LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 12/10-2016 om udbredelsen af ufrivillige berøringer i nattelivet, til justitsministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. oktober 2016

Politikontoret

Tine Rahr Kristensen

2016-0035-0376

2079670

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A

fra Ligestillingsudvalget den 11. oktober 2016

Samrådsspørgsmål A:

”Samrådsspørgsmål A:

Med henvisning til en Gallupundersøgelse om udbredel-

sen af ufrivillige berøringer i nattelivet, blandt andet

omtalt i BT den 20. august 2016 og i Politiko.dk den 13.

september 2016, samt i forlængelse af samråd i Ligestil-

lingsudvalget den 13. september 2016, bedes ministrene

redegøre for, hvilke indsatser regeringen har igangsat

eller planlægger at igangsætte for at sætte en stopper

for ufrivillig berøring/befamling i nattelivet. Ministrene

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 12/10-2016 om udbredelsen af ufrivillige berøringer i nattelivet, til justitsministeren

bedes herunder svare på, hvordan regeringen vil tilret-

telægge en indsats i forhold til de personer, som ikke

kan nås ved hjælp af eksempelvis forebyggende indsat-

ser på uddannelsesinstitutionerne, men som lige nu be-

går eller udsættes for overgreb, og herunder for om re-

geringen allerede har været eller vil overveje at gå i di-

alog med eksempelvis diskoteksejerne eller andre rele-

vante aktører, med henblik på at stoppe overgrebene.

Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folke-

tingsåret 2015-1, jf. LIU alm. del – samrådsspm. AF.”

[Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling be-

svarer spørgsmålet først.]

[Indledning]

Tak for ordet og tak for spørgsmålet.

Jeg vil gerne starte med at understrege, at man selvføl-

gelig skal kunne gå i byen og i øvrigt bevæge sig rundt i

nattelivet uden at være nervøs for, om ens grænser bli-

ver overskredet, fordi nogen er for nærgående.

Helt grundlæggende mener jeg, at det er et problem, når

vi ikke har respekt for hinanden – og det gælder også i

nattelivet.

Derfor synes jeg også, at det er rigtig positivt, at lige-

stillingsministeren har så mange initiativer i gang, der

kan bidrage til at påvirke de unges adfærd i en positiv

retning.

Den Gallupundersøgelse, der henvises til i spørgsmålet,

viser desværre, at den manglende respekt fører til, at

mange – især kvinder – føler sig krænkede, og at de ofte

får deres grænser overskredet, når de bevæger sig ud i

nattelivet.

[Det strafferetlige værn]

Som justitsminister vil jeg i den forbindelse på det

kraftigste opfordre til, at man anmelder det til politiet,

hvis man mener, at man har været udsat for noget straf-

bart.

Hvis der sker strafbare krænkelser i nattelivet, så er det

selvfølgelig politiets opgave at træde til, og politiet har

generelt fokus på at sikre borgernes tryghed – også i

forbindelse med færden i nattelivet – og rykker ud, når

der er behov for det.

Samtidig er jeg også nødt til at gøre det klart, at det ikke

er alle ufrivillige berøringer, der er strafbare, selv om de

kan føles krænkende og grænseoverskridende for den,

de går ud over.

Straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse udgør

det strafferetlige værn på området.

Det følger af bestemmelsen at den, som ved uanstæn-

digt forhold krænker blufærdigheden straffes med bøde

eller fængsel indtil 2 år. Hvis forholdet er begået over

for et barn under 15 år straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 år.

Udtrykket ”uanstændigt forhold” sigter til handlinger,

som har relation til seksuelle forhold, og som er af en

vis grovere karakter. Og ufrivillige befølinger kan såle-

des efter omstændighederne straffes som en blufærdig-

hedskrænkelse.

[Eksempler på blufærdighedskrænkelser]

Hvorvidt en ufrivillig beføling konkret kan anses for

at være blufærdighedskrænkelse i straffelovens for-

stand, beror på en vurdering af det enkelte forholds

grovhed.

