysninger på området.
Jeg har anmodet ministeren for offentlig innovation om et bidrag til besvarelsen for
så vidt angår erfaringer fra forsøg med anonymiserede ansøgningsprocedurer på
of-
fentlige
arbejdspladser.
Finansministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Moderniseringsstyrelsen er bekendt med, at der har været gennemført forsøg med
anonyme jobansøgninger i europæiske lande som Frankrig, Holland, Sverige og
Tyskland.