LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af et notat, der sammenfatter resultaterne af den hidtidige indsats for at få personer ud af prostitution, samt hvilke metoder der fungerer bedst, til social- og indenrigsministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt

Dette statusnotat for projektet ”Exit Prostitution” belyser de foreløbige

resultater og tendenser for projektet. Exit Prostitution løb oprindeligt fra

april 2012 til udgangen af 2015, men med en nylig forlængelse løber

projektet til udgangen af 2016. Projektet befinder sig således i slutningen

af projektets afprøvningsfase.

Det overordnede mål med projektet er at give kommunerne et

redskab til at løse den sociale opgave de står overfor, når de møder

borgere med prostitutionserfaring. I projektet anvendes metoden Critical

Time Intervention (CTI), der er en evidensbaseret socialfaglig metode,

som er afprøvet med succes i forhold til hjemløshed både nationalt og

internationalt. Målet med anvendelsen af metoden i forhold til

målgruppen for Exit Prostitution er, at borgere med prostitutionserfaring,

som ønsker at ophøre med salg af seksuelle ydelser eller ønsker at opleve

en forbedring af deres livsvilkår, får hjælp og støtte til det. Exit-projektet

består dermed i udvikling og afprøvning af en recovery-orienteret

metode overfor en udsat gruppe i det danske samfund. Notatet

præsenterer foreløbige resultater, hvilket betyder, at konklusioner og for-

tolkninger i projektets afsluttende evaluering vil kunne være forskellige

fra dem der fremgår af dette notat.

Notatet har til formål at belyse omfanget af borgere, der er star-

tet i et CTI-forløb, og hvilke karakteristika disse borgere har. Derudover

er formålet at belyse borgernes mentale trivsel, prostitutionsfrekvens og

egen oplevelse af udvikling undervejs i forløbet. Endelig giver vi en sta-

tus på om CTI-metoden anvendes i overensstemmelse med metodens

grundlæggende principper (fidelitet).

De fire projektkommuner har ved udgangen af januar 2016 tilsammen

haft 132 borgere i forløb, hvoraf 23 borgere stadig er i gang med et CTI-

forløb. Hovedparten af de 132 borgere er danske kvinder under 35 år,

uden uddannelse.

Borgerne er endvidere kendetegnet ved at 3 ud 4 har haft deres

prostitutionsdebut for mere end 4 år siden, og for en tilsvarende andel er

det mindre end ét år siden, at de sidst modtog betaling for seksuelle

ydelser. Omtrent 8 ud af 10 modtager penge, mens omkring hver fjerde

yder seksuelle ydelser mod betaling i form af narkotika.

To tredejedele af borgerne i projektet var i risiko for stress eller

depression ved opstart i CTI-forløbet. Denne andel falder til én tredjedel

ved afslutningen af et 12 måneder langt CTI-forløb. Ligeledes oplever 7

ud af 10 borgere en reel forbedring af deres mentale trivsel ved

afslutningen af et fuldført forløb.

Der er en gruppe af borgere, der, halvvejs inde i deres forløb,

stadig er i risko for stress og depression, hvilket understreger, at

målgruppen for CTI-forløbene er en relativ udsat gruppe, når det

kommer til den mentale trivsel.

Ved opstarten i CTI-forløbet har hver anden borger solgt seksuelle

ydelser inden for den seneste måned. Ser vi på borgere, som har

genenmført et CTI-forløb, er denne andel faldet til hver femte. Der sker

således et fald i borgernes prostitutionsfrekvens i CTI-forløbet.

Inddrager vi de borgere, der angiver at have haft overvejelser om at få

betaling for seksuelle ydelser inden for den seneste måned, ses et tilsva-

rende billede: 72 pct. af borgerne har ved opstarten af deres CTI-forløb

enten solgt seksuelle ydelser eller haft overvejelser herom inden for den

seneste måned. Denne andel falder til 44 pct. blandt borgerne, der har

fuldført et CTI-forløb.

CTI-medarbejderne følger som udgangspunkt manualen for CTI-

metoden tæt. Dette kommer til udtryk ved, at omfanget af kontakten til

borgerne følger vejledningen for CTI-metoden og ved at der undervejs i

forløbet udarbejdes en relevant aktivitetsplan, der tilgodeser de individu-

elle behov og udfordringer, som borgerne giver udtryk for at de gerne vil

have hjælp til.

Resultaterne i dette statusnotat peger på, at CTI-metoden er en

virksningsfuld metode til at give borgere med prostitutionserfaringer den

støtte de har brug for – i forhold til enten at ophøre med prostitution

eller at forbedre deres livsvilkår. To år inde i afprøvningen af CTI-

metoden er tendensen, at borgerne i CTI-forløb får det mentalt bedre, og

at deres prostitutionsaktivitet mindskes. Dette resultat er en tendens og

er baseret på statusmålinger på borgernes udvikling – der er således ikke

tale om et resultat baseret på en effektmåling. Derfor kan det ikke

udelukkes at de observerede fremgange i mental trivsel og nedgangen i

prostitutionsfrekvens helt eller delvis også skyldes andre faktorer end

CTI-metoden.

Resultaterne i statusnotatet viser, at der er et vist frafald blandt

borgere i CTI-forløb. Dette vidner om, at der er tale om en målgruppe,

som det kan være svært at fastholde i et længerevarende forløb. Resulta-

terne tyder dog også på, at borgere i CTI-forløb modtager hjælp og støtte

som bevirker, at de oplever en positiv udvikling i forhold til aktuelle pro-

blemstillinger i deres liv. Der er tale om en intensiv kontakt mellem CTI-

medarbejder og borgeren i starten af forløbet, og denne intensive kon-

takt kan have stor betydning for, at borgerens problemkompleks bliver

afdækket og en række relevante og supplerende aktiviteter igangsættes.



Datagrundlaget bygger på CTI-forløb med 132 borgere

Data indeholder registreringer på borgerniveau ved opstart af forløb

samt målinger flere gange undervejs i CTI-forløbet samt ved

forløbets afslutning

Data til monitorering af fidelitet i anvendelsen af metoden i det

enkelte forløb.

Exit Prostitution er et udviklingsprojekt igangsat af Socialstyrelsen med

det formål at skabe et kommunalt funderet tilbud til borgere med prosti-

tutionserfaringer. Et mål med projektet er således at støtte kommunerne

i at kunne give målgruppen den sociale støtte og de sociale tilbud, som

kommunerne er forpligtede til at yde. Indsatsen har til formål at støtte og

hjælpe udsatte borgere med prostitutionserfaringer, som enten ønsker at

stoppe med at sælge seksuelle ydelser eller ønsker at forbedre deres aktu-

elle livssituation.

I projektet afprøves metoden Critical Time Intervention (CTI) i

de fire projektkommuner – Aalborg, Aarhus, København og Odense.

CTI-metoden er kendetegnet ved, at en CTI-medarbejder (case-manager)

yder en intensiv indsats til en borger fra målgruppen i en tidsafgrænset

periode. I Exit-projektet er perioden fastsat til 12 måneder (CTI-

forløbet). Forløbet bliver individuelt tilpasset borgerens behov og plan-

lægges af borger og CTI-medarbejder i fællesskab. Undervejs i forløbet

skal CTI-medarbejderen både varetage en koordinerende rolle i forhold

til sammensætningen af borgerens forløb og yde social og praktisk støtte

til borgeren i hverdagen (Baumgartner & Herman, 2012; Herman &

Mandiberg, 2010; Herman m.fl., 2011; Tormita & Herman, 2012).

En nærmere beskrivelse af målgruppen kan findes her: http://socialstyrelsen.dk/projekter-og-

initiativer/voksne/projekt-exit-prostitution

Projektet finansieres af satspuljemidler og er udviklet af SFI og

Socialstyrelsen i samarbejde. Socialstyrelsen står for den overordnede

projektledelse og faciliterer implementeringen i kommunerne, mens SFI

evaluerer projektets resultater.

