UDENRIGSMINISTERIET
8. februar 2017
Spørgsmål fra Ligestillingsudvalget til
Ministeren for ligestilling af 24. januar
2017.
LIU alm. del – spørgsmål 49.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rasmus Horn Langhoff (S).
LIU alm. del spørgsmål 49:
Ministeren bedes redegøre for sine overvejelser i forhold til at sikre, at Danmark lever op FN’s
bæredygtighedsmål i forhold til ligestilling. Herunder bedes ministeren give en status på den
bebudede handlingsplan vedrørende opfølgning på bæredygtighedsmålene, og herunder svare
på hvilke konkrete indsatsområder, der er meldt ind til handlingsplanen på ligestillingsområdet,
jf. herved svar på LIU alm. del – spm. 167, folketingsåret 2015-16.
Svar:
Regeringen vil i første del af 2017 præsentere en handlingsplan for Danmarks opfølgning på
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Handlingsplanen vil omfatte både Danmarks natio-
nale og internationale opfølgning. Alle 17 mål adresseres ud fra princippet om målenes univer-
salitet og indbyrdes afhængighed. En række prioriteter og overordnede målsætninger vil blive
fremhævet. Disse vil tage udgangspunkt i eksisterende styrkepositioner og udvalgte områder
med behov for at gøre en ekstra indsats.
Regeringen arbejder allerede konkret med ligestilling på en række områder inden for mål 5, lige-
som ligestilling er integreret i den måde, Danmark arbejder på inden for flere af de andre mål,
eksempelvis mål 1 om fattigdomsbekæmpelse, mål 3 på sundhedsområdet og mål 4 på under-
visningsområdet. Jeg kan i den forbindelse opfordre til at se i oversigt med kortlægningen af
regeringens politikker og tiltag i forhold til verdensmålene, som er vedlagt besvarelse af URU
alm. del spørgsmål 45.