Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt
1774329_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 3763
Doknr.
485890
Dato
29-06-2017
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 26. juni 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 115
(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr.115:
”I forlængelse af den endelige evaluering af EXIT Prostitutionsprogrammet bedes
ministeren svare på, hvor mange personer, der er kommet helt ud af prostitution
under projektet? Såfremt oplysninger herom ikke foreligger, vil ministeren
så iværksætte en indsamling af oplysningerne og oversende disse til udvalget?”
Svar:
EXIT prostitution var udviklingsprojekt under satspuljeaftalen fra 2012, som havde til
formål at støtte og hjælpe udsatte borgere med prostitutionserfaringer, som ønskede
at forbedre deres aktuelle livssituation og eventuelt at stoppe med at sælge seksuelle
ydelser. Socialstyrelsen stod for udmøntningen af projektet i fire projektkommuner,
hvor i alt 147 kvinder deltog i projektet. Omkring halvdelen af borgerne angav et ønske
om at komme ud af prostitution, mens den resterende halvdel angav en målsætning
om at forbedre egne livsvilkår. Projektet er afsluttet i 2016, og SFI har evalueret pro-
jektet (2017).
Af evalueringen fremgår det, at andelen af deltagere som har modtaget betaling for
seksuelle ydelser inden for den sidste måned er reduceret fra halvdelen til en femtedel
af deltagerne. Der er ikke en opgørelse over, hvor mange deltagere der er kommet
helt ud af prostitution under projektforløbet. Børne- og Socialministeriet er i gang med
at undersøge, om disse data er indsamlet i forbindelse med evalueringen. Når det er
afklaret, vil jeg vende tilbage med endelig besvarelse af spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado