Udenrigsministeriet
Folketingets Ligestillingsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-35918
LIGE
21. september 2017
LIU alm. del
–
spørgsmål 117 fra Pernille Skipper (EL) stillet
den 12. september 2017 til minister for fiskeri og ligestilling.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om kommunernes ligestillingsredegørelser
reelt leder til forbedringer af den kommunale ligestilling, og desuden bedes
ministeren forholde sig til, om der bør indføres sanktioner over for de
kommuner, der ikke iværksætter tiltag for at rette op på de
ligestillingsproblemer,
som
kommunerne
selv
beskriver
i
ligestillingsredegørelserne.
Svar
Med ligestillingsredegørelserne gøres der status over ministeriers, statslige
institutioners, kommuners og regioners indsats for at fremme ligestilling
mellem kvinder og mænd på personaleområdet og arbejdet med
kerneydelser.
Formålet med ligestillingsredegørelserne er at monitorere ligestillings-
indsatserne i det offentlige og give den enkelte myndighed overblik over
sin egen ligestillingsindsats. Samtidig kan myndigheden synliggøre
indsatsen over for borgere og andre interesserede aktører. Endelig skal
redegørelserne bidrage til at skabe grundlag for sammenligning mellem
myndigheder og indsamling af gode eksempler, der kan give inspiration til
det videre arbejde
Ligestillingsredegørelserne følger samtidig op på ligestillingslovens § 4 om,
”at
alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for
ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning.”