Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt
1785623_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 3763
Doknr.
493525
Dato
05-09-2017
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 26. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 115
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 115:
”I forlængelse af den endelige evaluering af EXIT Prostitutionsprogrammet bedes
ministeren svare på, hvor mange personer, der er kommet helt ud af prostitution under
projektet? Såfremt oplysninger herom ikke foreligger, vil ministeren så iværksætte en
indsamling
af oplysningerne og oversende disse til udvalget?”
Svar:
Som oplyst ved midlertidig besvarelse af 26. juni 2017, var det på daværende tids-
punkt ikke muligt at indhente information fra SFI (nu VIVE, Det Nationale Analyse- og
Forskningscenter for Velfærd) om, hvorvidt der foreligger data på andelen af kvinder,
der kom helt ud af prostitution under EXIT Prostitution.
Vi har nu fået svar fra VIVE, der oplyser, at andelen af deltagere, som angiver at have
modtaget betaling for seksuelle ydelser efter at have deltaget i EXIT Prostitution falder
fra halvdelen ved projektets start til en femtedel en måned efter projektets afslutning.
VIVE påpeger dog, at selvom tallene viser et markant fald, er det ikke er muligt med
eksisterende data at svare på, hvor
mange kvinder, der er ”kommet ud af prostitution”,
da man ikke inden for dette projekt kan vide, hvorvidt der er tale om permanent exit
eller en pause fra prostitution.
Endvidere påpeger VIVE, at man i evalueringsdesignet var opmærksom på, at EXIT
Prostitution ikke kun skulle målrettes kvinder, som ønskede at komme ud af prostituti-
on, men også kvinder, som ønskede at forbedre deres livssituation og mentale trivsel i
forbindelse med at sælge seksuelle ydelser. Der har dermed ikke udelukkende været
fokus på at skabe et fald i andelen af kvinder, som sælger seksuelle ydelser, men at
skabe en helhedsorienteret og individuel behandling, som er tilpasset den enkelte
deltagers ønsker og behov.
På den baggrund finder jeg ikke anledning til at indsamle yderligere data om effekten
af EXIT Prostitution.
Med venlig hilsen
LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om hvor mange personer der er kommet helt ud af prostitution under projektet EXIT Prostitution, til børne- og socialministeren
Mai Mercado
2