Projektet var oprindeligt inddelt i tre faser – en udviklingsfase,

som løb fra april 2012 til maj 2013, en pilotfase som foregik fra juni til

december 2013 og den igangværende afprøvningsfase, der løb indtil pro-

jektets planlagte afslutning i december 2015. I oktober 2015 traf Satspul-

jepartierne beslutning om at forlænge projektet med ét år. Således for-

ventes projektet at løbe til udgangen af 2016. Nærværende notat opgør

resultaterne af projektet frem mod januar 2016.

Dette statusnotat har til formål at give en status på, hvordan det

her mod enden af projektet, går de borgere, som er en del af et CTI-

forløb. Det er således tendenser og ikke resultater, vi beskriver i notatet,

hvilket betyder, at de kan ændre sig, når evalueringens endelige resultater

foreligger.

Notatet er struktureret således, at vi i kapitel 2 beskriver CTI-metoden

og i kapitel 3 beskriver de anvendte metoder til dataindsamling og analy-

se. Kapitlerne 4-6 indeholder analyser af borgerens udbytte af CTI-

forløbet og den praktiske anvendelse af CTI-metoden i kommunerne. I

kapitel 4 giver vi en status på antallet af forløb, og de borgere, som

kommunerne har haft kontakt med, men som ikke er startet i CTI-forløb.

Herudover indeholder kapitlet deskriptive analyser af populationen af

deltagende borgere, eksempelvis borgernes baggrund målt på en række

socioøkonomiske faktorer samt borgernes formål med at indgå i et CTI-

forløb. I kapitel 5 beskriver vi borgernes udbytte af forløbet målt på pro-

jektets centrale outcomes i form af livskvalitet, trivsel og prostitutions-

frekvens. I kapitel 6 afrapporterer vi de foreløbige resultater af kommu-

nernes anvendelse af CTI-metoden.

Critical Time Intervention er den første evidensbaserede metode, der

anvendes i en social indsats rettet mod borgere med prostitutionserfarin-

ger. Metoden er valgt, da den forventes at have potentiale til at håndtere

en række af de udfordringer, som en borger kan opleve i forbindelse med

prostitutionen og i forbindelse med borgerens relation til det offentlige

sociale system (Bjønness, 2011; Døssing m.fl., 2011; Kofod m.fl., 2011;

Mayhew & Mossman, 2007; McNaugthon & Sanders, 2007).

CTI-metoden er oprindeligt udviklet til arbejdet med hjemløse,

der står ved overgangen til egen bolig. I forbindelse med anvendelsen af

CTI-metoden i Exit Prostitution er metoden blevet tilpasset til projektets

målgruppe.

Kernen i CTI-metoden er, at CTI-medarbejderen yder en inten-

siv social indsats til en borger fra målgruppen inden for en tidsafgrænset

periode; i Exit-projektet er perioden 12 måneder. Det er borgerens be-

hov, der er omdrejningspunktet i CTI-forløbet, og det er afgørende, at

forløbet er individuelt tilpasset borgeren, og at forløbet udvikles og plan-

lægges i et samarbejde mellem borger og CTI-medarbejder. CTI-

medarbejderen har en koordinerende rolle i forløbet, der skal sikre, at

borgeren bliver tilknyttet de relevante tilbud og indsatser, som borgeren

ønsker. CTI-medarbejderen er desuden en gennemgående støtteperson,

som yder social og praktisk støtte til borgeren i hverdagen (Baumgartner

& Herman, 2012; Herman & Mandiberg, 2010; Herman m.fl., 2011;

Tormita & Herman, 2012).

CTI-medarbejderen udfører sin opgave ud fra CTI-metodens re-

covery- og empowerment-orienterede-værdigrundlag. Det betyder, at

CTI-medarbejderen ikke skal være ”ekspert” på borgerens situation, men

i stedet tage udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for

støtte. Desuden skal medarbejderen bidrage til at kvalificere borgerens

beslutningstagen og støtte borgeren i at styrke sin livssituation på udvalg-

te områder, hvor borgeren selv oplever et stort behov for støtte.

Selve CTI-forløbet er opdelt i tre lige lange faser, som hver især

bidrager til at styrke borgerens livssituation og til at gøre borgeren mere

selvhjulpen i forhold til eksempelvis at søge støtte. Samtidig arbejdes der

i forløbet med at etablere et netværk omkring borgeren, som kan støtte

borgeren efter CTI-forløbets afslutning. Ved tilpasningen af CTI-

metoden til borgere med prostitutionserfaring blev det besluttet, at der

skulle være et øget fokus på det kontaktskabende arbejde, der ligger for-

ud for opstarten af et eventuelt CTI-forløb. Dette skyldes, at den eksiste-

rende danske litteratur viser, at borgere med prostitutions erfaring er en

målgruppe, som det er vanskeligt at etablere den nødvendige kontakt til.

Forud for CTI-forløbets første fase er derfor en orienteringsperiode,

hvori der skabes kontakt til borgere i målgruppen og afholdes møder

hvor CTI-medarbejderen orienterer borgeren om CTI-forløbet. Den

kontaktskabende periode kan variere fra borger til borger. Det motive-

rende arbejde kan forgå hos en NGO eller en anden aktør. I den endelige

evaluering vil vi have fokus på at belyse erfaringerne fra det kontaktska-

bende arbejde. Kendetegnende for CTI-forløbets tre faser er:



Første CTI-fase har fokus på planlægning og igangsættelse af forløb

Anden CTI-fase har fokus på afprøvning og tilpasning af indsatser

og aktiviteter i forløbet

Tredje CTI-fase har fokus på ansvarsoverdragelse og forankring af

forløbets etablerede indsatser.

CTI-forløbets første fase er karakteriseret ved en vekselvirkning mellem

at planlægge og igangsætte aktiviteter med udgangspunkt i borgerens be-

hov. Fasen indledes derfor med en umiddelbar afklaring af borgerens

støttebehov, som danner grundlag for udarbejdelsen af en aktivitetsplan

indeholdende relevante aktiviteter. Efterhånden som fasen skrider frem,

og tilliden mellem CTI-medarbejder og borger opbygges, kan der kom-

me nye problematikker frem, som kræver opmærksomhed og behov for

indsatser. Den første fase er derfor også den fase, hvor kontakten mel-

lem CTI-medarbejderen og borgeren er mest intensiv.



I anden fase evalueres og tilpasses den plan og den indsats, som borge-

ren og CTI-medarbejderen i fællesskab har udarbejdet og igangsat i den

første fase. CTI-medarbejderens rolle ændres, så vedkommende nu i hø-

jere grad har fokus på at gøre borgeren selvhjulpen i forhold til at fast-

holde forandringsprocessen og på, at indsatsen i højere grad varetages af

de forskellige tilbud, som borgeren er blevet tilknyttet.

I tredje fase afsluttes CTI-forløbet. Det er afgørende at sikre, at

der er et støttenetværk omkring borgeren. Derfor skal der i den afslut-

tende fase udarbejdes en langsigtet plan for, hvordan en eventuelt fortsat

støtte fra det opbyggede støttenetværk skal varetages efter CTI-forløbets

ophør.

CTI-medarbejderens rolle og opgaver varierer alt efter, hvilken fase for-

løbet befinder sig i. I nedenstående oversigt er der en kort beskrivelse af

de mest centrale aktiviteter i hver af de tre faser.

Det samlede evalueringsdesign til evaluering af projektet Exit Prostituti-

on bygger på et mixed methods-design, således at vi både kvantitativt og

kvalitativt er i stand til at belyse borgerens udbytte af et CTI-forløb. I

dette statusnotat beskriver vi alene de foreløbige resultater og tendenser

ud fra det kvantitative datamateriale, og der indgår således ikke resultater

fra den kvalitative del af evalueringen. I den endelig afrapportering, vil

resultater fra både den kvantitative og kvalitative analyse indgå.

De kvantitative data består af følgende:



Registrering af baggrundsoplysninger om borgeren, fx alder, køn og

uddannelse, mål med CTI-forløb og erfaringer med salg af seksuelle

ydelser

Målinger af borgerens egen opfattelse af livssituation ved hjælp af

redskabet Outcomes Star

Målinger af trivsel ved hjælp af WHO-5-trivselsindeks bestående af

fem spørgsmål om borgerens egen oplevelse af trivsel.

