Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2016 - 8011
Doknr.
515706
Dato
18-12-2017
Til Folketingets Ligestillingsudvalg
Den tidligere social- og indenrigsminister blev d. 31. oktober 2016 stillet følgende LIU
alm. del spørgsmål 16 fra samlingen 2016-2017 af Folketingets Ligestillingsudvalg.
”Kan ministeren bekræfte, at et barn, der er på krisecenter sammen med en af sine
forældre, ikke kan få tilbudt psykologhjælp uden samtykke fra begge forældremyndig-
hedsindehavere, det vil sige også samtykke fra den voldelige far eller mor, som de
pågældende er flygtet fra? Hvis dette er tilfældet, vil ministeren så søge at ændre det-
te?”
I svaret blev der redegjort for reglerne om psykologbehandling til børn på kvindekrise-
centre efter servicelovens § 109, stk. 8, herunder hvorvidt behandlingen kræver sam-
tykke fra begge forældremyndighedsindehavere. I det oversendte svar fremgår det, at
psykologbehandling til børn, der tager ophold med deres mor på et kvindekrisecenter,
som udgangspunkt kræver begge forældremyndighedsindehaveres samtykke.
Efter nærmere gennemgang af reglerne på området berigtiges det tidligere oversendte
svar. Berigtigelsen sker på baggrund af bemærkningerne til lovændringen vedr. indfø-
relse af psykologhjælp til børn på kvindekrisecentre (lov nr. 549 af 17/06/2008), hvori
det bl.a. fremgår, at:
”Moderen
kan afslå at give samtykke til psykologbehandling af barnet. Efter de almin-
deligt gældende regler skal kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde vurdere, om der
er behov for at iværksætte foranstaltninger uanset det manglende samtykke, hvis det
vurderes at være til barnets bedste.”
Hensigten med bestemmelsen om psykologbehandling til barnet er således, at det
alene er moderen, der, som led i et ophold på et kvindekrisecenter, skal give samtyk-
ke til psykologbehandling efter servicelovens § 109, stk. 8. Psykologbehandlingen har
en varighed af mindst 4 timer og op til 10 timer afhængigt af barnets behov. Det er
endvidere et krav, at psykologbehandlingen tilbydes uafhængigt af kommunens vurde-
ring af, om barnet har behov for yderligere hjælp og støtte efter serviceloven, herunder
foranstaltninger efter servicelovens § 52.
Såfremt moderen afslår at give samtykke til psykologbehandling efter § 109, stk. 8,
skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for at iværksætte egentlig be-
handling af barnets problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, hvis det vurderes at
være nødvendigt af hensyn til barnets bedste.