Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt
1693281_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8209
Doknr.
412015
Dato
28-11-2016
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 31. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
13 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
”Ministeren bedes redegøre for hvordan processen forløber, når henholdsvis kommu-
nale krisecentre og centre der er selvejende institutioner har behov for at udvide og
skabe flere pladser. Herunder hvilke godkendelser der kræves, og hvordan processen
er i forhold til de økonomiske rammer.”
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at det er driftsherren for et krisecenter, der som udgangs-
punkt træffer beslutninger om centerets driftsforhold, herunder om der skal foretages
en udvidelse af antallet af pladser og om de økonomiske rammer for tilbuddet. Dette
gælder uanset, om der er tale om et offentligt eller et privat, herunder et selvejende,
krisecenter.
Hvis et krisecenter, der drives som selvejende institution, har driftsoverenskomst med
en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, vil driftsoverenskomsten kunne indeholde
bestemmelser om kommunalbestyrelsens eller regionsrådets indflydelse på både be-
slutninger om f.eks. kapacitetsudvidelser og om fastsættelse af de økonomiske ram-
mer.
For krisecentre, der drives af regionale driftsherrer, gælder det, at en udvidelse af
antallet af pladser i udgangspunktet skal aftales i forbindelse med kommunalbestyrel-
ser og regionsråds indgåelse af den årlige rammeaftale på det sociale område og det
almene ældreboligområde.
Krisecentre er omfattet af kravet om godkendelse og tilsyn fra socialtilsynene efter lov
om socialtilsyn. Det følger således af § 5, stk. 2, i lov om socialtilsyn, at socialtilsynets
godkendelse er en betingelse for at kunne indgå i den kommunale forsyning.
Hvis driftsherren for et krisecenter, jf. ovenstående, har besluttet, at krisecenteret skal
udvides for at skabe flere pladser, vil der kunne være tale om, at der enten skal fore-
tages en helt ny godkendelse af tilbuddet, eller en delvis ny godkendelse på grund af
væsentlige ændringer i godkendelsesgrundlaget.
Det er udgangspunktet, at tilbuddet selv søger om socialtilsynets godkendelse, herun-
der om godkendelse af en udvidelse af kapaciteten.
Ved godkendelsen skal socialtilsynet tage stilling til, om det er sandsynligt, at tilbuddet
fortsat vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen ud fra en samlet vurdering af
de temaer, der fremgår af socialtilsynslovens § 6, stk. 2, og kvalitetsmodellen, jf. § 5,
stk. 1, i bekendtgørelsen om socialtilsyn.
LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvordan processen forløber, når kommunale krisecentre og centre der er selvejende institutioner har behov for at udvide og skabe flere pladser, til social- og indenrigsministeren
1693281_0002.png
For så vidt angår de økonomiske rammer, finansieres kvindekrisecentrene gennem
opkrævning af takstbetaling hos de kommuner, som er handlekommune for de ind-
skrevne kvinder. Det er således kvindens handlekommune, som betaler for opholdet
efter de givne døgntakster. Staten yder refusion på 50 pct. af kommunens opholdsud-
gifter.
Takstberegningen sker i henhold til bekendtgørelsen om beregning af takster og beta-
ling for visse ydelser og tilbud efter serviceloven, hvoraf det fremgår, at beregningen
skal ske på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og -
omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet. I takstberegningen indgår
blandt andet de direkte og indirekte driftsomkostninger, som for eksempel løn, udvik-
ling og uddannelse, bygnings- og lokaleomkostninger med videre.
Hvis et krisecenter ønsker at udvide kapaciteten med flere pladser, vil en sådan udvi-
delse således indgå i takstberegningen.
Det bemærkes, at nogle krisecentre herudover også modtager økonomisk støtte fra
private til for eksempel renovering og udvidelse af kapaciteten ved flere pladser.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2