Målinger af prostitutionsfrekvens

Målinger af borgerens levevilkår i form af boligsituation, økonomi,

helbred, misbrug etc. ved hjælp af spørgeskema.

Herudover registrerer de fire projektkommuner løbende informationer

om kontakt til borgere, der er i målgruppen, men som ikke starter et

CTI-forløb. Dette gøres dels for at vide, hvor mange borgere dette drejer

sig om, dels for at kende begrundelsen for, at der ikke opstartes et forløb.

Vi indsamler målinger både på borgerniveau og indsatsniveau. Målinger

på borgerniveau har til formål at tegne et billede af borgerens oplevelse

af egen situation og af borgerens økonomi, boligsituation, helbred etc.

Målinger på indsatsniveau har til formål at afdække fideliteten; det vil

sige, om de principper, der ligger til grund for CTI-metoden, overholdes

i implementeringen af metoden i praksis. I dette midtvejsnotat berører vi

kun i mindre grad fidelitetsdelen, der i stedet bliver grundigt behandlet i

den endelig afrapportering. I notatet beskriver vi fideliteten i kommu-

nernes anvendelse af CTI-metoden på baggrund af CTI-medarbejdernes

registreringer af deres arbejde med borgerne inden for udvalgte forhold:

tidsafgrænsning, intensitet i kontakten mellem borger og medarbejder og

anvendelse af aktivitetsplan.

Dokumentationen af det enkelte CTI-forløb er samlet på en fæl-

les elektronisk platform – Star online – hvor alt dokumentation registre-

res på henholdsvis borger-, medarbejder- og kommuneniveau. Når en

borger starter i et CTI-forløb, oprettes borgeren med et selvvalgt borger-

id (ikke cpr-nummer), forskellige baggrundsoplysninger (fx alder og ud-

dannelse), mål med CTI-forløbet og forudgående erfaringer med salg af

seksuelle ydelser. Til den videre kvantitative dokumentation af forløbet

anvender vi to dokumentationsredskaber – Outcomes Star og spørge-

skemaer (herefter CTI-skemaer). De enkelte redskaber beskriver vi i de

følgende afsnit.

Outcomes Star er både et dokumentationsredskab og et processuelt ar-

bejdsredskab, som anvendes af CTI-medarbejder og borger i fællesskab.

Outcomes Star måler borgerens egen opfattelse af sin livssituation samt

oplevelse af muligheder for at håndtere eventuelle udfordringer inden for

10 forskellige områder – økonomi, bolig, socialt netværk, alkohol- og

stofmisbrug, motivation og ansvar, fysisk helbred, psykisk helbred, tids-

forbrug, kriminel adfærd samt egen omsorg. I projektet anvendes en ud-

videt udgave af Outcomes Star, hvor vi som led i tilpasning af redskabet

har tilføjet spørgsmål til måling af borgerens trivsel i form af WHO’s lille

standardskema, WHO-5. Herudover er der tilføjet spørgsmål vedrørende

eventuelt salg af seksuelle ydelser eller overvejelser herom. Endelig ind-

samles der ved hver udfyldelse information om borgerens målsætning

med forløbet.

I evalueringen anvendes tre former for CTI-skemaer:



Et opstartsskema

Et skema for igangværende forløb

Et afslutningsskema

CTI-skemaerne udfyldes af CTI-medarbejderen og indeholder spørgsmål

til vurdering af fidelitet i indsatsen samt spørgsmål om borgerens situati-

on inden for otte udvalgte dimensioner: økonomi, bolig, socialt netværk,

psykisk helbred, fysisk helbred, misbrug, arbejdsmarkeds- og uddannel-

seskompetencer samt daglige aktiviteter. Spørgsmålene har til hensigt at

give en status på borgerens livssituation inden for den enkelte dimension

samt til hensigt at afdække borgerens ønsker og behov på det pågælden-

de tidspunkt i forløbet.

Indsamlingen af dokumentation i form af udfyldelse af Outcomes Star

og CTI-skemaer følger det enkelte forløb. Det betyder, at tidspunktet for

de enkelte målinger sker i henhold til de individuelle opstartstidspunkter

for hver enkelt borgers CTI-forløb. Konkret måles der i den igangvæ-

rende implementerings- og afprøvningsfase ved opstart af CTI-forløbet

og herefter hver anden måned frem til afslutning af forløbet, som illu-

streret i nedenstående figur.

Eftersom dette notat er et statusnotat, som falder omkring projektets ét-

års forlængelse, foregår der stadig et optag af borgere i projektet. Per ja-

nuar 2016, som er udtrækstidspunktet for data anvendt i notatet, er der

132 borgere, som er i gang med eller har afsluttet et forløb, og hertil

kommer eventuelle borgere, der er i gang med orienteringsperioden,

hvoraf nogle kan forventes at udmøntes i et CTI-forløb.

Notatet baserer sig på informationer, som er indsamlet via de før

beskrevne dokumentationsredskaber. Tabel 3.1 viser datagrundlaget for

analyserne. Der indgår i alt 132 forskellige borgere i datagrundlaget. Der

inddrages både data for de forløb, som startede i projektets pilotfase, og

data for forløb som startede i projektets afprøvningsfase.

Som tidligere beskrevet måles der ved opstart og herefter hver

anden måned, hvilket betyder, at der pr. forløb ideelt vil være syv målin-

ger. Vi har i dette statusnotat valgt at afrapportere data fra fem nedslag,

hhv. ved opstart, midt i første fase, midt i anden fase, midt i tredje fase

og ved afslutning. Disse nedslag er identiske med 0, 2, 6, 10 og 12 måne-

der. Idét det blot er omkring halvdelen af borgerne, som har afsluttet et

fuldt forløb på 12 måneder, angiver vi i alle figurer, hvor mange borgere,

der udgør beregningsgrundlaget for hvert af de valgte nedslagspunkter. I

tabel 3.1 vises, hvor mange registreringer der er for hvert måletidspunkt.

I kapitel 4 ”Beskrivelse af borgere i Exit-forløb” beskriver vi borgernes

sociodemografiske baggrund. Oplysningerne til kapitlet hentes fra hen-

holdsvis de oplysninger, der registreres om borgeren ved oprettelsen i

dokumentationssystemet og fra CTI-opstartsskemaet.

I dette kapitel beskriver vi antallet af CTI-forløb og det samlede antal

henvendelser fra borgere i målgruppen i afprøvningsfasen. Desuden gi-

ver vi en karakteristik af de borgere, som er eller har været en del af et

CTI-forløb i Exit Prostitution. Datagrundlaget består af 132 borgere, og

analyserne er baseret på de baggrundsoplysninger, der er registreret i for-

bindelse med oprettelse af borgeren i dokumentationssystemet samt på

baggrund af forskellige dele af CTI-skemaerne.

Følgende resultater om borgernes situation ved opstart i CTI-

forløbet kan fremhæves:



Siden Exit-projektets opstart, er 132 borgere startet i et CTI-forløb

Af de 109 forløb, der ved udgangen af januar 2016 er afsluttet, har

59 borgere gennemført et fuldendt CTI-forløb på 12 måneder

Størstedelen af borgerne i projektet er unge danske kvinder med en

kort uddannelsesmæssig baggrund og ingen erhvervsuddannelse

Tre fjerdedele af borgerne havde deres prostitutionsdebut for mere

end 4 år siden og en tilsvarende andel var stadig aktive i prostitution

inden for det seneste år før opstart i CTI-forløbet

Flere end 8 ud af 10 borgere har økonomisk gæld ved opstart af for-

løbet



Halvdelen af borgerne har ved opstart i CTI-forløbet et misbrug af

alkohol eller stoffer, og mere end halvdelen giver udtryk for psyki-

ske problemer.