Her kan det blandt andet spille ind, under hvilke om-

stændigheder og

hvor

på kroppen befølingen har fundet

sted.

Beføling af bryst eller kønsdele uden på tøjet vil nor-

malt udgøre en blufærdighedskrænkelse i straffelovens

forstand.

Retspraksis viser herudover bl.a., at beføling af bagde-

len uden på tøjet afhængig af omstændighederne kan

være omfattet af bestemmelsen, hvorimod befølinger

uden på tøjet af lår som udgangspunkt ikke er omfattet.

Der kan dog naturligvis være særlige omstændigheder

omkring hændelsen, der gør, at f.eks. befølinger af låret

uden på tøjet alligevel vil blive anset for at være en blu-

færdighedskrænkelse.

Her kan blandt andet den forurettedes alder og de om-

stændigheder, befølingerne er udført under, spille ind.

Derudover vil decideret blottelse, dvs. fremvisning af

kønsdele, normalt vil være omfattet af straffelovens §

232.

Men det er som nævnt i alle tilfælde en konkret vurde-

ring af alle omstændighederne i en sag. Denne vurde-

ring foretages i første omgang af politiet, når de vurde-

rer, om der er grundlag for at indlede en efterforskning

og eventuelt at rejse sigtelse og senere tiltale mod ger-

ningsmanden.

Men i sidste ende er det – som altid – op til domstolene

at vurdere, om der er tale om et forhold, der er omfattet

af straffeloven.

[Drøftelser med branchen]

Jeg er enig med ligestillingsministeren i, at det ikke

er kl. 3 om natten på diskotekerne, vi skal forsøge at på-

virke de unges adfærd. Det skal være, når de er friske

og ædru.

Men diskoteksejerne og deres ansatte kan spille en væ-

sentlig rolle i forhold til at sikre, at strafbare seksuelle

krænkelser begået i nattelivet anmeldes til politiet.

Branchefællesskabet Danmarks Restauranter og Caféer

har ca. 1.500 medlemsvirksomheder, der blandt andet

omfatter diskoteker. Repræsentanter fra branchefælles-

skabet var i foråret inviteret til et møde i Justitsministe-

riet, hvor man blandt andet drøftede problemer med

ufrivillige befølinger i nattelivet.

Det blev i den forbindelse understreget, at det er vigtigt,

at episoder med ufrivillige befølinger anmeldes til poli-

tiet. For at sikre den bedst mulige forståelse for de straf-

feretlige rammer på området blev der efterfølgende

sendt et notat til direktøren for branchefællesskabet, der

blandt andet indeholdt en kort beskrivelse af, hvilke

handlinger, der kan udgøre en blufærdighedskrænkelse.

Derudover har jeg fra Rigspolitiet fået at vide, at der

findes en række lokalt forankrede forebyggende tiltag,

som retter sig mod uønskede befølinger i nattelivet.

Størstedelen af politikredsene indgår således i et samar-

bejde med lokale restauratører og diskoteksejere og for

enkelte politikredses vedkommende også koncert- og

festivalarrangører.

Enkelte politikredse har oplyst, at de deltager i fast til-

bagevendende restauratørmøder, hvor udviklingen i nat-

telivet, herunder problemer med narkotika, vold og uro,

men også omfanget af blufærdighedskrænkelser, drøf-

tes.

I enkelte politikredse er der endvidere indledt såkaldte

samskabelsesprojekter, hvor flere aktører samarbejder

specifikt for at øge trygheden i nattelivet. Disse projek-

ter inddrager ud over politiet en række forskellige aktø-

rer, herunder kommuner, bar- og diskoteksejere samt

dørmænd.

Jeg er derfor overbevist om, at diskoteksejerne er op-

mærksomme på problemstillingen og også gør deres for

at sikre, at strafbare forhold bliver anmeldt.

Tak for ordet.