Folketingets Ligestillingsudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
13. februar 2017
Ligestillingsudvalget har i brev af 16. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 36
(alm. del), som hermed besvares.
J.nr. 2017-689
Spørgsmål nr. 36:
”Kan ministeren bekræfte, at der siden 2010 kun har været behandlet i alt 27 sager
om sexchikane ved både domstolene, tvistighedsnævnet og ligebehandlingsnævnet,
som det fremgår af Fagbladet 3F’s tema om sexchikane fra november 2016?”
Svar:
I en artikel af 11. november 2016 fra Fagbladet 3F, som jeg antager, er den, der
henvises til i spørgsmålet, fremgår det, at der siden 2010 har været 13 sager om
sexchikane ved domstolene, 10 sager ved Tvistighedsnævnet samt fire sager be-
handlet i Ligebehandlingsnævnet.
Det bemærkes, at det ikke er muligt ud fra temaartiklen at identificere de sager, der
henvises til, hvorfor Beskæftigelsesministeriet ikke på baggrund af artiklen kan be-
kræfte det angivne antal sager.
Beskæftigelsesministeriet har på foranledning af spørgsmålet gennemgået de afgø-
relser vedrørende sexchikane, der fremgår af Arbejdsretsportalen, Retsinformations
hjemmeside, Tvistighedsnævnets årsberetninger samt Ligebehandlingsnævnets af-
gørelsesdatabase siden 2010.
Det bemærkes i den forbindelse, at en søgning på kriteriet ”sexchikane” eller ”sek-
suel chikane” umiddelbart indeholdt flere sager, hvor enten ”sexchikane” eller
”seksuel chikane” indgik, uden at sagen omhandlede sexchikane. Det drejer sig fx
om sager, hvor ordet ”sexchikane” fremgik i forbindelse med gengivelse af lovgiv-
ning, lovbemærkninger eller lignende. Efter frasortering af disse sager viser Be-
skæftigelsesministeriets gennemgang følgende:
Byretsafgørelser: 5
Landsretsafgørelser: 4
Ligebehandlingsnævnsafgørelser: 4
Tvistighedsnævnsafgørelser: 9
Det bemærkes, at flere af sagerne er behandlet i flere instanser. Der tages desuden
forbehold for afgørelser, som ikke kan fremsøges i de nævnte kilder.
Jeg henviser i øvrigt til mit samtidige svar på LIU alm del spørgsmål 37.