Antallet af CTI-forløb fordelt på de fire projektkommuner fremgår af

tabel 4.1. Siden projektets opstart og frem til udgangen af januar 2016

har 132 borgere startet et forløb i Exit-projektet. Heraf er 109 forløb

afsluttet, mens 23 borgere stadig er i gang med et forløb. Det var i en

periode uvist om Exit-projektet ville blive forlænget efter 2015, hvilket

forventes at have påvirket antallet af aktive forløb i starten af 2016. Af de

132 forløb er 53 borgere startet op i København, 29 i Odense, 27 i Aar-

hus og 23 i Aalborg. Når der har været flere borgere i forløb i Køben-

havn end i de øvrige kommuner, er det en afspejling af, at der er en rela-

tiv større målgruppe til projektet i København sammenlignet med de

øvrige kommuner.

Ud af de 132 opstartede forløb er 109 forløb afsluttet og 23 forløb sta-

digvæk igangværende. For 93 af de 109 borgere, der har afsluttet et CTI-

forløb, har vi modtaget et udfyldt afslutningsskema, som angiver tids-

punkt for forløbets afslutning og årsagen hertil. Det fremgår af tabel 4.2,

at 59 ud af de 93 forløb afsluttes med et CTI-forløb på 12 måneder eller

mere. For 8 af disse borgere er forløbet forlænget til 13 eller 14 måneder.

Forlængelsen af forløbet kan skyldes, at det har været nødvendigt at sæt-

te en borges forløb på pause undervejs i forløbet. For de resterende bor-

gere, som ikke gennemfører et CTI-forløb på 12 måneder, gælder det for

10 borgere, at de slutter forløbet efter 9 måneder. 8 borgere slutter for-

løbet 7-9 måneder inde i forløbet, mens 16 borgere afbryder forløbet

inden for det første halve år.

Årsagerne til, at nogle forløb afbrydes før de 12 måneder, som forløbet

varer, fremgår af tabel 4.3. Der kan være flere årsager i spil.

Vi har kun oplysninger om årsagen til afbrudte forløb for 34 af de afslut-

tede borgere. Det fremgår af tabel 4.3., at én årsag til, at forløb afbrydes,

er, at CTI-medarbejderen har mistet kontakt til borgeren (8 forløb) eller

at borgeren selv ønsker at afbryde forløbet (7 forløb). En anden årsag er,

at borgeren ikke længere har behov for støtte, hvorfor forløbet afsluttes

tidligere end de planlagte 12 måneder (7 forløb), eller at borgere har be-

hov for en anden form for støtte end CTI-forløbet (syv borgere). Ende-

lig er en årsag, at CTI-medarbejderen er stoppet (7 borgere), og at borge-

ren i den forbindelse ikke har ønsket at fortsætte forløbet med en ny

CTI-medarbejder eller at det i den forbindelse er blevet vurderet, at bor-

geren har behov for en anden slags støtte end CTI-forløbet. Der kan og-

så være andre end de nævnte årsager til at et forløb er blevet afbrudt, ek-

sempelvis komplikationer knyttet til borgerens misbrug. Ifølge CTI-

medarbejdere i projektet, kan et forløb også afsluttes inden de planlagte

12 måneder, fordi det i samarbejde med borgeren vurderes, at der er op-

nået det der var planlagt i forløbet efter 10 eller 11 måneder.

Vi har undersøgt, om de 24 borgere, som har afbrudt CTI-

forløbet før forløbets tiende måned, adskiller sig fra de borgere, som

fuldfører et forløb. Dette er vanskeligt at udtale sig om med sikkerhed,

idet det er et beskedent antal borgere, der afbryder forløbet før tiende

måned. Tabel 4.4 indeholder en karakteristik af de 24 borgere, som har

afbrudt CTI-forløbet før forløbets tiende måned.

Borgerne i denne gruppe minder på mange områder om borgerne, der

gennemfører et fuldt forløb. Borgerne med afbrudte forløb adskiller sig

kun på enkelte områder fra borgerne, der fuldfører. En tredjedel (8 bor-

gere) af borgerne med afbrudte forløb har et andet statsborgerskab end

dansk. Blandt borgere, der fuldfører et forløb, er det færre end en tien-

dedel, der ikke har dansk statsborgerskab. Derudover er det flere end en

tredjedel af borgere med afbrudte forløb, der ved starten af forløbet an-

giver salg af seksuelle ydelser som deres primære forsørgelsesgrundlag (9

borgere). Blandt borgere, der gennemfører et fuldt forløb er dette blot en

femtedel. Selvom vi kun har få observationer til rådighed, indikerer resul-

tatet, at borgere som ikke har dansk statsborgerskab og som er i en svær

økonomisk situation, er svære at fastholde i et forløb.

Det er ikke alle borgerhenvendelser til Exit-Projektet, der ender ud i en

opstart i et CTI forløb. Antallet af ikke-opstartede forløb fremgår af ta-

bel 4.5. Det fremgår af tabellen, at der til og med 4. kvartal 2015 har væ-

ret 73 henvendelser, som i sidste ende ikke resulterede i opstart af et

CTI-forløb.

Langt størstedelen af henvendelserne er fra kvinder med dansk

statsborgerskab, mens seks henvendelser er fra mænd med dansk stats-

borgerskab. Ni henvendelser er fra kvinder med andet statsborgerskab

end dansk, og tre er fra kvinder med dansk/andet statsborgerskab (ek-

sempelvis dansk/ugandisk eller dansk/lettisk).

Det er forskelligt, hvordan de pågældende borgere har fået kendskab til

projektet. Borgeren kan have henvendt sig på eget initiativ, eller kontak-

ten kan være blevet etableret ved hjælp af en tredjepart, såsom en NGO,

Kompetencecenter Prostitution (KC), Center mod Menneskehandel

(CMM) eller kommunale aktør, eksempelvis et misbrugscenter eller job-

center. Typisk er henvendelserne ikke endt i CTI-forløb, fordi borgerne

falder uden for målgruppen, eksempelvis på grund af manglende gult

sygesikringskort. Der er også borgere, der trods henvendelse alligevel

ikke har ønsket at deltage. Borgere, der har henvendt sig, eller som har

haft kontakt til projektet, er ikke blevet afvist. Ud af de 73 borgere, som

CTI-medarbejderne har haft kontakt til, er 34 borgere blevet henvist til

en anden indsats, eksempelvis hos en NGO, Kompetencecenter Prosti-

tution (KC) eller en kommunal social indsats.

Den resterende del af dette kapitel omhandler de 132 borgere, som er

startet i et CTI-forløb. Både de 109 borgere, som har afsluttet deres for-

løb, og de 23 borgere, som er i gang med et forløb, indgår i analyserne.

Borgerne optræder i datamaterialet, så længe vi har registreringer på bor-

geren – hvis en borger afbryder forløbet umiddelbart efter forløbets fjer-

de måned, vil vi således have vedkommende med i datagrundlaget til og

med anden fase.

For de borgere, som vælger at gå i gang med et CTI-forløb, regi-

streres målsætningen for forløbet ved opstart. I tabel 4.6 fremgår bor-

gernes målsætning med deres CTI-forløb.

Halvdelen af borgerne angiver ved opstart i deres CTI-forløb, at deres

mål med CTI-forløbet er et ønske om at komme ud af prostitution, mens

den resterende halvdel angiver en målsætning om at forbedre deres livs-

vilkår.

I den sidstnævnte gruppe indgår der borgere, der angiver, at de er

stoppet i prostitution, men som ikke ønsker at genoptage prostitution. 40

pct. af de borgere, der svarer, at de ønsker at forbedre deres livsvilkår,

har således ikke modtaget betaling for seksuelle ydelser inden for det se-

neste år.

Det er kun muligt for borgeren at angive én af de to muligheder: exit fra prostitution eller forbed-

rede livsvilkår.

Borgernes baggrundsforhold fremgår af tabel 4.7. 94 pct. af bor-

gerne i projektet er kvinder, mens den resterende del er mænd og tran-

seksuelle. Ligeledes er hovedparten borgere med dansk statsborgerskab

(89 pct.), mens de resterende 11 pct. ikke har dansk statsborgerskab.

