LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om at indhente KVINFO’s vurdering af betydningen for beskæftigelsesfrekvensen for den gruppe af nydanskere, der i dag er målgruppen for KVINFO’s mentornetværk, såfremt mentornetværket nedlægges, til udlændinge- og integrationsministeren

Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del
Offentligt

19. juni 2017

Cover

Vurdering af betydningen for beskæftigelsesfrekvensen for den gruppe af nydanskere, der i dag er

ålgruppe for KVINFO’s Mentornetværk

KVINFO har den 12. juni 2017 modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets forespørgsel vedrørende

KVINFO’s vurderi g af betyd i ge for beskæftigelsesfrekve se for de gruppe af yda skere, der i

dag er

ålgruppe for KVINFO’s Me tor etværk, såfre t Mentornetværket

nedlægges.

Vedlagte notat

giver en nærmere beskrivelse af Mentornetværkets aktiviteter, målgruppe samt konsekvensen

hvisnetværket nedlægges.

Et af screeningskriterierne for deltagelse i Mentornetværket er, at den potentielle mentee er aktivt

arbejdssøgende. Den generelle beskæftigelsesfrekvens for målgruppen inden deltagelse i Mentornetværket

forudsættes derfor at være ingen eller minimal. Konsekvensen for beskæftigelsesfrekvensen ved nedlæggelse af

Mentornetværket er, at godt 2 pct. årligt af bruttomålgruppen på 4.000 personer udenfor arbejdsmarkedet ikke

kommer i arbejde indenfor en relativ kort periode og, at samlet 4 pct. ikke vil have mulighed for at modtage den

målrettede bistand, der understøtter, at de kan tilgå det danske arbejdsmarked.

Det er samtidig vurderingen, at Mentornetværkets arbejde bidrager til at mindske eller endda bryde en social

isolation, som de nydanske mentees, uagtet deres uddannelsesmæssige niveau, kan opleve ved ikke at indtage

en aktiv rolle på arbejdsmarkedet.

Da målgruppen på trods af en relativt god uddannelsesmæssig baggrund ikke er erhvervsaktiv og antagelig

modtager transfereringsindkomster, vurderes det samfundsøkonomiske aspekt af Mentornetværkets resultater

som værende væsentligt, idet de offentlige udgifter forbundet med, at målgruppen forbliver i en uændret

beskæftigelsessituation, formodentlig overstiger tilskudsbevillingen til at drive eller endda at ekspandere

Mentornetværket.

LIU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om at indhente KVINFO’s vurdering af betydningen for beskæftigelsesfrekvensen for den gruppe af nydanskere, der i dag er målgruppen for KVINFO’s mentornetværk, såfremt mentornetværket nedlægges, til udlændinge- og integrationsministeren

19. juni 2017

Notat

Vurdering af betydningen for beskæftigelsesfrekvensen for den gruppe af nydanskere, der i

dag er ålgruppe for KVINFO’s Mentornetværk

Baggrund

KVINFO har den 12. juni 2017 modtaget Udlændinge- og Integrationsministeriets forespørgsel

vedrørende

KVINFO’s vurderi g af betyd i ge for beskæftigelsesfrekve se for de gruppe af

yda skere, der i dag er ålgruppe for KVINFO’s

Mentornetværk, såfremt Mentornetværket

nedlægges.

I det følgende beskrives Mentornetværkets aktiviteter, målgruppe og konsekvensen ifald, at

netværket nedlægges.

Introduktion

KVINFO’s Mentornetværk har siden 2002 matchet nydanske indvandrer-og flygtningekvinder med

kvinder, der er etableret på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund generelt. 8.300

kvinder har i den periode deltaget i programmet. Mentornetværket har vundet en integrationspris,

og er blevet udnævnt som Best Practice af bl.a. det daværende Ligestillingsministerium og OECD.

Projektet PIFT, der er et mentortilbud til unge, sårbare kvinder fra 15-30 år med såvel etnisk dansk

som anden etnisk baggrund, har sit afsæt i Mentornetværkets metoder og erfaringer, og modellen

for netværkets arbejde er desuden implementeret i helhedsorienterede indsatser i boligsociale

områder som Vollsmose, Tingbjerg og Gellerup, samt i forskellige søsterprogrammer i 27 lande.

Et mentorforløb varer et år, hvor mentee og mentor mødes mindst en gang om måneden.

Mentornetværkets medarbejdere følger løbende op og yder støtte og sparring i processen. I forhold

til rekruttering af mentorer henvender Mentornetværket sig strategisk til mentorer, der befinder sig

inden for de fagområder, der er relevante ift. de former for jobs som nytilkomne kvinder søger med

henblik på, at matches bliver målrettet arbejdsmarkedet. Fra 2003 har tilmeldingsprocessen været

understøttet digitalt, og fra 2016 blev det muligt for både mentees og mentorer via webløsningen

selv at vælge sin mentor/mentee. For de mentees eller mentorer, der ikke selv har ønsket at vælge

sin mentee/mentor, har KVINFO’s

Mentornetværk

varetaget matchingen. Fra 2016 blev løsningen

videreudviklet, således at det blev muligt at tilgå webportalen fra mobiltelefon.

