UDENRIGSMINISTERIET
9. december 2016
Spørgsmål alm. del nr.
30 fra Ligestillingsudval-
get stillet den 16. no-
vember 2016 til ministe-
ren for ligestilling.
LIU alm. del spørgsmål 30:
I forlængelse af ministerens besvarelse af LIU alm. del – spm. 159, folketingsåret
2015-16, bedes ministeren uddybe de nordiske initiativer i relation til hævnporno,
som er igangsat i regi af Nordisk Ministerråd, og herunder oversende den kortlæg-
ning af lovgivning og domme i de nordiske lande som omtales til udvalget.
Svar:
Ikke blot i Danmark, men også internationalt oplever såvel kvinder som mænd pro-
blemer med hadytringer og sexisme på nettet. Det gælder både i vores nordiske na-
bolande, i EU og i resten af verden. Ministerrådet for Ligestilling (MR-JAM) har
derfor besluttet at sætte fokus på at afdække området, og der er siden 2015 blevet
igangsat forskellige initiativer, herunder en mindre kortlægning og et nordisk semi-
nar under det danske formandskab af Nordisk Ministerråd i 2015.
Som opfølgning herpå har det finske formandskab af Nordisk Ministerråd bedt
Nordisk Institut for Kundskab om Køn (NIKK) om at udarbejde en tværnordisk
kortlægning af had, trusler og krænkelser på nettet på grundlag af køn. Kortlægnin-
gen har som mål at bidrage til et fælles vidensgrundlag for arbejdet i de nordiske
lande og vil bl.a. bestå af en oversigt over relevant forskning samt lovgivning og
domsfældelse i relation til sexisme og hadytringer på nettet koblet til køn.
Kortlægningen forventes offentliggjort i første halvdel af 2017. Kortlægningen vil
blive sendt til Ligestillingsudvalget, når den er offentliggjort.
Under det kommende norske formandskab af Nordisk Ministerråd vil kortlægnin-
gen desuden indgå som baggrund for det informationsmateriale, formandsskabet
agter at udarbejde om sexisme og hadytringer på nettet målrettet særligt børn og
unge i Norden. Dertil kommer, at der også planlægges en nordisk konference om
sexisme og hadytringer i løbet af 2017.