Overvægten af borgere med dansk statsborgerskab i projektet hænger

sammen med, at målgruppen for Exit-projektet er borgere med et gult

sygesikringskort. Endelig fremgår det af tabellen, at omkring halvdelen af

borgerne er under 30 år på opstartstidspunktet.

Borgernes uddannelsesbaggrund fremgår af tabel 4.8. Borgerne i forløb

er kendetegnet ved at have en lav uddannelsesmæssig baggrund. Godt

hver tiende har enten ingen eller 1.-6.klasse, 6 ud af 10 har 7.-10. klasse

som højest fuldførte uddannelse, mens hver fjerde har en gymnasial ud-

dannelse som højest fuldførte uddannelse.

Herunder har ti borgere statsborgerskab fra et europæisk land, mens de resterende fem er fra hhv.

afrikanske, asiatiske og mellemøstlige lande.

I forhold til borgernes erhvervskompetencegivende uddannelse er der en

klar overvægt af personer med ingen erhvervskompetencegivende ud-

dannelse. 69 pct. har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse,

mens 23 pct. har en erhvervsuddannelse, og 8 pct. har en universitetsud-

dannelse.

Borgernes prostitutionserfaringer, målt på, hvornår borgeren solgte sek-

suelle ydelser henholdsvis første og sidste gang, fremgår af tabel 4.9.

Knap 3 ud af 4 borgere har haft deres debut med salg af seksuelle ydelser

for over 4 år siden, mens hver tiende har haft deres debut inden for det

seneste år.

Borgernes erfaringer med, hvor de sælger seksuelle ydelser og betalings-

formen for disse ydelser, fremgår af tabel 4.10. Næsten halvdelen (45 pct.)

af borgerne udfører seksuelle ydelser på en klinik. Omkring hver tredje

(29 pct.) angiver, at salg af seksuelle ydelser har fundet sted på gaden.

Hver fjerde borger udfører seksuelle ydelser i kundens hjem. Hver femte

udfører seksuelle ydelser på et hotelværelse, og ligeledes hver femte bor-

ger udfører seksuelle ydelser i deres eget hjem. Desuden angiver en stor

andel af borgerne, at de har erfaringer med at udføre seksuelle ydelser

inden for flere forskellige prostitutionsarenaer. Mange borgere har erfa-

ring med at modtage flere forskellige former for betaling for seksuelle

ydelser. Betalingen for ydelserne er som oftest penge. 80 pct. af borgerne

har således erfaringer med at tage imod penge for seksuelle ydelser, mens

hver fjerde angiver, at de har modtaget stoffer som betaling. 17 pct. af

borgerne har solgt seksuelle ydelser til gengæld for en overnatningsmu-

lighed.

Borgerne har en række forskellige behov, der skal tilgodeses i CTI-

forløbet. I de følgende afsnit kigger vi på, hvilke behov borgerne har i

forhold til økonomi, bolig, netværk, psykisk helbred, fysisk helbred, mis-

brug, beskæftigelse/uddannelse og daglige aktiviteter ved opstart af deres

CTI-forløb.

Borgernes ønsker i forhold til indsats fremgår af tabel 4.11. 3 ud

af 4 borgere har tilkendegivet, at de har behov for støtte til at komme i

gang med beskæftigelse eller uddannelse eller har brug for hjælp i forhold

til deres psykiske helbred. Næsten lige så mange borgere (70 pct.) har

ytret behov for hjælp til økonomi. Mere end halvdelen af de deltagende

borgere (57 pct.) har ytret ønske om støtte målrettet deres boligsituation.

Borgernes primære forsørgelsesgrundlag og beskæftigelsessituation

fremgår af tabel 4.12. Forsørgelsesgrundlag og beskæftigelsessituation

adskiller sig, idet forsørgelsesgrundlag inkluderer salg af sex, mens be-

skæftigelsessituation kun dækker over anerkendte erhverv.

Knap halvdelen af borgerne i et CTI forløb har kontanthjælp som deres

primære forsørgelsesgrundlag, mens knap en fjerdedel angiver salg af

seksuelle ydelser. Det fremgår desuden af tabel 4.12, at omkring hver

fjerde borger er sygemeldt eller er helt uden for arbejdsmarkedet, mens

59 pct. enten er ledige eller i aktivering. Kun 5 pct. af borgerne er i be-

skæftigelse, og 12 pct. er under uddannelse. Enkelte forsørger sig ved

andre grundlag, eksempelvis ressourceforløbsydelse, eller af ægtefælle

eller partner.

I hvilket omfang borgerne har gæld ved forløbets opstart frem-

går af tabel 4.13. 86 pct. af borgerne har gæld ved forløbets start. Heraf

er der for 64 pct. tale om forbrugsgæld, og 61 pct. har gæld til et penge-

institut. 82 pct. har gæld til det offentlige, eksempelvis til SKAT. Endelig

har flere borgere forskellige former for gæld samtidig, eksempelvis både

gæld til pengeinstitut og forbrugsgæld.

I hvilken grad borgerne har vanskeligt ved at klare deres boligomkost-

ninger fremgår af figur 4.1. 42 pct. har ’i nogen grad’ eller ’i høj grad’

vanskeligt ved at betale deres boligomkostninger, mens ca. 36 pct. ikke

vurderes at have problemer med at klare udgifter til deres bolig.

Borgernes psykiske og fysiske helbredsprofil fremgår af tabel 4.14. Om-

kring 6 ud af 10 borgere udtrykker, at de har stress, angst, posttraumatisk

stresssyndrom mv. 4 ud af 10 giver udtryk for, at de har depression, mani

eller bipolar lidelse. Søvnløshed er et problem for 4 ud af 10 borgere. 4

ud af 10 borgere er i behandling målrettet deres psykiske helbred. Også 4

ud af 10 borgere har et længerevarende fysisk helbredsproblem eller

handicap.

Alkohol- og stofmisbrug blandt borgerne i forløb fremgår af tabel 4.15.

48 pct. af borgerne vurderes af CTI-medarbejderen at have et misbrug af

alkohol eller stoffer, og heraf er der for 63 pct. tale om et misbrug af

hårdere stoffer (heroin, kokain, amfetamin eller lignende). 72 pct. af de

borgere, der vurderes at have et misbrug, vurderes at have et misbrug af

hash eller lignende.

Over halvdelen af borgerne har ved forløbets opstart givet udtryk for at

de har et manglende eller svagt socialt netværk. Figur 4.2 viser, i hvor høj

grad borgerne har givet udtryk for manglende/svagt netværk.

Udvalgte resultater om borgernes familierelationer fremgår af tabel 4.16.

Det fremgår af tabellen, at hver tredje borger har en ægtefælle eller kære-

ste, og 43 pct. af borgerne har børn. Herudover viser tabellen, hvorvidt

forskellige dele af borgerens netværk har kendskab til borgerens erfarin-

ger med salg af seksuelle ydelser. Blandt de, der har en ægtefælle eller

kæreste, har 6 ud af 10 (59 pct.) kendskab til borgerens salg af seksuelle

ydelser. For ca. hver anden (48 pct.) har forældrene kendskab til borge-

rens salg af seksuelle ydelser, mens 4 ud af 10 (40 pct.) har søskende,

som er bekendte med deres salg af seksuelle ydelser. Herudover er der en

tredjedel af de borgere, som har børn, hvor børnene er kender til borge-

rens salg af seksuelle ydelser. Over halvdelen af borgerne (55 pct.) har

venner uden for prostitutionsmiljøet, der har kendskab til deres salg af

seksuelle ydelser. Enkelte borgere (8) har erfaringer med salgs af seksuel-

le ydelser, uden at hverken kæreste, søskende, forældre, børn, anden fa-

milie eller venner uden for prostitutionsmiljøet har kendskab hertil.

I dette kapitel afdækker vi dels borgernes baseline (borgerens udgangs-

punkt, når de starter i forløb), dels tendenser vedrørende borgerens ud-

bytte af CTI-forløbet. Vi fokuserer på tre forhold, som relaterer sig til

målsætninger for projektet. Henholdsvis borgernes:



Trivsel

Prostitutionsfrekvens

Udvikling i egen oplevelse af livssituation.

