Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8011
Doknr.
415317
Dato
28-11-2016
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 31. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
18 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 18:
”I forlængelse af samråd i Ligestillingsudvalget den 25. oktober 2016 bedes ministeren
svare på, hvilke tilbud der er i form af krisecentre eller andre opholdscentre til volds-
ramte, der samtidig har et misbrug eller er i substitutionsbehandling.”
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet Socialstyrelsen
om bidrag til besvarelsen.
Socialstyrelsen har på den baggrund oplyst følgende:
I henhold til Serviceloven kan følgende typer opholdstilbud til socialt udsatte voksne,
være relevante for voldsramte, der samtidigt har et misbrug eller er i substitutions-
behandling:
Krisecentre jf. servicelovens § 109
Midlertidige boformer jf. servicelovens § 110
Midlertidige boformer jf. servicelovens § 107
Stofmisbrugsbehandling i døgnregi jf. servicelovens § 101
Kvindekrisecentre jf. § 109
Landets 43 kvindekrisecentre er primo november 2016 blevet forespurgt, om de opta-
ger voldsramte, der har et misbrug eller i substitutionsbehandling. Samtlige 43 kvinde-
krisecentre oplyser, at de ikke tilbyder ophold til voldsramte, der har et aktivt misbrug.
20 af kvindekrisecentrene oplyser, at de kan tilbyde ophold til kvinder, som er i substi-
tutionsbehandling, misbrugsbehandling eller som er motiverede til at komme i mis-
brugsbehandling.
§ 110-boformer
§ 110-boformer omfatter midlertidigt ophold på boformer til personer med særlige so-
ciale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har be-
hov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Af
Tilbudsportalen fremgår det primo november 2016, at der i alt er 74 § 110-boformer på
landsplan. Den typiske målgruppe på § 110 boformer er marginaliserede borgere med
kombination af hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser.
Voldsudsatte, som har et misbrug eller er i substitutionsbehandling, kan henvende sig
på en § 110-boform. Forstanderen på det enkelte § 110-tilbud vurderer, om den
voldsudsatte kan tilbydes ophold. Det kan ikke forventes, at indsatsen på § 110-
boformer er målrettet voldsproblematikken.