Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt
1727565_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
24. februar 2017
Spørgsmål fra Ligestillingsudvalget til
Minister for Ligestilling af 19. januar 2017.
LIU alm. del – spørgsmål 45.
LIU alm. del spørgsmål 45:
Ministeren bedes redegøre for – gerne med konkrete eksempler – hvornår et lovforslag vil
vurderes at have ligestillingsmæssige konsekvenser, når et bebyrdende lovforslag, der vurderes at
ramme 72% kvinder og 28% mænd ikke vurderes at have ligestillingsmæssige konsekvenser, fordi
formålet med lovforslaget ikke er at skabe forskelle mellem mænd og kvinder, men dette blot er
en konsekvens af sammensætningen af gruppen, der rammes med forslaget.
Svar:
Kvinder og mænd har på en række områder forskellige behov, ressourcer og adfærd.
Ligestillingsvurdering betyder, at man inddrager viden om disse forhold inden for et bestemt
område, hvor det er relevant. Vurderingen af om et lovforslag har ligestillingsmæssige
konsekvenser, og om disse konsekvenser er væsentlige foretages i det enkelte ministerie, som har
viden om kønsforskelle, som vedrører lovforslagets område. Der er således tale om en konkret
vurdering i forhold til det enkelte lovforslag.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra beskæftigelsesministeren i
forhold til det konkrete lovforslag. Beskæftigelsministeriet henviser til besvarelse af LIU alm. del
spørgsmål 44.