Borgerens trivsel måles ud fra WHO-5 trivselsindeks. Prostitutionsfre-

kvens belyses ud fra borgernes egne angivelser, og borgernes udvikling i

egen oplevelse af livssituation belyses ud fra de 10 dimensioner i Out-

comes Star. Målingerne er i alle tre tilfælde foretaget af borger og CTI-

medarbejder i fællesskab ved forløbets opstart og herefter ca. hver anden

måned frem til forløbets afslutning.

Følgende resultater, angående borgernes progression gennem

CTI-forløbene kan fremhæves:

Mental trivsel:



Der er en tendens til en øget mental trivsel blandt borgerne, jo læn-

gere de når i CTI-forløbet

Ved baseline er to tredjedele af borgerne i risikozonen for stress og

depression (målt ved WHO-5). Ved afslutning af et fuldt forløb

gælder dette for en tredjedel af borgerne.

Prostitutionsfrekvens:



Der er en tendens til en faldende prostitutionsfrekvens blandt bor-

gerne, jo længere de når i CTI-forløbet

Ved baseline har halvdelen af borgerne modtaget betaling for seksu-

elle ydelser indenfor den seneste måned. Ved afslutning af et fuldt

forløb er dette tilfældet for omkring en femtedel af borgerne.

Oplevelse af livssituation:



Der er en tendens til en progression i oplevelsen af egen livssituati-

on blandt borgerne, jo længere de når i CTI-forløbet. Dette gælder

for en række dimensioner, herunder motivation og ansvar, psykisk

helbred m.m.

Fra baseline til afslutning af et fuldt forløb har 91 pct. af borgerne

oplevet en moderat eller stor progression på tværs af de 10 dimensi-

oner i outcomes star.

Et formål med indsatsen er at styrke borgernes trivsel. For at følge bor-

gernes udvikling på dette område anvender vi WHO’s trivselsindeks

(WHO-5 – se boks 5.1 for nærmere beskrivelse af indekset).

De følgende grafer illustrerer borgernes udvikling ud fra deres angivelse

af, hvor de befinder sig på WHO-5 skalaens fem dimensioner. Figur 5.1

viser den gennemsnitlige WHO-5-indeksscore blandt borgere, der er i

forskellige faser af CTI-forløbet. Den grønne linje er udtryk for borger-

nes mentale trivsel, mens den røde linje viser grænsen for stress og/eller

depression. Befinder den grønne linje sig under den røde linje, er borge-

ren i risiko for stress og/eller depression, mens borgeren ikke vurderes at

være i risiko for stress og/eller depression når den grønne linje er over

den røde.

Det fremgår af figur 5.1, at der er en tendens til øget mental trivsel

blandt borgerne, jo længere de når i CTI-forløbet. Ved opstart i forløbet

er der blandt de 119 borgere en gennemsnitlig score på 40 point. Det vil

sige, at for borgere, som er opstartet i et CTI-forløb, er der en tendens til,

at de ikke trives mentalt. Blandt de 54 borgere, der har afsluttet CTI-

forløbets 12 måneder, er den gennemsnitlige indeksscore 60, altså over

risikozonen for stress og depression. Tendensen er således, at borgernes

mentale trivsel ser ud til at øges. Forløbets tredje fase ser ud til at være

den periode, hvor borgerne krydser den røde linje og ikke længere vurde-

res at være depressionstruet. Eftersom der ikke tale om en egentlig ef-

fektmåling, kan vi ikke med sikkerhed sige, at forbedringen alene skyldes

CTI-forløbet.

Figur 5.2, viser, hvor stor en andel af borgerne der kan siges at

være i risiko-zonen for stress eller depression ved opstart og undervejs i

CTI-forløbet. Udviklingen aflæses af den grønne linje.

Ved opstart af CTI-forløbet er det 65 pct. af målgruppen, som er i risiko

for stress eller depression. Af borgerne, som har afsluttet et 12 måneder

langt forløb, er andelen i risikozonen faldet til 35 pct. Ved afslutning af

forløbet af har to tredjedele af borgerne således en trivsel over risikozo-

nen for depression og stress.

For at der for den enkelte borger er tale om en reel øget trivsel,

skal der være en mindst 10-procents-stigning i indeksscoren fra baseline.

Figur 5.3 viser andelen af borgere i målgruppen, der har oplevet reel for-

bedring i deres mentale trivsel siden opstartsfasen. Udviklingen aflæses af

den grønne linje.

Af de borgere, som har afsluttet et CTI-forløb på 12 måneder, har 72 pct.

oplevet en reel stigning i deres mentale trivsel. For et flertal i målgruppen

synes CTI-indsatsen således at være forbundet med en positiv udvikling i

borgerens mentale trivsel.

En anden målsætning med CTI-forløbet kan være ophør med salg af

seksuelle ydelser, hvilket måles på baggrund af ændringer i borgerens

prostitutionsfrekvens defineret ved, at borgerne har modtaget betaling

for seksuelle ydelser inden for den seneste måned (se boks 5.2).

Halvdelen af borgerne i CTI-forløb har ophør fra prostitution som mål-

sætning med deres CTI-forløb, mens målet for de øvrige borgere er for-

bedret livssituation. De følgende grafer viser udviklingen i prostitutions-

frekvens og omfatter både borgere, der har exit som målsætning og bor-

gere, der har en forbedret livssituation som målsætning.

Figur 5.4 viser udviklingen i borgernes prostitutionsfrekvens.

Det fremgår, at halvdelen af borgerne ved opstart af CTI-forløbet har

solgt seksuelle ydelser inden for den seneste måned, mens det gælder for

under en fjerdedel af borgerne, der har gennemført et 12 måneder langt

CTI-forløb. Der er således en tendens til, at en mindre andel af borgerne

er aktive i prostitution efter et fuldendt CTI-forløb end ved opstarten af

forløbet.

I figur 5.5 inddrager vi også gruppen af borgere, der angiver at

ve ”haft overvejelser om at få betaling for seksuelle ydelser inden for den

seneste måned”. Vi inddrager denne gruppe for at få en indikation af,

hvor stor en andel af borgere i projektet, som ser salg af seksuelle ydelser

som en mulighed for dem.

Når vi betragter både faktisk prostitutionsaktivitet og overvejel-

ser om prostitution inden for den seneste måned, ser vi, at 72 pct. af

borgerne i forløb enten har solgt seksuelle ydelser eller haft overvejelser

herom inden for den seneste måned op til CTI-forløbets opstart. Blandt

borgere, der har fuldført et 12 mdr. CTI-forløb udgør denne andel 44 pct.

Blandt de borgere, der angiver at have modtaget betaling for seksuelle

ydelser inden for den seneste måned, er der forskellige årsager til dette.

Tabel 5.1 viser nogle af de grunde, som borgeren selv har angivet som

motivation for prostitution.

Den primære årsag til prostitutionsaktivitet er ifølge

ne: ”Jeg mangler penge til basale leveomkostninger”, som angives af 63

pct. af de borgere, som har modtaget betaling for sex inden for den sene-

ste måned. 28 pct. angiver, at deres prostitutionsaktivitet skyldes, at ”Det

er almindeligt i det sociale miljø”. 24 pct. angiver, at ”Jeg mangler penge

til at dække et misbrug”, mens 20 pct. angiver ”Jeg kan ikke se et alterna-

tiv”.

Et formål med projektet er at støtte borgeren i at styrke sin livssituation

på længere sigt jf. CTI-metodens recovery-baserede værdigrundlag. Ud-

viklingen i borgerens egen oplevelse af sin livssituation og mulighed for

at håndtere udfordringer inden for 10 forskellige områder måles ved

hjælp af redskabet Outcomes Star (se boks 5.3).

De følgende grafer illustrerer resultaterne af målingerne ved hjælp af

Outcomes Star for borgerne ved opstart og undervejs i CTI-forløbet.

Figur 5.6 illustrerer den gennemsnitlige score på tværs af Outcomes Stars

10 dimensioner.

