Folketingets Ligestillingsudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
13. februar 2017
Ligestillingsudvalget har i brev af 16. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 38
(alm. del), som hermed besvares..
J.nr. 2017-689
Spørgsmål nr. 38:
”Ministeren bedes redegøre for sine overvejelser i forhold til de meget få sager om
sexchikane, der bliver bragt for en domstol eller et nævn, og de tal der er præsente-
ret i forskellige undersøgelser som viser, at det er et meget udbredt problem. Hvad
mener ministeren er baggrunden for, at sagerne ikke kommer for domstolene eller
nævnene i større udstrækning end de gør?”
Svar:
Som jeg også klart gav udtryk for på samrådet den 12. januar 2017, finder jeg det
helt uacceptabelt, hvis og når ansatte udsættes for seksuel chikane.
At der føres relativt få sager om sexchikane, tror jeg blandt andet kan hænge sam-
men med, at sagerne kan være forbundet med følelser om skyld og skam hos den
krænkede, som derfor finder det svært at skulle føre sådanne sager. Det giver mig
også anledning til at slå fast, at ansvaret for sexchikane aldrig kan ligge hos den
person, som krænkes.
Det er vigtigt, at vi tydeligt og tidligst muligt placerer ansvaret, hvor det hører
hjemme. Derfor er der for mig heller ingen tvivl om, at det er afgørende, at der på
den enkelte arbejdsplads er en nultolerance over for seksuel chikane, og at både
kolleger og ledere bliver bedre til at reagere, når de ser eller hører noget, der kan
opleves som krænkende.
Derfor er det også godt, at flere Branchearbejdsmiljøråd allerede har udarbejdet
gode praksisnære pjecer og værktøjer til forebyggelse og håndtering af seksuel chi-
kane, og at arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet i 2015 sammen udarbejdede
en pjece om forebyggelse og håndtering seksuel chikane.
En effektiv forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladsen forudsætter, at alle
aktører – ikke mindst arbejdsmarkedets parter – er opmærksomme på problemet og
aktivt understøtter forebyggelsesarbejdet.