Målgruppe

Med henblik på at anvende de tildelte ressourcer mest effektivt, screenes der med henblik på et

mentorforløb i forhold til, at den pågældende nydansker har boet mindre end 5 år i Danmark,

besidder dansk og/eller engelsk færdigheder og er aktivt søgende efter arbejde eller uddannelse i

Danmark.

Det er selvsagt vanskeligt at bestemme målgruppens størrelse, hvorfor estimatet kan være behæftet

med en vis usikkerhed. Med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistiks tabeller over indvandring

(statistikbanken.dk VAN8 og VAN1KVT og er opgjort primo 2017) estimeres Mentornetværkets

bruttomålgruppe til omkring 4.000 kvinder årligt.

Estimatet er baseret på, at der årligt kommer ca. 70.000 indvandrere til Danmark. En stor andel af

dem (ca. 55 pct.), bosætter sig i Københavns omegn og Sjælland. Ca. 70 pct. af den andel, der

bosætter sig i København og omegn er arbejdssøgende, og ca. 50 pct. af de arbejdssøgende er

kvinder. Ud af de arbejdssøgende kvinder er ca. 30 pct. mellem 25-50 år.

I de tilfælde hvor ansøgeren ikke naturligt falder inden for Mentornetværkets målgruppe visiteres

disse videre til bl.a. Dansk Flygtningehjælp, jobcentre, fagforeninger, a-kasser, sprogskoler, juridisk

rådgivning og studievejledninger. Mentornetværket modtager årligt ca. 300 henvendelser fra

målgruppen.

Omkring 450 personer anvender årligt netværket, heraf er ca. 250 nydanske kvinder, svarende til 6

pct. af målgruppen. Mentornetværket arbejder med en målsætning om at etablere ca. 200

mentorløb årligt. De brugere, der ikke er aktive i matches, får skabt netværk ved deltagelse i

workshops eller i forbindelse med andre udbudte aktiviteter, indtil de er klar til at indgå i et match.

Selvom den primære målgruppe er kvinder, så forskelsbehandles der ikke på køn; de nydanske

mænd, der ansøger programmet og som falder ind under de øvrige kriterier, optages også i

Mentornetværket. Af de 170 mentees der i 2016 blev matchet var 10 pct. mænd. Det kan i den

forbindelse nævnes, at i perioden 1. maj 2016 til 30. april 2017 har netværket serviceret 374 mentees

og 259 mentorer.

Effekt

Indledningsvist skal det bemærkes, at en vurdering af Mentornetværkets betydning for

beskæftigelsesfrekvensen for målgruppen har to sider; den direkte målbare effekt, der fremgår af

evalueringen af årets indsats og den indirekte effekt, hvor mentees opnår arbejds- eller

(videre)uddannelsesmodning, der efter et stykke tid kan udmøntes i en tilgang til arbejdsmarkedet.

Af Mentornetværkets statusrapportering for finansåret 2016 fremgår det, at der i året blev afviklet

170 mentorforløb. 52 pct. af mentees er kommet i arbejde og af disse er mere end halvdelen (54

pct.) i ansættelser, der svarer til personens kompetencer. I opgørelsen indgår 4 mentees, der kom i

kompetencesvarende stillinger som et resultat af netværkets virksomhedssamarbejde med Novo

Nordisk IT, der har opfordret sine medarbejdere til at indgå i programmet som mentorer. Af andre

områder som mentees opnår beskæftigelse indenfor, kan nævnes medicinalindustrien,

banksektoren, miljøområdet og entreprenørskab.

Af den samlede gruppe af mentees har 68 pct. fået støtte til uddannelse og 50 pct. har fået et større

netværk, heraf 27 pct. et professionelt netværk. Sidst men ikke mindst vurderer 58 pct., at de er

blevet bedre til dansk.

Konsekvens

Da et af screeningskriterierne er, at den potentielle mentee er aktivt arbejdssøgende må den

generelle beskæftigelsesfrekvens for gruppen forudsættes at være ingen eller minimal.

Konsekvensen for beskæftigelsesfrekvensen ved nedlæggelse af Mentornetværket, på baggrund af

ovenstående effektevaluering, er, at godt 2 pct. årligt af den bruttomålgruppe på 4.000 personer

udenfor arbejdsmarkedet ikke kommer i arbejde indenfor en relativ kort periode og, at samlet 4 pct.

ikke vil have mulighed for at modtage den målrettede bistand, der understøtter, at de kan tilgå det

danske arbejdsmarked.

Det er samtidig vurderingen, at Mentornetværkets arbejde bidrager til at mindske eller endda bryde

en social isolation, som de nydanske mentees, uagtet deres uddannelsesmæssige niveau, kan opleve

ved ikke at indtage en aktiv rolle på arbejdsmarkedet.

Da målgruppen på trods af en relativt god uddannelsesmæssig baggrund ikke er erhvervsaktiv og

antagelig modtager transfereringsindkomster, vurderes det samfundsøkonomiske aspekt af

Mentornetværkets resultater som værende væsentligt, idet de offentlige udgifter forbundet med, at

målgruppen forbliver i en uændret beskæftigelsessituation, formodentlig overstiger

tilskudsbevillingen til at drive eller endda at ekspandere Mentornetværket.