Det fremgår af figur 5.6, at de 119 borgere ved opstart havde en gen-

nemsnitlig score på 6,4 for alle 10 dimensioner. Blandt de 54 borgere,

der har afsluttet et 12 måneder langt CTI-forløb, er den gennemsnitlige

score 8,5. Der er således en tendens til, at jo længere borgerne er i forlø-

bet, jo bedre vurderer de selv, at de klarer sig på tværs af de 10 dimensi-

oner i Outcomes Star.

For at man kan tale om en betydelig progression, skal der være

sket en stigning på minimum 1 point siden baseline (opstart i forløbet).

Tabel 5.2 viser, hvor stor en andel af borgerne, der har oplevet en bety-

delig progression ved målingerne foretaget i forløbets første, anden og

tredje fase, samt ved afslutning.

Af tabel 5.2 fremgår det, at 31 pct. af borgerne ved målingen i første fase

havde oplevet en betydelig progression på mere end 1 point siden opstart

på tværs af stjernens 10 dimensioner, mens det gjorde sig gældende for

85 pct. ved afslutningen af et 12 måneders CTI-forløb. Overordnet teg-

ner der sig et billede af, at borgerne oplever egen livssituation mere posi-

tivt jo længere de kommer frem i CTI-forløbet.

Figur 5.7 viser den gennemsnitlige udvikling for hver af de 10

dimensioner. Den grønne linje illustrerer billedet for borgere ved opstart,

mens den blå linje tegner billedet for borgere, der har afsluttet et 12 må-

neders CTI-forløb. Figuren tegner et billede af, at der gennemgående er

udvikling på samtlige 10 dimensioner, når man sammenligner borgerne

ved henholdsvis opstart og afslutning. Der er dog nogle dimensioner,

hvor der er mere betydelig udvikling. Det gælder ”motivation og an-

svar”, ”administration af økonomi” og ”socialt netværk”. På andre di-

mensioner er der derimod mindre udvikling. Det skal dog bemærkes, at

en mindre grad af udvikling også kan skyldes, at borgerne allerede ved

opstart klarer sig godt. Det gælder eksempelvis ”kriminel adfærd”, hvor

borgerne allerede ved opstart i gennemsnit scorer 8,3. På samme måde

ses en større udvikling på dimensioner, hvor borgerne ved opstart place-

rer sig lavt, eksempelvis motivation og ansvar, som har et gennemsnit

ved opstart på 5,3.

Tabel 5.3 giver et samlet overblik over borgernes score inden for hver af

de 10 dimensioner på de 4 målinger, som er medtaget i notatet.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af et notat, der sammenfatter resultaterne af den hidtidige indsats for at få personer ud af prostitution, samt hvilke metoder der fungerer bedst, til social- og indenrigsministeren LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om oversendelse af et notat, der sammenfatter resultaterne af den hidtidige indsats for at få personer ud af prostitution, samt hvilke metoder der fungerer bedst, til social- og indenrigsministeren

I dette kapitel belyser vi de foreløbige erfaringer med kommunernes an-

vendelse af CTI-metoden. CTI-metoden er evidensbaseret. Det vil sige,

at det i randomiserede kontrollerede forsøg er påvist, at man opnår posi-

tive effekter for forskellige målgrupper, bl.a. hjemløse og stofmisbrugere,

ved at arbejde efter metoden. CTI-metoden er dog ikke tidligere blevet

evalueret i forhold til borgere med prostitutionserfaring. Når vi forsøger

at måle udviklingen blandt borgere i CTI-forløb, er det derfor afgørende,

at vi også får viden om, i hvor høj grad metoden er implementeret efter

forskrifterne. Overholdelse af metoden og forskrifterne for metoden

kaldes fidelitet. Fideliteten monitoreres gennem de CTI-skemaer, som

CTI-medarbejderen udfylder for borgeren i løbet af borgerens CTI-

forløb.

Følgende resultater i forhold til CTI-medarbejdernes erfaringer

med CTI-metoden kan fremhæves:



CTI-medarbejderne følger som udgangspunkt manualen for CTI-

metoden og dens tre faser tæt

Omfanget af CTI-medarbejderens kontakt til borgerne følger vej-

ledningen til de tre faser



Der udarbejdes relevante aktivitetsplaner for størstedelen af borger-

ne, og planerne tilgodeser de behov og udfordringer, som borgerne

giver udtryk for, at de gerne vil have hjælp til.

Et centralt element i CTI-metoden er, at forløbet er bygget op omkring

tre specifikt beskrevne faser. Overgangene imellem disse faser er ligele-

des centrale. Af metodemanualen for CTI-metoden fremgår det,

at ”CTI-forløbet skal være tidsbegrænset og følge de beskrevne faser”,

hvilket for Exit-projektet betyder, at forløbene skal være af 12 måneders

varighed fordelt over tre lige lange faser. Om forløbene overholder tids-

begrænsningen for de tre faser illustreres i tabel 6.1. Som det fremgår af

tabellen, følger forløbene det rette tidsmønster, således at overgangen

mellem første og anden fase typisk sker efter 4 måneder, alt imens over-

gangen mellem den anden og den tredje fase typisk er efter 8 måneder.

Et andet centralt element i CTI-metoden er omfanget af kontakten mel-

lem CTI-medarbejder og borgeren, som skal være mest intensiv i starten

af forløbet. I figur 6.1 fremgår hyppigheden af medarbejderens kontakt i

form af fysiske møder med borgeren.

Det fremgår af figuren, at kontakten med borgeren er mest intensiv i før-

ste fase, og at hyppigheden af fysiske møder aftager i anden og tredje

fase. I første fase er det ca. 55 pct. af borgerne, der har fysiske møder

med CTI-medarbejderen ca. en gang om ugen eller oftere. Ved målingen

i anden fase gælder det for ca. 43 pct. af borgerne og ved målingen i tred-

je fase er det ca. 25 pct. af borgerne, der har fysiske møder med CTI-

medarbejderen ca. en gang om ugen eller oftere. Intensiteten af den fysi-

ske kontakt aftager således over tid, hvilket svarer til retningslinjerne i

metodemanualen.

Metodemanualen foreskriver, at borger og CTI-medarbejder sammen

skal udarbejde en aktivitetsplan for borgerens forløb, som opdateres lø-

bende. I tabel 6.2 fremgår det, at dette også er tilfældet i langt de fleste

4. Hvor intensiv kontakten mellem borger og CTI-medarbejder er i anden fase, bør dog bero på en

individuel vurdering af borgerens situation, og som vi kan se af figur 6.2., er der stadig borgere,

som har fysiske møder med en CTI-medarbejder flere gange om ugen i anden fase.

borgerforløb. Det fremgår ligeledes af tabel 6.2, at borgerne i 96 pct. af

tilfældene har været med til at udarbejde aktivitetsplanen.

Ifølge CTI-metoden indebærer første fase en vekselvirkning mellem af-

klaring af behov og igangsættelse af aktiviteter. Det betyder, at CTI-

medarbejderen ideelt set skal begynde at lave aftaler med andre aktører i

første fase, hvilket sker i 90 pct. af forløbene. Metodemanualen foreskri-

ver også, at der i anden fase skal være en evaluering af de igangværende

aktiviteter, og at aktivitetsplanen skal tilrettes, såfremt det er nødvendigt.

Ved målingen midtvejs i anden fase er der for omkring 75 pct. af borger-

ne foretaget en evaluering af planen, og for 67 pct. er der foretaget tilret-

ninger af planen.

CTI-metoden foreskriver ligeledes, at de aktiviteter, som igang-

sættes i CTI-forløbet, skal bygge på borgerens individuelle behov. I figur

6.2 fremgår, i hvilket omfang borgernes behov imødekommes i udarbej-

delsen af aktivitetsplanen. Generelt tegner der sig et billede af, at de be-

hov, som borgerne har, også bliver imødekommet. Vi ser, at i 95 pct. af

borgerforløbene er det muligt for CTI-medarbejderen, at sammensætte

en aktivitetsplan, som i høj grad eller i nogen grad imødekommer borge-

rens behov.

