Folketingets Ligestillingsudvalget
Sagsnr.
2016 - 8117
Doknr.
424278
Dato
26-11-2016
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 3. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
21 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
”I forlængelse af ministerens svar på LIU alm. del – spm. 3 bedes ministeren svare på,
om ministeren vurderer, at der med udløbet af EXIT Prostitution er behov for at igang-
sætte et nyt initiativ, der kan videreføre indsatsen, eller om ministeren ikke vurderer, at
der er behov for at sætte noget andet i stedet.”
Svar:
Med aftalen for satspuljen for 2017 er satspuljepartierne enige om en styrket indsats
på prostitutionsområdet. Der afsættes derfor 7 mio. kroner til en ansøgningspulje, som
kan søges til bistand, rådgivning og støtte til mennesker, som ønsker eller er i gang
med at forlade prostitutionsmiljøet.
Det er et krav, at ansøgere til puljen har en særlig viden om borgere i prostitution og
har erfaringer med at opnå kontakt og opbygge et tillidsforhold til den enkelte borger.
Initiativet indebærer, at borgere i prostitution kan få den nødvendige støtte og rådgiv-
ning af personer, som de har tillid til, når de ønsker at forlade prostitution.
Der skal i indsatsen blandt andet være fokus på psykosocial hjælp og støtte til perso-
ner, som ønsker at forlade prostitution, herunder også hjælp til håndtering af eventuel-
le øvrige problemstillinger såsom misbrugsproblemer eller senfølgeskader efter sek-
suelle overgreb i barndommen. Derudover kan indsatsen også bestå af rådgivning om
fx gæld samt øvrige støttemuligheder.
Initiativet er ikke en videreførelse af indsatsen EXIT Prostitution.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann