Kulturministeren
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
16. december 2016
Folketingets Ligestillingsudvalg har den 23. november 2016, efter ønske fra Pernille
Skipper (EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 31 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere den seneste rapport fra Det Danske Filminstitut:
”Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film” fra juni 2016, som dokumenterer,
at kvinder er langt underrepræsenterede i den danske filmbranche,
samt de tre nedsatte aktionsgruppers opfølgende rapporter. Ministeren bedes
herunder redegøre for, om ministeren vil iværksætte et arbejde med henblik
på, at der kan stille krav om henholdsvis en formuleret køns- og diversitetspolitik
samt formulerede målsætninger for bedre kønsmæssig repræsentation til
modtagere af dansk offentlig finansieret filmstøtte.
Svar:
En af dansk films styrker er diversitet i fortællingerne. Det forudsætter, at der også er
diversitet blandt de danske filmskabere.
Det er også baggrunden for, at Det Danske Filminstitut (DFI) har igangsat et arbejde
for at skabe større diversitet i dansk film foran såvel som bag kameraet. Som led i dette
arbejde undersøgte DFI kønsforfordelingen i dansk film med den af spørger nævnte
rapport, der viste en overepræsentation af mænd i dansk film.
På baggrund af rapporten nedsatte DFI tre uafhængige aktionsgrupper med 40
brancherepræsentanter og eksperter, der har leveret en række anbefalinger til
initiativer, der kan styrke kønsbalancen i dansk film. Som opfølgning på anbefalingerne
vil DFI iværksætte og gennemføre initiativer i 2017, der kan styrke kønsbalancen i
dansk film.
Dok. nr. 16/03786-2