I forbindelse med tilretningen af CTI-metoden til dette projekt er der

udpeget otte fokusområder, der skal sikre, at indsatsen tager udgangs-

punkt i en helhedsorienteret vurdering. I det enkelte forløbs faser er der

fokus på de af de otte fokusområder, som borgeren oplever som de vig-

tigste at arbejde med. I figur 6.3 fremgår det, at der er forskel på, hvilke

dimensioner der arbejdes med på de forskellige tidspunkter i forløbet.

Eksempelvis arbejdes der i første fase med bolig i en større andel af for-

løbene end i anden og tredje fase. Omvendt arbejdes der i anden og tred-

je fase med henholdsvis økonomi og uddannelse i en højere andel af for-

løbene end der gøres i første fase.

Figur 6.4 viser hvilke aktiviteter der typisk er en del af CTI-forløbet i før-

ste, anden og tredje fase. Helt overordnet kan vi sige, at der i alle tre faser

igangsættes aktiviteter, der er målrettet social støtte og samtaler, hvilket

er en central del af metoden. Stort set alle borgere i CTI-forløb har akti-

viteter af denne karakter. Dernæst kan vi se, at aktiviteter målrettet råd-

givning om kommunale ydelser og aktiviteter rettet mod at skabe kontakt

og følge med borgeren til tilbud ligeledes fylder en del. Omtrent halvde-

len af borgerne har disse former for aktiviteter. Dette tyder på, at såvel

praktisk og social støtte, som eksempelvis at skabe kontakt og koordine-

re til andre kommunale og private tilbud, er centrale aktiviteter i de fleste

CTI-forløb, og at forløbene dermed gennemføres i overensstemmelse

med metodens principper om, at indsatsen både skal have elementer af

støttende og koordinerende karakter. Herudover tyder resultaterne på, at

CTI-medarbejdere formår både at varetage en støttende og en koordine-

rende rolle i forhold til borgeren. Det er vigtigt, at de koordinerende ak-

tiviteter prioriteres hele vejen igennem forløbet, således at der bliver op-

bygget et støttenetværk omkring borgeren undervejs i forløbet som kan

tage over, når CTI-forløbet slutter – i det omfang det er nødvendigt.

Det er centralt for CTI-indsatsen, at der er tale om en recovery-

orienteret indsats, hvor borgeren er i centrum, og som bygger på borge-

rens egne ønsker og behov. Det betyder bl.a., at forløbet vil være indivi-

duelt og dermed forskelligt fra borger til borger. Borgerne kan modtage

forskellige tilbud i forløbets tre faser. Tabel 6.3 viser, hvilke forskellige

typer af tilbud, borgerne modtager i CTI-forløbets tredje fase. Det er i

løbet af CTI-forløbets tredje fase, at de indsatser og tilbud, som borgeren

ønsker skal forankres. Det fremgår af tabel 6.3, at borgerne modtager en

bred vifte af tilbud. En tredjedel af borgerne modtager individuel psyko-

logbehandling, en fjerdedel af borgerne modtager medicinsk stofmis-

brugsbehandling, og en fjerdedel modtager psykiatrisk behandling. Om-

kring en femtedel af borgerne går i netværksgrupper. En femtedel af

borgerne har en mentor eller modtager en form for uddannelsesstøtte og

mere end en tiendedel er i et aktiveringstilbud.

Exit-Prostitution er finansieret af Satspuljemidler. Ved udgangen af 2015

besluttede satspuljepartierne at forlænge Exit-Prostitution med ét år.

Forud for denne beslutning var der flere måneder, hvor de fire projekt-

kommuner ikke vidste, om projektet ville stoppe ved udgangen af 2015

eller om det ville blive forlænget med et år. Ifølge CTI-medarbejderne i

de fire kommuner havde usikkerheden om projektets forlængelse den

konsekvens, at CTI-medarbejderne mere eller mindre stoppede med at

optage borgere i projektet, da de frygtede, at de ikke ville kunne give

borgerne et 12 måneders CTI-forløb. Derudover betød usikkerheden om

projektets forlængelse, at der var CTI-medarbejdere, der nåede at søge

andet arbejde, inden beslutningen om forlængelsen blev truffet. Efter

beslutningen om at forlænge projektet blev truffet, har 3 af projektkom-

munerne igen åbent for optag af borgere i CTI-forløb og der hvor det

var nødvendigt er der ansat nye CTI-medarbejdere. I forlængelsen af

projektet er der samtidig et større fokus på forankring af Exit-Projektet,

og som følge heraf har alle fire projektkommuner organiseret sig ander-

ledes i 2016. I den endelig evaluering af projektet, vil vi have blik for,

hvad denne periode med uvished om projektets forlængelse og den an-

derledes organisering i 2016 kan have haft for projektet og de resultater

vi finder af projektet, dvs. hvilken betydning dette har haft for metode-

afprøvningen.

Baker, M.L., L.R. Dalla & C. Williamson (2010):”Exiting Prostitution:

An Integral Model”.

Violence Against Women,

16(5), s. 579-600.

Benoit, C. & A. Millar (2001):

Dispelling Myths and Understanding Realities:

Working Conditions, Health Status, and Exiting Experiences of Sex

Workers.

Victoria: Prostitutes Empowerment, Education and

Resource Society.

Baumgartner, J.N. & D.B. Herman (2012): ” Community Integration of

Formerly Homeless Men and Women With Severe Mental Ill-

ness After Hospital Discharge”.

Psychiatric Services,

63(5), s. 435-

437.

Bjønness, J. (2011):

Jeg siger jo ikke, at jeg vil være astronaut, vel …: en antropo-

logisk undersøgelse af relationen mellem kvinder med erfaring med salg af

seksuelle ydelser og det sociale system.

København: Rådet for Socialt

Udsatte.

Dalla, R.L. (2006): ”’You can't hustle all your life': An exploratory

investigation of the exit process among street-level prostituted

womenPsychology

of Women Quarterly,

30(3), s. 276-290.

Døssing, L., M.H. Sørensen, J. Kofod, T. Dyrvig, M. Vilshammer & R.

Bille (2011):

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituere-

de.

Odense: Servicestyrelsen.

Herman, D.B. & J.M. Mandiberg (2010): “Critical Time Intervention:

Model Description and Implications for the Significance of

Timing in Social Work Interventions”.

Research on Social Work

Practice,

20(5), s. 502-508.

Herman, D.B., S. Conover, P. Gorroochurn, K. Hinterland, L. Hoepner

& E. Susser (2011): “Randomized Trial of Critical Time Inter-

vention to Prevent Homelessness After Hospital Discharge”

Psy-

chiatric services, 62(7),

s. 713-719.

Hester, M. & N. Westermarland (2004):

Tackling Street Prostitution: Towards

a holistic approach.

London: Home Office.

Kofod, J., T. Dyrvig, K. Markwardt, N. Lagoni, R. Bille, T. Termansen, L.

Christiansen, E.J. Toldam & M. Vilshammer (2011):

Prostitution i

Danmark.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Mayhew, P. & E. Mossman (2007):

Exiting Prostitution: Models of Best

Practice.

Wellington: Ministry of Justice.

Mcnaughton, C.C. & T. Sanders (2007): “Housing and Transitional

Phases Out of 'Disordered' Lives: The Case of Leaving

Homelessness and Street Sex Work”.

Housing Studies,

22(6), s.

885-900.

Sanders, T. (2007): “Becoming an ExSex Worker: Making Transitions

Out of a Deviant Career”.

Feminist Criminology,

2(1), s. 74-95.

Sørensen, M.H. (2014):

Prostitutionens omfang og former.

København: So-

cialstyrelsen.

Tomita, A. & D.B. Herman (2012): “The Impact of Critical Time Inter-

vention in Reducing Psychiatric Rehospitalization After Hospital

Discharge”.

Psychiatric services,

63(9), s. 935-937.

Williamson, C. & G. Folaron (2003): “Understanding the Experiences of

Street Level Prostitutes”.

Qualitative Social Work,

2(3), s. 271-287.