Folketingets Ligestillingsudvalget
Karina Adsbøl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
13. februar 2017
Ligestillingsudvalget har i brev af 16. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 39
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Ads-
bøl (DF).
Spørgsmål nr. 39:
J.nr. 20165200375
”Ministeren bedes redegøre for, om det er muligt – som lovgivningen er i dag og
med de værktøjer, der er til rådighed – at gå videre med en sag, hvis man bliver be-
kendt med, at en kollega udsættes for sexchikane ved at benytte en whistleblower-
ordning? ”
Svar:
Den relevante lovgivning på området er arbejdsmiljøloven.
Ifølge arbejdsmiljøloven kan man klage til Arbejdstilsynet, hvis man udsættes for
seksuel chikane eller bliver bekendt med, at en kollega udsættes for en sådan chi-
kane. Klagen kan indgives via en klageadgang på Arbejdstilsynets hjemmeside el-
ler ved at ringe til Arbejdstilsynets hotline om mobning og seksuel chikane. Ar-
bejdstilsynet har tavshedspligt ved behandling af klager over arbejdsmiljøforhold,
herunder klager af den omhandlede karakter.
Når Arbejdstilsynet modtager en klage over sexchikane, vurderer Arbejdstilsynet,
om klagen skal føre til et besøg på virksomheden. Det vil afhænge bl.a. af, om det
skønnes muligt ved tilsynsbesøg at oplyse sagen yderligere og gå videre med pro-
blemet. Det vurderes således, om Arbejdstilsynet ved et besøg kan undersøge fore-
komsten af sexchikane, herunder om parterne i sagen fortsat arbejder i virksomhe-
den.
Hvis Arbejdstilsynet besøger virksomheden, vil de tilsynsførende tale med repræ-
sentanter for både ledelsen og medarbejderne. Arbejdstilsynet skal behandle klagen
anonymt og omtaler ikke klagen på tilsynsbesøget. Arbejdstilsynet kan udelukken-
de træffe afgørelse på baggrund af oplysninger, der kommer frem under besøget,
og ikke på baggrund af oplysningerne i klagen.